Viser opslag med etiketten velfærdsstat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten velfærdsstat. Vis alle opslag

tirsdag den 28. februar 2012

Kvalitetsindlæg findes stadig i aviser

Jeg må indrømme, at de dage er ovre, hvor jeg holder Information og Weekendavisen og tager den tid, det kræver at læse dem.

Jeg er efterhånden langt mere til det mere letbenede i form af nyheder om fodbold.

Men en henvisning på 180Grader fik mig lige sendt over på Informations hjemmeside, hvor der ikke spor overraskende var et par særdeles læseværdige artikler.

Det første er et indlæg fra Ole Thyssen, der stiller spørgsmålet, om vores indsats for de svage i samfundet gør dem mere svage?

Er det muligt, at denne ’svaghed for de svage’ er med til at skabe svaghed? Kan det være fristende at genkende sig selv i svaghedens spejl, opgive sit ansvar, og se sig selv som et offer, som det er synd for?
Dette tab af værdighed støttes af, at hjælpen er nær. Mange lever af at hjælpe dem, som ikke kan hjælpe sig selv.
De er formentlig hverken onde eller kyniske. Men når de ser verden i svaghedens lys, finder de den overalt og ser ingen grænser for deres indsats.
Samtidig vejrer politikere stemmer og gør velfærd til et mål i sig selv, og massemedierne kolporterer glad og gerne føljetoner om samfundets daglige svigt.
Mange hænder drejer velfærdens hjul. Er svaghed et personligt projekt, som styrkes af et kompleks af teori og praksis?
Eller er svaghed et moralsk projekt, hvor den svage slipper sin vilje og herefter leverer stadig nye beviser på, at han eller kun ikke kan?
Det filosofiske spørgsmål handler om, hvilket blik man skal anlægge. Og det kan hverken besvares med tal eller spørgeskemaer.

Læs også Paul Høis fantastiske blogindlæg, "De svage er de ukrænkelige"

Også opfølgningen "De svage er ukrænkelige II" er værd at læse. Fordi den viser, at vi kasserer mennesker fremfor at hjælpe dem. De kunne få oceaner af hjælp for det en førtidspension koster. I stedet for får de førtidspension og ingen hjælp i behandlingssystemet. Jeg har selv været i samme situation, som personen Paul Høi citerer i den anden blogpost. Jeg fik også tilbudt førtidspension, men jeg skulle dælme mig ikke nyde noget af at sidde med en meningsløs tilværelse og have masser af tid til at have det dårligt. Jeg kan ikke sætte ord på, hvor syg og håbløs jeg finder denne tilgang til de svage.

Den anden perle fra dagens Information er af Rune Lykkeberg. En af Danmarks bedste journalister/skribenter, hvis du spørger mig. Han er ikke uddannet journalist, men naturtalent overgår studier.

Han tager fat på kronikken af Marlene Duus og på dogmet om at straf ikke hjælper kriminelle, og det gør han med denne helt knivskarpe underrubrik:

Det virker ikke, siger kriminologer og fornuftige politikere altid om højere straffe, men problemet er, at de må erkende, at man kan sige det samme om deres udsagn: Det virker ikke
Hatten for den! Og lidt næsegrus beundring. Læs det hele, for det indlæg angriber skarpt og logisk og reflekterende den fuldstændig latterlige tankegang, der har formået at dominere kriminologer og Memet dominerer også den danske skole med Flemming Balvig, Britta Kyvsgaard etc. i front.

Der mangler dog noget, som jeg vil tilføje. Forbrydere er ofte vaneforbrydere med eller uden kort straf. Kort straf betyder, at de hurtigere kommer ud i samfundet og dermed kan producere endnu flere ofre for deres forbrydelser.

Og endnu en supplering.

Hvis ikke forbryderne tager i betragtning, hvor lang strafferammen er, og hvor høj opklaringsprocenten er?

Hvorfor begås der så få bankrøverier og så mange indbrud og markant flere gaderøverier (to om dagen i København)? Gevinsten ved et bankrøveri er typisk noget højere, men hov, hvad er ellers højere i tilfældet med bankrøveri?

tirsdag den 6. september 2011

Jobvækst siden 1951 har kun været i det offentlige

Denne nyhed (Her i Børsens referat - Agendas egen artikel har muligvis ikke et individuel link), som Dansk Arbejdsgiverforenings magasin, Agenda, i dag bringer til torvs, burde sende chokbølger gennem hele samfundet:

Hele den historiske fremgang i arbejdsstyrken er gået til at udvide den offentlige sektor. Nu vender bøtten den anden vej, og det vil føre til store velfærdsreformer, mener professor.

Mens der i 1951 var 13 privat beskæftigede for hver offentligt ansat er der i dag kun 2,3 privat beskæftigede pr. offentligt ansat, viser tal fra DA’s kommende arbejdsmarkedsrapport.

I forhold til 1951 er der i dag 4.000 flere privat beskæftigede. Der er 683.000 flere offentligt beskæftigede.

Nu er det helt andre tider, de gunstige vilkår for offentlig vækst er forlængst væk, og beskæftigelsen i det private er sværere at bevare, end den nogensinde har været før:

Det er meget svært at drive arbejdsstyrken opad. Selv med reformer er det vanskeligt. Samtidig vil flere og flere få brug for velfærdsstaten, i takt med, at vi får flere ældre,” siger Jan Rose Skaksen, der forudser store forandringer af velfærdsstaten i fremtiden.
Jeg tvivler dog på, at denne nyhed på nuværende tidspunkt vil finde grobund i et velfærdssamfund, der fortsat tror på egen evne til at gå på vandet, samtidigt med at nettoindvandringen ligger omkring 25.000 om året - et tempo, som det offentlige ikke har råd til at skabe arbejdspladser i.

Men på sigt vil de økonomiske realiteter tvinge os til en forandring. Der venter mindst tyve hårde år for Danmark forude, hvor skive efter skive af velfærdsstaten vil ryge af.

Jeg har tidligere skrevet om, at væksten i arbejdspladser har været drevet af det offentlige, mens de private arbejdspladser har stået i stampe.

Læs mere her (trods den sorte farve er det faktisk links):

Offentlig vækst - immigrationskritik del 3

Og yderligere anbefales her:

Europas farligste myte



Og her:

OECD og Aamund

tirsdag den 7. juni 2011

Indvandringen har ændret karakter

Indvandringen bliver ikke mere økonomisk af at ændre karakter, da antallet af værdiskabende arbejdspladser ikke stiger med de omkring 25.000 om året, som nettoindvandringen for tiden er på. Men ændret karakter har den!
Der kommer flere fra USA, Australien, Canada, end der kommer muslimer til Danmark.
Der kommer flere fra Filipinerne, Kina, Thailand og Ukraine, end der kommer fra muslimske lande.
Som det ser ud nu, er vi på vej mod et rigtigt multikulturelt samfund og ikke et, der består af to solide parallelsamfund, hvor muslimerne bevæger sig mod et flertal, forudsat altså, at de mest ivrige muslimer, der føder over 3 børn i gennemsnit, deres efterkommere holder op med det inden for 4+ generationer.

Der kommer næsten 9 indvandrere fra alene de 22 største indvandringslande i EU og den vestlige verden, når der kommer en indvandrer fra et muslimsk land til Danmark.

Og når vi en dag (i flertal eller markant antal) finder ud af, at enten afmonterer vi velfærdsstaten bid for bid, eller vi begrænser indvandringen - for den er, uanset hvad man tror, ikke begrænset, men historisk høj - så er slutresultatet, mere sink or swim, eller mindre indvandring, ikke nødvendigvis dårligt.

Den økonomiske katastrofe er uafvendeligt på vej. Uanset om vi sorterer indvandringen efter værdiskabelse og kriminalitetsrate, eller indfører mere sink og swim, så kan det kun blive bedre. For samfundet vi har nu, er i økonomisk forstand ved at kollapse under dets egen vægt.

På en måde hylder jeg den nuværende indvandring, da den gør et muslimsk flertal sværere, skubber den uholdbare økonomi det sidste stykke ud over kanten og tvinger os til at lave nogle fundamentale reformer af velfærdsstaten, yde mere og først nyde, når vi har gjort det.

Her er tallene for de seneste fem kvartalers indvandring, sorteret efter mængden i sidste kvartal (Kilde: Statistikbanken):

Blå = top vest og EU-lande
56909 <---sum blå total


Gul = muslimske lande 6588 <---sum gule total


Rød = top 5 ikke vestlige lande 9194 <---sum røde total










2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 Landesum
USA 1279 609 1997 473 1294 5652
Sverige 1311 1145 1678 1141 1276 6551
Polen 782 783 1200 878 911 4554
Tyskland 905 625 2032 819 904 5285
Rumænien 454 355 837 712 713 3071
Norge 597 440 1656 365 654 3712
Storbritannien 685 689 1051 610 630 3665
Indien 342 282 458 451 511 2044
Frankrig 417 231 719 332 438 2137
Spanien 435 281 886 441 415 2458
Australien 360 244 434 178 407 1623
Kina 403 237 762 288 395 2085
Ukraine 396 341 373 320 392 1822
Filippinerne 397 449 381 412 389 2028
Litauen 376 338 710 475 385 2284
Grønland 500 409 1066 436 364 2775
Italien 362 171 485 263 348 1629
Letland 213 164 440 244 250 1311
Nederlandene 227 148 327 167 250 1119
Færøerne 258 153 798 158 238 1605
Tyrkiet 211 136 296 162 208 1013
Nepal 49 45 93 68 207 462
Island 229 230 684 110 197 1450
Pakistan 103 148 175 164 197 787
Bulgarien 172 201 385 295 196 1249
Canada 171 94 304 103 191 863
Syrien 63 109 220 123 175 690
Ungarn 146 104 243 128 160 781
Thailand 217 274 305 260 159 1215
Iran 118 131 178 136 157 720
Afghanistan 111 132 209 165 154 771
Schweiz 112 110 210 104 134 670
Finland 145 43 197 58 130 573
Brasilien 123 87 185 90 121 606
Belgien 118 75 226 77 120 616
Rusland 124 87 109 94 119 533
Tjekkiet 93 38 141 65 112 449
Østrig 116 54 164 57 109 500
Singapore 116 93 153 57 108 527
Grækenland 66 23 135 73 107 404
New Zealand 75 66 67 26 93 327
Portugal 71 40 105 58 89 363
Kenya 33 23 45 27 89 217
Japan 62 62 152 45 86 407
Slovakiet 61 46 114 58 70 349
Etiopien 61 59 48 33 65 266
Uoplyst 66 98 80 74 63 381
Mexico 58 30 94 29 60 271
Irland 71 53 98 64 59 345
Vietnam 70 78 82 85 58 373
Sydkorea 38 15 64 19 57 193
Sydafrika 51 32 55 35 51 224
Libanon 43 75 100 64 45 327
Bhutan 1 3 4 3 43 54
Irak 85 60 56 70 43 314
Egypten 22 49 61 22 42 196
Nigeria 18 22 32 33 42 147
Estland 41 24 113 84 39 301
Ghana 26 26 87 37 39 215
Argentina 26 25 17 14 38 120
Somalia 13 25 23 11 36 108
Chile 13 28 42 25 34 142
Sri Lanka 17 20 41 25 34 137
Bangladesh 24 38 60 54 33 209
Uganda 25 45 46 18 32 166
Congo, Demokratiske Republik (tidl. Zaire) 0 13 8 4 30 55
Forenede Arabiske Emirater 33 81 84 41 30 269
Luxembourg 26 16 55 19 29 145
Serbien 20 21 31 38 28 138
Marokko 21 17 47 36 27 148
Qatar 23 52 34 30 27 166
Slovenien 27 9 38 23 26 123
Cameroun 8 5 43 10 25 91
Colombia 27 16 52 22 23 140
Malaysia 63 38 50 34 23 208
Tanzania 14 32 36 32 20 134
Bolivia 5 12 10 9 20 56
Peru 19 16 16 10 20 81
Makedonien 10 22 16 27 19 94
Kosovo 17 16 21 19 16 89
Taiwan 26 8 29 10 15 88
Libyen 1 0 1 1 14 17
Indonesien 20 14 26 12 14 86
Israel 28 40 46 28 14 156
Venezuela 10 5 32 7 13 67
Jordan 7 18 19 11 13 68
Sudan 6 3 17 4 12 42
Usbekistan 7 1 4 3 11 26
Congo 22 3 5 1 11 42
Zambia 11 7 15 11 11 55
Bosnien-Hercegovina 24 17 23 25 10 99
Hviderusland 14 11 29 23 10 87
Gambia 6 9 7 8 10 40
Yemen demo. folkerep 8 3 2 1 10 24
Kroatien 7 2 31 7 9 56
Moldova 10 10 18 6 9 53
Tunesien 6 16 22 9 9 62
Zimbabwe 3 6 6 7 9 31
Costa Rica 13 6 6 5 9 39
Rwanda 88 8 4 0 8 108
Cuba 6 7 4 6 8 31
Bahrain 5 5 5 2 8 25
Myanmar (tidl. Burma) 69 36 13 17 8 143
Cypern 13 7 8 8 7 43
Ecuador 4 8 15 8 7 42
Oman 8 14 8 3 7 40
Georgien 2 3 3 3 6 17
Malta 9 6 6 13 6 40
Saudi-Arabien 5 14 20 11 6 56
Kasakhstan 6 7 16 5 5 39
Burundi 6 5 1 2 5 19
Senegal 4 0 2 3 5 14
Dominikanske Republik 1 6 7 0 5 19
Armenien 3 6 3 6 4 22
Algeriet 4 7 13 7 4 35


For perspektivets skyld, sådan så det ud for de "gule" lande i perioden 1996-2000 (vel at bemærke her er det fire kvartaler, hvor det foroven er fem):




1996 1997 1998 1999 2000
Hele landet Bosnien-Hercegovina 2341 1579 415 195 187

Kosovo 0 0 0 0 0

Tyrkiet 1480 1153 1377 1352 1303

Algeriet 38 40 54 22 32

Egypten 161 150 104 178 161

Libyen 4 6 16 6 2

Marokko 288 240 272 251 224

Nigeria 93 107 77 73 60

Somalia 2012 1508 1010 583 430

Sudan 24 20 21 6 14

Tunesien 55 34 49 62 64

Afghanistan 307 291 378 287 513

Bangladesh 75 53 54 80 83

Forenede Arabiske Emirater 65 65 75 75 48

Irak 1024 962 1913 899 1377

Iran 375 357 374 342 601

Jordan 132 168 325 209 348

Libanon 289 275 361 306 503

Oman 16 23 9 6 10

Pakistan 681 564 721 687 1002

Qatar 16 69 59 78 83

Saudi-Arabien 137 264 55 83 90

Syrien 138 139 259 264 319

Yemen, Arab.Rep 0 0 0 0 0

Yemen demo. folkerep 15 24 10 10 3


9766 8091 7988 6054 7457




mandag den 30. maj 2011

Hvad sagde jeg?

Boligboblen er punkteret i København, skriver den ene hånd og skynder sig at tilføje, at det er ikke nogen garanti for, at priserne ikke kan falde igen under krisetider.

Well, gæt en gang - vi får en krise, en dobbeltkrise, for der kommer både global krise og lokal krise på en gang, fordi boligboblens uhyggelige spøgelse er ikke færdig med at spøge:

"180.000 boligejere med adragsfrie bolig-lån kan havne i en sand gyser, når deres afdragsfrie boliglån skal konverteres de kommende år.

Det viser en undersøgelse fra BRF kredit.

Cheføkonom Ulrikke Ekelund, BRF Kredit, afviser, at de afdragsfrie lån skulle have været godkendt.

"Boligmarkedet toppede i 06-08 og ingen kunne vide, at boligerne ville falde så voldsomt i værdi. Nogle af låntagerne bør allerede nu forberede sig på, at lånene udløber," siger Ulrikke Ekelund, BRF Kredit."

På toppen af dette er stemningen i stigende grad hældende mod et fuldbyrdet mord på boligejerne.
Nu gav politikerne dem de afdragsfrie lån, de gjorde intet for stoppe boligboblen, så endte boligejerne i sækken og gu'dødme mig om ikke de "kloge" politikere vil stramme knuden på den.

Læg dertil til de offentlige fyringer, der kommer, fordi ellers er det kropumuligt at holde de offentlige udgifter nede og stoppe gældssætningen, og den usikkerhed om økonomi og dermed tilbageholdt forbrug, det vil skabe, og vi har udover den globale krise(r) en rigtig stærk lokal krise. Det hele kommer til at trække i langdrag.

Læg dertil den stejle nettoindvandring, som vi jo bliver så "rige af" hedder det sig, i virkeligheden er der langt mellem de nettoværdiskabende indvandrere.

Så kommer den desperate løsning, flere skatter og afgifter, og de som tjener pengene vil i stigende grad sive ud af landet, både personer og virksomheder.

Velfærds-Titanic here we go. Over and out. Find hellere en solid plimsoller, hvor kaptajnen i det mindste er ydmyg og kender skibets begrænsninger.

Godt jeg er frivilligt skaldet, for ellers rev jeg da hårene af hovedet.

lørdag den 14. maj 2011

Landet hvor de stegte duer falder ned fra himlen

Jeg tror, at mange indvandrere fra den mindre udviklede del af verdenen kommer til Danmark, med den tro, at her falder de stegte duer ned fra himlen, pengesedlerne falder som mana fra himlen og over alt flyder det med mælk og honning.

De ser allerede BMWen eller Mercedesen stå i carporten og kronerne klinge i kassen i et indre syn, før de har sat en fod i landet.

Når de så endelige kommer hertil, så finder de ud af, at vejene ikke er brolagte med guld, og det er faktisk relativt svært at tjene mange penge.

Man skal ikke bare arbejde hårdt, man skal også uddanne sig og være begavet med en suite af evner.

Ikke nok med at de indvandrede tror, at de er kommet til et land, hvor alle lever som grever og baroner - specielt målt i forhold til hjemlandet. Deres familie i hjemlandene er blevet stillet det samme i udsigt, såvel som de forventer, at når det regner på fætteren i Danmark, så drypper det på familien i hjemlandet.

Man er altså en gedigen taber og taber ansigt over for familien i hjemlandet, hvis man ikke evner at få økonomisk succes i Danmark.

Når en indvandrer ankommer til Danmark og har allerede i fantasien købt en BMW og sendt billederne af sit storsmilende ego poserende foran vidunderet hjem til familien i Langbortistan. Så er det klart, at man bliver skuffet, når de duer, der falder ned fra himlen i Danmark er nogle usle magre nogle i form af kontanthjælp. Så må man jo ty til andre midler, nogle tyr til hårdt arbejde af den slags de nu kan få, andre gider ikke det, eller hæderligt arbejde giver ikke nok, så de supplerer med kriminalitet.

Her tror jeg en meget stor af forklaringen ligger på den stærke overrepræsentation af kriminalitet hos indvandrere.

Forventningen om guld og grønne skove og en gejlet BMW at køre rundt. Grådighed og krøsusstatus.

Kriminalitet skyldes i mine øjne få ting. Sociopati, Grådighed og dovenskab.

Man vil have det hele og gider, eller evner ikke, at gøre det det kræver.

Enhver i Danmark kan leve et godt liv for en almindelig løn, der bliver ikke råd til BMW og fede guldkæder, men man kan klare sig fornuftigt.

Urias-Kim kommenterede sarkastisk et medlem af en hvis sigøjner-familie, der har været meget i Ekstra Bladets søgelys:

"En usammenhængende men mentalt velintegreret Jimmi Levakovic på EB TV."
Man må nok også sige, at han kan offerrollens ABC:

Ekstra Bladet: Tror du så det er myndighedernes skyld, eller Jeres skyld. At I er havnet der hvor I er havnet?

Jimmi Levakovic: Jeg synes ikke det er vores skyld, for det er jo ikke os der bestemmer, hvad vi gerne vil lave eller hvad vi gerne vil ha’ jo. Vi kan jo sagtens sige til dig, at nu vil jeg være direktør, men det kan jeg jo ikke være, at den danske befolkning eller regering, eller hvad de har. De kan ikke gøre noget for os – andet end at sætte os i fængsel.

Med andre ord: - Jeg burde tjene pissemange penge, men jeg er et offer, som samfundet spænder ben for, så når det nu ikke er muligt, så for at jeg kan køre BMW og smide penge til højre og venstre, så må jeg jo begå kriminalitet.

Det er bare en promille af den danske befolkning, der er direktører. De fleste slider og slæber for en løn mellem 200.000 og 400.000, eller tjener langt mindre end det.
Over en million har faktisk under 149.000 kroner om året:

A-indkomst i 2010 priser 2010
Alle1 4 515 780
Ingen A-indkomst 250 103
Alle med A-indkomst 4 265 566
Under 49.999 kr. 280 467
50.000-99.999 kr. 292 130
100.000-149.999 kr. 675 113
150.000-199.999 kr. 637 339
200.000-299.999 kr. 892 759
300.000-399.999 kr. 805 530
400.000-499.999 kr. 372 850
500.000-999.999 kr. 279 963
1.000.000-1.999.999 kr. 25 453
2.000.000-2.499.999 kr. 1 759
2.500.000 kr. eller mere 2 203

Heldigvis formår de fleste at nøjes med det de har uden at begå kriminalitet.

Hvis denne udvikling fortsætter med stadig flere samfundsnassere, der oven i købet begår kriminalitet, fordi det de kan nasse fra samfundet er ikke nok, så ødelægges både velfærdssamfundet og kriminaliteten øges i en ond spiral, hvilket igen gør ondt værre, altså jo mere velfærden udhules, jo flere tyer til kriminalitet fordi de forventer at have råd til luksusgoder. og jo flere der tyer til kriminalitet, jo færre penge bliver der til velfærd og velfærdsstaten udpines dag for dag.


lørdag den 26. februar 2011

Recession 201X

Handelsbanken spår negativ vækst i fjerde kvartal 2010, det er dog ikke en recession, fordi den kræver, at væksten er negativ i to kvartaler i træk. Det bliver den næppe i denne omgang.

Omvendt tror jeg godt, at vi kan regne med en ny decideret recession inden for de næste to år.

Det skyldes flere forhold. Først og fremmest efterspørgslen efter olie. Vi er i en situation nu, hvor opsving er lig med efterfølgende recession. Simpelthen fordi forbruget vokser hurtigere end efterspørgslen. Det kommer til at ramme alle råvarer, og så den elektronik mange sjældne metaller bruges til, men det slår langt hårdere, at der opstår knaphed på olie.

Det får dels energipriserne til at stige stejlt, hvilket så påvirker andre varer, der jo skal transporteres og ekstraregning for opvarmning på 10.000 kr. for opvarmning med oliefyr i denne vinter. Samtidigt bliver trafikken lammet, som den allerede er det i Kina og har været det længe, fordi det er svært for lastbilerne at få diesel.


Olie er nemlig ikke bare olie:

Der er kæmpe forskel i kvaliteten på råolie, og derfor har det stor betydning for verdensmarkedet, hvor olien kommer fra. Masser af raffinaderier kan kun bruge én olietype...

”Det er oliens svovlindhold, der er afgørende for, om en olie er let eller tung. Raffinaderierne vil generelt helst have de lette olietyper, som blandt andet kommer fra Nordsøen, Nigeria og Libyen. Let olie er nemmere at raffinere, og det betyder ganske enkelt, at man f.eks. får mere benzin ud af en tønde råolie fra Nordsøen, Nigeria og Libyen,” fortæller Arne Lohmann, olieanalytiker i Danske Bank.
Den danske økonomi er på vej mod et sort hul, skriver Børsen med udgangspunkt i chefstrateg Anders Nellemose fra Danske Bank, hvilket skyldes:

Højere energipriser (olie, benzin, elektricitet) – Udgifter til brændsel og varme vil fylde mere af vores økonomi. Olieprisen er allerede omkring 120 dollar pr. tønde, mens en liter benzin koster i omegnen af 12 kroner.

Regeringen har i deres energiplan varslet højere elpriser og flere afgifter. Det betyder især, at madlavningen (køl, frys og varme) ender op med at blive dyrere end i dag.

Dyrere fødevarer (ris, mel, vand, korn) - Efterspørgslen vokser. Befolkningen i de nye vækstmarkeder (Asien og Latinamerika) bliver rigere, hvilket får dem til at ændre deres fødevareforbrug. Det vil øge efterspørgslen på basisvarer.

Samtidig kan den globale fødevareproduktion ikke følge med befolkningstilvæksten. Udbuddet er for lille. Situationen kan forværres af, at der netop i fødevareproduktionen (basisvarer) har været underinvesteret i teknologi og produktion igennem de seneste mange år.

Højere renteniveau (gæld og forbrug) – Prisen på penge vil på et tidspunkt stige kraftigt i vejret. Det bliver dyrere at være husejer og have gæld.

Det vil blive dyrere at låne til forbrug. Det er farligt alene at basere sin fremtidige økonomi, ud fra det lave renteniveau, vi ser i dag. Den lave rente skyldes en finansiel krise, hvilket til gengæld skaber en høj regning, der senere skal betales tilbage med en højere rente.

Faldende købekraft (inflation og løn) – Den stigende inflation udhuler vores købekraft i kroner, hvilket gør, at vi får mindre for vores penge. Samtidig vil lønudviklingen være svag, mens beskatningen vil være højere eller den samme som i dag.

Mindre økonomiske reserver (friværdi) – En flad eller svag udvikling i boligpriserne vil gøre, at de fleste boligejere om fem år vil have den samme friværdi som i dag.
Danskerne står til flere lussinger på begge kinder af stigende råvarepriser, øget moms og punktafgifter ad libitum, og så en blodtud for de dyre boliger de har købt for afdragsfrie lån og rentetilpasningslån. Gælden skal betales, og renten kommer til at stige. Det er disse boligejere, vanvittige hoveder foreslår skal betale mere i ejendomsskat, som de ikke får nok at se til med stigende renter, stigende opvarmningspriser siddende i boliger 20 pct. af boligejerne kun kan sælge med tab, fordi de er teknisk insolvente.

Hvad langt værre er, det er, at USA er i samme situation som os, eller hvad angår boligmarkedet - værre - da fortsat 27 pct. af boligmarkedet præget af teknisk solvens. Boligmarkedet får lige nu kunstigt åndedræt af lave renter, men det varer ikke ved. USA er ved at knække over med statsgælden, ganske vist i langsomt tempo, for det er fortsat en af de mest dynamiske økonomier i verden.

Men på den korte bane kommer USA angiveligt også ind i en recession, man kan ikke holde renten nede under en høj inflation, uden at det er som at tisse i bukserne på vej til bunden af gletsjeren. Det skyldes blandt andet, at for at man kan låne ud til lav rente, så skal der være noget at låne ud af, og en del af disse forhadte rige (fornuftige) mennesker vil ikke skyde indlån ind til en lav rente, når inflationen samtidigt æder deres penge væk. Så de hæver færre penge, end de satte ind.

Dog er der knapt noget sikkert papir tilbage i verden, måske lige med undtagelse af tyske statsobligationer, der nu heller ikke giver en høj rente. Der findes nu nogle relativt solide banker, der giver pæne indlånsrenter.

USA lider selvfølgelig også at højere benzinpriser, mens fødevarerne næppe spiller den store rolle, da der er kun er prisstigninger, ikke høj moms og afgifter oven i.

Sandsynligheden for at USA går mod en ny recession vil jeg betragte som utroligt høj.

Danmark vil selv uden en recession i USA blive ramt i hele ansigtet. Men det bliver dobbelt op med en recession i USA:

Tag følgende perler fra denne artikel i JP - Sorgløse danskere ignorerer krisen:

Direktør Jørgen Horwitz fra bankernes interesseorganisation, Finansrådet, kalder det »alarmerende«, at så få danskere kan se, at der er noget galt med økonomien:
»Der er ikke den nødvendige krisebevidsthed til stede i befolkningen. Det ser ud til, at danskerne er blevet et mageligt folkefærd, der tager velfærden for noget naturgivent. Men realiteten er, at vi i fuld fart er på vej ned ad bakken på 1. klasse,« siger Jørgen Horwitz,
Vist er vi nemlig fortsat på første klasse, mens togvognen vælter ned ad skrænten.
Den gode nyhed er, at den kommende S og SF regering knap når at gøre alting samlet set tre gange værre med deres - bare vi arbejder 12 timer mere om dagen, så skal det hele nok gå - før vi får solide tæsk. De skal dog nok lige at nå at gøre verdens største skattetryk større. Verdens andenstørste skattetryk i verden er vist omkring 90 pct. af det danske, men det skal man jo ikke se som et tegn på, at man ikke kan indføre flere afgifter og stramme skruetvingen yderligere - vel?

Så deres bidrag med at gøre det hele en ½ gang værre, skal de nok nå at levere.

Velfærdsforskeren, professor Jørgen Goul Andersen fra Aarhus Universitet deler bekymringen.

Han har netop udarbejdet en undersøgelse, der viser, at den danske vækst gennem de seneste tre år er den laveste i 200 år og kun ganske få lande, som f.eks. Zimbabwe, har oplevet et større fald i BNP end Danmark.
Vi kan lige overhale Zimbabwe. Det skal vi vel være stolte af? Eller måske ikke.
Jeg synes ikke, at der mangler vink med selv en førsteklasses togvogn, med hensyn til at den danske økonomi er hullet som en si, og det skyldes kun vores fortsat - så længe det varer - kraftige pumper, at vi ikke synker til bunds - lodret.

Jeg personligt bange for, at vi kan bevare illusionen en tyve-tredive år endnu. På det tidspunkt har Danmark mistet arbejdspladser på stribe, der aldrig kommer igen. Personer med penge og evner har været så kloge at finde et andet land at bo i. Hele velfærdsbabeltårnet til den tid er stablet så højt, at det både vil smadre landet at vælte det og ikke at vælte det. - ja det er allerede godt på vej, men bygmestrene har planer om at bygge det højere, tro mig, de vil gøre det.

Til den tid er der knap nogle rester tilbage at redde alligevel.

Det kan godt være at regnedrenge mangler humor, som Bob Glitter har skrevet.

Jeg vil dog nok mene, at jeg har humor i de fleste af livets tilfælde. Men lige i det her tilfælde, er jeg mere tilbøjelig til at græde, end til at grine. For jeg holder trods alt af landet, men der er stadigt færre færre sørgelige rester tilbage af det land, jeg blev født i, og jeg vil næppe dø i det, der findes i dag bedre steder og om 20-30 år, så er det med at komme væk, endda helst i god tid.

Hvis der altså ikke sadles om, helst i begyndelsen af dette årti.




Bonus: Se hvor meget afgift der er på benzin, kaffe, chokolade, mandler, the og utroligt meget andet og forstå, hvorfor det er så dyrt.
P.S. Punktafgifter pålægges før moms, altså varen gange 1,X for afgiften og så oven i gange 1,25 for moms.









tirsdag den 8. februar 2011

Der var en gang for ikke så længe siden

Kiggede lige mit gamle arkiv i gennem, hvor jeg egentlig ledte efter noget andet, så fandt jeg den her gamle artikel fra februar 2003, der rummer mange interessante citater:

Danmark - stationen før Paradis
Af LASSE ELLEGAARD og STIG MATTHIESEN

Velfærdsstaten Danmark er i verdensklasse. Men spørgsmålet er hvor længe? De sociale udgifter er eksploderet - og stiger fortsat. En mislykket integrationspolitik, og udsigten til at flere forlader arbejdsmarkedet og lader sig pensionere, skaber voldsomme problemer, men alligevel tøver politikerne med at gribe ind.

JP extra
Thorvald Stauning drømte om den. Jens Otto Krag skrev om den. Alle taler om den. Velfærdsstaten Danmark...

Den flinke Poul Schlüter ventede fem år - til 1987 - før han gennemførte "kartoffelkuren", der ramte hårdt, men i længden gjorde dansk økonomi mere modstandsdygtig.

Da Poul Nyrup Rasmussen kom til i 1993, holdt han indadtil fast i den stramme økonomiske politik, bl.a. for at bevise, at Socialdemokratiet kunne føre en ansvarlig økonomisk politik, udadtil lovede han at fastholde efterlønnen.Mog ens Lykketoft tvang ham til at bryde løftet, Nyrup tabte næste valg, og Lykketoft overtog partibutikken.

Og Anders Fogh Rasmussen overtog magten. Fogh er vel den første danske statsminister, der ikke har har sentimentale følelser over for den danske (socialdemokratiske) utopi. Allerede som menig politiker kaldte han den "socialstaten" med alt, hvad det ord rummer af negativ ladning, og agiterede i stedet for "minimalstaten", hvor borgeren i det store og hele må lære at klare sig selv.

Nå ja, hvad blev der af pengene fosser ud af statskassen og selv Schlüter ventede fem år, man lever vel i et land, der intet har lært :)

En forsker, der ikke ønsker sit navn frem af frygt for kollegers reaktion i den danske forskningsverden, supplerer:

»Havde de analyser og tal været fremlagt før, havde politikerne kunnet diskutere indvandrerpolitikken og velfærdsstatens udvikling langt tidligere og på et langt mere reelt og konstruktivt grundlag. Det havde kunnet lade sig gøre, hvis de statsansatte forskere på universiteterne havde ventet lidt med deres afhandlinger til de internationale tidsskrifter, og i stedet havde brugt tid og kræfter på de enorme problemer, indvandrerne har ført med sig.«

Jeg bider mærke i "frygt for reaktionerne hos kollegaerne i den danske forskningsverden". Jeg troede ellers, at videnskab var til for at få sandheden på bordet, ikke at den var en lokalkirke i smiley fascismens nyreligiøse sekt.

Professor Nina Smith, tidligere økonomisk vismand og ansat på Handelshøjskolen i Århus, har et bud på misnøjens adresse: »Indvandrerne gør velfærdsstatens problemer meget synlige, og vi står over for et afgørende valg. Sat på spidsen kan man formulere det sådan: Enten reformerer vi en række af vores velfærdsordninger, eller vi tvinges til at sætte et hegn rundt om Danmark for at holde dem, der kræver del i rigdommen, ude.«

Da et hegn så blev sat op i form af 24 årsreglen, så forsvandt debatten om hegnets nødvendighed og blev i stedet til en om hegnets vederstyggelighed.

torsdag den 20. januar 2011

Hængekøjepartiet har talt

SF har endnu en gang luftet visioner - langt oppe i luften. I det mindste gør de det - altså kommer med nogle udspil, modsat den nuværende regering, der knap tør, eller evner at mene noget banebrydende. Det skal SF have ros for.

Hvad partiet ikke skal have ros for, det er dets manglende evne til at forstå økonomi, og dets forsøg på at binde befolkning blår i øjnene.

Dagens At Tænke Sig hudfletter også SF:

SF: ROLLATORER ER VEJEN FREM
Søvndalistisk Folkeparti er nu klar med en redningsplan for dansk økonomi:

»Hvis Danmark skal klare sig i konkurrencen fremover, bør vi satse på de områder, hvor vi allerede klarer os godt«, siger Steen Gade.

»Det drejer sig for eksempel om hjælpemidler til handikappede, hvor vi ser en stor fremtid for de nye, innovative Arne Jacobsen-kørestole. Man kunne også forestille sig, at Danmark gik forrest i lanceringen af rollatorer med påhængsmotor«.

»På miljøområdet skal vi udvikle nye produkter, der er parate til fremtidens klimaforandringer. Jeg tænker gummistøvler med ekstra langt skaft, så de kan modstå havenes stigning. Jeg tænker haveparasoller, som kan klare de stigende temperaturer. Og jeg tænker så- og priklejord, så vi er parate, når drivhuseffekten slår fuldt igennem«.

»Alt i alt vil jeg tro, at en målrettet indsats på de nævnte områder vil kunne skaffe job til mellem 3 og 276.000 danskere«, siger Steen Gade.
Ligeledes gør Mie Haarder i Groft Sagt, hvor hun undrer sig over Sohns magiske effektiviseringskneb - hvor hjemmehjælperen skal hente post og bringe den til de gamle og postbuddet, som skal alligevel ud i kvarteret slipper for pakker og breve til de gamle. Hvordan hulen kommer Ole Sohn frem til, at man kan spare penge på den måde?

Hvordan hulen forestiller man sig at skabe 75.000 nye arbejdspladser i et land ,der har mistet mere end dette, i de produktive erhverv over 30 år? SF kan da sagtens skabe 75.000 nye stillinger i det offentlige, men spare kan de ikke.

Offentlig indkøbspolitik? Mener SF, og i øvrigt den EU glade Steen Gade, at vi skal melde os ud af EU? For hvis den offentlige indkøbspolitik skal rettes mod danske virksomheder, kan det da kun betragtes som konkurrenceforvridende af EU.

Forslagene fra SF kan læses her:


Energi- og klimapolitik – 12 nye indsatsområder, der sammen med ambitiøse
målsætninger på området skal sikre, at danske virksomheder får et kvalificeret
hjemmemarked for deres efterspørgsel, så vi kan bevare vores forspring på
verdensmarkedet

Vestas er flyttet ud, fordi efterspørgslen i hele Europa er lav. Vindkraft er en stor investering, som det tager lang tid at vinde ind igen. Der er et globalt vindmarked, men skal vindmølleproducenter klare sig i konkurrencen, så skal de producere tæt på stedet, hvor møllerne stilles op, og hvor arbejdskraften er relativt billig. Det er den ikke i Danmark, og den bliver ikke billigere af SFs plan om at satse så ensidigt.

Derudover er allerede omkring 25 pct. af den danske energi leveret af vindkraft. Der er næppe meget mere potentiale i den, da vindkraft er en ustabil forsyningskilde, der for eksempel om vinteren, hvor der er mest brug for produktion, ligger fuldstændigt stille.

Scotland's wind farms are unable to cope with the freezing weather conditions – grinding to a halt at a time when electricity demand is at a peak, forcing the country to rely on power generated by French nuclear plants.

Output from major wind farms fell to as low as 2.5 per cent of their potential generation capacity during the cold snap as power demand rose to close to the highest level yet recorded, new figures have revealed.

Kilde:

Og så er vindkraft endda et stærkt alternativ til fossilt brændstof, taler vi biobrændsel, taler vi om dyre anlæg med en minimal kapacitet.

Velfærds og sundheds teknologi! Jeg henviser til At Tænke Sig, meget mere er der ikke at sige om dette forslag, japanerne laver dog nogle spændende robotter, dem kommer vi ikke til at kunne konkurrere med. I det hele taget forudsætter velfærdsteknologi, at kunderne har råd til at købe dem. Det kan markedet selv finde ud af, og ingen regering behøver at gældssætte sig for at sætte en forretning med begrænset livskraft i respirator.

• Vandområdet – 8 nye indsatsområder, der skal sikre danske virksomheder bedre vilkår og et hjemmemarked, der betyder, at de kan få del i et stærkt voksende verdensmarked, hvor knaphed på drikkevand på den ene side og store oversvømmelser som følge af for meget vand på den anden side, kræver nye innovative løsninger.
Er det for meget at spørge SF om, hvordan de forestiller sig, at de nævnte lande skal have råd til den slags teknologi og produceret i Danmark? Eller selv produceret i Kina?

Endelig ønsker SF at sikre kapital til især de mindre virksomheder, der har svært ved at låne den nødvendige kapital i bankerne. Vi vil først og fremmest bruge renteindtægterne fra bankpakkerne til lån til sunde investeringer.
Det findes allerede, blandt andet via EU, men det ved Steen Gade jo nok, det lyder bare fint, når SF sætter glasur på det øverste lag af kransekagen, æren tilhører...

Vi skal være massivt tilstede i de nye vækstøkonomier i Asien og Sydamerika. Derfor skal Indien opprioriteres og især i Sydamerika skal den danske eksportindsats styrkes, ligesom Danmark generelt skal være mere synligt tilstede på kontinentet.
Lyder rigtig fint. Problemet er bare, at den indsats har allerede høj prioritet, og danske virksomheder er for eksempel rigtig godt med i Kina, hvor danske! virksomheder har skabt over 100.000 nye arbejdspladser. Følg lige lidt med i virkelighedens verden SF.

Friere budgetrammer for kommuner og regioner
Kommuner og regioner skal kunne tænke mere langsigtet og kunne investere i nye og mere effektive løsninger. Dermed får de også rum til at kunne satse på udbud, der giver gevinst på længere sigt. Virksomhederne får med mere langvarige kontrakter samtidig bedre muligheder for at investere i produktudvikling.
• Kommuner og regioner skal have flerårige budgetrammer.
• Kommuner og regioner skal kunne beholde effektivitetsgevinster.
• Kommuner og regioner skal kunne låne penge til investeringer, der kan føre til
billigere drift, f.eks. inden for velfærdsteknologi og energirenoveringer.
Her er der meget at hente, det er jeg enig i. Men at de investeringer nødvendigvis kommer danske selskaber og arbejdspladser til gode, det tror jeg ikke er tilfældet, tværtimod! Tyske virksomheder leverer effektive løsninger til billigere penge, polsk arbejdskraft er stadigvæk langt billigere end dansk, og SF kan ikke gøre noget som helst for at favorisere danske virksomheder uden en udmeldelse af EU. Hverken over eller under bordet.

Socialdemokratiet er ikke med i dette udspil, heldigvis. Men SF vil kunne aftvinge indrømmelser som støtteparti.

Der er dog ingen grund til at sove roligt om natten, for går man tilbage til SFs og S' fælles udspil, en "Fair forandring", vil man kunne se, at SF allerede har sat sit fodaftryk:

Offentlige indkøb. Den offentlige sektor vil i 2011 købe privat producerede
varer og tjenesteydelser for omkring 150 mia. kr. Hertil kommer,
at kommunerne ejer langt størstedelen af forsyningsvirksomhederne,
som bl.a. står for stort set hele indkøbet af vand- og affaldsteknologi.
Det giver unikke muligheder for at stimulere udviklingen i dansk
erhvervsliv. F.eks. med krav om, at produkterne er økologiske eller fri for farlige kemikalier. Andre muligheder er miljø-, energi- og arbejdsmiljøkrav i forbindelse med byggekontrakter. Ved fremtidige offentlige indkøb
skal der i langt højere grad stilles krav om, at produkterne har innovationshøjde.
Eksempelvis bør 5 procent af anlægsbudgettet ved sygehusbyggeri
og infrastrukturprojekter reserveres til udviklingskontrakter med
private virksomheder. Ligesom der ved alle offentlige udbud bør indbygges
sociale klausuler.
Har man i den måske nye regering gjort sig den tanke, hvor meget dyrere indkøb vil blive for kommunerne, hvis de skal leve op til sådanne krav? De røde venner i København kommune har ellers dejlige erfaringer med at blande sig i indkøbspolitikken, hvilket ikke gav flere arbejdspladser, men agurker til 19 kr.

De dyre indkøb, kommer naturligvis til at koste arbejdspladser, da kommunen, eller regionen så skal spare andre steder.

Men naturligvis, bare man har gode hensigter, så skal man ikke forholde sig til virkeligheden, eller noget så besværligt som praktisk økonomi.

tirsdag den 14. december 2010

Velkommen til det evige puslebord

Nu skal mænd også helst screenes for fødselsdepressioner, og sådan fortsætter moder samfund med at pusle os i evighed. Er der noget at sige til, at vi udvikler os til evige babyer.

Er der noget at sige til, at offentlige budget skrider og 238.000 mennesker er på førtidspension, lad os kalde den 1/10 invalidepension og 9/10 ondt i livet pension.

Op mod 4500 mænd rammes hvert år af en fødselsdepression, og indtil nu har der ikke været meget hjælp at hente.

Fødselsdepressioner hos de nybagte fædre får nemlig ikke nær så meget opmærksomhed som mødrenes problemer, selv om problemerne kan være alvorlige nok.

- De synes, det er svært at være en moderne far, de synes det er svært at få parforholdet til at fungere og de oplever, at det kan være svært at snakke med nogen om det, siger Anne Greiersen, der er ledende sundhedsplejerske på Nørrebro i København.

DR.



mandag den 13. december 2010

Hjort Anker Jørgensen i aktion - opdateret og udbygget

Min Kommentar til en post på 180Grader.


Hvem siger den nuværende regering ikke har slået Anker J forlængst?



Offentlige udgifter (Samlet - Stat, kommuner, amter) i 1982 = 286,237 mia. kr. BNP i 1982 = 491,088 mia kr. = 58,29 pct. forbrug af BNP.



Offentlige udgifter i 2009 = 966,037 mia. kr. BNP i 2009 = 1.656,108 mia. kr. = 58,33 pct. forbrug af BNP.



Kilde: til BNP



At den nuværende regerings bruttogæld er højere i andel af BNP, har jeg tidligere skrevet om:



Forskellen er, at Anker J. skulle betale langt højere renter på statsgælden. Jeg tror bare ikke, at vi skal tage fejl af, at hvis den nuværende udvikling fortsætter, så kommer den dag også, hvor markedet sender renten på de danske statsobligation lodret op i vejret.


Nu har de fokus på Grækenland, Irland, Spanien, Portugal, Italien, selv Belgien, men vores tur kommer også og her er hvorfor:



Ømugældens vækst på under to år - fra 3 kvartal 2008 til 2 kvartal 2010 - er på 80 pct. , eller 341,6 mia. kr. til ---- 766,1 mia, kr.



Det er vist kun Hjorten, der tror, at det kan blive ved med at gå og klares med lidt nulvækst, der jo som bekendt ikke engang er nulvækst.



Danmarks Nettogæld er ganske vist kun op over 300 mia. kr., men den står til at vokse med over 100 mia. kr. i år. Ømugælden voksede over gennemsnittet for de sidste to år med 45 mia. kr. i det sidste kvartal, andet kvartal, man har offentliggjort.



Den danske nettogæld er stadigvæk relativt lav, målt mod fuldstændigt uholdbare niveauer i andre lande, men på katastrofal kurs - tilliden til dansk økonomi er væk om 3-4 år, hvis man ikke finder barberkniven frem.



Det nuværende renteniveau svarer til, at vi skal smide næsten 30 mia. kr. i renteudgifter, tænk, hvis markedet fordobler renten på et i øvrigt større lån til den tid, eller lad være for sindsroens skyld.

Dagens begivenheder på gældsfronten:

De offentlige udgifter, der er vokset næsten uafbrudt i 30 år, skal fastlåses - ikke kun i årene 2011-2014, sådan som VK-regeringen har besluttet med sin økonomiske genopretningsplan - men i yderligere seks år.

Sådan lyder et bemærkelsesværdigt udspil fra partiets finansordfører, Jacob Jensen, i dagbladet Børsen. Netop mandag fremlægger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) den seneste vurdering af dansk økonomi, Økonomisk Redegørelse.

Kilde:


Fint, det vil sige, at vi skal lade gælden vokse voldsomt fortsat, mens vi forsøger, med fed streg under forsøger, at holde de offentlige udgifter fra at vokse med fuld fart over hele feltet. Vi skal altså spilde penge på renter, der som sagt tangerer 30 mia. kr årligt nu, og fordoble vores renteudgifter, fordi man i finansministeriet venter på, at de stegte duer falder ned fra himlen.

Stat, amt og kommuner står samlet set til at nedlægge omkring 17.000 stillinger i 2011 som følge af VK-regeringens aktuelle planer om at få sat styr på den offentlige udgiftsvækst.

Regeringen vurderer, at 3000 offentlige medarbejdere kommer til at blive fyret i 2011. Arbejderbevægelsens erhvervsråd, at 17.000 offentlige stillinger vil forsvinde.

Jeg vil ikke give noget bud på, hvem der har ret, men hvis de offentlige udgifter skal forhindres i at vokse med 2 pct. svarer det til 19,32 mia. kr. og det svarer til over 50.000 medarbejdere til mellemløn cirka, der i det tilfælde de bliver fyret, stadigvæk koster statskassen penge i overførselsindkomst og mistede skatte og momsindtægter- I det hele taget usikkerheden omkring offentlige stillinger - der bliver uundgåelig under alle omstændigheder - kommer i sig selv til at koste manglende forbrug. Det er sikker derfor, at man ikke tør spare hårdt, heller ikke efter næste valg. Men det er kortsigtet - et marked der mister tilliden til dansk økonomi og kræver det dobbelte i rente, kommer til at ramme mere end dobbelt så hårdt, og det kan næppe gøre det, såvel som 60 mia. kr. i renteudgifter er noget mere, end vi kommer til at miste ved at rundbarbere de offentlige udgifter.

De offentlige medarbejdere er allerede i høj grad nervøse, det kunne løses ved at rulle halvdelen af de lønstigninger tilbage, de har fået de sidste to år, nemlig 5 pct. ud af 10 pct. og skære alle de overflødige stillinger væk hurtigt, så vi kan renset luften og lettet gælden og slippe for markedets hårde dom om nogle år.

Ellers trækker usikkerheden bare i langdrag, så vi får dobbeltskade, stigende gæld med stigende renter og en bange offentlig sektor, hvor medarbejderne ikke ved om de er købt eller solgt i mange år frem og holder igen på forbruget.

Hjort har da rykket sig lidt og økonomerne er glædeligt overraskede, indtil virkeligheden har bundfældet sig, for jeg tvivler på de holder optimismen oppe på den lange bane:

"Derfor er det afgørende, at troværdigheden om den økonomiske politik bevares. Opstår der mistillid til den økonomiske politik, kan det meget hurtigt lede til højere renter til skade for danske familier og for investeringer, vækst og beskæftigelse”, siger finansministeren.

Gældsvæksten er bare fortsat oppe i det blodrøde felt, og før den bevæger sig den anden vej, nemlig afdrages, så ser jeg ingen grund til at glæde mig, selv om Hjorten har fanget et vink med en vognstang til for eksempel Belgien.

Som jeg har været inde på tidligere, er forskellen mellem de offentlige skatte- og moms- afgiftindtægter og offentlige udgifter, et minus oppe omkring 200 mia. kr., der endnu ikke har slået igennem, fordi man henter på gyngerne og opsparingskontoen, hvad vi har mistet på karrusellen. Oliepengene forsvinder for tiden og over de næste år i tocifret mia. størrelse.

Den korte af den lange er, at statens udgifter er steget med 10 pct. på to år, hvor dens indtægter er faldet med 4,5 pct. Det er en trecifret forskel i mia.

Venstrefløjen spiller samme gamle plade, de ufinansierede skattelettelser er skyld i alt ondt. Det er altså i deres øjne kun det offentlige, der formår at bruge penge, så det sætter gang i hjulene og giver momsindtægter.

Dels er de stort set finansieret. Dels har denne regering indført afgifter og fjernet fradrag, der trækker den anden vej. Skatte og afgiftstrykket er enormt fortsat.