lørdag den 3. juli 2010

Endnu en spot on fra Kimpo

Man kan altid diskutere årsagerne og kuren. Her er jeg ikke nødvendigvis helt enig med Kimpo, men jeg er heller ikke helt uenig.

Men han har ret i at vi skider på rigtigt og forkert, når blot vi selv kan være i fred:

Forleden forsøgte nogle skolepiger at springe over køen, og en anden dag var det bare et styks voksen ikke-truende kvinde. Begge gange påtalte jeg og krævede min ret: “Om bag i køen”. Og begge gange var folk mere sure på mig end på forbryderen.

Jeg har jævnligt disse oplevelser: danskere har megen lille trang til retfærdighed og meget stor trang til fred. Fredsforstyrrere er i folks øjne større forbrydere end lovbrydere.


De bløde værdier, som vi er opflasket med, giver nu en gang frit slag til dem som er fløjtende ligeglade med dem.

Opdragelse af både børn og voksne er konflikt, og tager man ikke konflikten får børnene og de voksne heller ikke effekten af opdragelsen.

Dermed fører de bløde værdiers samfund til et, der taber til de alt andet end bløde værdier og giver dem mere og mere spillerum.

Som enkeltindivid, eller for den sags skyld politi på det højere plan, kan man intet gøre mod dette, andet end at fremstå som værende træls og konfliktskabende, emsig osv. hvis man ikke følger den konfliktsky trop.

Udviklingen fanger os konstant på det forkerte ben, der synker lige så stille dybere ned i mudderet.

1 kommentarer:

Henrik sagde ...

Jeg oplevede noget tilsvarende forleden. Jeg kommer slæbende hjem med flere tunge indkøbsposer i begge hænder. Ved en døråbning som jeg skal igennem står en flok børnhave børn med en pædagog. Hun står og snakker med dem. Da jeg kommer hen til flokken tier hun stille, og træder et skridt tilbage. Børnene står bare og ser på mig. De flytter sig ikke ud af stedet, selvom de kan se, at jeg skal igennem døren. Jeg begynder derfor at mase mig gennem flokken. De flytter sig kun lige, så det er muligt for mig at komme igennem. pædagogen sagde ikke et ord under forløbet. Hvad lærer børnene af dette. De lærer noget om ansvarsfraskrivelse og om, at man uden problemer bare kan skide på sine medmennesker. Det værste er dog den socialistiske undertone der ligger under dette. Der ville ikke gå nogen skår af børnene for at flytte sig eller for pædagogen at åbne munden, men det er vigtigt hele tiden at demonstrere, at man er dygtigt skolet anti-autoritær. Med den retning vores samfund tager i disse år, er jeg bange for at vi fremavler noget modbydeligt yngel - det gruppestyrede menneske der til enhver tid som en vejrhane aflæser gruppens holdning. Socialisterne bør være stolte af dem selv.