Sons of anarchy

Anarkiet er ved at blive dagligdag i Europa, og for hvert årti vil det blive værre og vil en dag ende med uroligheder, der koster mange liv. Det er ikke spørgmålet om, hvorvidt det sker, men om hvad der sker den dag, urolighederne når et niveau, hvor lov or orden bryder sammen. Hver eneste gang sådanne uroligheder finder sted så testes og flyttes der grænser.  Politiets beredskab og handlemønstre for at slet ikke at sige specielt de manglende handlinger tages til efterretning. Dette lærer urolighedsstifterne af og tager erfaringerne med til næste gang. Deres antal vokser, fordi de erfarer, at der er styrke i antal og konsekvenserne er få - mens æren er stor. Det er simple og primitive mekanismer, der drejer sig om magt og dominans, der er på spil. Hvis politiet ikke indsisterer på at bevare magten og dominansen, så overlader de den til indvandrerunge og det ender med burn, rape, kill.

To cases her i denne sommer 2013 er blot slag med en sommerfugls vinger før stormen kommer:

It's an incredible scene that met police officers when they arrived in Brétigny-sur-Orge. While they were trying to bring help to the victims of the derailment of the Paris-Limoges train, in which at least six people died, they had to deal with stones being thrown at them by a small group of 'jeunes'. At the origin of the attack: looters who had come to steal from the bodies of the dead and wounded whatever they could carry away.
"They seemed to be helping the victims". Nathalie Michel, from the Alliance police trade union, describes the scene on air on Europe 1: "At 5.30 pm, while our colleagues were deploying, they see a group of 'jeunes' who approach and seem to be helping the victims. Very quickly, they realise that these individuals are there to rob the victims and especially the first corpses," says the trade union member indignantly. Kilde:

 Og en lille case om politiets indgriben over for laserlight vendt mod bilister har ført til 3 dages uroligheder i Berlin:

The riots started on Thursday night when a group of youths blinded car drivers with a laser pointer. The police moved in – and suddenly saw a group of over 150 people moving towards them. 16 rioters were detained. Kilde:

Hvordan hævder man ens kultur og rettigheder over for en taleban-kriger med en AK-47

Et af de argumenter, der går igen i debatten mellem Søren Krarup, Kasper Støvring og Simon Emil Ammitzbøll (efter spørgsmålet luftes af ordstyrer Kasper Elbjørn) på mødet hos Cepos forleden, er (videoforedrag her og sekvensen starter cirka 50 minutter inde). Argumentet går på, at kan man ikke forestille sig, at dansk kultur bliver stærkere i mødet med fundamentalistisk islam? At man finder ud af, hvad er man ikke, og hvad er man?

Kasper Støvring svarer "jo bestemt".

Jeg ville have svaret bestemt ikke. For det første behøver vi ikke at finde ud af, at dansk kultur ikke er:

Jihad og troen på 72 jomfruer i himlen.

Sharialov, hvor kvindens retsstilling er ringere end mandens. Dødsstraf eller hårde straffe for frafald fra Islam.

Arrangerede ægteskaber og æresvold.

Forbud mod at kritisere religion og en hvis profet.

At gå med tørklæder fordi en kvindes hår betragtes som særligt æggende.

At chikanere kvinder, der ikke går med tørklæde, eller klæder sig såkaldt udfordrende.

At kaste med sten efter brandfolk.

Overfalde personer, der spiser svinekød.

Det falder helt naturligt for os, at sådan handler og tænker man ikke. Vi ved ganske glimrende, at det intet har med dansk kultur at gøre.

For det andet, så er det meningsløst at snakke om en stærk kultur - altså argumentet, der går på, at hvis man frygter islam, så har man indforstået en frygt for, at ens egen kultur ikke er stærk nok. Det er uden relevans, når modstanderen er villig til at bruge alle midler, og det gælder for vores kultur, at det er vi ikke.

Hvordan skal en afghansk kvinde argumentere for, eller hævde sin ret til at gå i skole over for en talebankriger med en AK-47?

Hvordan skal en ung dansk kvinde hævde sin ret til at gå i miniskørt uden at blive gramset på eller kaldt en luder, og hvordan kan hun gøre det uden at blive overfaldet, chikaneret yderligere, truet osv.?

I dag er 11 kvindelige universitetsstuderende blevet sprunget i luften i Pakistan, fordi de krævede deres ret til at gå på universitetet. Hvordan skulle det styrke kvinders ret og vilje til at gå på universitet? Hvordan skulle det styrke en kultur, hvor det antages som naturligt, at kvinder uddanner sig?

Hvordan skal man frit kritisere religion med dødstrusler hængende over ens hoved?

Det har ingen gang i den virkelige verden. Religiøse fanatikere og terrorister har magt, selv om de ikke sidder på de øverste poster i landet. De har magt på gadeplan, og for dem som udsættes for denne magtudøvelse, gør det ingen forskel, at de religiøse fanatikere og terrorister ikke besidder den formelle magt.

Det gør ikke den store forskel for pigen i Afghanistan, at den øverste magt i landet tillader hendes skolegang. For der findes som sagt flere talebankrigere i nærheden bevæbnet med AK-47, der har en helt anden mening.

Ser vi egne breddegrader, så er tvangsægteskaber forbudt ifølge loven. Tvangsægteskaber er klart og tydeligt mod danske normer. Men loven har ingen betydning i forhold til at bremse et angiveligt fortsat stigende problem med tvangsægteskaber og æresrelaterede trusler og vold, og det er tvivlsomt, at lovændringen, der er på vej, vil ændre noget og få de første dømt for overtrædelse af loven.

Så konkret kan vi ikke hævde vores kultur på et så markant område. Vores kultur er her taberen over for den islamiske og ikke alene her.

Vi får måske ikke talebankrigere med AK-47 på patrulje lige med det samme, men omvendt er der flere eksempler fra fx. Frankrig og England på et selvbestaltet religiøst politi i muslimsk dominerede områder for at slet ikke tale om regulære baghold på politiet med skydevåben i Frankrig, når de formaster sig til at gå ind i et muslimsk domineret område. Samme trend er set i Danmark i Mjølnerparken med selvbestaltet religiøst politi. Hvordan vil hævde vores kultur over for sådanne grupper? Hvordan vil muslimske kvinder hævde deres ret eget liv omgivet af et hav af social kontrol?

Hvis vi en dag lykkes bedre med at assimiliere muslimske indvandrere. Lykkes bedre med at bekæmpe tvangsægteskaber, eller på andre områder lykkes med at håndhæve vores idealer og love. Så kan vi tale om styrken i vores kultur. Indtil det sker er det meningsløst at hævde styrken i vores kultur, der reelt viger pladsen og er på retræte.

Bag syv røverier men får ingen frihedsberøvelse

Det danske "retssystem" har talt igen. Knægten har ikke bare begået syv røverier, men syv røverier, hvor han var bevæbnet med kniv eller pistol. Han stod til frihedsberøvelse og udvisning af landet, men slipper med at komme i en ÅBEN døgninstitution.

Begrundelsen? fra BT:

- Han blev anset for straffri, fordi han er mentalt retarderet i lettere grad. Det mentale handicap har gjort, at han har meget svært ved at forstå, hvad han rendte rundt og lavede. Og især at overskue konsekvenserne af det og den betydning, det kan have for andre, siger drengens forsvarer - advokat Jacob Kiil - til BT.

’Pengene eller jeg skyder’

Den 16-årige dreng blev dømt for at have begået syv grove røverier i Tingbjerg-området i København. Særligt sidste efterår trak han flittigt en blå fodboldstrømpe over hovedet som maskering, før han truede sig til mindre pengebeløb ved en stribe væbnede røverier, hvor han især truede sine skrækslagne ofre med en pistol.
- Giv mig pengene eller jeg skyder dig, lød truslen eksempelvis ved det sidste af dem mod en kvindelig kassedame i Netto.
Den 16-årige dreng er født i Danmark som tredje-generationsindvandrer, men er marokkansk statsborger.
Derfor havde anklageren også nedlagt påstand om udvisning til Marokko, men domsmandsretten på Frederiksberg nøjedes i går med en betinget udvisning til den 16-årige dreng, da man ellers mente at komme på kant med Menneskerettigheds-konventionen.
- Han har levet hele sit liv heroppe og har ikke noget liv i Marokko, siger hans forsvarer Jacob Kiil.

Sociopater har også svært ved at forstå, hvilken effekt deres handlinger har på andre. Er det nu frikendelsesårsag, når bare de samtidig er dumme?

Men først og fremmest er spørgsmålet, vil han ikke begå røverier igen, nu han er på en åben instution? Han har allerede udsat syv mennesker for grove røverier truet med pistol og truet folk på livet. Sådanne handlinger er alene nok til sende ofrene ned med flaget med posttraumatisk stress. Og hvis argumentet virkelig er, at han ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger, så kan han vel heller ikke overskue konsekvenserne af at bruge våben. Det eneste vi får ud af denne dom er, at der vil være flere ofre i fremtiden. Det er så tydeligt, hvilken vej vinden blæser, men angående disse ofre er hensynet totalt fraværende.

Korruption sanktioneret fra højeste sted

Normalt er det en forbrydelse at fifle med tal, præsentere falske regnskaber osv. Det er det åbenbart ikke, når talen falder på Politiets omgang med strafferetssager:

Politiets statistikker er fulde af snyd og fusk. Det beskriver flere tillidsmænd og andre kilder i politiet overfor tv2.dk.

- Jeg både tror og ved, at der er mange sager, der burde være journalført som for eksempel gaderøverier, voldssager eller sædelighedssager, som man i stedet journaliserer som en 'undersøgelse'. Det betyder, at sagen ikke optræder i politiets statistik, siger Johan Kofod, der er fællestillidsmand i efterforskningsenheden i Københavns Politi. (...)

Ifølge tillidsmanden i politiets efterforskningsenhed kan kollegerne få besked på, at en sag først skal omdøbes til en specifik forbrydelse, når politiet har fundet frem til en gerningsmand. - På den måde tæller sagen med det samme som en opklaret sag. Det er jo meget kreativ bogføring. Det er måske derfor, statistikken ser ud, som den gør. Justitsministeren vælger at tro på et glansbillede tegnet af politiets ledelse, og det er et glansbillede, der er i direkte modstrid med virkeligheden, siger Johan Kofod, der er fællestillidsmand i efterforskningsenheden i Københavns Politi.

Hvordan dette kan være lovligt, er mig ubegribeligt. Der er naturligvis tilfredshed med resultatet i Rigspolitiet:

Når jeg går ind og kigger på de samlede statistikker, falder voldskriminalitet i København, indbrudskriminaliteten falder, og vi har aldrig stillet så mange til ansvar for deres kriminalitet. Derfor virker indsatsen selvfølgelig, sagde han på pressemødet. (rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, Kilde: tv2.dk)

Det tror da pokker, når man fifler med tallene, omdøber en sag, når den først er opklaret, så ser det pønt ud med faldende anmelderse af kriminalitet, flere sigtelser og dermed en højere opklaringsprocent. Problemet er bare, at det er løgn og tilmed korruption.

Er man ikke fattig når man har råd til toastbrød

Fattigdomsdebatten blev alvorligt afsporet, da man valgte Carina, der reelt lå tæt på medianen med hensyn til disponibel indkomst i Danmark. Men Joachim Bs argumenter mod fattigdom holder ikke:

"For mig handler fattigdom om, om man får opfyldt sine basale behov. Har man tøj på kroppen, tag over hovedet og mad på bordet, er man ikke fattig, og der er ingen i Danmark, der ikke får de behov opfyldt. Der er store sociale problemer i Danmark, men det har ikke noget at gøre med økonomisk fattigdom." JP

Groft sagt, så kan man ikke være fattig i Danmark, hvis man har råd til to pakker hvidt toastbrød om dagen, hvis man har råd til et 8 kvm værelse. Hvis man skal følge ovenstående definition.

Nu har alle i landet angiveligt råd til både toastbrød og værelse, men vi kan nok blive enige om, at 2 pakker hvidt toastbrød ikke er tilstrækkelig næring, selv om man ikke går sulten i seng. Så hvor går grænsen, der giver en råd til at få opfyldt de basale behov, for vil Joachim påstå, at hvidt toastbrød dækker det basale fødevarebehov? Eller skal der en mere varieret og sund kost til?

Priserne på fødevarer er steget kraftigt siden 2005. Og fødevarer, der giver den bedste ernæring, er tilfældigvis typisk blandt de dyreste. Det er ret svært at leve for under 1000 kr. om måneden, faktisk efterhånden umuligt vil jeg sige af egen erfaring. Og tilstrækkeligt næringsrigt er det absolut ikke, så taler vi oppe omkring 2000 kr. I hvert fald, når man taler en mand af min størrelse.

Hvis definitionen af fattigdom var fejlernæring eller underernæring, eller bedre - ikke råd til alsidig og nærende kost, så ville kandidaterne angiveligt være mange flere.

Og er det tilfredstillende at bo på et værelse? Næppe. Er det noget folk gør, hvis de har andre muligheder? Næppe, så hvorfor må man ikke kalde sig selv fattig, hvis man kæmper med at mætte sig selv tilstrækkeligt næringsrigt i et af EUs dyreste lande at handle fødevarer ind? Eller hvis man kun har råd til at bo på et værelse. Hvis ens tænder er fuld af huller, fordi man ikke har haft råd til tandlægen i lang tid. osv.

Milde straffe lig med rovdyr der går frit omkring

Vi ville ikke lade løverne i ZOO gå frit omkring i København, heller ikke selv om de normalt er kælne og godt kan lide at blive kløet ved manken.

Men personer, der gentagne gange har overfaldet andre mennesker, selv med grov vold. De får lige et par måneder bag tremmerne. Så er det ud og slå til søren igen.

Denne etniske voldmand har ikke noget problem med bøsser og transvestitter, siger han selv, men transvestitten, kaldte ham, ifølge voldmandens vidneudsagn for møgperker - ifølge offeret talte de aldrig sammen. Se det skulle han aldrig have gjort. For kort efter lå han på jorden med et flækket kranie og tilmed et 2,5 x 2,5 cm areal af kraniet slået ind. Om retten køber hans forklaring, når han går hen og antaster en person, som han ifølge eget udsagn ikke har et problem med. Det er en anden sag.

Episoden skete ved banegården, men overfaldet skete i Rådhuspladsen. Så det tog åbenbart lidt tid, før "vreden" blev bygget op til et hammerslag med åbenbar voldsom kraft.

I interviewet med offeret her på EB. Får vi at vide, at hvis hammeren havde ramt en halv centimeter til den ene eller anden side, ville vedkommende været død. Oprindeligt så jeg det i håb om, at min mistanke omkring det etniske ophav af overfaldsmanden blev bekræftet. Overfaldets karakter havde nu engang islamisk signatur med stort i. For forbrydelser så afstumpet står der nu en gang oftest en invandrer og efterkommer bag.

Overfaldsmanden er sluppet billigt de to forrige gange, han er dømt for vold, mon ikke han kan slippe relativt billigt igen, ellers ville ligne det danske "retssystem" dårligt.

Retssamfund?

Ingen grund til at kommentere dette, for det taler for sig selv:

Bliver man offer for vold, kan man risikere en bøde på 3.000 kroner for at forstyrre den offentlige orden.

Samtidig kan overfaldsmanden gå hjem fra gerningsstedet - også med en bøde på 3.000 kroner - men uden være sigtet og uden at blive tiltalt og fængslet, skriver metroxpress.

For politiet, der er hårdt presset af bandekrigen og organiseret kriminalitet, er begyndt at vælge den alt for hurtigere løsning, advarer landets førende forsvarsadvokater og sågar politifolkene selv.

Et retssystem i voldsmænds favør

Som det står i overskriften, sådan synes jeg faktisk, det er. Og kommentarerne til en artikel i BT. i forbindelse med overfaldet af en student på Nørreport Station viser, at jeg ikke er alene med dette synspunkt. Her et udpluk fra kommentarerne til artiklen:

En ven og jeg blev sparket ned og blev sparket på liggende,
af en bil fuld af voldspsykopater med anden etnisk baggrund.
Vi genkendte et par af dem forbryderalbummet, da de selvfølgelig havde gjort der masser af gange før. vi måtte ikke se deres navne da de var beskyttet af en eller anden misforstået lov, og sikkert også af frygt for repressalier.
Vi blev bedt om at vidne mod dem i retten.
Her fik jeg et chok retsbetjenten råber vidner op med fuldt navn, så psykopaterne plus en stor mængde venner fik vores fulde navn og sikkert også billed da flere af dem sad med telefoner.
Så jeg vidner IKKE igen af frygt for repressalier.
Og da jeg er sikker på at man skal en tur i retten hvis man blander sig, så gør jeg det ikke!

Man burde jo med det samme stoppe volden som man er vidne til MEN!, hvad opnår man?
1. De slår stadig på offeret.
2. Man får selv en gang bank, eller det der er værere.
3. Hvis du blander dig fysisk, er der stor sansynlighed for at man bliver retsforfulgt for vold/erstastatning osv.
4. 2 timer efter volsmændene er anholdt, bliver de løsladt og griner lidt af det danske retssystem, desværre.
Så jeg ville nok vende ryggen til, og acceptere samfundets tilstand

Jeg kender selv en kammerat der hjalp en pige der var ved at blive voldtaget. Han brækkede næsen på voldtægtsmanden, som meldte ham for vold efterfølgende. det fik større konsekvenser i retten for min kammerat. Absurd? grotesk? jeg synes bare det er latterligt.

Jeg ville sgu ikke gribe ind...
Og hvis jeg endelig gjorde så ville jeg smadre mindst en af dem og selv få en dom for det...Hvad skulle man gøre.. Gå hen og sige stop??? Man må jo ikke bruge nogen midler som virker anyway... Gider sgu ikke gå hen og blande mig, hvis jeg alligevel kun må gøre det med ord eller lave store armbevægelser...

Jeg kender en som greb ind under et røveri mod en ældre dame, min ven var ude at lufte hund, da han opdage overfaldet, perker drengen løb fra stedet, men vin ven spændte ben for ham så han faldt og slog sig, det havde nær kostet min ven en tur i spjældet, men dommeren nøjedes med en bøde på 5.000 kr. fordi sådan en perkerunge anmeldte min ven for vold.
Perkerungen gik naturloig helt fri.
Derfor griber man ikke ind i noget som helst, her i dette bundrådne retssamfund.

Har grebet ind fysiskt flere gange i løbet af årene.
Men er ikke længere sikker på at det er klogt at gøre.
Tingene har taget en drejning i retning af at "Systemet" tager mere hensyn til forbryderne - end til ofrene.

Jeg kender en som greb ind i et overfald. Han fik 1 måneds fængsel. Politiet opfattede det som 2 grupper der var lige gode om det.

 78 procent påstår i en afstemning på BT, at de vil gribe ind i tilfælde med overfald. Det er utroligt, for enhver, der har vidnet sådanne situationer ved, at mindst 90 % ikke gør det.

Jeg vil heller ikke gøre mere, end at ringe til politiet. Men selv at ringe til politiet er jo en joke, som en af kommentarerne bemærker, voldsmændenes identitet er beskyttet, mens vidnernes ikke er det. Straffen er typisk lav for forbryderen, hvis de overhovedet bliver fanget.

Jeg er vel, hvis man skal kalde en spade for en spade, en egoist og gider ikke løbe unødvendige risici, uanset hvor meget min samvittighed stritter imod, men hvis retsystemet gav mig lov til at anvende den reelt nødvendige magt og vidne anonymt, så ville jeg i de fleste tilfælde gribe ind, selv om der er risiko for, at jeg selv ender på skadestuen eller endda værre.

Men som tingede er nu må folk sejle i egen sø, hvis de ikke kan forsvare sig selv, hvis de ikke kan finde ud af ændre nogle grundlæggende betingelser via stemmeboksen, så er det synd, og ja det er virkeligt sørgeligt, men hvorfor skal folk risikere at blive dømt selv for vold, vidne med risiko for hærværk mod deres ejendom og trusler mod deres børn, risikere at selv blive sparket til en grøntsag, mens de ligger ned, hvis de blander sig?

Som en skriver, så må man acceptere samfundets tilstand.

En bizar fortolkning af almen interesse

Journalister skal følge landets love og nogle etiske retningslinjer. Og gør de ikke det, kan de alligevel i nogle tilfælde slippe fri af lovens lange arm i tilfælde, hvor andre får blæst frisuren bagud af trykbølgen fra slaget med lovens hammer.  Det under forudsætning af, at det, de gør, kan påberåbe sig almenhedens interesse.

Jeg kan på jungletrommerne forstå, at Ekstra Bladet ser det som værende af essentiel samfundsinteresse, at gale jihadister ved, hvor Lars Hedegaard bor, så han kan komme af dage på klassisk foreskreven vis - med hovedet savet over af en sløv kniv.

Lars Hedegaard har selv sendt følgende takkebrev, fordi hele landets ypperste vagthund er sit ansvar så dybt bevidst:

På side 10 i dagens avis bringer Ekstra Bladets medarbejder Bo Poulsen den opsigtsvækkende nyhed om at mine sager er blevet flyttet ud af min tidligere bopæl på Pelargonievej.

For at gøre det nemmere for nye revolvermænd at finde mig, er dine kvikke medarbejdere fulgt efter flyttebilen. Ulykkeligvis blev de passet op af en betjent, der ville se deres kørekort, mens flyttemændene forsvandt rundt om nogle hjørner.

Ekstra Bladet har i det hele taget haft nogle svære dage. Først måtte I ikke forulempe Lars Barfoed på Christiansborg, og nu bliver I forhindret i at fortælle hellige krigere, hvor jeg skal bo. Pressen har svære vilkår.

Hvad skulle vi dog gøre uden Ekstra Bladet, og sagens natur gør, at jeg lige må træde i såret igen, hvad skulle halshugsningslystne dog gøre uden Ekstra Bladet?

"Find dig i Ekstra Bladet, eller find dig i hvad som helst!" Så sandt så det kioskbasker, Inshallah, Inshallah.

Der foreligger ingen oplysninger omkring, hvorvidt sagen har ført til selvransagelse og eventuelle undskyldninger. Men at man ikke har sendt noget i den stil ud med Ekstratryk og i klar og tydelig offentlighed, det siger vel også en del.

Rivers of blood - coming to a location near you

Hvad har historien om Breivik og Mohamed Merah tilfælles? De har en del tilfælles, og her tænker jeg ikke så meget på fænomenet den ensomme ulv, der afskyr demokratiet og tager våbnene i egen hånd.


Nej det, jeg tænker på, er det omkringliggende samfund, det moderne magelige og fredelige samfund, der ikke er gearet til at tage sig af sådanne ekstreme tilfælde.


Jeg tænker på det norske politi, der var alt for langsomme til at reagere og agere. Jeg tænker på de politibetjente, der stod og beordrede privatpersoner ved Utøya til at ikke sejle igen og igen over at hente sårede og truede børn. For sagen er, at privatpersoner tøvede ikke med at sejle over til Utøya. De gjorde det igen og igen, mens det ellers bevæbnede norske politi ventede på deres specialstyrker. Og da de norske specialstyrker ankom virkede deres båd ikke, og man brugte omkring en halv time på dette fremfor at prompte tage derover i andre både, der allerede sejlede og havde sejlet frem og tilbage.


Nu har vi en sag i Toulouse. Det burde have været klart, at man stod over for en massemorder allerede ved det andet mord på de tre soldater. Man vidste det var samme våben, at det var samme gerningsmand, allerede da.


Alligevel venter man med at reagere for alvor til han skyder fire personer ned på en skole, her i blandt en pige på 8 år, som han ubehageligt kynisk løb op og holdt fast i håret, så han kunne skyde hende direkte i hovedet og sikre hendes død.


Først herefter sætter man alle kræfter ind på opklare sagen, og finder via et spor, der stammer fra det helt første mord på en enkelt soldat, nemlig en ip-adresse brugt til at kontakte soldaten og aftale tid til et møde - det dødelige møde - i forbindelse med, at soldaten ville sælge en motorcykel.


Det spor kunne man have fundet langt tidligere, spørgsmålet er, om man faktisk havde det? Eller om der virkelig skal en kæmpeindsats for at finde så simple spor?


Jeg stiller det her spørgsmål, fordi Breivik og Merah-typerne kommer ikke til at blive færre i fremtiden. Tværtimod, en dag om ikke så længe vil de være en del af organisationer, hvor der er flere af deres slags. Flere hadere af demokrati og elskere af våbenmagt. Flere for hvem massemord er et middel til at nå et mål.


Det virker ikke som om, at politiet er i stand til at håndtere dette i det små - sammen med bandekriminalitet, pøbeloptøjer, gaderøverier og anden anarki på overdrive. Hvorfor det er næsten dømt til at fortsætte i en lang større skala med langt flere aktører.

Kvalitetsindlæg findes stadig i aviser

Jeg må indrømme, at de dage er ovre, hvor jeg holder Information og Weekendavisen og tager den tid, det kræver at læse dem.

Jeg er efterhånden langt mere til det mere letbenede i form af nyheder om fodbold.

Men en henvisning på 180Grader fik mig lige sendt over på Informations hjemmeside, hvor der ikke spor overraskende var et par særdeles læseværdige artikler.

Det første er et indlæg fra Ole Thyssen, der stiller spørgsmålet, om vores indsats for de svage i samfundet gør dem mere svage?

Er det muligt, at denne ’svaghed for de svage’ er med til at skabe svaghed? Kan det være fristende at genkende sig selv i svaghedens spejl, opgive sit ansvar, og se sig selv som et offer, som det er synd for?
Dette tab af værdighed støttes af, at hjælpen er nær. Mange lever af at hjælpe dem, som ikke kan hjælpe sig selv.
De er formentlig hverken onde eller kyniske. Men når de ser verden i svaghedens lys, finder de den overalt og ser ingen grænser for deres indsats.
Samtidig vejrer politikere stemmer og gør velfærd til et mål i sig selv, og massemedierne kolporterer glad og gerne føljetoner om samfundets daglige svigt.
Mange hænder drejer velfærdens hjul. Er svaghed et personligt projekt, som styrkes af et kompleks af teori og praksis?
Eller er svaghed et moralsk projekt, hvor den svage slipper sin vilje og herefter leverer stadig nye beviser på, at han eller kun ikke kan?
Det filosofiske spørgsmål handler om, hvilket blik man skal anlægge. Og det kan hverken besvares med tal eller spørgeskemaer.

Læs også Paul Høis fantastiske blogindlæg, "De svage er de ukrænkelige"

Også opfølgningen "De svage er ukrænkelige II" er værd at læse. Fordi den viser, at vi kasserer mennesker fremfor at hjælpe dem. De kunne få oceaner af hjælp for det en førtidspension koster. I stedet for får de førtidspension og ingen hjælp i behandlingssystemet. Jeg har selv været i samme situation, som personen Paul Høi citerer i den anden blogpost. Jeg fik også tilbudt førtidspension, men jeg skulle dælme mig ikke nyde noget af at sidde med en meningsløs tilværelse og have masser af tid til at have det dårligt. Jeg kan ikke sætte ord på, hvor syg og håbløs jeg finder denne tilgang til de svage.

Den anden perle fra dagens Information er af Rune Lykkeberg. En af Danmarks bedste journalister/skribenter, hvis du spørger mig. Han er ikke uddannet journalist, men naturtalent overgår studier.

Han tager fat på kronikken af Marlene Duus og på dogmet om at straf ikke hjælper kriminelle, og det gør han med denne helt knivskarpe underrubrik:

Det virker ikke, siger kriminologer og fornuftige politikere altid om højere straffe, men problemet er, at de må erkende, at man kan sige det samme om deres udsagn: Det virker ikke

Hatten for den! Og lidt næsegrus beundring. Læs det hele, for det indlæg angriber skarpt og logisk og reflekterende den fuldstændig latterlige tankegang, der har formået at dominere kriminologer og Memet dominerer også den danske skole med Flemming Balvig, Britta Kyvsgaard etc. i front.

Der mangler dog noget, som jeg vil tilføje. Forbrydere er ofte vaneforbrydere med eller uden kort straf. Kort straf betyder, at de hurtigere kommer ud i samfundet og dermed kan producere endnu flere ofre for deres forbrydelser.

Og endnu en supplering.

Hvis ikke forbryderne tager i betragtning, hvor lang strafferammen er, og hvor høj opklaringsprocenten er?

Hvorfor begås der så få bankrøverier og så mange indbrud og markant flere gaderøverier (to om dagen i København)? Gevinsten ved et bankrøveri er typisk noget højere, men hov, hvad er ellers højere i tilfældet med bankrøveri?

Det siger ikke så lidt om det mobile guld

Jeg er glad for, at jeg i mange år har været kunde hos Lebara, men at de kan skovle milliarder ind på så billig telefoni, det siger noget om, hvor høje profitrater de andre selskaber har, omend det skal regnes ind, at de vel bruger flere hundredtusinde kroner om dagen på reklamer for deres dyre produkter.

Fra JP: 

Efter at have fået asyl i Norge begyndte Rasiah Ranjith Leon at arbejde på McDonalds med at vaske toiletter.

"For en times arbejde på McDonald's kunne jeg ringe hjem i tre minutter," siger Lebara-stifteren til norske Aftonposten.

Det fik vækket forretningsmanden i Rasiah Ranjith Leon.
Sammen med to venner besluttede han at oprette et selskab, der kunne opfylde det behov han selv og mange andre tilflyttede nordmænd havde, billigere telefoni over hele verden.
Firmaet der i dag er kendt som Lebara, er bredt ud over hele verden og opnåede 100.000 kunder alene i Norge, før det blev solgt for omkring 300 mio. danske kroner.

Hele firmaet er vurderet til over 5 mia. kroner, men den tamilske stifter har dog ingen planer om at trække stikket og nyde en tidlig pension som tilbagetrukket milliardær.

Det man gør i livet

De tre venner bag Lebara har ikke glemt, at de kom fra en ydmyg baggrund, og har udover at drive teleselskabet Lebara også oprettet Lebara-stiftelsen, der har en anslået værdi på næsten tre mia. kr.

"Jeg har ikke tænkt på, at jeg er så rig. Det er ikke så vigtigt, for man kommer til verden med ingenting, og man tager herfra med ingenting, og så er det eneste, der har betydet noget, det man har gjort i den tid, man er her, siger Lebara-stifteren til Aftonposten.

Lebara-stiftelsen har især fokus på hjælpearbejde i Asien, hvor der blandt andet er planer om at oprette et hjem til dårligt stillede indiske børn, der så senere kan få en uddannelse.

Tænk man kan støtte hjælpearbejde i stedet for irriterende og larmende reklamer via brugen af ens mobil!

Skift, skift, skift teleselskab.

Radikale: Rygning burde være forbudt - Politiko | www.b.dk

Radikale: Rygning burde være forbudt - Politiko | www.b.dk

Vi er liberale, men den personlige frihed be damned.

Camilla Hersom ville gerne forbyde rygning helt og aldeles.

- Hvis det kunne lade sig gøre, så ville jeg synes, at det var ganske fint. Og jeg er overbevist om, at hvis cigaretten blev opfundet i dag, så ville den være forbudt, siger Camilla Hersom til Radio24syv.

Hvad med at forbyde den biltrafik, der også giver kræft, luftvejssygdomme, blodpropper osv.

Eller hvad med alkohol, der resulterer ikke bare i helbredsskader, men har følgevirkninger i form af vold, både inden og uden for hjemmets vægge? Eller siden, der findes personer, der kan administrere deres forbrug, så kunne man indføre personlig drikketilladelse eller sætte kvoter på forbruget, lige som de har gjort med spilleautomater i Norge.

Hvor langt vil man egentlig bevæge sig i andre menneskers privatliv med forbud, reguleringer, krav og holdningsændrende afgifter?

Kan man få erstatning for at arbejde i et luftforureningshelvede

Nu ryger jeg, så for mig er det ikke aktuelt, men man har meget fokus på at udrydde rygere og accepterer luftforurening fra brændeovne, kilde til en af de største mængder partikelforurening. Så har vi luftforureningen fra trafikken, den er rigtig slem.

"I gennemsnit er der i Danmark 20 mikrogram fine partikler per kubikmeter luft. I København er tallet 21, mens borgerne i Nordvestjylland kan bryste sig af at indånde lidt renere luft end gennemsnitsdanskeren.

Tallet for New York er 14,9, mens Seattle og Denver begge er nede under 10 - altså det halve af den danske luft. Det viser en sammenligning af tal fra Danmarks Miljøundersøgelser og en opgørelse over partikelforureningen i 51 amerikanske storbyer, der for nylig blev offentliggjort i det anerkendte tidsskrift The
New England Journal of Medicine...

»Der er ganske enkelt meget bedre plads at forurene på. Og så kører amerikanerne ikke i dieselbiler, ligesom vi gør i Europa, og det er dieselmotorer, der udstøder mange af de farlige partikler,« siger Steffen Loft.

Ifølge OECD's 2008-rapport om danske miljøforhold, udsættes cirka en million danskere dagligt for farlig luftforurening. Og det har dødelige konsekvenser. En omfattende hollandsk undersøgelse viser, at der er 50 procents overdødelighed blandt personer, der bor under 50 meter fra en stærkt trafikeret vej. Det svarer til, at der i København dør 500 mennesker årligt af luftforurening. Til sammenligning dør der i gennemsnit 15 mennesker årligt i trafikulykker."

Men man kan vel ikke give erstatning til alle, der arbejder i Danmark og udvikler rygerlunger, kun hvis altså the usual suspects, rygning og asbest er involveret.

Men så kan man finde andre syndebukke:

»Mennesker, som indånder mineralske partikler på deres arbejde, får nøjagtig den samme sygdom, som rammer rygere. Der er blot forsvindende lille fokus på det«, siger overlæge Øyvind Omland fra klinikken til Politiken.

Muligt at forebygge

Han understreger, at antallet af arbejdsbetingede KOL-syge overgår antallet af danskere, der bliver syge af asbest:

»Samtlige af disse KOL-sygdomstilfælde kunne forebygges fuldstændig med den rette indsats på arbejdspladserne. Det er mig fuldstændig uforståeligt, at man ikke fokuserer mere på det her«, siger Omland til Politiken.

Dagens karaktermord i det begivenhedsrige Danmark. Nogle gange går man måske også lidt for rigeligt i selvsving.
Er hun utroværdig, fordi hun er gift med en mand, der er gået konkurs og økonomien halter? Man hæfter 'solidarisk' for sin ægtefælles gæld, jeg kendte en gang en, der var skilt fra hendes konkursramte mand, og fortsat manglede at betale flere hundrede tusinde.

Man gør vel sin pligt i det tilfælde, jo, men i hvilket tempo - man skal jo også have råd til at leve, skal vi glæde os over, at den selektive moral har sejret af helvede til, når hun og hendes mand har solgt huset og bor i en campingvogn.

Politikerne har ikke kunnet styre den offentlige økonomi siden Schlüter, ja han selv tog ikke kraftigt fat for nettogælden hos staten, den blev aldrig afskaffet. Men Henriette Kjær, en oplagt syndebuk og et nemt slagteoffer. Hvem gider egentlig at stemme på et parti, der behandler deres egne på den måde?'

Og journaliststanden har egentlig med lidt fantasi vigtigere ting at gå op i:

ATS-MEDARBEJDER KVÆSTET PÅ BORGEN
Som det eneste danske medie var ATS ikke i stand til at rapportere direkte fra Henriette Kjærs ankomst til gårsdagens møde i den konservastive dolketingsgruppe. Det skyldtes, at vor politiske modarbejder blev trampet ned af en flok bissende kolleger, netop som han skulle til at stille den afgående gruppeformand et spørgsmål.

»Jeg havde lige stukket min mobiltelefon op i næsen på Henriette Kjær og spurgt hende: »Henriette Kjær! Henriette Kjær! Hvordan har du det lige nu?«. Men jeg nåede ikke at høre hendes svar, før jeg blev væltet omkuld af cirka 100 andre journalister, der ville spørge hende om det samme«, siger vores politiske modarbejder, som måtte sys med 12 sting efter at være blevet ramt i nakken af et tv-kamera.

»Regeringen burde gøre noget for at forbedre de arbejdsforhold, man byder pressen i sådan nogle situationer. Det er helt afgørende for folkestyret, at vi som journalister har mulighed for at få svar på vores kritiske spørgsmål til politikerne. Ellers kan demokratiet jo ikke fungere«, tilføjer han.

BREAKING NEWS
Henriette Kjær erkender nu, at hun også har oparbejdet et stort søvnunderskud.

Hængekøjepartiet har talt

SF har endnu en gang luftet visioner - langt oppe i luften. I det mindste gør de det - altså kommer med nogle udspil, modsat den nuværende regering, der knap tør, eller evner at mene noget banebrydende. Det skal SF have ros for.

Hvad partiet ikke skal have ros for, det er dets manglende evne til at forstå økonomi, og dets forsøg på at binde befolkning blår i øjnene.

Dagens At Tænke Sig hudfletter også SF:

SF: ROLLATORER ER VEJEN FREM
Søvndalistisk Folkeparti er nu klar med en redningsplan for dansk økonomi:

»Hvis Danmark skal klare sig i konkurrencen fremover, bør vi satse på de områder, hvor vi allerede klarer os godt«, siger Steen Gade.

»Det drejer sig for eksempel om hjælpemidler til handikappede, hvor vi ser en stor fremtid for de nye, innovative Arne Jacobsen-kørestole. Man kunne også forestille sig, at Danmark gik forrest i lanceringen af rollatorer med påhængsmotor«.

»På miljøområdet skal vi udvikle nye produkter, der er parate til fremtidens klimaforandringer. Jeg tænker gummistøvler med ekstra langt skaft, så de kan modstå havenes stigning. Jeg tænker haveparasoller, som kan klare de stigende temperaturer. Og jeg tænker så- og priklejord, så vi er parate, når drivhuseffekten slår fuldt igennem«.

»Alt i alt vil jeg tro, at en målrettet indsats på de nævnte områder vil kunne skaffe job til mellem 3 og 276.000 danskere«, siger Steen Gade.

Ligeledes gør Mie Haarder i Groft Sagt, hvor hun undrer sig over Sohns magiske effektiviseringskneb - hvor hjemmehjælperen skal hente post og bringe den til de gamle og postbuddet, som skal alligevel ud i kvarteret slipper for pakker og breve til de gamle. Hvordan hulen kommer Ole Sohn frem til, at man kan spare penge på den måde?

Hvordan hulen forestiller man sig at skabe 75.000 nye arbejdspladser i et land ,der har mistet mere end dette, i de produktive erhverv over 30 år? SF kan da sagtens skabe 75.000 nye stillinger i det offentlige, men spare kan de ikke.

Offentlig indkøbspolitik? Mener SF, og i øvrigt den EU glade Steen Gade, at vi skal melde os ud af EU? For hvis den offentlige indkøbspolitik skal rettes mod danske virksomheder, kan det da kun betragtes som konkurrenceforvridende af EU.

Forslagene fra SF kan læses her:

Energi- og klimapolitik – 12 nye indsatsområder, der sammen med ambitiøse
målsætninger på området skal sikre, at danske virksomheder får et kvalificeret
hjemmemarked for deres efterspørgsel, så vi kan bevare vores forspring på
verdensmarkedet

Vestas er flyttet ud, fordi efterspørgslen i hele Europa er lav. Vindkraft er en stor investering, som det tager lang tid at vinde ind igen. Der er et globalt vindmarked, men skal vindmølleproducenter klare sig i konkurrencen, så skal de producere tæt på stedet, hvor møllerne stilles op, og hvor arbejdskraften er relativt billig. Det er den ikke i Danmark, og den bliver ikke billigere af SFs plan om at satse så ensidigt.

Derudover er allerede omkring 25 pct. af den danske energi leveret af vindkraft. Der er næppe meget mere potentiale i den, da vindkraft er en ustabil forsyningskilde, der for eksempel om vinteren, hvor der er mest brug for produktion, ligger fuldstændigt stille.

Scotland's wind farms are unable to cope with the freezing weather conditions – grinding to a halt at a time when electricity demand is at a peak, forcing the country to rely on power generated by French nuclear plants.

Output from major wind farms fell to as low as 2.5 per cent of their potential generation capacity during the cold snap as power demand rose to close to the highest level yet recorded, new figures have revealed.

Kilde:

Og så er vindkraft endda et stærkt alternativ til fossilt brændstof, taler vi biobrændsel, taler vi om dyre anlæg med en minimal kapacitet.

Velfærds og sundheds teknologi! Jeg henviser til At Tænke Sig, meget mere er der ikke at sige om dette forslag, japanerne laver dog nogle spændende robotter, dem kommer vi ikke til at kunne konkurrere med. I det hele taget forudsætter velfærdsteknologi, at kunderne har råd til at købe dem. Det kan markedet selv finde ud af, og ingen regering behøver at gældssætte sig for at sætte en forretning med begrænset livskraft i respirator.

• Vandområdet – 8 nye indsatsområder, der skal sikre danske virksomheder bedre vilkår og et hjemmemarked, der betyder, at de kan få del i et stærkt voksende verdensmarked, hvor knaphed på drikkevand på den ene side og store oversvømmelser som følge af for meget vand på den anden side, kræver nye innovative løsninger.

Er det for meget at spørge SF om, hvordan de forestiller sig, at de nævnte lande skal have råd til den slags teknologi og produceret i Danmark? Eller selv produceret i Kina?

Endelig ønsker SF at sikre kapital til især de mindre virksomheder, der har svært ved at låne den nødvendige kapital i bankerne. Vi vil først og fremmest bruge renteindtægterne fra bankpakkerne til lån til sunde investeringer.

Det findes allerede, blandt andet via EU, men det ved Steen Gade jo nok, det lyder bare fint, når SF sætter glasur på det øverste lag af kransekagen, æren tilhører...

Vi skal være massivt tilstede i de nye vækstøkonomier i Asien og Sydamerika. Derfor skal Indien opprioriteres og især i Sydamerika skal den danske eksportindsats styrkes, ligesom Danmark generelt skal være mere synligt tilstede på kontinentet.

Lyder rigtig fint. Problemet er bare, at den indsats har allerede høj prioritet, og danske virksomheder er for eksempel rigtig godt med i Kina, hvor danske! virksomheder har skabt over 100.000 nye arbejdspladser. Følg lige lidt med i virkelighedens verden SF.

Friere budgetrammer for kommuner og regioner
Kommuner og regioner skal kunne tænke mere langsigtet og kunne investere i nye og mere effektive løsninger. Dermed får de også rum til at kunne satse på udbud, der giver gevinst på længere sigt. Virksomhederne får med mere langvarige kontrakter samtidig bedre muligheder for at investere i produktudvikling.
• Kommuner og regioner skal have flerårige budgetrammer.
• Kommuner og regioner skal kunne beholde effektivitetsgevinster.
• Kommuner og regioner skal kunne låne penge til investeringer, der kan føre til
billigere drift, f.eks. inden for velfærdsteknologi og energirenoveringer.

Her er der meget at hente, det er jeg enig i. Men at de investeringer nødvendigvis kommer danske selskaber og arbejdspladser til gode, det tror jeg ikke er tilfældet, tværtimod! Tyske virksomheder leverer effektive løsninger til billigere penge, polsk arbejdskraft er stadigvæk langt billigere end dansk, og SF kan ikke gøre noget som helst for at favorisere danske virksomheder uden en udmeldelse af EU. Hverken over eller under bordet.

Socialdemokratiet er ikke med i dette udspil, heldigvis. Men SF vil kunne aftvinge indrømmelser som støtteparti.

Der er dog ingen grund til at sove roligt om natten, for går man tilbage til SFs og S' fælles udspil, en "Fair forandring", vil man kunne se, at SF allerede har sat sit fodaftryk:

Offentlige indkøb. Den offentlige sektor vil i 2011 købe privat producerede
varer og tjenesteydelser for omkring 150 mia. kr. Hertil kommer,
at kommunerne ejer langt størstedelen af forsyningsvirksomhederne,
som bl.a. står for stort set hele indkøbet af vand- og affaldsteknologi.
Det giver unikke muligheder for at stimulere udviklingen i dansk
erhvervsliv. F.eks. med krav om, at produkterne er økologiske eller fri for farlige kemikalier. Andre muligheder er miljø-, energi- og arbejdsmiljøkrav i forbindelse med byggekontrakter. Ved fremtidige offentlige indkøb
skal der i langt højere grad stilles krav om, at produkterne har innovationshøjde.
Eksempelvis bør 5 procent af anlægsbudgettet ved sygehusbyggeri
og infrastrukturprojekter reserveres til udviklingskontrakter med
private virksomheder. Ligesom der ved alle offentlige udbud bør indbygges
sociale klausuler.

Har man i den måske nye regering gjort sig den tanke, hvor meget dyrere indkøb vil blive for kommunerne, hvis de skal leve op til sådanne krav? De røde venner i København kommune har ellers dejlige erfaringer med at blande sig i indkøbspolitikken, hvilket ikke gav flere arbejdspladser, men agurker til 19 kr.

De dyre indkøb, kommer naturligvis til at koste arbejdspladser, da kommunen, eller regionen så skal spare andre steder.

Men naturligvis, bare man har gode hensigter, så skal man ikke forholde sig til virkeligheden, eller noget så besværligt som praktisk økonomi.

Om 20 år har vi tabt alt til Kina

Danske virksomheder har skabt omkring 100.000 nye arbejdspladser i Kina det seneste årti. Dertil kommer arbejdspladser i de Baltiske lande, Tjekkiet, Polen, Rumænien osv.

Der er også skabt lidt over 100.000 arbejdspladser i Danmark det seneste årti, eller var før krisen slog igennem, nu er de sikkert tabt.

Se selv denne detaljerede statistik, som Danmarks Statistik desværre kun har valgt at lade løbe til 2008.

Men! af de over 100.000 fuldtidsstillinger, er næsten 100.000 skabt i forretningsservice. Snakker vi om industrien, er der mistet 55.000 fuldtidstillinger. Dertil kommer nicher som privat sundhedsvæsen, der ikke overraskende er forøget med 50 pct til over 21.000. og meget andet.
Med andre ord, så er der blevet færre af dem, der smider penge direkte i hånden på hr. Jensen ved at producere et produkt, eller høste en råvare. Der er tilgengæld blevet flere af dem, der gerne vil have andel i hr. Jensens pengepung.
Jeg ved ikke, om folk er klar over forskellen på en industri, der skaber en arbejdsplads til hr. Jensen, hiver ham væk fra for eksempel offentlig forsørgelse, og giver ham penge i hånden i han bruge i butikken og så den ansatte i butikken, der ikke ville eksistere, hvis ikke nogen gav hr. Jensen penge i hånden til at forbruge.
Vi kan ikke leve udelukkende af at åbne butikker og sælge varer til hinanden, selv om vi sagtens kan hente produktionen i andre lande. Nok tjener de butiksansatte penge, som de kan bruge hos hinanden, men økonomisk ville det svare til en enorm indskrænkning, der skærer hovedandelen af økonomien væk. Industrien producerer alt andet lige til andre lande end Danmark.

Hvis vi ikke kommer i arbejdstøjet og tager læsebrillerne på snart, så ser det rigtig skidt ud for Danmark, på den anden side af 2030.

Citater fra interviewene med topfolk i erhvervslivet fra nedenstående video:

"Der 500.000 nye ingeniører i Kina, hvert år! Og der er 60.000 nye i USA og det er præcis af samme gennemsnitskvalitet."

"Det er svært at forestille sig Danmark som vidensland, uden at vi har produktion i Danmark, hvis Produktionen trækker ud af Danmark, så vil viden følge efter."




Det er trussel, vi skal tage alvorligt siger en - Det kan slet ikke siges nok, for det er præcis det, som det er. Og det er underdrivelse, såvel som det er en trussel, vi knap underdrive, men tendensen fra politisk hold er til beklagelse og sørgesange og derefter en nærmest komplet mangel på handling.
Der kan gå 20 år før prisen på nederlaget står indgraveret i granit, men til den tid er det også for sent, eller rettere en virkelig ultrahård opgave, at vende udviklingen i den anden retning.

Et lille indspark i efterlønsdebatten

Oprindeligt skrevet som en kommentar på 180Grader:

Det er selvfølgelig ærgeligt at have en nedslidt krop. Jeg hører personligt til dem, der har været nedbryder, murerarbejdsmand, lavet grovrengøring.



Samtidigt har jeg spillet meget fodbold, gået mange lange ture, hvilket på langt sigt har vist sig at være en dårlig idé, da mit ene ben er over 1 centimeter kortere end det andet, hvilket giver ryg og hoftesmerter - et par gange om året rigtig slemme smerter, og jeg er kun på vej mod det værre og ved, at en dag kræver det smertestillende at komme ud af sengen om morgenen - stort set hver morgen, hvor det er relativt sjældent nu.



Jeg har dog aldrig tænkt mig at søge hverken førtidspension, eller efterløn. Der er nogle ting min krop ikke kan i det lange løb, men der findes også andre erhverv, jeg sagtens kan arbejde med. Så jeg valgte altså at starte på journaliststudiet. Så i stedet for 30 år på førtidspension, får jeg nu i stedet 25 år som journalist. Sværere er det jo egentlig ikke.



Jeg mener ikke, at lediggang er særligt sjovt, for jeg har prøvet det i en årrække, og hvis der er noget jeg ikke ønsker, så er det at vende tilbage til en tom hverdag.



Så ja, jeg er pissekynisk - efterlønnere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.



Er man helt kaput, kan man få førtidspension. Det kunne selv jeg have fået, selv om jeg ikke permanent- eller på alle områder - var sat ud af spillet.



Faktisk har omkring 6-7 pct. af arbejdstyrken fået førtidspension, tager man efterlønnen med er det over 12 pct. sådan rundt regnet. Det er ikke lige frem så svært, som det nogle gange gøres til.



Jeg ville være tilfreds med, at uddannet og kvalificeret arbejdskraft blev udelukket fra efterløn, men sådan spiller klaveret ikke - det skal jo være lige for alle.



Ergo efterlønnen må væk.



Sagen er jo, at efterlønnen sammen med høje offentlige lønninger er noget, vi betaler for lånte penge. Vi gældsætter os og betaler snart over 30 mia kr. årligt i renteomkostninger alene for at bilde os selv os ind, at vi er så rige, at vi har råd til et overflødighedshorn af offentligt betalte goder.



Der er jeg slemt tilbøjelig, til at kalde det kynisk at fedte efter stemmer ved at love fortsat guld og grønne skove for det offentliges regning og for lånte penge, og dermed sende en stadigt større rentebyrde videre til kommende generationer, der realistisk set aldrig kommer i nærheden af samme offentlige tag selv bord, som de nuværende generationer.

Rentebyrden er den største trussel

Vores ØMU-gæld er trods alt oppe på omkring 45 pct. af BNP og er steget 82 pct. på to år til 780,8 mia. kr.

Skulle vi være så uheldige, at den gennemsnitlige rente på denne gæld stiger til 4 pct., hvilket ikke engang er højt, så skal vi betale 31 mia. kr. årligt i renter.

Uanset om vi ønsker flere penge til skattelettelser, eller mere offentligt forbrug, burde vi kunne blive enige om, at vi spilder 31 mia. kr på lånte fjer årligt. (Så meget er det ikke endnu - forventet 27 mia. kr i 2011, men det kan og vil blive værre end de 31 mia. kr.)
Også uanset om nettogælden ser bedre ud, så er ØMU-gælden stadig gæld, som vi betaler dyre renter af.

Det svarer til en tredjedel af de samlede undervisningsudgifter i Danmark. Eller til 35 pct. af de samlede udgifter til folkepension, den ældrebyrde vi taler så meget om. Eller til næsten 1,5 gang de 21 mia. kr., vi bruger på efterløn.

Hvorfor taler vi ikke om rentebyrden, der kun har udsigt til at blive meget større under vores nuværende "vi vil være mere socialdemokrater, end socialdemokraterne"- regering?

Hvad gør Irland?

Oven i de kraftige besparelser, der allerede har fundet sted i Irland i år, er der blandt andet varslet 10 procent nedgang i børnetilskuddet og en lønnedgang på 15 procent for offentlige ansatte næste år. 24.750 offentlige stillinger nedlægges over fire år.

Kilde: Ugebrevet A4

Skruer man de offentlige udgifter til lønninger tilbage til blot halvdelen af den vækst, der har været mellem 2007 og 2009, vil de fortsat have vokset 6,5 pct., men det offentlige ville spare 18,5 mia. kr., hvilket vil kunne mærkes betragteligt koblet med nulvækst.

Der skal dog mere til, hvis gælden skal gå fra at vokse, til at blive afbetalt. Altså før efter 2013 en gang.

Rentebyrde nej tak!

Masseproduktion af svage for 60 pct. af BNP

Poul Høi gør sig normalt bedst i portrætter som "Livet skal være solskin", fra "Der er dage".

Men på en blogpost kan der også falde godbidder af.

Ja, jeg er sikkert ”grådig middelklasse,” men jeg er ikke en socialdarwinistisk natvægterliberalist, jeg mener ikke, at de svage bare skal kastes ud til de vilde hunde, men jeg mener, at den danske politik ikke virker.

Vi taler uafbrudt om de svage, uanset emnet, og vi fokuserer vores politik på de svage, og alligevel bliver de svage ikke færre eller mindre svage, faktisk er der siden 2001 – efter nogle definitioner – kommet endnu flere og endnu svagere danskere til. Der er simpelt hen noget, der ikke virker. Hvad virker så? For det første – hvis man har gravet sig ned i et hul, så er første skridt at holde op med at grave, og ville det ikke være befriende, hvis hele den pylrende opfattelse af de svage kunne blive bare en smule mindre pylrende, og ville det ikke være tilsvarende befriende, hvis opinionsmagerne begyndte at tale om, at de svage også skal bidrage?

For det andet - at de bredeste skuldre stiller visse krav til de svage. Hvis f.eks. elever ikke kan regne og læse på syvendeklasses niveau, så må de gå syvende klasse om. Hvis kæderygende alkoholikere ikke holder op med at ryge og drikke, så skal sygehusene ikke behandle dem for rygelunger og skrumpelever, og hvis en bistandsmodtager ikke kan passe sit anviste arbejde, så bliver kassen lukket i.Den danske debat og den danske velfærdspolitik har gjort ”de svage” til ”de ukrænkelige,” og som bl.a. PISA-rapporten viser - ingen er større tabere end de svage. De har sejret af helvede til.

Kort og godt, antallet af svage er vokset kraftigt, samtidigt med at vi aldrig har brugt så mange penge på dem - så mange, at vi nu forgælder Danmark i en grad, det vil tage årtier at komme ud af og koste flere hundrede mia. kr. i renter alene undervejs.