Viser opslag med etiketten kvinder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kvinder. Vis alle opslag

onsdag den 30. marts 2011

Kemalismen på vej mod graven

Jeg har længe haft den fornemmelse, at Kemalismen snart er et overstået kapitel i Tyrkiet.

Den islamistiske regering æder elefanten i små bidder af gangen, for at parafrasere Anders Foghs tale om velfærdsstaten.

Det samme kommer til at ske i mellemøsten, hvor vi gerne vil bilde os ind, at demokratiet er på vej.

Opstår der et demokrati, er det et skrøbeligt skindemokrati, som islamismen stille æder op.

En gang ville vi betragte Islam som en hjælpeløs størrelse, de arabiske lande som en stakkels og uhjælpelig verden.

Her underkender vi Islam. Aldrig har der eksisteret nogen stærkere ideologi af den totalitære slags. Den har overlevet 1400 år, og modsat kemalismen vil den ikke gå i graven stille og roligt, stykke for stykke. Den er stærkere, end vi tror, og stærkere end noget vi siger, er, og mener her i vesten. Den er stærkere end demokratiet.

Inspireret af denne artikel om hvordan mord på tyrkiske kvinder er steget 1400 pct. på bare ni år.

Some 66 women were murdered in Turkey in 2002, but the numbers have been steadily increasing since then, Justice Minister Sadullah Ergin said in response to a parliamentary question from Peace and Democracy Party, or BDP, Van Deputy Fatma Kurtalan.

Eighty-three women were murdered in 2003, 164 in 2004, 317 in 2005, 663 in 2006, 1,011 in 2007, 806 in 2008 and 953 during the first seven months of 2009, the last date for which data was available, according to Ergin.

Erdogan overtog magten i 2003, siden er landet blevet islamiseret i små bidder af gangen.

Artiklen oplyser, at over 40 pct. af de tyrkiske kvinder er udsat for fysisk vold og seksuelt misbrug.

Selv hos de bedrestillede kvinder er tallet næsten 30 pct.!

41.9 percent of Turkish women are subjected to physical and sexual violence. Women at a “low-income level” are assaulted at a rate of 49.9 percent, while the number for higher-income women is still high, at 28.7 percent.
Lars Hedegaard var så fræk at udtale sig om noget, der ikke er undersøgt i Danmark, og står det til den politiske korrekthed og kulturrelativismen, så bliver det heller aldrig undersøgt.

Og så forventer de, at man skal have dårlig smag i munden over at være efter Islam. Det er dem, der skal have dårlig smag i munden.

Mellemøstens folk bliver aldrig frie, før de kaster Islams lænker af sig.

Det er kun muslimerne selv, der kan kaste de lænker bort med tankens kraft.


søndag den 14. februar 2010

Dagens bondemandsbrok og kvinden er den evige martyr

Jeg har sultet mine læsere for en stund. Det er såmænd ikke fordi, der ikke er noget at skrive om. Der er masser at skrive om, men jeg bliver træt af, at hvordan tingene kører i ring.

Men så er der jo Politiken. Den avis er jo altid leveringsdygtig i et eller andet, som får rystet ens rationelle verdensbillede så man tror, det er løgn. Jeg vil gå så langt som til at sige, at hvis man leder efter nutidens mest moderigtige dogmer, ud i det politisk korrekte og indspiste, indforståede offer/bøddel verdensbillede, følerierne og mavefornemmelserne, så er der altid leveret. Mon ikke der er en slagside i Q retningen blandt læserne. Det skorter i hvert fald ikke på væverier i navlepilleriafdelingen, baseret på intuitioner og mavefornemmelser, uden kritisk sans.

Nu lyder det som om jeg vil til at hudflette både Politiken og kvindekønnet, men sådan er det nødvendigvis ikke.
En lille firkantet karikatur i musikalsk form er jeg dog nødt til at gengive, for den er sgu morsom:



"inderst inde er hun lige som alle os andre, hun gider bare ikke tænke de samme tanker."
Men tilbage til artiklen i Politiken. Den handler om kvinder, der får stress. Og man taler om at mænd er pylrede og klynker, men der er næppe nogen som lider i mindre tavshed end kvinder.
Det som får mig op på dupperne, findes allerede i indledningen af artiklen:

Og når de drøner hjem fra job nummer 1, venter job nummer 2 med mand, børn og kampen mod nullermændene i det tilstræbt pæne hjem.

Nej, der venter ikke noget job, der venter nogle små praktiske opgaver, medmindre man overdriver det og det gør mange kvinder. Problemet er, at kvinder ikke kan finde ud af at sænke deres ambitioner og nyde livet.
Og vi mænd er (indsæt bandeordene) ikke noget JOB! Lav dog være med at fise rundt og strømline hver en milimeter, lad opvasken stå, tag det stille og roligt, så hele familien kan få lidt ro. Børnene bliver da stressede af sådan en mor, der uanset hvor godt hun vil gøre det, egentlig gør det modsatte. Vi mænd gider sgu ikke at jage rundt i de inflaterede kravs endeløse vind, når vi har fri. Nej, vi brygger kaffe og smører rugbrød, og så sidder vi og summer, for det har vi og i øvrigt også kvinder brug for, at koble af, før man kobler for igen.

Så kører idealiseringen ellers derudaf senere i artiklen:

De siger ikke fra, men påtager sig alle opgaver uden at kræve noget til gengæld«
Hvor findes hun? Ikke fordi det lyder rart, det gør det ikke, det lyder som en, der ikke hviler i sig selv. Men en kvinde som ikke havde en lang liste af krav, oftest underforståede og gemt i tankelæserverdnen, har jeg da aldrig mødt. Og jeg vil være skeptisk over for muligheden, medmindre vi da taler et omvandrende telt fra Afghanistan.

Nej, lad os nu droppe den der med at kvinden er engel sendt fra himlen, jo vist er hun smuk og hun kan da også være ganske fornuftig og helt uden de nykker og åndsvage indfald, en der har forstået at tage livet, som det det er og i det tempo det kommer i.

Nej, hun er et stort tudefjæs af en ærkemartyr. Hun stiller urimelige krav til sig selv og sine omgivelser. Kvinde er kvinde værst siger man, og mener dermed ofte andre kvinder end kvinden selv. Men den allerværste er da kvinden selv - over for sig selv!

Så klynker hun i lange baner over at andre ikke vil bakke op omkring projekt "Det-kan-aldrig-blive-godt-nok".

Hun burde udstyres med en skruetrækker og en masse skruer, så hun kunne lære på den praktiske måde, at skruer faktisk har en ende og skruer man videre, så ødelægger man både sig selv, skruen og skruetrækkeren.

Fald nu ned på jorden kvinder, slap af og tag nogle dybe åndedrag.

onsdag den 3. februar 2010

Sikke nogle unoder hun har lært i DK

Fra EB:

En ung kvinde med dansk statsborgerskab er ifølge den kuwaitiske avis Al-Qabas blevet anholdt og sigtet for overtrædelse af kuwaitisk lov, fordi hun sneg sig til at have sex med sin kæreste...
Under politiforhør har den unge danske kvinde åbent erkendt, at hun har haft sex med kæresten gentagne gange, og at hun bebrejder sin mor, at moderen ikke vil lade hende gifte sig, med den hun vil.
Hvorfor skulle hun havde lov til det, sådan noget fis med lyst og kærlighed?

lørdag den 23. januar 2010

Langballe anti-politisk-korrekt provo

Jesper Langballe har rigtig skabt røre i den politisk korrekte andedam.

Jeg er overbevist om at formuleringen er valgt præcis så den kunne skabe maksimalt furore.

Kjærsgaard krummer sikkert tæer over sine to præster, der ikke vil undlade at sige deres mening, på den måde det nu passer dem.

Men pointen er, at man har ret til sin mening, og man har også ret til at formulere den "kluntet".

I andre tilfælde er der ikke noget problem med såkaldte generaliseringer, for eksempel "danske kvinder snupper en fortrydelsespille". Hvor gud og hver mand er klar over at det ikke er alle som gør det. Langballes er selvfølgelig sat på spidsen, men således udstilles flyvskheden i andedammen:

"Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) - og i øvrigt vender det blinde øje til onklers voldtægt."
Det er ren obstruktion af debatten, at man ikke kan påpege problemer med æresdrab, møddomskultur vs seksuelle overgreb og vold. Spørgsmålet er, at hvis formuleringen var mere præcis, eller for den sags skyld mere tåget og intetsigende, om det så ikke bare ville blive mødt med tavshed?

Måske foretrækker man egentlig bare det upræcise, eller at folk helt holder kæft? Allerhelst det sidste.

Æresdrab er et stort problem, ikke fordi mange bliver dræbt, men fordi mange bliver kuet af det.

Lige som blot et drab på Theo Van Gogh, trusler mod Rushdie, drab på forlæggere kan få bævre-ryste flokken til at forsværge alle former for islamkritik.

Det er ganske effektivt da blot tanken og truslen, får de fleste til at klappe i som østers.

For at slet ikke at tale om, at selv om pigen ikke risikerer æresdrab, kan hun blive smidt ud af familien med hele dens store netværk, der chikanerer hende og spytter efter hende på gaden, eller hvad de nu gør.

Og møddommen, det er ikke så længe siden det var fremme, hvordan unge muslimer udnyttede muslimske kvinder seksuelt.

Tvang og vold er en stor bestanddel af behandlingen af kvinder inden for den muslimske kultur. Det er rigeligt undersøgt i udlandet, vi burde undersøge på stedet hvor stort problemet er i Danmark.

Sådan burde disse udtalelser bruges. Lad os få det undersøgt, afklaret, kortlagt.

For at citere en muslimsk kvinde:

I min familie er alle ægteskaber til alle tider arrangerede, med mere eller mindre tvang involveret. For arrangerede ægteskaber handler om tvang, det er der ingen tvivl om.(…) Hvis vi ser bort fra de klassiske metoder såsom vold og isolation, så er tvang nemlig en temmelig snu størrelse med mange ansigter. ”
Tvang og ydmygelse har nemlig langt flere ansigter end vold og voldtægt.

Vi skal også have kortlagt, hvor mange der har fået genskabt deres mødom, der er trods alt kun ganske få tusinde unge muslimske kvinder i Danmark, og der er noget der tyder at relativt mange af dem har fået genskabt deres mødom.

Debatten er nødvendig, hvis det cirkus af tvang og kontrol skal ende. Og set bredt omfatter det sikkert så mange muslimske kvinder, at man med god grund kan generalisere.



Se også Eksistens betragtninger om Langballes artikel.

Og Polemikens: "præcision i løgnens tjeneste"



torsdag den 17. december 2009

Det er slet ikke sundt med for stor tro

Lær af Thorkild Grosbøll.

Kvinder lever jo længere, end mænd, skriver Politiken: blot ikke kvindelige teologer:

I opgørelsen 'Døde siden sidste udgave' i referenceværket fra 2009 optræder 37 kvindelige teologer, hvis gennemsnitlige dødsalder er 68,2 år, og 280 mænd, hvis gennemsnitsalder var 81,4 år, da de døde.

Og billedet går igen i udgaven af håndbogen fra 2004, hvor gennemsnitsalderen for kvinderne er 72,1 år, mens mændenes gennemsnitsalder er 79,6 år.

Selvfølgelig skal mændene have skylden, når man ikke kan give CO2 den, eller DF:

»Det har jo været et traditionelt mandeerhverv, og der kan faktisk være noget hårdt ved at gå ind i sådan et erhverv som kvinde«
Og det er en veldresseret mand, der mener det.

Et skud fra hoften:

Kan man være medfølende, sjælesørger i så høj grad, at det påvirker ens egen livslængde og livslyst?

mandag den 30. november 2009

Den mentale mur

Der er en afgrund til forskel på vores og deres syn på tilværelsen, men i sidste instans kommer virkeligheden til at ramme alle direkte i fjæset, undtaget måske Fanøboere og andre udørker.

Opinion af Marie Hvidt:



Denne lørdag eftermiddag får jeg fornøjelsen af at blive kaldt en dansk møgso af en lignende ungersvend, da jeg venligt beder ham om ikke at køre frontalt ind i mig og min 12årige kusine på sin damecykel. »Herligt! Nu igen,« tænker jeg, »skulle jeg aldrig se at få skrevet det speciale færdigt, så jeg med min første løn kan rekvirere den lejlighed på Fredhvilevej i danskerghettoen Frederiksberg?«

Så ville det være slut ved at hyperventilere, når jeg skal ind og ud af min opgang. Så vil det være slut med alternative seksuelle tilbud fra knægtene, der hænger på hjørnet og slut med bekymringer om mine gæsters sikkerhed på vej hjem fra rødvins­aftener.

Hun er så heldig, at hun får råd til at flytte. Det er ikke alle. Problemet kan selvfølgelig løses ved at konvertere til Islam og bære sit tørklæde offentligt. Så er man pludselig i en helt anden kategori:

Kald mig paranoid eller sippet, men det, jeg oplever på Nørrebro, er, hvad man kunne kalde for omvendt racisme og kvindefjendskhed i sådan en grad, at den er adfærdsændrende og angstprovokerende. Det er ment på den måde, at der i verbale sammenstød med drengene henvises til min etnicitet og mit køn, der dermed retfærdiggør deres aggression.


Igen skal det nævnes, at Jeanne Pierre Obin rapporten, bestilt af den franske regering, kom frem til det resultat, at de skoler som prøvede mest af dialogens vej var dem som havde størst problemer med manglende ligestilling og vold mod kvinder.
Det er vores skyld, at de finder det acceptabelt at diskriminere, kalde kvinder for ludere osv. for vi har intet gjort for at bearbejde den holdning - intet gjort for at forhindre vold hjemme hos dem selv.

Skal jeg acceptere, at det er da OK at være en danskerluder og en fucking so? Det er ikke et frit, tolerant og liberalt Nørrebro, som vi alle drømmer om, holder af og tænker tilbage på.
Det er en lille gruppe siger hun så, men gu er det ej. Det afhænger af hvad du kalder en lille gruppe, men jeg vil ikke kalde den lille.

Det her bliver et langt større problem og skal der være minimum af chance for at håndtere udviklingen, skal der sættes hårdt ind nu.

tirsdag den 24. november 2009

Generation nå dada

Når jeg læser en klumme som denne her, så ligger det aldeles til højrebenet at hudflette hunkønnet af i dag.

Når jeg så ikke gør det, er det fordi, at nok kan den politiske korrekthed rende mig et vist sted. Men virkeligheden er mere broget og den største forskel ligger mellem individ til individ, fremfor mellem hunkøn og hankøn.

Og så er der den anden side af sagen. Det er jo ikke kun hunkønnene i dag, der er snotforkælede, forvænte, og går i små modesko.
Det er hel generation, som helt uvant i det dyrerige vi kommer fra, ikke er blevet oplært af deres forældre.
Det vi skal kunne er noget skolen står for, forældrene skal bare sørge for at vi har tøj på og får mad. Det er groft sagt.

Mange forældre går naturligvis videre det, og klæder deres børn ordentligt på til livet.
Men der er en tendens til at opdragelse og livsindhold, er noget børnene selv skal kunne finde ud af.
Kriser er noget de selv må definere, som når tøsen i klummen, der har rundet de tredive, går i spåner over ikke at have 7500 kroner til et par sko.

Det er både mænd og kvinder i min generation, som aldrig er blevet voksne, for ingen har lært dem at blive det.
Det med opdragelse og dannelse, livsstil, er noget vi selv skal definere. Det kan nogle godt finde ud af, og i teorien er det jo et demokratisk, progressivt projekt, når det virker!

Andre må kæmpe med den forlængede barndom, og stå i stampe menneskeligt, for at udtrykke det med manglende omsvøb.

Jeg er ikke fuldt til Ole Birk Olesen, eller Mark Steyns tanker. Men de skal have ret, når de har ret, og de har ret langt hen af vejen.

Hvor priviligerede er vi ikke, når vi kan surfe fra kvinde til kvinde, børnepengene kommer fra staten, når vi ikke har råd og verden går i grus, når vi ikke kan hente, lige det vi ønsker i modebutikken.

Ingen kan forestille sig mennesket lidt tilbage i tiden, være i stand til at sige. "Jamen i dag gider jeg ikke gå på jagt, for det regner." Eller; "jeg gider ikke spise vildsvin i dag, jeg vil hellere ha vagtler"
Omvendt så havde dette menneske ikke implicitte krav om at skulle have fladskærm, blankpoleret glasbord, læse magasiner dagligt, og en helt masse andet.

Men, vi har det godt i dag. Rigtig godt endda.
Det er der heller ikke noget forkert i, men jeg kan alligevel ikke helt frigøre mig fra tanken om, at denne bedste civilisation som verden har set, er også den mindst overlevelsesdygtige.

Der går en spændende diskussion i øjeblikket på Snaphanen
, som jeg har fulgt på sidelinjen, om samme emne, dog kun i forhold til den dimension af problemet, som hedder Islam vs Vesten.

Jeg svæver selv et sted mellem nihilisme og optimisme. Jeg både tror - og tror ikke - vi har det, som der skal til for at overleve.
Måske er det bare sådan, at nogle individer har det og andre har det ikke?

Men fakta er som Mark Steyn så glimrende ridser op. Vi får ingen børn, så det bliver gamle mennesker uden formål og vilje en dag, mod masser af unge med formål og vilje.
Fakta er, at vi er konfliktsky som ind i helvede. Vi bukker og skraber - i hobetal - hellere for ondskaben, end vi konfrontere den.

Som enkelte kommentatorer påpeger, så lykkedes det aldrig muslimerne, at helt at knægte viljen til dissens, det lykkedes heller ikke kirken, eller kommunismen, det er aldrig lykkedes nogen.
Men det udelukker jo stadig ikke århundreder under åget, for det er lykkedes at skabe totalitære åg som varede århundreder og brugte de århundreder på at ganske vist forgæves at knække dissensens rygrad i alle afskygninger. Så sad de dog i al den tid ved roret.

Nej, jeg tvivler på, at vi har det som der skal til, når krisen kradser. Omvendt tror jeg ikke der er sket den store genetiske mutering endnu, det ligger måske under overfladen? Overlevelsesinstiktet, altså? Ikke helt bedøvet, ikke helt væk og overflyttet til den forkælede nutid, pakket ind i velfærdsvat og alt er andres ansvar.

Men hvis vi ikke forandrer nogle fundamentale ting, bliver det stadig gamle gråhårede vatnisser mod unge islamoprægede testosteronbomber, en revolution af samfundet som end ikke Lenin, eller Hitler kunne drømme om.

Og dette er jo kun et aspekt af udviklingen, økonomisk og åndeligt ser det ikke bedre ud.

Jeg ved ikke, om jeg skal grine, eller græde. Være optimist eller pessimist.

lørdag den 12. september 2009

Hattedame men ikke hættedame

Connie Hedegaard støtter burkaforbud:

Burkaen er ikke blot et overgreb mod kvinder, her er den primære årsag til at forbyde både den og tørklædet i skoler og det offentlige:

Mufti Shahid Medhi fra interview i tv i 2004:

"Al den kriminalitet, der sker mod kvinder, er, fordi de ikke er tildækkede. Når de ikke er tildækkede, har man ikke respekt for dem.
Kvinder gør et samfund beskidt, når de går rundt uden tørklæde. De har ikke krav på respekt og er ikke værdifulde som dem, der bærer tørklæde.
Det er dels kvindernes skyld, hvis de bliver voldtaget."
Derfor skal burka, og tørklæde forbydes! I respekt for de kvinder som bliver truet, chikaneret, voldtaget, fordi de ikke går med tørklæde, eller ønsker at gøre det!

At tale om religionsfrihed er det rene vås, det drejer sig om apartheid.

søndag den 6. september 2009

Burka - Et overgreb mod et menneske

Interessant interview i Weekend-Avisen (4 september 2009), af Mona Eltahawy, som giver en ny vinkel på spørgsmålet om Burka forbud:

»Burka og niqab er en decideret trussel mod muslimske kvinder , og derfor må jeg som muslimsk kvinde klart gå ind for et forbud. Disse klædedragter udvisker kvinden. Menneskets ansigt og ansigtstræk er det mest basale for vores identifikation og kommunikation. At fjerne et menneskes ansigt er det ultimative overgreb.«

- En klædedragt er også en ytring. Nu vil du forbyde en ytring, der støder dig. Det lyder pludselig dobbeltmoralsk? (Spørgsmål af Martin Krasnik)

»Det er ikke en ytring. Det er et fysisk overgreb. Det sætter lighedstegn mellem fromhed og kvindens totale forsvinden. Jo mindre du kan se af mennesket, desto frommere er det. Det er sygt. Det kommer fra den saudiarabiske salafi-islam. Jeg boede i Saudi-Arabien i seks år og har oplevet, hvordan de opfatter kvinden som syndens legemliggørelse. Jeg har set den måde, de omtaler og opfatter kvinder på. Det er misogyni, et dybthad til kvinder , der fører til dette forsøg på at kontrollere deres krop og seksualitet. Det er en grotesk infantilisering af mennesket.«


Fundet via Snaphanen.

torsdag den 6. august 2009

Den omvendte verden

Man kan selvfølgelig se det som et juridisk fremskridt for kvindens rettigheder. Men man er også nød til at sige, at her var sagen kun endt i retten med en helt anden og omvendt disput, nemlig det at man ikke kan tvinge sin datter til at gifte sig, med den man kræver. Altså et andet udgangspunkt, hvor individet har rettighed til sig selv og sine egne valg, hvorimod forældrene har ansvar for en mellem 0-18 år.

Fra Kuwait:

‘Let the girl wed man of her choice’

KUWAIT CITY, Aug 4: The Personal Status Court of Appeals overturned Tuesday the verdict of a lower court and ordered a Kuwaiti man to allow his daughter, Israa, to marry the man who proposed to her. During a previous session, the lawyer for Israa, Attorney Hassan Al-Ajmi, told the court a good man approached his client’s father and offered to marry her, yet he refused, similar to what he had done to other men who previously proposed to his daughter. Since this man has a good reputation with great morals, high education, and very good position at a foreign company as an engineer, he has the ability to provide his future wife and children with a comfortable life, Ajmi explained.

tirsdag den 28. juli 2009

Single mødre debatten

Debatten har nu fundet vej til Information, også der går bølgerne højt. En spændende debat faktisk.

Hvad der sker ikke familielivet er både et symptom på en samfund i forandring, men hvad man skal gøre sig klart, er at det er udvikling som forgrener sig langt ud i fremtiden, med de konsekvenser det nu har:

Helmuth Nyborg ser det som en positiv selektionsproces, hvor de intelligente kvinder kan få adgang til "intelligent" sæd og vi får løst problemet med at intelligente får færre børn delvist, ved at kvinder som måske ellers ikke ville få børn, får det alligevel.

Men spørgsmålet er om de intelligente kvinder ikke i stedet kunne få adgang til intelligente mænd.

Men så er vi ovre i noget som ikke kan besluttes politisk, noget med personlighed og indstilling.
Noget med evnen til at tage det sure med det søde. Noget med at være åben over for hvad andre mennesker kan give uden at stirre sig blind på det man ikke får.

Lev og lad leve. Og huske at give kejseren, undskyld ægtemagen, hvad ægtemagens er.

En af debatørene linker dog til en undersøgelse, som viser at børn af enlige mødre klarer sig dårligere.

Her gælder det naturligvis, at det er nok ikke ressourcestærke kvinder man har undersøgt - overvejende i hvert fald.

Men enlige mødre er der til gengæld mange af.

Fra undersøgelsens resultater:


Lone mothers

Are poorer

  • Lone mothers are twice as likely as two-parent families to live in poverty at any one time (69% of lone mothers are in the bottom 40% of household income versus 34% of couples with children).23
  • Lone parents have twice as much risk of experiencing persistent low income (spending three out of four years in the bottom 30% of household income) as couples with children – 50% versus 22%.24
  • Lone parents are more than twice as likely as couples with children to have no savings (68% versus 28%).25
  • Lone parents are eight times as likely to live in a workless household as couples with children (45% versus 5.4%).26
  • Lone parent households are over twelve times as likely to be receiving income support as couples with dependent children (51% versus 4%). They are 2.5 times as likely to be receiving working families tax credit (24% versus 9%).27

Are more likely to suffer from stress, depression, and other emotional and psychological problems

  • At the age of 33, divorced and never-married mothers were 2.5 times more likely than married mothers to experience high levels of psychological distress. Even after accounting for financial hardship, prior psychological distress, and other demographic factors, lone mothers were still 1.4 times more likely to have psychological distress.28
  • Lone mothers are seven times as likely to report problems with their ‘nerves’, even after controlling for other demographic factors.29

Have more health problems

  • Results from the British General Household Survey show that, even after controlling for demographic and socioeconomic circumstances, lone mothers still have significantly poorer health than partnered mothers for four out of five health variables.30
  • Divorced women have death rates which are 21% higher on average than those of married women. Death rates for divorced women aged 25 and older range from 35%-58% higher than those of married women of the same age.31

May have more problems interacting with their children

  • Young people in lone-parent families were 30% more likely than those in two-parent families to report that their parents rarely or never knew where they were.32
  • After controlling for other demographic factors, lone parents were
  • 2.25 times more likely to report their child’s behaviour was upsetting to them.
  • 30% more likely to report significant arguments with their children.
  • 60% more likely to expect too much or have too high expectations of their child.33

Non-resident biological fathers

Are at risk of losing contact with their children

  • Twenty to thirty percent of non-resident fathers have not seen their children in the last year. Another 20%–40% see their children less than once per week.34

Are more likely to have health problems and engage in high-risk behaviour

  • Divorced men aged 20 to 60 have 70%–100% higher rates of death than married men.35
  • In a population of young adults, divorced men and women were twice as likely to increase their drinking compared to those who remained married. In this case, there was virtually no selection effect. In other words, heavy drinking did not lead to divorce. Rather, divorce led to heavy drinking.36
  • Divorced non-residential fathers were significantly more likely to smoke marijuana and to drive a car after drinking alcohol.37
  • Divorced men reported the highest rates of unsafe sex, with 15.7% reporting both multiple partners and lack of condom use in the previous year, compared with 3% of married men, 10.4% of cohabiting men, and 9.6% of single men.38

Children living without their biological fathers

Are more likely to live in poverty and deprivation

  • Children living in lone-parent households are twice as likely to be in the bottom 40% of household income distribution compared with children living in two-parent households (75% versus 40%).39
  • Even after controlling for low incomes, children growing up with never-married lone mothers are especially disadvantaged according to standard scales of deprivation.40
  • After controlling for other demographic factors, children in lone-parent households are still 2.8 times as likely to forego family outings.41

Are more likely to have emotional or mental problems

  • After controlling for other demographic factors, children in lone-parent households are 2.5 times as likely to be sometimes or often unhappy. They are 3.3 times as likely to score poorly on measures of self-esteem.42
  • Among children aged five to fifteen years in Great Britain, those from lone-parent families were twice as likely to have a mental health problem as those from intact two-parent families (16% versus 8%).43
  • A major longitudinal study of 1,400 American families found that 20%–25% of children of divorce showed lasting signs of depression, impulsivity (risk-taking), irresponsibility, or antisocial behaviour compared with 10% of children in intact two-parent families.44

Have more trouble in school

  • Children from lone-parent families are more likely to score poorly on tests of reading, mathematics, and thinking skills.45
  • After controlling for other demographic factors, children from lone-parent households were
  • 3.3 times more likely to report problems with their academic work, and
  • 50% more likely to report difficulties with teachers.46

Tend to have more trouble getting along with others

  • After controlling for other demographic factors, children from lone-parent households are three times as likely to report problems with friendships.47
  • Children from lone-parent households are more likely to have behaviour problems or engage in antisocial behaviour.48
  • Boys from lone-parent households are more likely to show hostility to adults and other children, and be destructive of belongings.49

Have higher risk of health problems

  • It has been estimated that parental divorce increases children’s risk of developing health problems by 50%.50
  • In England and Wales during 2000, the sudden infant death rate for babies jointly registered by unmarried parents living at different addresses was over three times greater than for babies born to a married mother and father (0.66 per 1,000 live births as compared with 0.18). Where the birth was registered in the sole name of the mother, the rate of sudden infant death was seven times greater than for those born within marriage (1.27 per 1,000 live births as compared with 0.18).51
  • After controlling for other demographic factors, children living in lone-parent households were 1.8 times as likely to have psychosomatic health symptoms and illness such as pains, headaches, stomach aches, and feeling sick.52

Are at greater risk of suffering physical, emotional, or sexual abuse.

  • According to data from the National Society for the Prevention of Cruelty to Children (NSPCC), young people are five times more likely to have experienced physical abuse and emotional maltreatment if they grew up in a lone-parent family, compared with children in two-birth-parent families.53
  • All studies of child-abuse victims which look at family type identify the step-family as representing the highest risk to children54 – with the risk of fatal abuse being 100 times higher than in twobiological- parent families according to international from 1976.55 However, the use of the term step-father has become problematic, as, whilst it used to refer to men who were married to women with children by other men, it is now used to describe any man in the household, whether married to the mother or not. An NSPCC study of 1988 which separated married step-fathers from unmarried cohabiting men found that married step-fathers were less likely to abuse: ‘for nonnatal fathers marriage appears to be associated with a greater commitment to the father role’.56
  • Analysis of 35 cases of fatal abuse which were the subject of public inquiries between 1968 and 1987 showed a risk for children living with their mother and an unrelated man which was over 70 times higher than it would have been for a child with two married biological parents.57

Are more likely to run away from home

  • Children from lone-parent families are twice as likely to run away from home as those from two-birth-parent families (14% compared to 7%).58

Teenagers living without their biological fathers

Are more likely to experience problems with sexual health

  • According to the National Survey of Sexual Attitudes and Lifestyles, children from lone-parent households were more likely to have had intercourse before the age of 16 when compared with children from two-natural-parent households. Boys were 1.8 times as likely (42.3% versus 23%) and girls were 1.5 times as likely (36.5% versus 23.6%). After controlling for socio-economic status, level of communication with parents, educational levels and age at menarche for girls, the comparative odds of underage sex actually increased to 2.29 for boys and 1.65 for girls.
  • Compared to young adults from two-naturalparent households, young men from lone-parent households were 1.8 times as likely to have foregone contraception at first intercourse (13.6% versus 7.5%) and young women were 1.75 times as likely (16.1% versus 9.2%). After controlling for other factors, these comparative odds were reduced to 1.11 for men and 1.23 for women.
  • Girls from lone-parent households were 1.6 times as likely to become mothers before the age of 18 (11% versus 6.8%). Controlling for other factors did not reduce the comparative odds.59

Are more likely to become teenage parents

  • Analysis of data from the National Child Development Study (NCDS) indicated that women whose parents had divorced were twice as likely to become teenage mothers as those from intact families (25% versus 14%). Men from divorced families were 1.8 times more likely to become fathers by the age of 22 than men from intact families (23% versus 13%). After controlling for childhood poverty and behavioural and educational problems, the odds for teenage motherhood and early fatherhood were reduced to 1.4. This means that children of divorce were still 40% more likely to become parents early, even after considering other family background factors.60

Are more likely to offend

  • Children aged 11 to 16 years were 25% more likely to have offended in the last year if they lived in lone-parent families.61
  • Young men from lone-parent families were 1.6 times as likely to be persistent offenders as those from two-natural-parent families. The effects of living in lone-parent families seem to operate indirectly, through reduced levels of parental supervision.62
  • In focus group discussions, young people in prisons spoke frequently about disruption in their family lives and about their fathers’ absence.


Det er så yndigt at følges ad, ikke nødvendigvis. Det virker dog ikke som lykken at lade være, det giver andre bekymringer.

lørdag den 25. juli 2009

Berlingeren træder i rørte vande

Jeg elsker når aviser skaber debat, tør tage et emne op som skaber røre i sindene i Danmark. Bare synd der er en masse områder, de ikke kunne drømme om at bevæge sig ud på.

Men i Berlingeren har man sat enlige kvinder, som vælger kunstig befrugtning til diskussion. Det er sigende ting, der kommer frem. Om navlefornemmelser og næsetipsradius i beskuelsen af tilværelsen, for at nævne de forskellige egocentriske tendenser hos kønnene, som nu om dage ikke er klar at over, at frihed ikke ligger i manglen på ansvar, eller i at få sin vilje så parallelt med ens snudetip som muligt. Der er mere frihed i at kunne påtage sig et ansvar og ikke lade sig genere af det. Friheden ligger i de byrder man bærer ubesværet, nærmere end i det umulige, overvejende fravær af disse.

Indlæggende i debatten byder på guldkorn som denne her:

»I bund og grund handler det om, at kvinderne er blevet for kloge og mændene for dumme. De fleste kvinder vil gerne have en kernefamilie, men de kan ikke finde en mand, der matcher deres krav,« siger han.
Den kan man jo så vende og dreje på mange måder, blandt andet spørge om virkelig er hold i selve påstanden, hvilket jeg tvivler på, for de færreste mænd er dumme og mange kloge mænd er faktisk singler. Men spørgsmålet er om kloge mænd gider moderne kvinder, der mener de har den gyldne løsning på hvordan alting skal styres derhjemme og forventer at manden skal indpasse sig i det system, jeg gider i hvert fald ikke. Jeg vil nemlig ikke laves om, det er der ingen grund til. Hvis der er en grund skal jeg nok selv finde den.
Det her spørgsmål stikker noget dybere ind i den tid vi lever i, som man kan sætte mange vinkler og begreber på, som blandt andet:

Voksne forkælede pattebørn, der aldrig har lært hvad det vil sige at være voksne, endsige børn og alligevel har forstokket sig selv i en selvopfattet mig mig og atter mig har ret tilværelse.

En forskruet opfattelse af parforhold, hvor der fokuseres på småting og overfladiske forhold, men hvor det allervigtigste glemmes. Nemlig lev og lad leve, og behold sympatien for et menneske der er anderledes og skal have lov til at være anderledes.

Kvindens fristilling, som var lige så meget mandens frigørelse fra redens lænker, som gør at hun føler sig berettiget til at bestemme, nu manden har "gjort" det tidligere. Og manden føler at ansvaret er noget man skal flygte fra så længe som muligt. Specielt når hans rolle knap nok værdsættes nu om tider, men han betragtes som barn - "plus" - i forholdet.

Fra den anden side af spektret lyder det:


Børn, der af den ene eller anden grund vokser op uden en far, vil helt givet mangle en mandlig rollemodel eller modstykke på et helt eksistentielt plan, som vil påvirke deres selvfølelse og relationer til andre mennesker, siger han og advarer de enlige mødre om at gøre børnene til ’projektbørn’, da det kan give børnene lav selvfølelse at vokse op i evigt fokus.
Vinklen er for så vidt ok, men med de individuelle forbehold som det nu kræver. Men det er en videreudvikling af problemet. En datter har nok lettere ved at være med sin mor, da hun er den primære rollemodel, men omvendt er det naturligvis for drengebørnene, hvis hormoner trækker i en anden retning og som af naturlige årsager kan have svært ved at finde en rollemodel i deres mor.
Men der findes individuelle forbehold, for man kan være mere end sit køn, man kan være et stort menneske uanset køn. Et stort menneske alle kan lære en masse af.

Så er der en anden reel vinkel:


De fleste mænd vil helst gifte sig nedad, så de fremstår stærke og maskuline.
Men den er ikke mere reel, end at der findes en helt anden på selv samme problematik.
Mænd finder nok livet med en kvinde som er under vedkommendes status som noget mindre kompliceret, end med en kvinde som er over.

Det skyldes ikke kun stolthed - ikke at det ikke spiller en rolle. Det skyldes såkaldte stærke kvinder, der for så vidt ikke er mere stærke end de klynger sig til nogle forestillinger om at de har fundet de vises sten. Om det så nok så meget reelt kun er navlefornemmelser.
Det skyldes at netop selvsamme kvinder ser sig berettiget til at blande sig i mandens liv. Fra alt til hans tøj, til hans fornøjelser osv. Samt at der selvfølgelig ikke skal være tvivl om hvem der bestemmer derhjemme. Er man en stærk kvinde kan man klare sig alene, altså manden må jo indse at han kun lever på nåde.

Jeg har tidligere satiriseret over kvindens opfattelse af det hjemlige pointsystem:

Men som sagt har artiklerne skabt debat, og det er herligt når medierne går ind på områder der skaber debat med høj bølgegang. Ikke overraskende er de fleste forargede mænd:

Lidt eksempler på reaktioner her:


- Det er egoisme når det er værst. At kvindens ret og krav til at få et barn nu står højere hævet end barnets ret til en far. Faren er såmænd ikke blevet frasorteret, fordi han er alkoholiker eller på anden måde syg og uegnet som far, men alene fordi kvinden med statens velsignelse nu får lov til helt at frasortere en far, fordi hun har et egoistisk og feministisk behov for at blive mor.

Det er et samfundsproblem, at en mand og en kvinde ikke er villig til at leve i et parforhold, fordi det indskrænker deres personlige frihed (…). Dette betyder nemlig, at den manglende vilje til at tage hensyn til andre er lille og sandsynligvis mindskes, jo længere man er 'fri'. Heri ligger et ordentligt søm til velfærdsstatens ligkiste,

De bliver i forvejen bombarderet med kvindelige værdier i hele institutionstilværelsen, så et velfungerende hjem med både en far og en mor er eneste garanti for at børnene kan fungere nogenlunde normalt når de kommer ud på den anden side af pasnings- og uddannelsestilværelsen, skriver han og beder os andre overveje den omvendte situation: en stigende tendens til mænd, der opfostrer børn helt alene - ’Claus Poulsen’ har en formodning om, at det ville afstedkomme et ramaskrig fra kvinder, der var bekymrede for de små poders mangel på omsorg og tryghed,
For at flette lidt på sidste, så udgør det et væsentligt samfundsproblem, at den mandlige halvdel af befolkningen på denne måde tilsidesættes og drenge skal indpasses i et system der for de klogeste af dem betyder en kedelig tilværelse uden at deres behov bliver mødt, og for de andre, at de ikke får forbilleder som ligger tættere på deres natur.

onsdag den 10. juni 2009

Maskulinitet/feminitets test

Er din hjerne konfigureret maskulint eller feminint? Find selv ud af det ved denne test.

Jeg scorede -80, så jeg er altså frygteligt maskulin. Det passer fint med min oplevelse i livet. Grundlæggende ville det være synd at udsætte en moderne dansk kvinde for mig, og i øvrigt mig selv for en moderne dansk kvinde.

Der var et tidspunkt, hvor jeg ville lade mig opdrage og være mere feminin, blot for husfredens skyld.

Men det er gedigen vold mod min natur og ikke noget jeg vil gentage.

Hund skal tæmmes, men mand skal tæmme sig selv og det er ikke noget kvinder skal blande sig i. Lige som manden i øvrigt heller ikke skal blande sig i skoindkøb og snakketøj.

Socialkonstruktivismen versus den biologiske arv, uha se selv i Information, hvor ilde set biologien er, selv om den med god grund ikke kan afvises.
Ikke at noget ikke kan konstruktiveres, men det er overfladearbejde uden dybde, den veldresserede hund.

Jeg gider for så vidt slet ikke sådanne debatter, eftersom det er had og revanchisme og helst tvungen ligestilling og de sædvanlige allestedsnærværende socialistiske teorier som i høj grad driver dem.

For mig er manden og kvinden simpelthen blot forskellige og hvis vi kunne bruge hinandens fordele i stedet for at hænge fast i had og revanchisme, og teorier om konstruktion og ligestilling, hvis vi altid kunne være teams i stedet for opponenter og modsætninger og forstå hinanden lidt bedre i stedet for at kræve logren med halen på en bestemt måde, så ville verden se noget anderledes ud.

I dag er det nær suspekt at være en mand, så meget desto mere grund til at være det.

Ja, jeg er maskulin. Lægen er noget jeg besøger, når jeg skal havde min dødsdom, jeg elsker rødt kød og hårdt fysisk arbejde. Jeg elsker naturen hvor pletter er en selvfølge og er logiker, singletasker og går ikke op i gardiner og om mit tøj har for mange farver på en gang, eller et modenavn på.

Jeg tror ikke på følelser, mavefornemmelser, konstruktion. Til gengæld tror jeg på værdier til døden, opdragelse af børns natur, og at biologi er en langt større faktor, end vi lige går og tror.

På Uriasposten raser debatten om kvinders lavere IQ, eller IK
som det hedder på dansk, men run and hop med det.

Jeg bliver sjovt nok beskyldt for at være apologet for lighedstanken - sikke en gang vås - vi er ikke lige, men mest ulige er vi som individer, ikke som køn.

En intelligent kvinde er nu engang en intelligent kvinde, med en IQ over 130 eller højere. Og en dum mand med en IQ på 60, er nu engang en dum mand.

Nej, jeg er ikke for lighed eller tvungen ligestilling. Der er flere superintelligente mænd, og derfor er det naturligt, at der er flere topledere blandt mænd.
De bedst egnede skal lede, også i politik i øvrigt. Jeg så gerne partilisterne erstattet med ekspertlister.

Jeg synes heller ikke folkeskolen skal være en enhedsskole. Lige som vi ikke allesammen er lige gode til fodbold, er vi heller ikke alle lige gode til det intellektuelle.

Så der skal i mine øjne mindst være 4 forskellige niveauer i folkeskolen og allerede de store klasser på højniveau skal undervises af akademikere, hvor lærere kan tage sig af resten.

Og i øvrigt, hvorfor er nogle køn og lande mere intelligente end andre? Kommer hønen før ægget?

Jeg kunne godt have en teori om at grunden til at kinesere og jøder er mere intelligente, fordi de har haft undervisningssystemer i årtusinder.
Det samme med Italienerne, de mest intelligente i Europa, en gammel kultur med et relativt omfattende undervisnings og tankesystem der går langt tilbage omend det blev afskaffet i en lang periode. Det var også der renæssancen opstod første gang og de nogle af de første af de største forfattere i post-mørk middelalder opstod.

Det er ikke utænkeligt, at IQ udvikler sig eller stagnerer efter forbrug af den.

Derfor kunne kvinder godt udjævne forskellen i den gennemsnitlige IQ over nogle århundreder, hvis de sætter sig i så høj grad og højere på uddannelsessystemet.

Men der vil angiveligt altid være flere superintelligente mænd, fordi vi er bedre disponeret for logisk og teknisk tænkning.
Hvis der sker en udvikling hos kvinderne der, skyldes det et højere testosteron niveau hos disse, når deres hjerner konfigureres, for det er testosteron som giver den udvikling.
De kvinder som findes i dag som er matematiske genier, har med omkring 100 procents sandsynlighed fået et ordentligt skud testosteron da deres hjerne blev konfiguret i fosterstadiet.

Vi er så hamrende biologiske forskellige, med udgangspunkt i flere hundred tusinde års udvikling.

Det er så typisk Socialistisk teori, at alt kan omstyrtes med herskende ideologier på nultid. Styreformer, national identitet, køn, det er bare noget overfladisk der forsvinder som dug for solen når de rette revolutionære kræfter træder til.

Det er helt omvendt. Det er socialismen der er det overfladiske. Mennesket som det er opbygget over årtusinder forsvinder ikke lige med et.

mandag den 11. maj 2009

Unge kvinder udsat for mere vold

Som jeg tidligere har været inde på, er der en eksplosion i vold blandt unge, med unge gerningsmænd.

Fra DR Nyheder:

Flere unge kvinder på krisecentret


Antallet af helt unge nordjyske piger der henvender sig på kvindekrisecentret i Nørresundby er steget kraftigt den seneste tid.

- Der er run på telefonerne og ved dørklokken, siger leder af Krisecentret Inger Stistrup.

Og det falder godt i tråd med en helt frisk undersøgese fra Institut for Folkesundhed, der viser at 8 procent af de 9 klasses piger der har oplevet vold, siger at det var kæresten der slog.

Det kaldes normskred. Hvad bliver det næste?

fredag den 1. maj 2009

Ikke et æresdrab

Der er nogle, der har for vane, at sammenligne jalousidrab med æresdrab, altså drab på kvinder er noget, der sker i generel affekt.

Men hvad skal man så kalde et drab som dette her?

PESHAWAR: Pashto female singer Shamim Aiman Udas was killed on Sunday, police said. Her husband Usman reported at Paharipura Police Station that the singer’s brothers Alamgir and Ismaeel were not happy with her having singing profession despite their disapproval.
Nej, det drejer sig i højere grad om magt og kontrol, hævn, omend det sker en sjælden gang at det kan betegnes som affekt.
Og denne kvinde blev dræbt, fordi hun ikke vil følge buddet om, at lyde sin familie, at gå fra sin faders hus til sin ægtemands.

onsdag den 29. april 2009

DRs undersøgelse af muslimer fortsætter

Man kan mene, hvad man vil om deres vinkling af resultaterne, men her holder de sig ikke tilbage:

Hver femte danske muslim ønsker sharia-lov
29. apr. 2009 18.45 Indland

Næsten hver femte muslim i Danmark så gerne sharia-loven indført i Danmark. En undersøgelse foretaget af analyse-instituttet Capacent for DR nyheder viser, at 18 procent af muslimerne i Danmark erklærer sig "enig" eller "helt enig" i udsagnet: "Sharia bør integreres i dansk lov."


Omend det ikke siger i hvilket omfang, de ønsker sharialove indført, så er tallene dog bekymrende. Grundlæggende burde man ikke støtte sharia på nogle punkter, da den udelukkende kan være antidemokratisk, heller ikke ægteskabslovgivningen, hvor kvinden ikke har ret til skilsmisse, medmindre manden har behandlet hende ekstra uretfærdigt. Hvor i mod manden kan lade sig skille, et hvilket som helst øjeblik, blot ved at sige tre gange "Talaq".

Lidt mere spinagtigt bliver det når talen falder på vold:

Der hedder det "lussingerne sidder mest løst hos Jensen":

Kun syv procent af muslimerne i Danmark mener, at vold i opdragelsen kan accepteres, mens 16 procent af resten af befolkningen mener det er i orden. Det viser undersøgelsen Din muslimske nabo, som Capacent har foretaget for DR.


Der er nogle problemer med den her:

1. Selvrapportering, hvis du spurgte danskerne om de lever meget sundt, i høj grad sundt, eller overvejende sundt, ville de fleste svare ja, selv om de ikke reelt gør det. Altså en sådan undersøgelse forudsætter ærlighed.

2. Noget andet er spørgsmålets formulering. Lussing, forstår alle indvandrere det begreb?
Hvis nogle danske forældre har rusket i deres barn og afsluttet det med et bestemt, men ikke hårdt klap på kinden, så ville de rapportere det som en lussing. Hvis de synes, at der skal være rum til, at man i ekstreme tilfælde af dårlig opførsel, at ruske i sit barn og eventuelt give det en lussing, selv om de aldrig selv har gjort det og angiveligt aldrig møder en situation, hvor de vil gøre det, så vil de sige det er ok.
Indvandrerne forbinder måske, at man slår sit barn hårdt og evt. gentagent med spørgsmålet. Hvor i mod danske forældrer, måske ville være tilbøjelige til at overføre en adfærd, hvor de griber hårdt i barnet, til det forhold at de evt. i ekstreme tilfælde kunne give en lussing.
At gribe hårdt fast i et barn, er i øvrigt ikke bedre end en lussing, det afspejler afmagt, eller manglende forståelse for at et barn kan være helt opslugt af noget og dermed ikke hører hvad man siger.
Men ærligheden i svaret eller manglen på samme og fortolkningen af det kan gøre en stor forskel, plus at stikprøven er for lille til at give et helt nøjagtigt billede, omend ikke det største problem, hvis de 523 muslimer er valgt efter efter de rigtige repræsentative kriterier, altså ikke kun Iranere, Tyrkere, Bosniere, sociale klasser i forhold til helhedsbilledet osv.
Der skal dog ikke være tvivl om at de fleste muslimer er mere eller mindre verdslige, ikke voldelige, ikke fanatiske, selv om de synes kritik af deres religion, er upassende.

Et bedre spørgsmål ville have været, har du nogensinde slået dit barn hårdt, rusket i det, grebet hårdt fast i det i en situation hvor du var vred, hvor det ikke opførte sig som du ville have, givet det en lussing, et hårdt klap bag i, eller slået og sparket det.
Eller rettere flere spørgsmål som eventuelt pin pointer omfanget, men i første omgang karakteren.

At vold er meget udbredt i muslimske hjem, og volden i øvrigt generelt er rigtig vold, ikke lússinger er der tegn nok på:

Hver anden gang landets kvindekrisecentre åbner døren for en kvinde med hævede blå øjne, rifter og mærker efter slag eller spark, er hun født i et andet land end Danmark.


Eller som her:

Da en klasselærer på Rådmandsgades Skole på Nørrebro i København i efteråret opdagede, at 70 procent af hendes elever kendte til vold hjemmefra, havde hun valget: Underret om dem alle sammen eller tag selv problemet op med forældrene. Hun og skolen valgte det sidste.

tirsdag den 28. april 2009

Den omvendte tørklædedebat

En engelsk blog har kigget lidt på sammenhængen mellem voldtægter i et område, og andelen af muslimer, sammenhængen er vist med denne graf:



Jeg er normalt ikke meget for tørklæde debat, da et tørklæde i sig selv intet siger om den enkelte persons årsag til at gå med det.
Men omvendt repræsenterer det overordnet et syn på kvinden, hvor kvindens hår ses som forførende, hvilket er et bizart syn på tilværelsen, efter som kvinden med al tydelighed er skabt til at være tiltrækkende, ellers ville vi jo aldrig overleve, det forhold kan man ikke pakke sig ind og dermed ud af.

Men det største problem med tørklæderne, er den holdning dem som ikke vil bære dem mødes med, i form af forskellige former for chikane, for at slet ikke at tale om kvinder, der blotter deres lår eller lidt af deres barm.

lørdag den 25. april 2009

Nu skal vi have skylden for tvangsægteskaber

Endnu et lille scoop for DRs nyhedsvinkling, omend JP står bag:

Unge muslimske piger risikerer at havne i både økonomisk og social isolation, fordi de ingen lovmæssige rettigheder har i en type muslimske ægteskaber, der bliver mere og mere udbredte, advarer socialarbejdere og forskere, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Konfliktmægler Farwha Nielsen, der i årevis har arbejdet med konflikter i indvandrerfamilier for bl.a. kommuner, kvindekrisecentre og politiet, siger:

- Stadig flere unge muslimske teenagepiger indgår ægteskaber, hvor de ingen rettigheder har i forhold til dansk ægteskabslovgivning. Hvis ægteskabet brydes, er det sharia-loven, der gælder, og der står pigerne svagt. Denne type af ægteskaber er rimeligt udbredt, og de er især steget efter indførelsen af den danske 24-års-regel.


Men det er da helt korrekt, at vi har et ansvar! Vi har et ansvar i form af at mig bekendt, er ingen endnu straffet for at tvinge deres døtre eller sønner til et tvangsægteskab, medmindre de har tyet til vold.

24 års reglen har måske nok gjort familiesammenføring over grænser noget sværere.

Og lettet presset på en del unge piger, som stod over for et tvangsægteskab, givet dem tid til at bygge et eget liv, og finde en kæreste selv.

Men tvangsægteskaber foregår stadigvæk, og de foregår naturligvis i de kredse som er mest konservativt indstillet.

Hvad det indebærer af nærmere konsekvenser, er som krisecentrene kan melde om, at frustrerede mænd som er vrede over at blive presset ind i et ægteskab, afreagerer på sin importerede kone. For i følge Koranen, vers 4.34, er det fuldt tilladt at banke sin kone. Selv om han ikke er vred, men bare magtsyg, så får han et let offer. Når kvinden bliver importeret fra Pakistan kommer hun fra et miljø, hvor 90 procent af kvinderne udsættes for vold, hun er vant til kosten fra barnsben af.
Kommer hun fra Afghanistan, taler vi om 87 procent af kvinderne som er vant til vold.
kommer hun fra det sekulariserede Tyrkiet, er hun lidt heldigere, der er kun 1/3 af kvinderne udsat for vold.

Jeg har gjort det før, og nu gør jeg det igen. Jeg giver simpelthen Hirsi Ali det sidste ord:


Hirsi Ali: Oddly enough, my critics never specify how far I can go. How can you address problems if you're not even allowed to clearly define them? Like the fact that Muslim women at home are kept locked up, are raped and are married off against their will -- and that in a country in which our far too passive intellectuals are so proud of their freedom!
I confront the European elite's self-image as tolerant 'while under their noses women are living like slaves.

onsdag den 8. april 2009

Hov vi tager problemet alvorligt

Antallet af efterkommere og unge indvandrere som søger hjælp i forbindelse med at de bliver presset/truet til et tvangsægteskab er steget næsten 400 procent, fra 101 til 397.
a
Det skyldes næppe, at problemet er vokset, men nok nærmere at man overhovedet har fokus på der er et problem og politiet kan bevæge sig ud med en dialog, en kontrakt og en nærmere forklaring på konsekvenserne, hvis truslerne bliver virkeliggjort.

Skulle jeg stille det lidt på spidsen. Hvis valget stod mellem æren, eller blive smidt ud af landet, tror jeg godt de kan vælge æren fra.

Men det gælder vel også om, at kunne give dem muligheden for en ærefuld retreat, fra deres indgroede æreskodeks.

Selv i muslimske lande gifter kvinder sig med, hvem de vil. Dette er Danmark, her gifter vi os af kærlighed.
En kvinde må dog ikke gifte sig med en ikke muslimsk mand. Kan vi få brudt den tradition, så taler vi trods alt en væsentlig assimilation.
Men sagerne ender nok ofte med, at den danske mand for dialogens skyld må omvende sig til Islam. Det er omvendt assimilation.

Men når liv står på spil, er det jo ikke let.

mandag den 16. marts 2009

Lidt sang og Gossip skal der til

Alle de danske kvinder, der savler over Christo Ronaldo, kan godt vende snuden i en anden retning.
Ronaldo er nemlig mest til portugisiske kvinder og østeuropæiske ditto.

Eller måske skulle man bare skrive østrogeneuropæiske kvinder?

For der er sandelig ikke overdrevent meget feminitet over den moderne danske kvinde.

Selv navle-verdensanskuelsen er ved at blive konverteret til navlepilleri.

Så jeg forstår ham godt, og nej, det har ikke en skid med kødgryder og rengøring at gøre, den del klarer jeg fint selv og finder det en karakterbrist, hvis man kan gøre sig til martyr over sådanne småtterier. Og så siger man at kvinderne har en stærkere psyke, hmmm, ja så:)