Bag syv røverier men får ingen frihedsberøvelse

Det danske "retssystem" har talt igen. Knægten har ikke bare begået syv røverier, men syv røverier, hvor han var bevæbnet med kniv eller pistol. Han stod til frihedsberøvelse og udvisning af landet, men slipper med at komme i en ÅBEN døgninstitution.

Begrundelsen? fra BT:

- Han blev anset for straffri, fordi han er mentalt retarderet i lettere grad. Det mentale handicap har gjort, at han har meget svært ved at forstå, hvad han rendte rundt og lavede. Og især at overskue konsekvenserne af det og den betydning, det kan have for andre, siger drengens forsvarer - advokat Jacob Kiil - til BT.

’Pengene eller jeg skyder’

Den 16-årige dreng blev dømt for at have begået syv grove røverier i Tingbjerg-området i København. Særligt sidste efterår trak han flittigt en blå fodboldstrømpe over hovedet som maskering, før han truede sig til mindre pengebeløb ved en stribe væbnede røverier, hvor han især truede sine skrækslagne ofre med en pistol.
- Giv mig pengene eller jeg skyder dig, lød truslen eksempelvis ved det sidste af dem mod en kvindelig kassedame i Netto.
Den 16-årige dreng er født i Danmark som tredje-generationsindvandrer, men er marokkansk statsborger.
Derfor havde anklageren også nedlagt påstand om udvisning til Marokko, men domsmandsretten på Frederiksberg nøjedes i går med en betinget udvisning til den 16-årige dreng, da man ellers mente at komme på kant med Menneskerettigheds-konventionen.
- Han har levet hele sit liv heroppe og har ikke noget liv i Marokko, siger hans forsvarer Jacob Kiil.

Sociopater har også svært ved at forstå, hvilken effekt deres handlinger har på andre. Er det nu frikendelsesårsag, når bare de samtidig er dumme?

Men først og fremmest er spørgsmålet, vil han ikke begå røverier igen, nu han er på en åben instution? Han har allerede udsat syv mennesker for grove røverier truet med pistol og truet folk på livet. Sådanne handlinger er alene nok til sende ofrene ned med flaget med posttraumatisk stress. Og hvis argumentet virkelig er, at han ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger, så kan han vel heller ikke overskue konsekvenserne af at bruge våben. Det eneste vi får ud af denne dom er, at der vil være flere ofre i fremtiden. Det er så tydeligt, hvilken vej vinden blæser, men angående disse ofre er hensynet totalt fraværende.

Korruption sanktioneret fra højeste sted

Normalt er det en forbrydelse at fifle med tal, præsentere falske regnskaber osv. Det er det åbenbart ikke, når talen falder på Politiets omgang med strafferetssager:

Politiets statistikker er fulde af snyd og fusk. Det beskriver flere tillidsmænd og andre kilder i politiet overfor tv2.dk.

- Jeg både tror og ved, at der er mange sager, der burde være journalført som for eksempel gaderøverier, voldssager eller sædelighedssager, som man i stedet journaliserer som en 'undersøgelse'. Det betyder, at sagen ikke optræder i politiets statistik, siger Johan Kofod, der er fællestillidsmand i efterforskningsenheden i Københavns Politi. (...)

Ifølge tillidsmanden i politiets efterforskningsenhed kan kollegerne få besked på, at en sag først skal omdøbes til en specifik forbrydelse, når politiet har fundet frem til en gerningsmand. - På den måde tæller sagen med det samme som en opklaret sag. Det er jo meget kreativ bogføring. Det er måske derfor, statistikken ser ud, som den gør. Justitsministeren vælger at tro på et glansbillede tegnet af politiets ledelse, og det er et glansbillede, der er i direkte modstrid med virkeligheden, siger Johan Kofod, der er fællestillidsmand i efterforskningsenheden i Københavns Politi.

Hvordan dette kan være lovligt, er mig ubegribeligt. Der er naturligvis tilfredshed med resultatet i Rigspolitiet:

Når jeg går ind og kigger på de samlede statistikker, falder voldskriminalitet i København, indbrudskriminaliteten falder, og vi har aldrig stillet så mange til ansvar for deres kriminalitet. Derfor virker indsatsen selvfølgelig, sagde han på pressemødet. (rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, Kilde: tv2.dk)

Det tror da pokker, når man fifler med tallene, omdøber en sag, når den først er opklaret, så ser det pønt ud med faldende anmelderse af kriminalitet, flere sigtelser og dermed en højere opklaringsprocent. Problemet er bare, at det er løgn og tilmed korruption.

Milde straffe lig med rovdyr der går frit omkring

Vi ville ikke lade løverne i ZOO gå frit omkring i København, heller ikke selv om de normalt er kælne og godt kan lide at blive kløet ved manken.

Men personer, der gentagne gange har overfaldet andre mennesker, selv med grov vold. De får lige et par måneder bag tremmerne. Så er det ud og slå til søren igen.

Denne etniske voldmand har ikke noget problem med bøsser og transvestitter, siger han selv, men transvestitten, kaldte ham, ifølge voldmandens vidneudsagn for møgperker - ifølge offeret talte de aldrig sammen. Se det skulle han aldrig have gjort. For kort efter lå han på jorden med et flækket kranie og tilmed et 2,5 x 2,5 cm areal af kraniet slået ind. Om retten køber hans forklaring, når han går hen og antaster en person, som han ifølge eget udsagn ikke har et problem med. Det er en anden sag.

Episoden skete ved banegården, men overfaldet skete i Rådhuspladsen. Så det tog åbenbart lidt tid, før "vreden" blev bygget op til et hammerslag med åbenbar voldsom kraft.

I interviewet med offeret her på EB. Får vi at vide, at hvis hammeren havde ramt en halv centimeter til den ene eller anden side, ville vedkommende været død. Oprindeligt så jeg det i håb om, at min mistanke omkring det etniske ophav af overfaldsmanden blev bekræftet. Overfaldets karakter havde nu engang islamisk signatur med stort i. For forbrydelser så afstumpet står der nu en gang oftest en invandrer og efterkommer bag.

Overfaldsmanden er sluppet billigt de to forrige gange, han er dømt for vold, mon ikke han kan slippe relativt billigt igen, ellers ville ligne det danske "retssystem" dårligt.

Retssamfund?

Ingen grund til at kommentere dette, for det taler for sig selv:

Bliver man offer for vold, kan man risikere en bøde på 3.000 kroner for at forstyrre den offentlige orden.

Samtidig kan overfaldsmanden gå hjem fra gerningsstedet - også med en bøde på 3.000 kroner - men uden være sigtet og uden at blive tiltalt og fængslet, skriver metroxpress.

For politiet, der er hårdt presset af bandekrigen og organiseret kriminalitet, er begyndt at vælge den alt for hurtigere løsning, advarer landets førende forsvarsadvokater og sågar politifolkene selv.

Sveriges voldelige hockeystavkurve

Jeg skrev tilbage i 2009 om Sveriges private hockeystavkurve, der ikke havde noget stigende temperaturer at gøre, men handlede om et kraftigt stigende antal af voldtægter.

Jeg gjorde dengang opmærksom på, at man ikke bare skal skelne til, at der forgår omkring 5000-6500 voldtægter i Sverige om året, men også til at det kun er mindstedelen af disse, der faktisk anmeldes. Ligeledes skal man se denne uhyrlige udvikling over et længere tidsperspektiv. Altså ikke kun på, at det er en lille andel af den kvindelige befolkning, der på et givet år bliver voldtaget.

Jeg konkluderede dengang, ud fra en en undersøgelse i Malmø blandt unge, der viste at kun 1 ud af 7 voldtægter faktisk blev anmeldt, at der ville være tale om 376.000 voldtægter på et årti, med daværende trend (Det tal var sat på spidsen alene ud fra det forhold, at hvis 4 mænd voldtager en kvinde i Sverige, så tæller det som 4 voldtægter.) Og understregede, at yngre kvinder med nogenlunde godt udseende naturligvis vil være dem, der var mest udsat. Det vil sige, at hver gang du ser en ung og smuk kvinde i Sverige, er sandsynligheden for, at hun bliver voldtaget en dag eller allerede er blevet det, uhyrlig høj - specielt hvis hun bor i en storby med mange indvandrere, for når 33 pct. af alle voldtægtsmænd i Danmark er indvandrere, så er det næppe anderledes i Sverige.

Nu har Eva Agnete Selsings nylige kommentar i Berlingske gjort mig opmærksom på følgende forhold:

"Eksempelvis den frygtindgydende voldtægtsstatistik, hvor Sverige ifølge FN har næstflest voldtægter per indbygger i verden. Tal fra BRÅ, der udarbejder Sveriges officielle kriminalitetsstatistikker, viser, at alene i 2011 blev knap to ud af 50 (3.4 procent) af kvinder i alderen 16-24 år udsat for en voldtægt. Der er vel at mærke ikke tale om anmeldelser, men faktiske begåede voldtægter. De oplyser i øvrigt, at i 58 procent af voldtægterne var der tale om personer, som var helt ukendte for den udsatte."

Disse oplysninger har jeg gravet lidt i, og rapporten de stammer fra, Utsatthet för brott år 2011, kan findes her:



Udviklingen i voldtægtsforbrydelser i Sverige har vi her:


Anmälda brott Brottsförebyggande rådet

	År	År	År	År	År	År	År	År	År	År
	1990	1991	1992	1993	1994	1995	1996	1997	1998	1999
	Antal	Antal	Antal	Antal	Antal	Antal	Antal	Antal	Antal	Antal
Hela landet
Våldtäkt inkl. grov (ingår även i våldsbrott)	1410	1462	1688	2153	1812	1707	1608	1693	1973	2104

Anmälda brott Brottsförebyggande rådet

	År	År	År	År	År	År	År	År	År	År
	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009
	Antal	Antal	Antal	Antal	Antal	Antal	Antal	Antal	Antal	Antal
Hela landet
Våldtäkt inkl. grov (ingår även i våldsbrott)	2026	2086	2185	2565	2631	3787	4208	4749	5446	5937

Anmälda brott Brottsförebyggande rådet

	År	År	År
	2010	2011	2012
	Antal	Antal	Antal
Hela landet
Våldtäkt inkl. grov (ingår även i våldsbrott)	5960	6532	6324

(Markeret med rødt: Sverige ændrede per 2005 forudsætningerne for, hvornår en seksualforbrydelse kaldes for voldtægt, så den kraftige stigning i lige dette år skal ses i dette lys. (Stigningen fra 2006 til 2012 på 59 % kan dog ikke bortforklares)

Nu viser denne undersøgelse, at det kun er knap hver femte voldtægtsoffer, der på landsplan anmelder forbrydelsen.

Men ikke desto mindre kan det antal kvinder, der faktisk voldtages årligt faktisk stadigvæk ende oppe omkring 376.000 over de næste ti år, da voldtægter i Sverige, som i kan se foroven har en stærkt stigende trend.

Det var nemlig i 2011 i alt 29.000 tilfælde af voldtægt, ifølge denne undersøgelse fra Brottsförebyggande rådet med minimum 13.000 deltagere. Det giver 290.000 voldtægter over ti år, og da antallet af voldtægter i Sverige på bare de fem år mellem 2006 og 2011 er steget med over 50 pct., så kan vi let ende med føje over 400.000 ekstra voldtægtofre til dette ubehagelige skæbnehjul for primært unge svenske kvinder eller som minimum over 400.000 tilfælde af voldtægt, da en lille andel af tilfældene vil ramme samme person.

Som Selsing var inde på, er de16-24 årige svenske kvinder mest udsatte og intet mindre end 3,4 pct, af dem blev i 2011 udsat for voldtægt.



Faktisk kan rundt regnet 25 % af de svenske kvinder se frem til at blive voldtaget i løbet af deres liv, ifølge Fria tiders beregning i ovenstående link, og endda reelt langt mere til, da antallet af voldtægter årligt fortsat har en stigende trend - endda en voldsomt stigende trend. Hvis dette ikke forandres over de kommende 20 år, kan andelen ende langt højere.

Ifølge undersøgelsen har 184.000 tusind svenskere været udsat for vold i 2011. Det fordelt på skønsmæssigt 451.000 tilfælde af vold, hvor en person har været offer flere gange på et år. På 40 år taler vi altså let over 20 millioner tilfælde af vold med den også stigende trend på dette område i mente til fordeling mellem cirka 10-15 millioner svenskere, eller hvor mange de nu ender med at være med den høje nettoindvandring. Et mindretal kommer naturligvis til at bære deres broderpart af denne byrde.


Angående vold er det også de unge, der er mest udsat. Ikke mindre end 7,2 pct. af de 20-24 årige angav, at de var udsat for vold i 2011. Mest udsat er unge mænd, hvilket desværre ikke betyder at unge kvinder ikke er kraftigt udsat, men 8,9 pct. af de unge mænd mellem 16-24 år blev udsat for vold i 2011 - det peger på, at andelen blandt unge kvinder i samme alder langt fra er lille. Så hvis vi ser bort fra, at nogle er mere udsatte end andre ud fra fysisk/psykisk statur og lokation, så er det svært at undgå at et offer vold, for en hvilken som helst svensker i denne aldergruppe.

For 72 pct. af mændene er gerningsmanden ukendt, mens for 39 pct. af kvinderne er gerningsmanden en nær relativ.

80.000 svenskere har været udsat for røveri, det i alderen 16-79 år, hvor BRÅ skønner ud fra undersøgelsen, at der så har været cirka 111.000 personrøverier i 2011.

Det er ikke den globale opvarmning, som svenskerne har mest grund til at bekymre sig omkring.

Med et ord: Forfærdeligt.

Et retssystem i voldsmænds favør

Som det står i overskriften, sådan synes jeg faktisk, det er. Og kommentarerne til en artikel i BT. i forbindelse med overfaldet af en student på Nørreport Station viser, at jeg ikke er alene med dette synspunkt. Her et udpluk fra kommentarerne til artiklen:

En ven og jeg blev sparket ned og blev sparket på liggende,
af en bil fuld af voldspsykopater med anden etnisk baggrund.
Vi genkendte et par af dem forbryderalbummet, da de selvfølgelig havde gjort der masser af gange før. vi måtte ikke se deres navne da de var beskyttet af en eller anden misforstået lov, og sikkert også af frygt for repressalier.
Vi blev bedt om at vidne mod dem i retten.
Her fik jeg et chok retsbetjenten råber vidner op med fuldt navn, så psykopaterne plus en stor mængde venner fik vores fulde navn og sikkert også billed da flere af dem sad med telefoner.
Så jeg vidner IKKE igen af frygt for repressalier.
Og da jeg er sikker på at man skal en tur i retten hvis man blander sig, så gør jeg det ikke!

Man burde jo med det samme stoppe volden som man er vidne til MEN!, hvad opnår man?
1. De slår stadig på offeret.
2. Man får selv en gang bank, eller det der er værere.
3. Hvis du blander dig fysisk, er der stor sansynlighed for at man bliver retsforfulgt for vold/erstastatning osv.
4. 2 timer efter volsmændene er anholdt, bliver de løsladt og griner lidt af det danske retssystem, desværre.
Så jeg ville nok vende ryggen til, og acceptere samfundets tilstand

Jeg kender selv en kammerat der hjalp en pige der var ved at blive voldtaget. Han brækkede næsen på voldtægtsmanden, som meldte ham for vold efterfølgende. det fik større konsekvenser i retten for min kammerat. Absurd? grotesk? jeg synes bare det er latterligt.

Jeg ville sgu ikke gribe ind...
Og hvis jeg endelig gjorde så ville jeg smadre mindst en af dem og selv få en dom for det...Hvad skulle man gøre.. Gå hen og sige stop??? Man må jo ikke bruge nogen midler som virker anyway... Gider sgu ikke gå hen og blande mig, hvis jeg alligevel kun må gøre det med ord eller lave store armbevægelser...

Jeg kender en som greb ind under et røveri mod en ældre dame, min ven var ude at lufte hund, da han opdage overfaldet, perker drengen løb fra stedet, men vin ven spændte ben for ham så han faldt og slog sig, det havde nær kostet min ven en tur i spjældet, men dommeren nøjedes med en bøde på 5.000 kr. fordi sådan en perkerunge anmeldte min ven for vold.
Perkerungen gik naturloig helt fri.
Derfor griber man ikke ind i noget som helst, her i dette bundrådne retssamfund.

Har grebet ind fysiskt flere gange i løbet af årene.
Men er ikke længere sikker på at det er klogt at gøre.
Tingene har taget en drejning i retning af at "Systemet" tager mere hensyn til forbryderne - end til ofrene.

Jeg kender en som greb ind i et overfald. Han fik 1 måneds fængsel. Politiet opfattede det som 2 grupper der var lige gode om det.

 78 procent påstår i en afstemning på BT, at de vil gribe ind i tilfælde med overfald. Det er utroligt, for enhver, der har vidnet sådanne situationer ved, at mindst 90 % ikke gør det.

Jeg vil heller ikke gøre mere, end at ringe til politiet. Men selv at ringe til politiet er jo en joke, som en af kommentarerne bemærker, voldsmændenes identitet er beskyttet, mens vidnernes ikke er det. Straffen er typisk lav for forbryderen, hvis de overhovedet bliver fanget.

Jeg er vel, hvis man skal kalde en spade for en spade, en egoist og gider ikke løbe unødvendige risici, uanset hvor meget min samvittighed stritter imod, men hvis retsystemet gav mig lov til at anvende den reelt nødvendige magt og vidne anonymt, så ville jeg i de fleste tilfælde gribe ind, selv om der er risiko for, at jeg selv ender på skadestuen eller endda værre.

Men som tingede er nu må folk sejle i egen sø, hvis de ikke kan forsvare sig selv, hvis de ikke kan finde ud af ændre nogle grundlæggende betingelser via stemmeboksen, så er det synd, og ja det er virkeligt sørgeligt, men hvorfor skal folk risikere at blive dømt selv for vold, vidne med risiko for hærværk mod deres ejendom og trusler mod deres børn, risikere at selv blive sparket til en grøntsag, mens de ligger ned, hvis de blander sig?

Som en skriver, så må man acceptere samfundets tilstand.

Rivers of blood - coming to a location near you

Hvad har historien om Breivik og Mohamed Merah tilfælles? De har en del tilfælles, og her tænker jeg ikke så meget på fænomenet den ensomme ulv, der afskyr demokratiet og tager våbnene i egen hånd.


Nej det, jeg tænker på, er det omkringliggende samfund, det moderne magelige og fredelige samfund, der ikke er gearet til at tage sig af sådanne ekstreme tilfælde.


Jeg tænker på det norske politi, der var alt for langsomme til at reagere og agere. Jeg tænker på de politibetjente, der stod og beordrede privatpersoner ved Utøya til at ikke sejle igen og igen over at hente sårede og truede børn. For sagen er, at privatpersoner tøvede ikke med at sejle over til Utøya. De gjorde det igen og igen, mens det ellers bevæbnede norske politi ventede på deres specialstyrker. Og da de norske specialstyrker ankom virkede deres båd ikke, og man brugte omkring en halv time på dette fremfor at prompte tage derover i andre både, der allerede sejlede og havde sejlet frem og tilbage.


Nu har vi en sag i Toulouse. Det burde have været klart, at man stod over for en massemorder allerede ved det andet mord på de tre soldater. Man vidste det var samme våben, at det var samme gerningsmand, allerede da.


Alligevel venter man med at reagere for alvor til han skyder fire personer ned på en skole, her i blandt en pige på 8 år, som han ubehageligt kynisk løb op og holdt fast i håret, så han kunne skyde hende direkte i hovedet og sikre hendes død.


Først herefter sætter man alle kræfter ind på opklare sagen, og finder via et spor, der stammer fra det helt første mord på en enkelt soldat, nemlig en ip-adresse brugt til at kontakte soldaten og aftale tid til et møde - det dødelige møde - i forbindelse med, at soldaten ville sælge en motorcykel.


Det spor kunne man have fundet langt tidligere, spørgsmålet er, om man faktisk havde det? Eller om der virkelig skal en kæmpeindsats for at finde så simple spor?


Jeg stiller det her spørgsmål, fordi Breivik og Merah-typerne kommer ikke til at blive færre i fremtiden. Tværtimod, en dag om ikke så længe vil de være en del af organisationer, hvor der er flere af deres slags. Flere hadere af demokrati og elskere af våbenmagt. Flere for hvem massemord er et middel til at nå et mål.


Det virker ikke som om, at politiet er i stand til at håndtere dette i det små - sammen med bandekriminalitet, pøbeloptøjer, gaderøverier og anden anarki på overdrive. Hvorfor det er næsten dømt til at fortsætte i en lang større skala med langt flere aktører.

Muslimer er langt mere kriminelle end andre - tallene på bordet

Danmarks Statistik laver hvert år en ufuldstændig rapport om "Indvandrere i Danmark", hvor kriminalitetsindekset for indvandrere i forhold til danskere og snittet åbenbares.

Senest så det således ud:

Som i kan se, så har de fleste af de store muslimske indvandringslande et indeks på over 200, undtaget Iran og Afghanistan (Bosnien udelades som ufuldstændigt muslimsk land) Danskerne har et indeks på 93.

Men indekset tæller alle forbrydelser - også færdselsforseelser, og fortæller dermed ikke noget om, hvordan det ser ud, når vi kommer til de forbrydelser, der er virkelig grove og relativt mangfoldige, nemlig voldforbrydelser, voldtægt, røveri.

Derfor er det nødvendigt at undersøge sagen selv, og det kan heldigvis godt lade sig gøre, da Danmarks Statistik i perioden 2000-2010 (minus årene 2001 og 2003) har ført statistik over dømte og deres landemæssige ophav.

Denne statistik hedder STRAFNA1 og tæller personer dømt for en forbrydelse.

Her kan man finde ud af for eksempel, hvor mange libanesere, der modtog en dom for vold, røveri, trusler og alt andet mellem himmel og jord, og hvor mange, der i alt modtog domme for dit eller dat.

Tager man og undersøger de grove forbrydelser - her i dette tilfælde vold, voldtægt og røveri - og indvandrere og efterkommere fra de store muslimske landes andel af de dømte for ovennævnte forbrydelser, så er overrepræsentationen typisk mere end 3 gange.

Faktisk, hvis man skal dømme ud fra de som fanges og dømmes, så udgør indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, Marokko, Somalia, Afghanistan, Irak, Libanon og Pakistan 20,8 procent af alle voldtægtsforbrydere i Danmark, 11,4 procent af alle voldsforbrydere, 22,7 procent af alle røvere.

Men da de også truer mere og alvorligere end gennemsnittet, kan andelen reelt være højere, for det er ikke sikkert, at modet til at anmelde dem er lige stort, som i andre tilfælde.

Det skal siges at i 2000, hvor denne statistik startede, der udgjorde ovennævnte landegrupper kun 2,8 procent af den mandlige befolkning mellem 15-50 år. 

Ifølge seneste opgørelse (oktober 2011) er andelen vokset til 4,3 procent. Så som et groft snit har de udgjort omkring 3,5 procent af den mandlige befolkning i alderen 15-50 år siden 2000.

Det vil sige af overrepræsentationen ved røverier og voldtægter er på 6-7 gange gennemsnittet for alle mænd og for vold på 3 gange normalen for alle mænd.

Nu er der stor forskel også på ovennævnte lande. Afghanere har det laveste kriminalitetsindeks af de syv landegrupper og Libaneserne det højeste fulgt af somalierne.

Indvandrere og efterkommere fra disse to lande er også de dømte i 7,3 procent af alle voldtægtsdommene i periode 2000-2010 (minus 2001 og 2003 som statistikken ikke dækker).

De er de dømte i 3,9 procent af alle voldsdomme og som prikken over i'et i 9,2 procent af alle domme for røverier.

Deres andel af 15-50 årige mænd?

I år 2000 var den 0,70 procent og i oktober 2011 på 0,92 procent. Altså som groft snit på 0,81 procent.

Altså 9 gange overrepræsenteret i kategorien voldtægt. 5 gange i kategorien vold og 11 gange, når det kommer til røverier.

Man skal vælge ens indvandrere med omhu.

Pladderhumanisterne skal tage med i betragtningen, at deres synspunkt ikke er offerneutrale.

For ovennævnte syv landegrupper består per oktober 2011 af 56790 mænd i aldersgruppen  15-50 år.

De syv landegrupper har leveret 123 personer dømt for voldtægt i perioden. 7456 personer dømt for vold, mange af dem sikkert samme person dømt endnu en gang. Og 1422 personer dømt for røveri.

Det er ikke til at sige, hvor mange ofre der er bag disse tal for dømte. Flere personer kan sagtens dømmes for vold mod den samme person, omvendt bliver kun en tredjedel af al vold anmeldt, og ikke al den anmeldte vold bliver opklaret eller ender med en dom (trusler spiller ofte en rolle her). 

Skyggetallene for voldtægt er endnu højere, og sjældent fører en anmeldt voldtægt til dom. Gaderøverier bliver ikke altid anmeldt - vist nok endda sjældnere, end de bliver anmeldt (Det tyder undersøgelser i Sverige på). Butiksrøverier bliver stort set altid anmeldt og har ofte flere forbrydere og ofre per tilfælde, men de bliver ikke altid opklaret.

Men vi taler helt sikkert ofre i titusindvis, når vi tager i betragtning, at ovennævnte landegrupper har været i landet siden 80'erne og halvfemserne. 

Det bliver værre i fremtiden, for som i kan se er antallet af mænd fra de syv muslimske lande vokset fra 2,8 procent til 4,3 procent på kun 11 år.

Libaneserne er omfattet af en særlig konvention, så vi ikke kan smide dem ud, og folketinget har lige vist, at det ikke vil nægte kriminelle dansk statsborgerskab, uanset hvor grove og mangfoldige deres forbrydelser er. Man har gjort nogle enkelte undtagelser (Fis Fis), hvor man så til gengæld ikke i den praktiske verden kan smide dem ud.

Libaneserne var 5300 mænd i alderen 15-50 år tilbage i 2000, og de er nu oppe på 7630 mænd i samme alder per oktober 2011.

De er dømt - målt på persondomme - for vold i alt 1507 gange i perioden. Det betyder langt fra, at over 20 procent af dem er dømt for vold, primært på grund af gengangere, der får lov til at udvikle sig til massevoldsmænd. I Danmark får man virkelig lov til at slå på tæven mange gange - 16 gange til eksempel - og skal gøre noget livstruende, før hammeren falder.

Der er helt sikkert en vægtig del af denne gruppe, der skaber ofre på samlebånd, men vi kan ikke smide dem ud, for deres rettigheder tæller mere end deres mange ofre, tidligere og kommende.

Vi sætter en enkelt forbryder over vedkommendes mange ofre - for cirka 50 procent af dømte voldsmænd bliver dømt for vold igen - hvor af mange, der udsættes for grove overfald og røverier, får ødelagt deres liv.

Mange af de andre landegrupper har vi svært ved at smide ud, det er vel nærmest kun tyrkere, som vi relativt smidigt kan smide ud?

Når man snakker menneskerettigheder i dette land, er det ikke ofrene for kriminalitet, som man taler om. Det er blot en nøgtern konstatering, og jeg kan personligt ikke tage selektive humanister alvorligt - slet ikke, når de ikke så meget som har et barn i børnefonden, eller personligt yder afsavn, praktiserer hvad de prædiker, bor i en ghetto, eller sender deres børn i en skole med etnisk kolorit.

Skulle nogen undre, hvad personer fra de syv lande har stået bag med hensyn til den groveste forbrydelse af alle, nemlig manddrab?

Svaret er 15 procent af alle manddrabsdomme. Tallet trækkes dog op af den sag, hvor man kollektivt dømte ni pakistanere for manddrab i forbindelse med æresdrabet på Ghazela Khan.

45 manddrabsdomme i alt i perioden.

Danskere er til sammenligning tildelt 219 domme for manddrab i perioden.

79 mord i perioden er begået af indvandrere og efterkommere.

Groft sagt er 27 procent af alle mordere importeret og 2010 satte klokkeklar rekord med 57 domme for mord.

Det samme er 33 procent af alle voldtægtsmænd, for det er indvandrer/efterkommer andelen totalt.

20 procent af alle voldsmænd.

35 procent af alle røvere.

Det konsekvensløse samfund

Man skal ikke undre sig over, at volden blandt unge er flerdoblet, når konsekvenserne er få:

Selv om regeringen endnu ikke har vedtaget at sætte den kriminelle lavalder op til 15 år, så slipper en 14-årig kriminel allerede for straf. 

Vi taler om en stigning på flere hundrede procent.

Konsekvenserne i er i mange tilfælde fraværende. Jeg mindes en flok unge på 10-12 år, der havde stået bag tital af gaderøverier og fortsat blev kørt hjem i forældrene.

Når de er under den kriminelle lavalder, er det nemlig op til kommunen at finde på sociale sanktioner. Det betyder, at i nogle kommuner bliver børnene fjernet hjemmefra - i andre tilfælde sker der ikke en skid. Tænk hvis det gjaldt alle aldersgrupper.

En ny stemme får mæle i diskursen om vold

En ny undersøgelse viser, at vi undtaget mord har mere grov kriminalitet end USA og det skyldes ikke cykeltyverier:

Både indenfor vold, røveri og seksuelle overgreb afslører undersøgelsen en større andel af ofre blandt den danske befolkning end i USA.

Vold er et kæmpeproblem for vores samfund, vold, røverier, voldtægter ødelægger tusind liv hvert år, fordi alle der bliver overfaldet brutalt og uden grund lider psykisk skade, uanset om de ikke kommer noget til fysisk. Jo mere uforståelig, vilkårlig og brutal, volden er, jo mere der ikke kan findes andre forklaringer, end bare ren og skær ondskab, jo mere ondt gør den, uanset om de fysiske skader er midlertidige eller små. Se et tv-indslag her, med grafisk billeder og udtalelser fra en ekspert, der mener, at volden er blevet grovere.

Alligevel straffes det, som i den nylige "topmodel-sag" over dobbelt så hårdt at snyde skat, som det straffes at ødelægge en anden mands liv ved at hoppe på hans hoved og gøre ham hjerneskadet, eller smadre kæben på en person med flere slag til hovedet med en ratlås. (side 6)

Eller serie-voldsmænd får så lang snor, at de kan nå at ødelægge livet for 10-20 personer, før de ender med at slå en helt eller halvt ihjel.

Fordi selv om loven siger, at straffen skærpes ved gentagelser, så er det ikke specielt meget tilfældet.

Der er dog stor forskel på strafudmålingen i voldssager, man kan slippe med under et år, eller få flere år for at forårsage en permanent hjerneskade, for næsten identiske forbrydelser. Sker der "kun" alvorlige psykiske skader, så er det ikke noget, der straffes hårdt for.

Men det forfriskende at slippe for at høre på Flemming Balvig og hans evige remse om, "at volden ikke stiger, det er anmeldelserne," i ovenstående artikel.

Artiklen (Linket allerøverst) har dog fundet Eva Smith frem, som er aldeles uforstående over for undersøgelsen resultat, men forsøger samme bortforklaring:

På den anden side synes der også at være en tilbøjelighed til, at man opfatter bagateller som et slagsmål i en skolegård som kriminalitet," siger Det kriminalpræventive Råds formand Eva Smith.

Men for en gangs skyld får BalvigBandens påstande ikke lov til at stå uimodsagt. B.T har sørme hentet en person, der kan se sagen fra den anden side (selv om han er Borgmester i Randers fra S):

At Danmark er en rød plet på det kriminelle landkort kommer også bag på formanden for Landsforeningen Hjælp Voldsofre.
"Det er mange flere ofre, end jeg havde regnet med, men groft sagt er det fordi, vi har alt for meget kriminalitet i Danmark, og det er en skrøne, at man i USA er værre end os," siger landsformand Henning Jensen Nyhuus.(...)

"Det er meget overraskende med så mange danske overgreb, men jeg tror bestemt ikke, det skyldes, at danske kvinder er mere nærtagende end de amerikanske," siger landsformand Henning Jensen Nyhuus. (...)

"Det er så typisk, at når anmeldelserne stiger, så siger man, at det er fordi flere går til politiet end tidligere. I stedet for at gøre noget ved problemerne forsøger man at forklare dem."

  Han er dog sluppet igennem filtret før, primært gennem Berlingske Medier.

Men det er ikke hverdagskost og diskursen styres fortsat af Lex Balvig, selv om problemet er meget alvorligt og rammer tusindvis af mennesker hvert år.

Og voldens stigning i faktiske anmeldelser (klik for forstørrelse):

Kemalismen på vej mod graven

Jeg har længe haft den fornemmelse, at Kemalismen snart er et overstået kapitel i Tyrkiet.

Den islamistiske regering æder elefanten i små bidder af gangen, for at parafrasere Anders Foghs tale om velfærdsstaten.

Det samme kommer til at ske i mellemøsten, hvor vi gerne vil bilde os ind, at demokratiet er på vej.

Opstår der et demokrati, er det et skrøbeligt skindemokrati, som islamismen stille æder op.

En gang ville vi betragte Islam som en hjælpeløs størrelse, de arabiske lande som en stakkels og uhjælpelig verden.

Her underkender vi Islam. Aldrig har der eksisteret nogen stærkere ideologi af den totalitære slags. Den har overlevet 1400 år, og modsat kemalismen vil den ikke gå i graven stille og roligt, stykke for stykke. Den er stærkere, end vi tror, og stærkere end noget vi siger, er, og mener her i vesten. Den er stærkere end demokratiet.

Inspireret af denne artikel om hvordan mord på tyrkiske kvinder er steget 1400 pct. på bare ni år.

Some 66 women were murdered in Turkey in 2002, but the numbers have been steadily increasing since then, Justice Minister Sadullah Ergin said in response to a parliamentary question from Peace and Democracy Party, or BDP, Van Deputy Fatma Kurtalan.

Eighty-three women were murdered in 2003, 164 in 2004, 317 in 2005, 663 in 2006, 1,011 in 2007, 806 in 2008 and 953 during the first seven months of 2009, the last date for which data was available, according to Ergin.

Erdogan overtog magten i 2003, siden er landet blevet islamiseret i små bidder af gangen.

Artiklen oplyser, at over 40 pct. af de tyrkiske kvinder er udsat for fysisk vold og seksuelt misbrug.

Selv hos de bedrestillede kvinder er tallet næsten 30 pct.!

41.9 percent of Turkish women are subjected to physical and sexual violence. Women at a “low-income level” are assaulted at a rate of 49.9 percent, while the number for higher-income women is still high, at 28.7 percent.

Lars Hedegaard var så fræk at udtale sig om noget, der ikke er undersøgt i Danmark, og står det til den politiske korrekthed og kulturrelativismen, så bliver det heller aldrig undersøgt.

Og så forventer de, at man skal have dårlig smag i munden over at være efter Islam. Det er dem, der skal have dårlig smag i munden.

Mellemøstens folk bliver aldrig frie, før de kaster Islams lænker af sig.

Det er kun muslimerne selv, der kan kaste de lænker bort med tankens kraft.

Luk nu både øjnene og ørerne Balvig

Det er ikke alle, der giver Flemming Balvig ret i, at volden er både mindre og hans gamle yndlings skadestueundersøgelse, den med blandt andet konklusionen, at volden ikke er blevet grovere, får også et skud for boven.

Lidt medhold får han dog, da man ikke i dette indslag mener, at det hjælper at sende voldsmænd i fængsel.

I USA har længere straffe dog stadigvæk fået volden til at falde kraftigt.

Et interview med en voldstosse og en beretning fra Bispebjerg Skadestue med grafisk ubehagelige billeder af ofrene her:



Hvad er der gået galt fortaber sig i mørket.

Vold skal tæmmes med magt

En interessant debat på Uriasposten:

Og dér kommer forholdet til den civile borger der udøver nødværge ved at blande sig. Denne borger er jo med det samme på kant med de normer der eksisterer i.f.t. kriminalitet, og han er med det samme en del af en straffesag, i bedste fald som vidne og i værste fald selv som tiltalt, hvor hans skyld i.h.t. gerningen (fysisk indgriben) allerede er bevist i.f.m. den primære straffesag OG hvor hans uskyld ikke er en formodning men en sag hvor HAN skal bevise at hans ageren udi nødværgen var proportionel og nødvendig. En meget sværere situation end gerningsmanden i den primære sag, som jo uskyldig ved der er en “rimelig tvivl” om hans skyld...

Mig bekendt nægter straffeprocessuelle eksperter hidtil at anerkende, at man som tiltalt i en sag om anvendelse af vold som nødret reelt er under omvendt bevisbyrde, da selv gerningsindholdet – altså den konkrete magtanvendelse med skub, greb, slag og andet – jo er materiale, som er bevidst enten via egen vidneforklaring eller dokumentation i primær-sagen. Man skal herefter selv påvise, at eens adfærd for hver enkelt skub, greb, slag var nødvendigt og proportionelt i.f.t. at standse forbrydelsen.

Der kører mig bekendt ingen debat på området om, hvorvidt det skal være anklagemyndigheden der skal bevise at volden IKKE var proportionel, nødvendig m.v.

Kommentarer af KBH

Jeg kan kun opfordre politikerne til at ændre på dette. I flere stater i USA placeres skylden og konsekvenserne altid juridisk hos angriberen. Man kunne ikke drømme om at placere noget ansvar andre steder. Vi bør have noget lignende her.

Kommentar af Sigwar

Et konkret eksempel:

På hovedbanegården kom der 4-5 larmende elementer ind i det næsten tomme tog, de begyndte at ødelægge og udøve hærværk, til sidst begyndte de at genere en ung pige, og det endte med at de prøvede at flå tøjet af hende, der greb vi ind og kom i klammeri med de pågældende bøller.

Det endte med, at min ven fik banket den ene voldsmands hoved ind igennem en af de tykke ruder, som er mellem gang og kupe, og en anden fik en brækket næse.

Nu kommer det paradoksale, min ven kom i fængsel i 4 måneder, og jeg fik en dom og samfundstjeneste i 60 timer.

Personligt ville jeg sagtens kunne pacificere selv en pæn flok rødder, men bestemt ikke på nogen såkaldt proportional måde. Den ville jeg ikke overleve længe nok til at udføre til punkt og prikke, når det beskidte dusin er ude og sætte fut i fejemøget på deres måde.
Men ville jeg gøre det? Nej - ærligt talt ikke, folk må sejle i deres egen sø , medmindre jeg vurderer, at en persons liv er i direkte fare.

Årsagen skal findes i det ovenstående, jeg kan fremvise en ren straffeattest og har ikke deltaget i slåskampe for alvor siden min skolegang.

Kort sagt gider jeg ikke kæmpe andres kamp, når andre ikke selv vil kæmpe den.

Det tæller ikke en meter, at jeg aldrig har overfaldet nogen som helst. Når en af de her fyre, der samler voldsdomme på samlebånd går løs og endnu en gang får følelsen af, at han kan gøre, som det passer ham, så skal man i princippet lade ham gøre det, for fyren skal jo stoppes og stoppet bliver han af vold og magt - ikke en løftet pegefinger.
Det er utopisk, at man ikke skulle stoppe en sådan fyr uden at slå ham halvt fordærvet. Medmindre man da er håndværker og vant til at kunne holde med fast greb i lang tid af gangen, altså både stor gribestyrke og udholdenhed.

Her må jeg lufte min gamle traver igen. Offeret og hjælperen har langt færre rettigheder, end forbryderen.
Offeret kan gøre som han vil og stikke af, uden at nogen må gøre det der skal til, for at han ingen vegne løber, eller standser sin aktivitet.

Her tæller det ikke en meter, om man er pletfri på straffekontoen, eller har over ti voldsdomme, lovens blinde øje er virkelig blindt.

Hvis det her skal ændres, skal straffokusset være på den oprindelige aggressor og folk skal have friere hænder til at pacificere stodderen, der skal naturligvis stadig være vidner, og man skal ikke hoppe på hovedet, når forbryderen ligger ned. Og ikke nok med det. Det skal være slut med billige straffe for gentagne tilfælde af vold.

Begår du vold igen og igen, er du ikke uheldig, du er sygeligt voldelig.

Straffen skal stige med gentagelser, femte voldsdom, femdobbelte straf.

Begår du vold, der kan true livet, for eksempel sparker på personer, der ligger ned og lignende, vold med slagvåben. Så skal det være ligegyldigt om personen faktisk dør - straffen skal automatisk være hård og to tilfælde af den slags skal give fængsel på ubestemt tid.

Hvor drakonisk det end lyder, så kræver det noget i den stil for at reducere volden. På nuværende tidspunkt, lader vi kun Tordenskjolds voldelige soldater ødelægge livet for offer efter offer.

Og loven er ikke på ofrenes side, pigen i toget skulle ifølge loven selvfølgelig bare have revet tøjet af sig, og hvad der nu måtte ske, hvis vi skal følge loven. For det giver sig selv, at de personer ikke stopper uden brug af magt og vold. De havde sikkert også sluppet af sted med det, uden at blive fanget, hvis de ikke direkte havde voldtaget og lemlæstet hende, som om sådan et angreb er en mild forbrydelse? For så havde politiet næppe prioriteret sagen så højt.

Lever den kvinde og de mænd som greb ind i et retssamfund?

Nej, ikke hvis du spørger mig, her har forbryderne initiativretten og kan blive ofre, hvis nogle vil standse dem i tide.

Det skal, der ændres på.

Manglende frontallap-sjov

Dette er en video, og staged. Dog skal der ikke være tvivl om, at der er nogle og en del, der nyder denne form for sjov:

Hvad koster indvandringen ?

Det er ikke muligt at sætte et beløb på indvandringen, der er skåret i granit.

Men det er muligt at lave et anslag på omkostningerne, som vi eventuelt havde været foruden, hvis vi ikke havde haft en indvandring, i den grad vi har.

For at nå til et sådan estimat, er man nødt til at tænke lidt bredere end indvandreres modtagelse af sociale ydelser modregnet deres skattebetalinger.

For spørgsmålet er om, der var blevet sendt så mange ud på et sidespor i samfundet i form af arbejdsløshed, efterløn, førtidspension osv., hvis ikke der havde været en indvandring?

Det mener jeg ikke ville være tilfældet.

Dertil skal i mine øjne lægges omkostninger til kriminalforsorg og en pæn portion af de stigende sundhedsudgifter. Hermed mener jeg ikke blot flere personer, som skal behandles. Jeg mener også at passiveringen af flere mennesker, uden arbejde og uden ordentlig indkomst, for at slet ikke at sige den øgede kontrol og skubben folk rundt i systemet, effektiviseringer osv. i kampen mod stigende offentlige budgetter har givet et dårligere psykisk klima, der ender med yderligere omkostninger, både økonomisk og psykisk.
Der er startet en masse uheldige cirkler og negative spiraler, der i mine øjne ikke var sket eller havde været i langt mindre omfang uden den store indvandring, vi har haft.

Vi har permanent siden firserne haft omkring 800.000 og 900.000 uden for arbejdsmarkedet i den arbejdsdygtige alder. Der er og har været et begrænset antal pladser på arbejdsmarkedet, så dem der ikke er plads til, skal kort og godt placeres på efterløn, førtidspension, arbejdsløshedsunderstøttelse, bistand osv. Og var næppe blevet det, hvis der havde været plads til dem på arbejdsmarkedet.

Så det første der skal kigges på er hvor mange indvandrere, der er kommet ind siden firserne, og hvad det koster at forsørge personer på disse offentlige overførselsindkomster.

I 1983, hvor liberaliseringen af indvandrer- flygtningeloven fandt sted, så der både blev åbnet for familiesammenførelser i bred forstand og de-facto flygtninge, der var der omkring 130.000 indvandrere i Danmark. Dem regner jeg ikke med, da det var andre tider og under helt andre forudsætninger, med reel mangel på arbejdskraft.

Folketallet dengang i 1983 var 5.116.464 mio. mennesker i Danmark og er siden vokset til 5.534.738 mio. mennesker. Det vil sige rundt regnet 420.000 mennesker er kommet til via indvandring, da vi ikke selv har født nok børn til at opretholde vores antal siden dengang - tvært i mod - er det mindst 420.000 som er tilføjet via indvandrere og deres fødsler.

Nu forsimpler jeg det, for nogle af dem er børn i dag og ikke på offentlige overførselsindkomster. Men børn koster også det offentlige mange penge og uanset hvad, skal de ud på arbejdsmarkedet og mange af de her børn fylder i øvrigt meget inde for ungdomsforsorgen, og på de sociale poster.

Så jeg regner her rundt med, at disse personer betyder ekstra 420.000 på overførselsindkomst. Altså cirka halvdelen af de mellem 800.000 og 900.000 mennesker, der er placeret uden for arbejdsmarkedet og jeg vil endda hævde, at dette tal ikke er nok, fordi det øgede antal mennesker har betydet har betydet flere offentlige ansatte og flere ansatte i butikker osv. En naturlig konsekvens af at flere mennesker skal serviceres, men det for penge, der påhviler det offentlige! Altså de penge der bruges i butikken, der har brug for flere medarbejdere som følge af flere, stammer i højere grad fra overførselsindkomster og pensioner, end tidligere og det ville være tilfældet foruden indvandringen.

Men jeg holder det blot ved de 420.000 og det er rigeligt med udgifter i sig selv.

		Antal personer med indkomsttypen	Indkomstbeløb (1.000 kr.)
2007	Arbejdsløse	58277	11219821
	Førtidspensionister	229300	43347659
	Efterlønsmodtagere	137774	26042129
	Kontanthjælpsmodtagere	87875	13886050
		513226	94495659

Ovenstående er i øvrigt lettere forældede tal fra 2007. I dag er der angiveligt flere mennesker og på højere satser. De omfatter omkostningerne i form af indtægt fra overførselsindkomster i 2007, til 513.226 personer. Hvis vi tager 80 pct. af det beløb, som nogenlunde svarer til 420.000 personer. Så ender vi på cirka 75 mia, kr. om året.

Beløbet er højere i dag af ovennævnte årsager og sammen med de resulterende ekstra offentlige og andre arbejdspladser, der alligevel hviler på det offentlige budget er beløbet noget højere. Derfor har jeg ingen problemer med at opjustere beløbet til 80 mia. kr., hvilket angiveligt stadig er konservativt.

Så tager vi udgifter til retsvæsen, sundhedsvæsen og øvrige sociale ydelser. Her er der meget at diskutere, og det bliver meget svært at sætte præcise beløb på.

Men her er et bud, der lyder på 8 pct. af følgende udgifter, svarende nogenlunde til de 420.000 personer procentandel af befolkningen:

Klassifikation af offentlige udgifter, funktionel fordeling efter
funktion og tid
	1983	2008
3. Offentlig orden og sikkerhed	6050	18066
7. Sundhedsvæsen	41139	133096
10.3 Familie og børn	..	87912
10.6 Sociale ydelser i.a.n.	..	19227
10.7 Social beskyttelse mv.	..	9805
		268106	21448,48

Altså rundt regnet 21,5 mia. kr.

Her mangler flere poster, angiveligt poster inden for ungdomsforsorgen, hvor visse indvandrergrupper tæller tungt og Børn og Unge budgetter i kommunerne betaler også en del af problemerne, det er grundlæggende svært at spore alle de penge som bruges.

Omvendt er aldersfordelingen anderledes blandt indvandrere, så andelen af sundhedsudgifterne kan diskuteres, omend det hører med, at selv om de ikke har så høj en gennemsnitsalder, så lider de i større omfang af en lang række lidelser, end den gennemsnitlige dansker gør.
Modsat igen er 8 pct. af udgifterne til retsvæsen klart for lidt, da de fylder tungt i den afdeling.
Der mangler også poster som folkeskole, specielle pædagogiske indsatser, boligstøtte, osv.

Et bud på omkring 100 mia. kr. årligt for indvandringen er altså angiveligt under de reelle omkostninger.

Nu er der positive synergier i form af småbutikker og pizzeriaer, som ellers ikke var oprettet. Uddannet arbejdskraft vi ellers havde manglet.
Omvendt er indvandringen og dermed langt flere mennesker er stor del af forklaringen på manglen på uddannet arbejdskraft såsom sygeplejersker og læger, og lærere, såvel som behovet for flere ansatte i det offentlige generelt.
Ligeledes er der negative synergier. Hvordan har den form for kriminalitet, der fulgte med indvandringen og påvirket de lokale brådne kar her og resulteret i mere brutal vold og grovere kriminalitet?
Hvordan har det påvirket graden af offentlige ansatte, der bliver syge og dårlige, efter overfald og trusler. Hvordan har de offentlige besparelser og kontrol, der skal til for finansiere indvandringen - en med økonomiske briller betragtet ekstra og overflødig udgift - påvirket samfundet og dets mennesker og bidraget til, at de bliver syge og deprimerede?

Så er der negative synergier i folkeskolen, som smitter af gennem hele undervisningssystemet, da unge ikke bliver klædt godt nok på til universitetet. Den negative synergi er både i form af truende og respektløse børn og i form af at ikke-vestlige indvandrere, der stadig for 50 pct. vedkommende forlader skolen som funktionelle analfabeter, i et vist omfang må have indvirkning på niveauet og effektiviteten af undervisningen.

Mit bud er, at 100 mia. årligt har langt, langt større sandsynlighed for at være for sat for lavt, fremfor for højt.

De samlede offentlige udgifter lyder på 1012 mia. kr. i 2010.

Mod 316 mia. kr. i 1983.

Inflationen har betydet lidt over en fordobling af forbrugerpriserne siden 1983. Ikke sådan at forstå, at næsten 400 mia. kr. ekstra offentligt forbrug, efter inflation, skal tolkes som en pris for indvandringen. De skal også tolkes som offentlig overforbrug og manglende evne til at skabe et konkurrencedygtigt erhvervsliv, der kunne opsluge nogle af de "overflødige" op til 900.000 i den arbejdsdygtige alder.

Relaterede poster:

Udviklingen i det private erhvervsliv (opsummering: fald i stillinger, hvor de giver flest indtægter og færrest udgifter til staten)

Trusler og volds indtog i det offentlige.

Det ender ikke her, med indvandringen følger en masse børnefødsler, hvor det desværre, er de mindst integrerede og mest problematiske, der føder enormt mange børn og er mest kriminelle.

Om de mest kriminelle indvandrergrupper, somaliere og libanesere, der også er blandt dem som føder et højt antal børn og vil vokse eksplosivt, og deres påvirkning af kriminaliteten i Århus og Odense.

Beretning fra forgården til et kommende helvede

Oversat her på Snaphanen, handler om Bruxelles, som næppe holder op med at drømme om et stor-europa med "frihandel" og fri menneskebevægelse tværs over middelhavet.

Det kræver for mange af virkelighedens slag, at slå hul på idealisternes bobleverden. Jeg ved det som en gammel idealist, der holdt fast i årevis indtil den sidste illusion slap væk.

Markant færre årsager til røverier

Berlingeren konstaterer i dag på den ryddede forside, at der er markant flere røverier i København:

Antallet af røverier i hovedstadsområdet er eksploderet. På bare to år er der anmeldt 50 pct. flere røverier. Det viser nye tal over anmeldte røverier fra 2007 til 2009, som politikredsene i København, i Nordsjælland og på Vestegnen har lavet for Berlingske Tidende.

Dertil har politiet nogle spændende forklaringer, som helt undgår hovedforklaringen:

»Vi ser en klar tendens til, at der kommer flere professionelle forbrydere fra udlandet. De ved, at vi har et rigt samfund, og kommer herop for at stjæle,« siger politiinspektør for efterforskningsenheden ved Københavns Vestegns Politi.

Lidt af omveje får vi dog en lille antydning:

De tager typisk kontanter, mobiltelefoner, punge og tasker, altså ikke noget, der giver nogen særlig berigelse. Derfor mener mange kriminologer også, at gaderøverierne handler om at vise mandighed og magt.

Hmmmm, hvem har et stort behov i den retning?

Politiske hooligans demo mod politiske hooligans

Og de opførte sig som hooligans, det var blot ikke andre hooligans, de angreb.

Det var Kim Møller.

Lad os nu se medierne skrive sørgetaler og "hvad er det ikke kommet til" historier, om den forfærdelige politiske vold, som da White Pride angreb en fra enhedslisten i Århus.

Eller skal vi have den sædvanlige, nogle dyr er mere lige end andre?

Venstreektremisme, med Gulag, Pol Pot, kulturrevolution, Nord Koreas koncentrationslejre, udrensninger af "socialismens fjender" og de over 100 millioner døde, kræver stadig godhedens adelsmærke og modtager det.

Næppe bliver alle dyr lige.

Jeg synes det er fuldt fair, at man demonstrerer mod White Pride. Jeg kunne selv have været i en sådan demo for år tilbage.
Men deres hooliganisme skal de holde for dem selv, eller dele den med White Pride.

Gæt de kulturelle baggrunde

Svarene findes ikke i artiklen, så det må blive et kvalificeret gæt.

Noget så banalt som en irettesættelse af, hvordan man opfører sig i en kø, fik fredag en 6. klasseelev på en skole i Greve til at ringe efter familien for at få hævn...

Få minutter efter stod hans familie på skolen og ifølge Ekstra Bladets kilder råbte og skreg de.

Viceinspektøren og læreren forsøgte at tale dem til rette. Det mislykkedes og læreren gik. Drengens far løb dog efter og sparkede læreren i ryggen.

Gæt endnu en kulturel baggrund:

Læreren måtte en tur på skadestuen. Der er ingen varige men, men både han og de elever, der så optrinnet er blevet tilbudt psykologhjælp.

Ripe for the picking som man siger.

Mørketal og lidt spin

Her kommer lige en samlet post om vold og voldtægt, fra to historier jeg snublede over i går.

Først har Balvig lavet en undersøgelse, han ikke ser trang til at bortforklare. Den drejer sig om voldtægt, og det er stort set altid en alvorlig forbrydelse. Det mener jeg dog også vilkårlig overfaldsvold er.

Den drejer sig om skyggetal. Undersøgelsen kommer frem til det reelle tal er 3000, for dem som tvinges til sex med vold og trusler om året.
Hvis vi anlægger det perspektiv, at sandsynligheden for at blive offer er størst, når man er ung, er bopælsrelateret osv. Så er risikoen højere for visse piger, end andre og det er det i øvrigt af langt flere årsager end nævnt her - nogle er langt mere eksponeret end andre, på grund af udseende, på grund af håndtering af trusler osv.
Men hvis vi i simplicitetens navn siger, at 16-24 årige har størst risiko, så er der rundt regnet 255.000 kvinder i den alder. Perioden de er i den alder er god for 24.000 voldtægter. Det er naturligvis meget simpelt sat op og voldtægt rammer alle aldersgrupper, men sådan noget skal nogle gange sættes i et alternativt perspektiv og hæves udover "det-sker-vel-for-få-tankegangen.

Som Balvig rigtigt siger, er der angiveligt også en del, som slet ikke vil indrømme, at det er sket, eller fortælle om det.

Den anden historie rummer favoritvinklen, volden falder. En dag får jeg nok lyst til at gå Infomedia igennem, med henholdvis "volden falder" og "volden stiger", "**** er faldet", og andre mulige kombinationer. Hvis man hurtigt søger på "mindre vold, giver det 600.000 resultater på Google, hvis man søger på mere vold, giver det 125.000 resultater, kig selv resultaterne igennem, der er også en tilsyneladende forskel med et hurtigt blik.

Mindre vold - især mindre grov vold

Det er ikke fordi det er forkert, at volden er faldet mellem 2007-2008, målt på anmeldelser.

Men det er set før og volden er stadig steget markant set over længere perspektiver, trenden er og har været markant opadgående.

Jeg zoomer specielt ind på disse små detaljer i artiklen:

Også antallet af anmeldelser om "grov vold" er faldende: Sidste år blev der anmeldt i alt 1549 sager - et faldt på godt fire procent i forhold til året før.

Mængden af sager om "særdeles grov vold" er nogenlunde det samme som i 2008 - men markant lavere end i de ti år, der er gået forud.

Vi taler om ganske få tilfælde, når der er grov vold, det burde nævnes med det samme, når vi er nede xx cifrede tal.'

At volden er på retur over to år, for den er det fra 2007 er dog gode nyhder, men trenden skal holde, som sagt fald over en årrække er set før, efterfulgt af en voldsom stigning.

Så har vi det sidste markerede, det er direkte løgn og er det på alle mulige parametre, det sidste fald i alvorligere vold var på fra 16 til 14 tilfælde.

Sådan her her så det ud før perioden 2007-2009 (skal nok lige klikke for at få det i fuld størrelse):



Fra Strafna2 i Statistikbanken.

Som i kan se er volden også faldet enkelte år i den periode, men overvejende er den steget og steget meget.

De fleste år er volden steget, alligevel er det nok noget lettere at finde en artikel, med vinklen "volden falder", end med at "volden stiger".

Det er mit umiddelbare bud og mens vi snakker "snestorm", som svenskerne og nordmændene ville kalde en kort snebyge, som om verden var ved at gå under, så taler vi med mørketal om over 30.000 ofre for vold om året.
Så kan vi gentage øvelsen: Unge mænd = mest risiko. Bosat hvor? osv. over 300.000 tilfælde på ti år.

Volden stiger ikke, volden falder, blah blah og den blodtud kom helt tilfældigt, det var sneen!