Gorecki Symphony No. 3 "Sorrowful Songs" - Lento e Largo

Mens jeg husker det, så nærmer vi os 65 året for 2 verdenskrigs afslutning og afsløringen af holocaust. Havde helt glemt dette musik, jeg hørte igen og igen for over ti år siden. Teksten tilhører en ung pige, der skrev en besked på væggen i en Gestapo celle. Muligvis i forbindelse med Auschwitz?, hvor koncerten er spillet og optaget.



Personligt forbinder jeg begrebet Gud, med noget jeg tvivler på, fremfor noget jeg beder til. VI bliver født og dør alene, men lad os ikke glemme, at nogle dør mere alene end andre og langt mere galmatiasagtigt.

Medley fra en udødelig afdød

150 år siden Gustav Mahler blev født

Det skal selvfølgelig fejres med manér her på denne blog, hvor Mahler er nær yndlingskomponisten.

Dog ikke i så høj grad som det fejres systematisk andre steder.

Hvis man ikke bryder sig om Mahlermania, er man ikke alene. Sagen er at manden var anderledes end alle andre komponister, hans musik var både dyb grublen, sentimentalitet, æstetik og simpel leg. Den var storm og stilhed. Hvor nogle går skuffede bort, går andre bort i henrivelse.

"A symphony must be like the world. It must embrace everything."
Gustav Mahler

Om sangen til jorden fra Wiki:

Teksten, med de originale kinesiske digte den tog udgangspunkt i, kan findes her:

Berlioz koncert 9

Glædelig jul allesammen!

Så bliver der også lagt mærke til os uden i den store verden, på den positive måde:



Hør eventuelt også denne smukke version:

Ingen Jul uden lidt furious raging together

Eller Händels Messias:

As good as it gets

Det bliver ikke meget bedre, de tre store tenorer - en enkelt af dem også fysisk - med hver deres spidskompetence:

Verdis Requiem - Agnus Dei

Apropos firser musik

Stor musik er stor musik, dyrk lige denne jazz version af et andet gammelt technopop hit:



Dang det er godt, ikke altid nye fortolkninger falder heldigt ud, men her gør det.

40 års krise og hvad jeg hørte i firserne

Nej, jeg er ikke fyrre endnu, men det er godt nok tæt på. Det er ikke helt så let, som at fylde 30, som faktisk var en fantastisk alder.

Ens liv går jo altid gennem et panorama af fortid. Jeg vil slå lidt anker - i den musik, som var noget af det første jeg faldt for. (Hvad man i øvrigt ikke kan finde på You Tube)

Så nu går der total tidlig firser i den:

Den første LP jeg egenhændigt købte for 89 kroner tilbage i cirka 1982 eller 1983 var Kliché´s bag de røde bjerge.
Det var før konfirmationen :P Så pengene blev tjent på lokalaviser, som blev uddelt for 7 øre per styk, så regn selv ud hvor mange der gik på denne LP:



Dernæst blev der føjet andet godt til samlingen, som f.eks denne her. Yazoo med Nobodys diary, et af mine all time yndlingsnumre:



Elektronisk musik var allerede i min ungdom det helt store hit, selv om 80 synth er noget primitiv. Det vidste man ikke dengang.
Depeche Mode var naturligvis det helt store hit, ikke så meget I just can´t get enough, Som specielt Abroken Frame og senere Master and Servant. Her mit yndlingsnummer fra Abroken Frame, men hele lpen var ren stemning:



Men der var også andre former for musik som faldt i rent i hak:



Så var der den mere eksperimentelle afdeling, datidens forældreterror, jeg var sindsygt vild med det her nummer:



Progressivt for 1984 :)

Noget andet progressivt var X ray connection, en gruppe som nogle dog har hørt så meget om, at de findes på You Tube, igen helt oppe og ringe, dengang, langtidsværdien af det her nummer er måske til at overse, men husker jo stadig nummerets og gruppens navn, så lidt indtryk har det da gjort:



Så er der jo en klassiker, som de fleste burde havde stiftet bekendtskab med:



Mere overset er nok en som den her, desværre, for for mig er det et af de bedste technopop numre EVER!



Når vi nu er i den tyske technopop afdeling, så udover Alphaville, som jeg næppe behøver her på kanten af 40 behøver at spille forever young af, så var der, nej glem Modern Talking, mit yndlingshade og brækposeobjekt dengang, der var The Twins!



Mænd uden hatte er næppe helt glemt heller, men de var ikke de eneste fra Australien som gjorde det godt dengang:



Og så var jeg tæt på at glemme, kongen over technopopbands, efter Depeche mode.
Ikke fordi bandet er ubekendt, men in case de er glemte og borte, så lad os indtage Vienna før muslimerne gør det:



Et nummer som også altid vil rangere som et af de bedste jeg kender, og langt fra en enlig svale for den gruppe.

Meget af den musik kan jeg høre med lige så stor fornøjelse den dag i dag, også den her - endnu et semieksperimentielt nummer jeg aldrig bliver træt af og som den halvgamle, gnavne mand, vil rangere langt over musikalske metervarer på hitlisten:



Og når vi nu er i England, ikke lige frem ukendt, men hører til i samlingen:



Åh ja, så var jeg ikke specielt vild med opera dengang, for at sige det mildt - det blev dog hørt i mit hjem, og fløj ind af det ene øre og ud af det andet - men det gjorde den her ikke, næppe noget nogen husker i dag, jeg gør og har taget den frem med jævne mellemrum og lyttet til den igen:



Den her behøver jeg et ord for at udtrykke - "udødelig":



Som tiden dog går, men de gode minder består :P

Til dem som går uden om kommentarfeltet

Så skal i ikke helt slippe for al den skønsang, som stille og roligt er endt i kommentarsporet her:

Det er dog kun ganske lidt af det som jeg smider i denne post.









Bonus, prøv at lægge mærke til afslutningen her:

Koryfæer spiller blæret Brahms

Man må imponeres over deres evne til at trylle musikken frem de forlængst udvandrede Richter og Oistrakh. Brahms er ikke den mest folkekære komponist, men der er en grund til at han ikke er glemt.

Jeg kan desværre ikke Embedde videoen, da You Tube ikke tillader det. Men her er den;

Men der er da andet som kan embeddes:

Elisabeth Söderström er død - 82 år

I næsten ubemærkethed. Hun var aldrig så berømt, som hun egentlig fortjente det.

Jeg vil savne hendes stemme, men livet går videre og hver dag kommer der nye, smukke bidrag til verdenshistorien. Det skal selv ikke en pessimist som mig glemme, selv om det er umuligt for mig, at blive blind over for dårskaben og ondskaben som endnu hyppigere produceres.

Har uploadet endnu en video med hende - Gretchen am Spinrade fra Goethes Faust med musik af Schubert:



Teksten med engelsk oversættelse:

Meine Ruh ist hin,
Mein Herz ist schwer,
Ich finde sie nimmer
Und nimmermehr.

Wo ich ihn nicht hab,
Ist mir das Grab,
Die ganze Welt
Ist mir vergällt.

Mein armer Kopf
Ist mir verrückt,
Mein armer Sinn
Ist mir zerstückt.

Nach ihm nur schau ich
Zum Fenster hinaus,
Nach ihm nur geh ich
Aus dem Haus.

Sein hoher Gang,
Sein' edle Gestalt,
Seines Mundes Lächeln,
Seiner Augen Gewalt,

Und seiner Rede
Zauberfluss,
Sein Händedruck,
Und ach, sein Kuss.

Mein Busen drängt
Sich nach ihm hin.
Auch dürf ich fassen
Und halten ihn,

Und küssen ihn,
So wie ich wollt,
An seinen Küssen
Vergehen sollt!

English Translation of Gretchen am Spinnrade

My peace is gone,
My heart is heavy,
I will find it never
and never more.

Where I do not have him,
That is the grave,
The whole world
Is bitter to me.

My poor head
Is crazy to me,
My poor mind
Is torn apart.

For him only, I look
Out the window
Only for him do I go
Out of the house.

His tall walk,
His noble figure,
His mouth's smile,
His eyes' power,

And his mouth's
Magic flow,
His handclasp,
and ah! his kiss!

My peace is gone,
My heart is heavy,
I will find it never
and never more.

My bosom urges itself
toward him.
Ah, might I grasp
And hold him!

And kiss him,
As I would wish,
At his kisses
I should die!

Søndagens musik

Hyldest til Norden og Vesten

Jeg har tidligere postet min yndlingskoncert med Sibelius her på bloggen, men savnede Nigel Kennedys version.

Den har jeg nu selv uploadet på You Tube, med billeder primært fra den finske natur.

En fantastisk koncert hvor øst og vest, myriader af stemninger og følelser, eventyrlandskaber og skabervilje, toner frem- hele koncerten her:

Den lyse nat – det klare hvælv
som møder os i mindet
Den er et tegn for Danmark selv
dets åbenhed i sindet.

Den stille sne – den hvide fred
omkring vor barndoms banke
Den er et træk vi kendes ved
en svalhed i vor tanke.

Det åbne sind, den svale ro
så god en arv at gi os.
De bar os vidt. Vi blev dem tro.
De to er Danmark i os.

Hvor fjernt omkring vor kurs er sat,
vi lyder Danmarks stemme,
for sneen og den lyse nat
Dem kan vi aldrig glemme.

Piet Hein

Dvozak - sangen til månen

Janne linkede denne aria på Snaphanen, (her) og jeg har nu brugt lidt energi på at finde ud af, hvem der synger denne version og er ret så overbevist om at det er Lucia Popp. Vel bekomme og nyd dette stykke, her oven i købet med tekst:

Musik med løft i

Fra to, helt vidt forskellige genrer:





Og en værdig kandidat til verdens mest specielle musikvideo nogensinde, embedding ikke mulig, men klik her for Daft Punk, Around the world.

Mahler symfoni 4 - 2 sats i magelig bevægelse

Symfonier skal jo helst høres i helhed, men omvendt er der altså også nogle satser man kan blive træt af i længden, hvilket ikke nødvendigvis afskrækker en fra at høre andre satser.

Mahlers 4 symfoni er dog værd at høre hele vejen, men her kun en sats.

De øvrige kan i selv finde på You Tube.

En fortærsket Beethoven

Men det er med god grund. Her er månelyssonaten til at gå vintertiden i møde med:



Så kan vi lige tage den her med, nu vi er ved ham:

En gammel yndling

Orbitals "little fluffy clouds", med masser af stills af skyformationer - uhm - Take me to the moon :)