Sandheden endnu en gang på anklagebænken

Though it be honest, it is never good
To bring bad news; give to a gracious message
A host of tongues, but let ill tidings tell
Themselves when they be felt.
--- Antony and Cleopatra, William Shakespeare

Chefen for det græske statistikbureau risikerer livsfarligt fængsel. Hans forbrydelse? Jo, han har ikke lagt skjul på, hvor dårligt det står til med den græske økonomi, da han opgraderede det årlige underskud til over 15 pct. af BNP:

Chefen for Grækenlands nye uafhængige statistikbureau, Elstat, risikerer en livslang fængselsstraf for at modarbejde græsk nationalinteresse. Anklagerne går på, at han har overdrevet den græske krise og dermed forværret situationen for den græske økonomi med store konsekvenser for den græske befolkning.
"Jeg bliver anklaget for ikke at fuske med regnskaberne," siger Andreas Georgiou til Financial Times og tilføjer:
"Vi vil gerne være en god, kedelig institution, der passer sit job. Desværre er statistik en kampsport i Grækenland."

Kilde:Berlingske Business.

Og lad os tage nogle flere citater om sandheden, nu jeg er i gang:

Truth is certainly a branch of morality and a very important one to society.
Thomas Jefferson.

All truth passes through three stages. First, it is ridiculed. Second, it is violently opposed. Third, it is accepted as being self-evident. 
Arthur Schopenhauer

Truth is so obscure in these times, and falsehood so established, that, unless we love the truth, we cannot know it.
Blaise Pascal 

Schopenhauer - ikke en misantrop

Jeg har længe overvejet at lave en post med Schopenhauer citater. Men nu skrev Kimporatoren en post om Schopenhauer og jeg smed nogle citater ind som en kommentar til denne, så jeg henviser blot til denne post i første omgang:

Så kommer der en mere omfattende post med citater fra Schopenhauer en anden gang.

Kompleksitetens kunst

Striden mellem tilhængere af rationalitet og intuition, mellem det mystiske og det konkrete, er urgammel.

På en måde kan man sige, at historien bevæger sig i bølger og epoker, eller i en Hegeliansk dialektik, hvor det mystiske tager overhånd over det rationelle, for at igen bøtten vender og processen gentager sig selv på et stadigt højere niveau.
Eller omsat mere konkret, blev den klassiske epokes rationalitet erstattet af det kristne, mystiske verdenbillede, som så igen blev udfordret af en gryende videnskab, som kulminerede i oplysningstiden, der igen fik en modreaktion i form af romantikken som satte følelserne frm for alt, for at fornuften igen fik overhånd med videnskabens endelige udbredelse og teknologiens tidsalder, som så igen fik en modsvar i for af 1968 revolutionens "fantasien til magten".
Dette er naturligvis groft skitseret og med mange forbehold. Men faktum er, at intution vs logik, mystik vs det konkrete, er spørgsmål som stadig "plager" menneskeheden, hvad er egentlig bedst?

I dag er spørgsmålet flyttet ind på universiteterne og ind i domænet af kontrollerede forsøg. Men disse forsøg kommer, vanen tro, med forskellige bud på hvilken af de to kognitive tilgange er den mest effektive.

Faktum er jo, at vi som mennesker i mange tilfælde, er i fuld stand til at tage de rigtige beslutninger, uden at reflektere meget over det.
Michael Laudrup og Lionel Messi har/havde jo for eksempel ikke tid til at logisk gennemgå enhver bevægelse, de laver på en fodboldbane.
Det samme er tilfældet for personen som er tæt på et trafikuheld. Vedkommendes eventuelle liv afhænger måske faktisk af, at han/hun kan træffe en meget hurtig beslutning, uden at tænke over det.
Så der er jo en pointe i at, at vi kan træffe de rigtige beslutninger uden at tænke nævneværdigt, og at vi faktisk i ovennævnte tilfælde ville ødelægge det hele for os selv, hvis vi begyndte at tænke det hele logisk i gennem.

Men Laudrup ved i det øjeblik, han betragter det, hvor modspillerne er placeret. Han ved hvordan man skal ramme bolden, hvordan foden skal vendes, hvilken kraft der skal bruges og så videre. Det samme gælder bilisten, han/hun kan se, faren er, hvor udvejen er og ved også hvilken retning det er mindst farligt at sende bilen i.
Altså de er begge klædt på til opgaven på forhånd, og er de det ikke, går det slet ikke godt.
Altså kan man sige, at ens forudviden, som angiveligt er reflekteret med logik og erfaret/verificeret, gør udslaget, selv når man "handler uden at tænke" over det.

Jo mere vi ved forud, jo lettere er det at træffe den rigtige beslutning.

Men når man kommer ind i laboratoriet, udsættes man vel for noget nyt? Altså man er på forskerens mark, nærmere end herrens.
Forsøg viser jo som sagt skiftevis værdien af at ikke tænke over komplekse beslutninger og det, at man gør det:

Pouget says that Kahneman's approach was to tell a subject that there was a certain percent chance that one of two choices in a test was "right." This meant a person had to consciously compute the percentages to get a right answer—something few people could do accurately.

Pouget has been demonstrating for years that certain aspects of human cognition are carried out with surprising accuracy. He has employed what he describes as a very simple unconscious-decision test. A series of dots appears on a computer screen, most of which are moving in random directions. A controlled number of these dots are purposely moving uniformly in the same direction, and the test subject simply has to say whether he believes those dots are moving to the left or right. The longer the subject watches the dots, the more evidence he accumulates and the more sure he becomes of the dots' motion.

Forskerne havde som hypotese:

We wanted to see if, in fact, humans are really good decision makers after all, just not quite so good at doing it consciously.

Så er resultatet jo lige som givet. Forsøgspersonerne var dog gode til gætte resultatet, det skyldes ikke viden om de matematisk/logiske beregninger bag prikkernes bevægelser, som forvirrer de fleste, men menneskets evne til underbevidst tænkning kan give et f.eks. 60-70 procents nøjagtigt estimat på forholdsvis kort tid.

Men der er jo sandsynligt, at denne metode kun er mere effektiv, givet at vi ikke evner at tage en bedre beslutning på et logisk og gennemtænkt grundlag.

I et andet forsøg, når man også frem til at komplekse beslutninger ikke er noget, det kan betale sig at tænke for meget over:

The researchers found that there are situations where unconscious thought will not result in the best choice being selected. The findings showed that in some instances (when the payoffs were similar), thinking about the task for as only as long as it takes to make a decision was as effective as unconscious thought, resulting in the most profitable options being chosen. However, when there were large differences in the amount of money to be won, mulling over the decision at their own pace led the volunteers to larger payoffs than unconscious thought.

Bemærk dog, at når der var stor belønning, blev menneskets evne til at træffe bedre beslutninger ved dybere refleksion.
Men de har dog en vigtig pointe som kan være en del af forklaringen på, hvorfor kort tankevirksomhed eller underbevidst tankevirksomhed kan være en fordel:

The authors explain that those volunteers had “too much time to think” about the task and suggest that their attention shifted “to information of lesser relevance,” resulting in less profitable decisions.

Jo længere tid man tænker, jo større bliver sandsynligheden for at tankevirksomheden bliver spredt og mindre målrettet, men det kan man jo omvendt se som et kraftigt argument for graden af målrettet tænkning.

Er det så bedre at sove på en beslutning, eller at træffe den med det samme?
Et tredje forsøg, vil anbefale en middelvej mellem de to:

But in the new study, to be published in The Quarterly Journal of Experimental Psychology, scientists ran four experiments in which participants were presented with complex decisions and asked to choose the best option immediately ("blink"), after a period of conscious deliberation ("think"), or after a period of distraction ("sleep on it"), which is claimed to encourage "unconscious thought processes".

In all experiments, there was some evidence that conscious deliberation can lead to better choices and little evidence for superiority of choices made "unconsciously". Faced with making decisions such as choosing a rental apartment and buying a car, most participants made choices predicted by their subjective preferences for certain attributes (for example, safety, security, colour or price), regardless of the mode of thinking employed.

Logisk tænkning afhænger af, at man har nogle konkrete parametre at arbejde ud fra og stykke sammen. Personligt vil jeg hælde til den logiske variant, omend det bør medregnes, at jo mere kompleks en ligning er, jo større er chancen for fejlberegning.
Det rokker dog ikke ved, at hvis man kender alle parametrene, kan man lave udregningen med 100 procents nøjagtighed. Det gælder for så vidt alt. Selv en rullende stens bane ned af en bjergskråning. En orkans opståen og rute. Problemet er så, at vi i rigtig mange tilfælde ikke kender alle parametrene, derfor er intuitionen og gætteværket, en del af vores grundvilkår.

Det skal derfor ikke udelukkes, at intuitionen kan være logikken overlegen fra tid til anden.
En ting er sikkert. Den arkaiske kamp mellem intuition og logik, mystik og det konkrete, fornuft og følelse fortsætter.

Jeg vil slutte med et digt af Piet Hein, en mand der om nogen brugte begge sider af sin natur:

Kuglen og Digtet

Den, som har opfundet kuglen
gjorde det ikke gradvis
føjende del til del.
Den, som har opfundet kuglen,
så den som et syn i rummet
afsluttet, endelig, hel.

Sådan skal digtet fødes,
ikke stykkevis stables
til en syntetisk præken,
men som et mene tekel
skabt ved et spring i sindet
stå som et vers på væggen.

Wiki artikel om Logik for dem som vil vide mere.

Religion og civilisation

Når man læser eller hører om, hvor avancerede de Græske og Romerske kulturer var, hvor meget som først blev genopfundet eller genopdaget sidenhen, så kan man kun undre, hvor mange hundrede år, religionerne Kristendom og Islam, kostede af vores teknologiske og civilisatoriske udvikling?
Man krediterer Islam og videbegærlige kristne munke for at have genoplivet den græske arv, men hvorfor behøvede den genoplivelse i første omgang, hvor forsvandt tusinder af filosofiske og videnskabelige skrifter hen?
Alexandria, var en summen af intellektuel aktivitet i fortiden, de første slag blev rettet af de kristne mod Hypatia, som blev slået ihjel hvorefter Alexandrias hedenske lærde, indså det var bedst at flygte til Athen, Skrifter blev spærret inde på klostre, kirken indtog et monopol på at læse og skrive, de havde alene retten til at læse og tolke biblen, privat personer i besiddelse af bøger risikerede i nogle tilfælde at blive dømt for heresi, som fra 435 e.kr var behæftet med dødsstraf.
Justinian nedlagde sidenhen skolerne i Athen i 529, og forbød hedninge at undervise, Som Will Durant kortfattet konstaterer:

"Efter elleve hundrede år var det slut med den græske filosofi"
(Will Durant, Verdenskulturhistorie, bind 10, pp. 203-204)

Tilføjelse 17/10/08: En af de undskyldninger som oftest bruges omkring opståelsen af den mørke middelalder, er at bøger blev brændt og forsvandt på grund af den barbariske hærgen. Problemet i den sammenhæng er blot, at det ikke var tilfældet for Konstatinopel, som også var i besiddelse af et stort bibliotek.

Will Durant igen fra Verdens kulturhistorie bind 11, pp. 156-157:

Mindst halvdelen af denne kultur var indstillet på i al fremtid at bevare denne uvidenhed. Her måtte ikke udvikles nogen videnskab eller filosofi, der kunne anfægte denne uvidenhed og i tusind år øvede den græske kultur intet bidrag til menneskets kendskab.

Og videre pp. 158, lbid:

"Den overleverede og bevarede - indtil 1204 plyndredes af korsfarerne - nidkært de tekstkopier, hvori det antikke Grækenlands litteratur, videnskab og filosofi levede videre. Munke som flygtede fra billedestormende kejsere, bragte græske håndskrifter til Syditalien, hvor de genoplivede kendskabet til den græske litteratur. Græske professorer som i lige grad afskyede muhammadanere og korsfarere, forlod Konstatinopel slog sig ofte ned i Italien og tjente dermed som formidlere af den klassiske sæd."

Bøger blev brændt af kristne i stor stil, ikke af barbarer alene. Fra koncililet i Nikæa i 325 til 1200, var der en hårdhændet dogmatisk ensretning som kostede tusinder af mennesker livet, som låste inde eller brændte gud ved hvor mange manuskripter.
Jeg mener, at selv om jeg ikke huske, hvor jeg har læst det, så var der i nogle dele af Europa i begrænsende tidsrum, direkte trussel om dødsstraf, hvis en privatperson var i besiddelse af bøger.
Kirken indsisterede på sin ret, at de også alene måtte eje, læse, og formidle biblen, et forbud der eksisterede langt op i middelalderen.

I øvrigt blot som en lille tragikomisk anekdote angående den tids kristendom. Så solgte Venezianerne kristne slaver til araberne, som de byggede helligdomme til deres helgener for.



Islam var i første omgang mere åben over den græske arv og gjorde at den ikke helt forsvandt, det var dog kun en periode som sluttede med Al-Ghazali som repræsenterer en overgang til et koran og hadith baseret verdenbillede med det mystiske (mysticisme, meditation) og religiøse i centrum. Han afviste fornuften som førende til tvivl, intellektuel bankerot, moralsk fornedring, samfundmæssigt sammenbrud. (Will Durant - Verdens kultur historie, bind 10, pp. 532.)
Han blev derved bærende filosofisk kraft i at den mørke tidsalder ramte Islam, som Augustin blev det i sin tid for kristendommens vedkommende.
Hvor kristendommen startede med en mørk middelalder, endte Islam med en, som ikke kan siges at være ovre endnu.

Men den muslimske åbenhed overfor fritænkning var også begrænset. Koranen blev erklæret officielt statsdogme under kalliffen Al-Mamun, ligeledes blev en islamisk inkvisition oprettet, den blev dog standset igen kort efter.
Men flere kaliffer forfulgte dem som faldt uden for den vedtagne dogmatik.
Omvendt kunne man også i blandt finde i den islamiske verden, en vidtgående tolerance over for meget religions kritisk tænkning. Al-Razis "kætterske" skrifter har dog sjovt nok ikke overlevet eftertiden.
Men de fleste filosoffer og videnskabsmænd inde for islamisk kultur blev udsat for forfølgelse og undertrykkelse, fængsling, trusler og drab. Som Renan er citeret for i Ibn Warrags. "why I am not a moslem" pp.274:

"Science and philosophy flourished on Musalman soil during the first half of the Middle Ages; but it was not by reason of Islam, it was in spite of Islam. Not a Musalman philosopher or scholar escaped persecution...

"To give Islam the credit of Averroes and so many other illustrious thinkers, who passed half their life in prison, in forced hiding, in disgrace, whose books were burned and whose writings almost suppressed by theological authority, are as if one were to ascribe to the Inquisition the discoveries of Galileo, and a whole scientific development which it was not able to prevent.""

Udviklingen i videnskab, filosofi, fritænkning, skete under alle omstændigheder med basis i den gamle græske tradition, det er der vi har hentet det meste af vores kulturgods fra. Når religiøse mennesker valgte at sætte deres religiøse bøger over den arv, og det gjorde de, så betød det naturligvis et tilbageskridt. At skyde skylden på barbariske invasioner er forkert og fejlvisende, de religiøse skrifter og dogmer havde jo ingen problemer med at overleve disse.
At arven fra den græske civilisation har overlevet trods religiøs undertrykkelse, kan vi kun være glade for. Men vi bør også stille det spørgsmål: Havde vi mon ikke udviklet os hurtigere uden de intolerante monoteistiske religioner?
Hvis den græske tradition havde været, hvad vi byggede på hele tiden, kunne civilisationen angiveligt have udviklet sig noget hurtigere, At de havde slaver og kvindens stilling var svag, det forandrede sig jo ikke med kristendommen, tværtimod fulgte drab og forfølgelse på anderledes troende, undertrykkelse af viden, en overherre-mentalitet kategoriserede andre som mindreværdige, en fast tro på at kun deres vej førte til paradis og som udtrykt af Augustin
-hellere lidt pine af kættere på denne jord end deres evige fortabelse i helvede.
Islam og kristendom har været intolerante ud over alle grænser, har dræbt xxx millioner mennesker i religionens navn.
Som Russell skriver:

That is the idea -- that we should all be wicked if we did not hold to the Christian religion. It seems to me that the people who have held to it have been for the most part extremely wicked. You find this curious fact, that the more intense has been the religion of any period and the more profound has been the dogmatic belief, the greater has been the cruelty and the worse has been the state of affairs. In the so-called Ages of faith, when men really did believe the Christian religion in all its completeness, there was the Inquisition, with all its tortures; there were millions of unfortunate women burned as witches; and there was every kind of cruelty practiced upon all sorts of people in the name of religion.
-- Bertrand Russell, "Why I Am Not A Christian,

Men som der snart kommer en lang post om her på bloggen, så leder Islam klart i drab og undertrykkelse, intolerance og forfølgelse, af de to.
Den blotte trussel om drab, for at tænke anderledes, skal ikke undervurderes, se blot effekten af et mord alene, det på Theo Van Gogh.
Jeg ville have foretrukket, at vi havde fulgt den græske arv i stedet, med demokrati og videnskab, filosofi og fritænkning i centrum.

Oldtidens kundskaber i udvalg:

Aristoarchos fra Samos var den første som fik den idé at jorden drejede om solen som vi har kendskab til.

Eratosthenes målte jordklodens omkreds med næsten fuldstændig præcision.

Antikhytera mekanikken er betragtet som verdens første mekaniske computer, den simulerede himmellegemernes bevægelse.

Vandurets udvikling.

Nogle græske bidrag:

Romersk teknologi.

Og en artikel: The Tragedy of Theology: How Religion Caused and Extended the Dark Ages

"Nor was proscription for heresy limited to those who challenged specific tenets of the faith. All original thinkers lived under threat of condemnation. For example, from Boethius in the 6th century to Abelard in the 12th—a full 600 years—there was merely one original thinker in philosophy: John Scotus Erigena (810–877). So, naturally, several of his conclusions were condemned in 855—and one of his books so successfully burned that not a single copy of it survived."

During the medieval period, the freethinking human mind, best exemplified by heretics and dissidents, lived under perennial threat of condemnation, proscription, book-burning, excommunication, decrees of perpetual silence, even execution. Stark’s assertions to the contrary notwithstanding, the Church conducted relentless, pervasive, often lethal warfare against the independent mind.

Stark knows, of course, but makes little mention that the preponderance of Aristotle’s writings were lost in the West during the Dark Age of the 5th–9th centuries—and that, not accidentally,

Ytringsfrihed og tankefrihed

Der er mange debatter som slet ikke drejer sig om argumenter, de ender med at dreje sig om personlige angreb (Ad hominem), distraktion, stråmænd, også videre.

I mange debatter, indvandrere, miljø, Islam, politik, EU, er argumenter sjældne, men følelsesmæssig antipati og sympati er ekstremt hyppig.

Det værste overgreb mod ytringsfriheden er naturligvis fysiske trusler og vold. Det er så antidemokratisk som noget kan være.

Alene at trodse sådanne trusler, kan være grundlag nok for at fortsætte sin kritik, nej, det er en forpligtigelse til at fortsætte denne, når trusler bringes på banen, fortsætte og udbygge.

Det er en pligt over for den fritænkning og ytringsfrihed som er kernen i demokrati og videnskab.
I en tidsalder som er moderne og oplyst, fornægtes sandheden og retten til at søge denne stadig.
Mod dette skal der blæses til fuld kamp, sandheden må aldrig fornægtes og muligheden at tænke frit og lade argumenter kæmpe frit mod argumenter må der aldrig accepteres indgreb mod.

Som Orwell har udtrykt det:

"If liberty means anything at all, it means the right to tell people what they do not want to hear."

John Stuart Mill har fat i den lange ende, når han siger:

“The peculiar evil of silencing the expression of an opinion is that it is robbing the human race; posterity as well as the existing generation; those who dissent from the opinion, still more than those who hold it. If the opinion is right, they are deprived of the opportunity of exchanging error for truth: if wrong, they lose, what is almost as great a benefit, the clearer perception and livelier impression of truth, produced by its collision with error.”

Jo mere falsk en forestilling er. Jo lettere er den at modbevise med ARGUMENTER!
Og sandheden, når den er sandhed, vokser sig stærkere og klarere i kampen mod usandhed og fejlslutninger.

Så uanset hvor dumt og forkert noget er, har man ret til at mene det! Det er bolden og ikke manden man skal gå efter.

Vores civilisation hviler på skuldrene af dem som, tænkte videre end det accepterede, som kritisk gik til værks, som søgte sandheden fremfor overtroen.

Sandheden trives kun i den have, hvor kritisk analyse, argumenter og modargumenter, logik, fritænkning, nysgerrighed og åbenhed og den ubetingede ret til at forfølge sandheden eksisterer, som redskaber, gødning og muld.

John Stuart Mill igen:

We can never be sure that the opinion we are endeavoring to stifle is a false opinion; and if we were sure, stifling it would be an evil still.

Her følger en lille samling af citater som siger det langt bedre, end jeg kan:

"Without free speech no search for truth is possible... no discovery of truth is useful... Better a thousandfold abuse of free speech than denial of free speech. The abuse dies in a day, but the denial slays the life of the people, and entombs the hope of the race."
Charles BRADLAUGH
British social reformer (1833-1891)

"Freedom of expression is the matrix, the indispensable condition, of nearly every other form of freedom."


Benjamin Nathan CARDOZO
American jurist (1870–1938)

"The Freedoms of Speech and Press are the necessary Conditions for the Enlightenment of Human Life, which again is the only Thing, that can save Peoples and Nations, and Experience teaches, that where these Freedoms exist, one will find comfort from much other Burdensomeness and Unpleasantness; but where it is not, and in particular where one feels deprived from it, the People either descends to the Beast or cut up rough like the Wild Animals, and in both Cases it is indeed the End to Human Life."


Niels Frederik Severin GRUNDTVIG
Danish social reformer and educationist, 1845 (1773-1872)

"Freedom of expression must be considered sacred and thought can only be corrected by counter thought."


Naguib MAHFOUZ
Egyptian novelist and screenwriter (1911-)

"What is freedom of expression? Without the freedom to offend, it ceases to exist."


Salman RUSHDIE

"The greatest threat to freedom is the absence of criticism."


Wole SOYINKA
Nigerian playwright, poet, novelist, and political activist (1934-)
Indian-born British novelist (1947-)

"I have always been among those who believed that the greatest freedom of speech was the greatest safety, because if a man is a fool the best thing to do is to encourage him to advertise the fact by speaking."
Woodrow WILSON
28th President of the United States (1856-1924)

The antidote for misuse of freedom of speech is more freedom of speech.

Molly Ivans

Thomas Jefferson:

I never submitted the whole system of my opinions to the creed of any party of men whatever, in religion, in philosophy, in politics or in anything else, where I was capable of thinking for myself. Such an addiction is the last degradation of a free and moral agent. If I could not go to Heaven but with a party, I would not go there at all.

Lidt eksistentiel snik snak

Lidt sang og musik og blomsterduft skal der til, det hele skal ikke være så alvorligt.

Ja, og dog så kan kunst jo også være en meget alvorlig affære. Faktisk kan jeg godt lide alvorlig og højtidelig kunst og er så gennemalvorlig, at humor helst skal have en samfundsmæssig brod.

Selv er jeg en svagpisser, der slåsser med de selv samme laster år efter år. Men jeg er alligevel pinligt bevidst om den magt, man faktisk har til at omforme sig selv.
Problemet er jo så, at man skal blive noget andet end sig selv, hvis man vil være perfekt.

Ja, det imperfekte har stor magt. ja og så virker det helt forkert for mange at bøje sig i støvet, blive en kamæleon, en der blender ind som en karikaturdel af den verden, man gerne vil inkluderes i.
For det er det, man skal. Hvis man vil være journalist, er der hel bestemte krav til ens adfærd og tankegang, som man er bedst tjent med at følge. Vil man være chef i et firma eller politiker, er der endnu mere klare og omfattende krav. Vil man være far, politibetjent, kontormus, soldat osv.
Faktisk kunne man udgive sådanne karrierer i kogebogsform, det er både simpelt og svært.
Det kræver finesse, at sublimere det, men det kræver ikke andet, end at man er villig til at følge opskriften fra punkt til prikke at opnå en god del succes.

Det er på sin vis både fantastisk, skræmmende og trivielt.

Alle kan jo få deres 15 minutters berømmelse, hvis de blot lige...

Men jeg har det også sådan, det at leve efter lineal og praktisk tilpasset ideal, det er ikke lige mig. Faktisk vender det sig lidt i halsen på mig ved den blotte tanke. Ikke at jeg mangler respekt for de mennesker, der gør det, jeg har fuld forståelse for, at mange gør det og det er jo ganske fornuftigt.
Nej, men jeg har det lidt som steppeulven i Herman Hesses roman af samme navn, det dufter godt, men det er bare ikke mig!

Nej, min respekt tilhører, dem som insisterer på at være anderledes, jeg mener, at hjørnestenene i vores samfund altid har været unikke individer, eller for at sige det med et frit citeret ordsprog:

-Kun det levende svømmer mod strømmen, det døde flyder med den.

Men livet belønner persistens, ikke nødvendigvis unik persistens, men blot den som bliver ved og aldrig giver op.

Min beundring tilhører disse mennesker, de unikke og dem som aldrig giver op.

Jeg kan ikke give andre skylden for min skæbne, jeg er selv min bedste ven eller min største fjende, eller rettere indholdet inden i mig.
Jeg kan være unik, hvis jeg vil, med de omkostninger det har eller blot persistent.
Jeg kan kæmpe med mig selv retningsbestemt øjemed, omforme mig selv eller blot aldrig give op.
Den tid vi spilder, ja den er kun vi selv skyldige i, at den bliver spildt.

Derfor er mit yndlingsdigt heller ikke "kuk, kuk, faldera".

Men dette:

Henry Wadsworth Longfellow. 1807–1882

62. Excelsior

THE SHADES of night were falling fast,
As through an Alpine village passed
A youth, who bore, 'mid snow and ice,
A banner with the strange device,
Excelsior!	5
His brow was sad; his eye beneath,
Flashed like a falchion from its sheath,
And like a silver clarion rung
The accents of that unknown tongue,
Excelsior!	10
In happy homes he saw the light
Of household fires gleam warm and bright;
Above, the spectral glaciers shone,
And from his lips escaped a groan,
Excelsior!	15
"Try not the Pass!" the old man said;
"Dark lowers the tempest overhead,
The roaring torrent is deep and wide!"
And loud that clarion voice replied,
Excelsior!	20
"Oh, stay," the maiden said, "and rest
Thy weary head upon this breast!"
A tear stood in his bright blue eye,
But still he answered, with a sigh,
Excelsior!	25
"Beware the pine-tree's withered branch!
Beware the awful avalanche!"
This was the peasant's last Good-night,
A voice replied, far up the height,
Excelsior!	30
At break of day, as heavenward
The pious monks of Saint Bernard
Uttered the oft-repeated prayer,
A voice cried through the startled air,
Excelsior!	35
A traveller, by the faithful hound,
Half-buried in the snow was found,
Still grasping in his hand of ice
That banner with the strange device,
Excelsior!	40
There, in the twilight cold and gray,
Lifeless, but beautiful, he lay,
And from the sky, serene and far,
A voice fell, like a falling star,
Excelsior!	45