Jeg har ønsket at samle fragmenter fra gamle poster og lave nye, mere præcise og dækkende.
Det har jeg her i første omgang gjort med demografi og kriminalitet hos muslimer i Danmark.
De to perspektiver skal ses i sammenhæng, da de er både mere kriminelle og vil i fremtiden fylde stadigt mere blandt den unge befolkning.
Der er andre perspektiver som kunne have fundet en plads i denne post. Meget væsentligt, foreksempel, at vi ikke har arbejdspladser til de mange nye mennesker i Danmark.
Vi mister løbende arbejdspladser i de fleste klassiske erhverv, og væksten i arbejdspladser sker i service og handel, samt offentlige stillinger. Vi har i princippet ikke skabt nye arbejdspladser i over 20 år.
Undtaget i det offentlige og i de servicefag som servicerer det stigende antal borgere i Danmark.
At der er brug for flere i service, når vi bliver flere mennesker. Det giver sig selv. Det siger intet om hvor pengene kommer fra, som puttes i hænderne på disse borgere. De kommer i højere grad fra offentlige midler.
De offentlige udgifter er fordoblet siden 1970erne, efter de er korrigeret for inflation.
Ligeledes berører denne post ikke nettoudgiften til ikke-vestlige indvandrere. Noget som jeg i øvrigt vil zoome nærmere ind på et senere tidspunkt, hvad angår muslimers tilknytning til arbejdsmarkedet. Da ikke-vestlige indvandrere er et bredt begreb.
Men i økonomisk perspektiv alene, er vi på et kæmpe vildspor. Dertil kommer sammenhængskraft, frihed, demokrati osv.
Se blandt andet denne post for nærmere detaljer.
Men denne post vil først berøre demografi. Min tidligere post har fået en væsentlig update med tal for den generelle overfødselshyppighed for de udvalgte lande:
Demografi:
Læs også den senere post om, at muslimske mødre føder børn i en tidligere alder end danske kvinder.
Læs også om, hvorfor muslimsk flertal i Danmark har lange udsigter, men med en vigtig hage, nemlig at, som man kan se tydeligt ud fra det israelske eksempel, så er det fundamentalistiske muslimer, der vil føde de mange børn, som giver dem flertallet.
Læs også om, at selv om det har lange udsigter i Danmark, så sker det inden for få generationer i Tyskland og eventuelt andre lande, at muslimerne bliver flertal. Europas skæbne er delvist forseglet.
Jeg lover ikke for meget, hvis jeg hævder at følgende tekst, er noget af det vigtigste, du kan læse omhandlende dette lands fremtid. Ikke at du skal bekymre dig for meget. Det hjælper ikke noget, og gør blot dit øjeblik på jorden, det du har fået tildelt, mindre værd.
Men de kommende generationer, dine børn og børnebørn, fortjener din dybe omtanke og det er vigtigt, du afsætter tid til at læse det hele med et åbent og eftertænkende sind.
Et muslimsk flertal en dag i Danmark er en mulighed, specielt når vi bevæger os ind i næste århundrede. Så det er vigtigt at vi går mod dette spørgsmål med øjnene åbne og ønsketænkningen lukket ned.
Jeg tror ikke på decideret borgerkrig. Men med de gnidninger, problemer, konsekvenser som allerede er med kun 4 procent som værende muslimer i Danmark, tvivler jeg på at det vil blive meget bedre, når de er over det tidobbelte. Vi har for at sige det lige ud - ødelagt et godt land i et øjebliks ubetænksomhed. Nu drejer det sig om at redde, hvad reddes kan af resterne.
Det er vigtigt at forstå, at selv uden ny indvandring, bliver vi mange flere i Danmark, grundet de allerede eksisterende muslimers høje demografi.
Det er vigtigt at forstå, at det er praktisk talt utopisk at lukke helt ned for indvandring.
Men vi kan omtænke vores indvandringpolitik,(linkede post har en oversigt over muslimske indvandrere og efterkommere i Danmark) så den ikke skaber flere problemer end den løser.
Det er vigtigt at forstå, at flere millioner nye borgere også kræver flere arbejdspladser, ellers skal de leve af overførselsindkomst og det har vi på sigt ikke råd til på samme plan som i dag - altså er det selve velfærdsstaten som er under pres og for så vidt allerede undermineret, selv om konsekvensen først træder igennem for alvor om omkring 2 generationer fremme.
Denne demografi beregning, er baseret kun på kvinder mellem 16 år og 42 år, hvor de fleste bør føde plus minus nogle få. Det skal dog siges somalierne fortsætter med at føde helt op til de er 49 år gamle i nogen grad, dog ikke i så højt antal, det kan ses på den sidste grafik, jeg bringer i denne post.
(Det skal yderligere siges denne beregning kun tager udgangpunkt i forekomsten af de 16 årige til 42 årige kvinder fra diverse etniske grupper i 2005. Hvor fødselstallene for de diverse etniske grupper stammer fra rapporten, "Indvandrere i Danmark 2008" fra Danmarks Statistik, og er et gennemsnit af årene 2003-2007 Så nedenstående tal skal tages med det forbehold at de er et øjebliksbillede af nuværende demografi, lige som det at fødselsraten på nuværende tidspunkt, ikke siger noget om, hvorvidt man på et tidspunkt i senere alder, sene trediveåralder,
hvor indvandrere nuværende er lavere repræsenteret, vil have et 3 eller 4 barn, eller den samlede fertilitet,
men giver et helt nøjagtigt øjebliksbillede)
Tallene ser sådan her ud som gennemsnit mellem 2003-2007 i følge mine beregninger baseret på rapporten fra Danmarks statistik, et screenshot med en oversigt over tallene følger senere:
Danske: 66 børn per tusinde kvinder
Tyrkisk: 80 børn per tusinde kvinder,
eller 121 procent så mange børn som danske kvinder.
Somaliske: 159 børn per tusinde kvinder,
eller 241 procent så mange børn som danske kvinder.
Afghanske: 107 børn per tusinde kvinder,
eller 162 procent så mange børn som danske kvinder.
Irakiske: 116 børn per tusinde kvinder,
eller 175 procent så mange børn som danske kvinder.
Libanesiske: 115 børn per tusinde kvinder,
eller 174 procent så mange børn som danske kvinder.
Pakistanske 115 børn per tusinde kvinder, eller
174 procent så mange børn som danske kvinder.
Den samlede ikke-vestlige indvandrer fødselsrate ligger højere end den danske, og
det jeg nu har opdaget, er at i fremtiden, vil der være færre danske kvinder i den alder, hvor danske kvinder typisk føder, nemlig med en gennemsnitsalder på 29 og oftest først efter 24 års alderen.
Samtidigt er der langt flere indvandrer kvinder og efterkommere under den fødedygtige alder end over den, altså vil der blive født færre børn af danskere og flere af Indvandrere og efterkommere i fremtiden alene af den grund + overdemografien!.
I perioden 2003-2007, fødte ikke-vestlige indvandrere samlet set, 6023 ud af de 64.505 børn født i Danmark, en andel på 9,3 procent.
Ikke-vestliges indvandreres andel af befolkningen i 2006, af 15-44 årige er 145.966 ud af i alt 2.077.222 personer i alt i hele aldersgruppen. Fødselstallene som sagt et snit af en femårs periode 2003-2007.
Ikke vestlige indvandreres andel af befolkningen i den aldersgruppe var 7 procent.
Det vil sige 7 procent af den fødedygtige gruppe af ikke-vestlige indvandrere fødte 9,3 procent af børnene, altså en klar ekstra demografi, som skal vurderes i forhold til at ikke-vestlige indvandrere er alt uden for EU, USA, Canada, New Zealand og Australien, altså også russere, kinesere osv. med lav demografi.
Zoomer vi mere direkte ind og ser på kvinderne fra de seks udvalgte lande,
Tyrkiet, Somalia, Afghanistan, Irak, Libanon, Pakistan.
Så var i 2005 deres andel af de samlede 18-42 årige kvinder i Danmark,
2,8 procent.
Deres andel alene som snit i perioden 2003-2007, af de ikke-vestlige indvandreres fødsler,
er 3067 fødsler -ud af 6023 i alt. Over halvdelen altså.
Deres andel af de samlede fødsler i Danmark er 4,8 procent, altså 1,71 gange så mange fødsler som normalen.
Så omend vi kan håbe på at demografien falder med tiden og integrationen, så er det dog et falsk håb, eftersom der hele tiden vil være supergrupper inden for de ikke-vestlige indvandrere, som vokser konstant. Selv supergrupper inden for de muslimske indvandrere, af konservative muslimer, som vil vokse mod et flertal. Jo mindre den supergruppe er som udgangspunkt, jo mere anonym vil den være, tilsyneladende. Men med tiden vil den vokse og kan naturligvis vokse til et flertal.
Hvad mener jeg med det? Jo, hvis i teorien 80 procent af de ikke-vestlige indvandrere, samt efterkommere har en så lav demografi som vores, vil det se ud som hele gruppen har lav demografi.
Men hvis der inden for denne gruppe findes en supergruppe af 20 procent kulturkonservative muslimer, som har tradition for tidlige ægteskaber og helst mange drengebørn.
Så vil denne gruppe vokse eksplosivt, nogle efterkommere vil nok udvikle sig til at tilhøre den assimilerede gruppe med lav demografi, men til gengæld netop familiesammenførte vil konstant supplere dem. Men for at sætte tal på det.
Hvis vi siger, der er 300.000 muslimer i Danmark, de 80 procent af dem bliver integrerede og føder næsten lige så få børn som os, mens kun 20 procent vedbliver med en tradition af tidlige ægteskaber og forsøg på at få mange drengebørn.
Så vil de 80 procent, eller 240.000 ikke vokse særligt meget, eller slet ikke. mens de tyve procent, som nu udgør 60.000 kan let vokse op til ti gange, det vil sige, de kan gå fra at være 60.000 til 600.000, på 4-5 generationer.
Den vil udgøre 66 procent af muslimerne i Danmark, i stedet for tyve procent, og ikke længere være anonym, men toneangivende.
Derfor er det en falsk sutteklud, når man tror at, hvis fåtallet er konservative muslimer, er det ikke noget problem. Demografi kan relativt hurtigt gøre dem til alt andet end et fåtal. For at slet ikke tale om nye familiesammenføringer og nyindvandring. Og konservative/fundamentalistiske muslimer har det i øvrigt med at være grupperinger de færreste tør gå imod, eller som hvis man skal gå i mod dem, skal gøre det med en for os uvant repressiv magt.
For at forstå demografien, er det meget vigtigt at forstå den
eksponentielle effekt.
Hvis en befolkning stiger med 2,5 procent om året, vil den ikke vokse meget inden for 20 år. Men når perspektivet er hundrede år,
vil den vokse 12 gange:
Dertil kommer indvandring. 10.000 muslimer om året er mindre, end vi havde i 2001, hvor vi i følge visse havde en såkaldt anstændig indvandringspolitik. 10.000 om året bliver dog 1.000.000 på hundrede år plus potentialet, eksponentielt, for demografisk vækst!
Det er meget muligt at tredje og fjerde og femte generations ikke-vestlige indvandrere generelt vil sænke deres fertilitet markant, men næppe helt til vores niveau. Det er omvendt meget sandsynligt, at en islamisk kulturkonservativ kerne vil bevare en markant højere fertilitet. Selv om denne gruppe er lille som udgangspunkt, så taler vi om eksponentiel vækst.
Det er vigtigt, at forstå at den ekspontielle vækst har en langsom dramatisk effekt. Hvis vi antager at gruppen med kulturkonservative normer, er 50000 i antal i dag med en årlig vækst på 2,5 procent, så vil det ikke første omgang være særligt synligt i den samlede danske demografi bestående af 5,4 millioner menesker med en årlig befolkningsvækst på 0,33 procent for landet som helhed, som var
tallet for 2007.
Men en vækst blandt en lille gruppe med højt demografisk potentiale, bliver over årtier mere markant.
Det første årti er væksten kun fra 50,000 til 64,000. Men efter 50 år er de 50,000 blevet til 167,000. Hvilket svarer til lidt over en tredobling. Men den eksponentielle effekt fortsætter. Over 100 år vil de 50,000 blive til 590,000, altså næsten en TOLVDOBLING, og vækstprocenten har hele vejen været 2,5 procent årligt.
Det er, hvad en eksponentiel vækst betyder, hvis blot 50000 eller 20 procent af muslimerne, på den ene eller anden måde med nytilkomne og efterkommere, holder fast i en vækst i reproduktionsrate på 2,5 procent årligt vil denne gruppe tolvdobles på hundrede år.
Sætter vi en parallelgruppe på 100000, med det halve af den vækstrate, nemlig 1,25 procent, vil den så til gengæld kun vokse 3,5 gange over 100 år til 346,000.
Der er altså en gigantisk forskel på 2,5 procent og 1,25 procent årlig vækst over 100 år.
(og det kan i parentes bemærkes, at de somaliske efterkommere i Danmark mellem 2008 og 2009 voksede med 4,3 procent, hvor de somaliske indvandrere faktisk faldt i antal.
De libanesiske efterkommere voksede i samme periode med 2,5 procent, hvor antallet af indvandrere voksede med 1 person i antal!
De tyrkiske efterkommere voksede med 2,6 procent, hvor de tyrkiske indvandrere voksede med 1,3 procent. Så jo en vækst over 2 procent årligt er sandsynlig taget i betragtning, at med deres "lave demografi" vil tyrkerne om 1-2 generationer ikke længere være den største gruppe af muslimer i Danmark! - eksponentiel vækst igen - Her er det i øvrigt vigtigt at forstå, at antallet ikke afspejler det helt korrekte antal efterkommere, et barn af en Tyrker født i Danmark, men familiesammenført med en tyrkisk indvandrer, vil ikke figurere som efterkommer, da den ene af forældrene er født i Danmark, og har angiveligt dansk statsborgerskab, så det relle tal er lidt højere for tyrkiske muslimer, hvor af en del i fødedygtig alder er født i Danmark)
Findes der så nogle lande, der har så høj en fordoblingsrate som 2,5 procent, eller over denne?
Ja, det gør der faktisk - nemlig
34 lande i verden. Det er dog i den ekstreme afdeling,
medhørende til eksempel Somalien, som har en årlig demografisk vækst på 2,85 procent, en gennemsnitsfertilitet per kvinde på 6,76 børn. Men Somalien er også et land med lav gennemsnitslevetid og borgerkrig, hvilket sænker den årlige befolkningsvækst i procent.
Tager vi
Pakistan er den årlige befolkningsvækst på 2,2 procent og gennemsnitsfertiliteten per kvinde er 3,58 børn.
Tager vi til gengæld mere moderniserede muslimske lande som
Tyrkiet, bliver vi vidne til en bizar forestilling, nemlig at trods en gennemsnitsfertiliteten per kvinde hedder 1,92 børn -
under det man siger, er det nødvendige for at opretholde status quo i befolkningen - så vokser befolkningen alligevel med 1,04 procent om året. Jeg vil anbefale, man holder øje med Tyrkiet, for det land viser om noget, hvor stor en forskel et lille mindretal med højt demografisk output kan gøre. Fortsætter Tyrkiet med 1,04 procent årlig demografisk vækst, vil landet vokse fra 70 millioner mennesker til 196 millioner på 100 år.
Bid mærke i at Tyrkiet har en neutral netto immigration!
Et andet moderat land er
Jordan. Det har en gennemsnitsfertilitet per kvinde på 2,63 børn. Det lyder ikke af meget i forhold til danskernes 1,85 børn per kvinde. Men Jordans årlige befolkningsvækst er på 2,338 procent. Jordan i dag har en befolkning på cirka 6,2 millioner. Med en årlig vækstrate 2,338 procent vil Jordans befolkning på 100 år vokse til 65 millioner.
Altså en tidobling. Jordanerne har den samme gennemsnitalder, cirka, som danskerne. Jordan har den dobbelte
fødselsrate per 1000 indbyggere af Danmark, på trods af at fertilitetsraten per kvinde ikke er den dobbelte.
De to eksempler Tyrkiet og Jordan, viser os altså, at en tilsyneladende lav gennemsnitsfertilitet per kvinde, ikke nødvendigvis er det samme som en lav befolkningstilvækst.
Den mest oplagte forklaring på dette, er at de i gennemsnit føder børn i en tidligere alder, samt at de eventuelt har et efterslæb af store årgange af unge, fra tidligere endnu højere demografiske perioder. Men de har angiveligt også en væsentlig andel højdemografiske familier med et konservativt syn på familieliv og status i at få mange drengebørn.
Det skal dog ikke tages som et lettelsens punkt. Fertiliteten i Tyrkiet er gået op igen på det seneste og kulturkonservative muslimer vil altid vokse. Og jo mere hoveddelen af "moderne" muslimer sænker deres demografi, jo lettere bliver det for kulturkonservative at vokse og blive en stadig større andel af befolkningen - meget vigtigt at forstå!
En modernisering af 80 procent af muslimerne, som så føder lige så få børn som os, vil resultere i et markant fald i fertilitet generelt. Men de 20 procent som ikke bliver moderniserede, vil vokse stadigvæk og blive et flertal i løbet af få generationer, medmindre en væsentlig andel af dem også bliver lavfertile.
Tyrkiet har en fødselsrate på 16,15 børn per 1000 indbyggere, mod 10,71 per 1000 indbyggere i Danmark. Det på trods af at forskellen på gennemsnits børnefødsels antal per kvinde, mellem Danmark og Tyrkiet, er så lav som 0,07 procentpoint, 1,85 mod 1,92.
Så vores succes med at undgå for stor demografisk ekspansion af ikke-vestlige indvandrere og såkaldte integrationsproblemer, er altså lig med mere eller mindre komplet assimilation.
De skal ophøre med at arrangere ægteskaber og gifte sig tidligt, men efter lyst og kærlighed og når de har lyst, få børn i sen alder lige som os.
Der skal findes noget mere effektivt, end 24 års reglen alene til at opnå dette med.
Men tilbage til alderfordelingen af indvandrer kvinder med efterkommere, samt danske kvinder i den fødedygtige alder.
Selv om begge grupper opretholder samme demografi, så vil der i fremtiden blive født flere efterkommere og færre børn af dansk etnisk oprindelse.
Det vil alene af den grund, at de danske kvinder som føder nu, tilhører de sidste store årgange:
40-44 årige danske kvinder i 2006 var i antal: 371.199
35-39 årige danske kvinder i 2006 var i antal: 359.855
30-34 årige danske kvinder i 2006 var i antal: 342.941
25-29 årige danske kvinder i 2006 var i antal: 291.209
Og de kommende mødre, som qua vores kultur først går sent i gang med at føde:
20-24 årige danske kvinder i 2006 var i antal: 251.887
15-19 årige danske kvinder i 2006 var i antal: 221.130
Altså 150.000 i forskel på de 40-44 årige og de 15-19 årige.
Der kommer til at blive født langt færre børn af danske forældre.
Så vi kan sige, at selv om vi havde et demografisk hul, som trængte til at blive lappet.
Så er problemet bare det ikke blot bliver lappet, men vi får flere huller.
Demografien hos kulturkonservative muslimer bliver noget vi får meget bøvl med for den er eksponentielt voksende, og har konsekvenser gennem hele systemet, i form af sænkning af uddannelses niveau, omkostninger til kriminalitet, integration og en hel masse andet.
Og der bliver flere indvandrer og efterkommer mødre til at føde endnu flere efterkommere om ti år, se selv følgende grafik, hvor fordelingen af 5-42 årige er, eller som den var i året 2005, som jeg tog udgangspunkt i da den lå i midten af perioden 2003-2007, hvor tallene fra rapporten
"Indvandring i Danmark 2008" er fra, tallene her tæller dog både indvandrere og efterkommere:
KLIK PÅ GRAFIKKEN HVIS DU VIL HAVE DEN TYDELIGERE!
Så alene af den grund, bliver der flere efterkommere af muslimer.
Dertil kommer et andet meget vigtigt aspekt, demografisk udvikling er nemlig ikke kun et spørgsmål om, hvor mange børn man får, det er også et spørgsmål omkring, hvor tidligt man føder dem.
Og indvandrere føder børn meget tidligere, end vi gør og konsekvensen, på sigt, er, at de er i gang med 4-5 generation, når vi generelt kun er nået til tredje. Også alene af den grund vil de have en højere demografi, end vores.
Det kan i se på denne grafik fra "Indvandring i Danmark 2008", og den dækker vel og mærke perioden 2003-2007, hvor 24 års reglen allerede er i effekt:
Som i kan se i ovenstående, ligger ikke-vestlige indvandreres demografi, fra de her nævnte muslimske lande i aldersgruppen 20-24 år, hele tre til fire gange over vores egen.
Det skyldes ganske simpelt traditionen for tidlige ægteskaber, som helst skal føre til en søn så hurtigt som muligt. En tradition der er vores egen overlegen, hvad angår demografisk udvikling.
Først når vi kommer op over 30 års alderen begynder danske kvinder at føde flere børn end tyrkerne, men pakistanerne og de øvrige føder på intet tidspunkt færre børn end danskerne. Tyrkerne er med andre ord vores bedste og omkring eneste bud på lav demografi blandt muslimer, hvilket afhænger af stop af familiesammenføringer. Men som konsekvens af deres demografi, vil de blive en af de mindre muslimske grupper i Danmark en dag og de vil stadig vokse i antal markant.
En gruppe mennesker som føder de fleste af deres børn, mens de er mellem 20-25, vil producere en generation ekstra inden for cirka 100 år i forhold til en gruppe som føder de fleste af deres børn, når de er i alderen 27-32. sidstnævnte gælder for gennemsnitsdanskeren af hunkøn. Således vil selv en marginalt større fertilitet per kvinde koblet med et kulturelt mønster, der fremmer tidlige ægteskaber og tidlige fødsler, resultere i en eksponentiel kæmpeforskel i babyoutput over 100 år. Man kan på nuværende tidspunkt, hvor ikke vestlige indvandrere udgør 6,1 procent af befolkningen, ikke se den store forskel.
Det kan man om 100 år.
For at sætte tal på denne forskel, hvordan den kan se ud: Så en dansk moder "A" med efterkommere der føder to børn når vedkommende er 29 og 31 år gammel, og hvis børn følger samme mønster:
Så går der 31 år før A´s to børn har fået deres fire børn. Igen 31 år før de fire børn har fået har fået deres otte børn, Så igen 31 år før de otte børn har fået deres 16 børn, Så igen 31 år før de seksten børn har fået deres 32 børn.
I alt tog det 124 år før 2 danskere blev til en generation med 32. I alt blev det til
62 efterkommere af Moder A.
Så tager vi en anden familie, moder "B" med efterkommere. De får 3 børn når de er mellem 19-22 år. På den tid det tog A at få 32 børn i femte led, er B på vej mod syvende led. Hvis det var to børn som A og alene forskellen i tidlig fødsel, ville B være otte år fra 128 efterkommere. Nu er det tre børn i gennemsnit i stedet, så det er 3 - 9 - 27 - 81 - 243 - 729 -
og så otte år fra de 132 år det vil tage for denne familie at få en generation 2187 efterkommere, som er lidt mere end 32 for at sige det mildt.
Efter 132 År vil Efterkommerne af af Moder B løbe op i alt
3280. 53 gange så mange som moder A!
Det er eksponentiel vækst med omkring 10 års forskel i gennemsnitsalder for fødsler og en ændring på et barn i antal gennemsnitsfødte.
Tager vi gennemsnitsalder for moder "C" på 25 år med 2,5 barn per voksne så tager det 25 år før der er 5 børn, 50 år før der 12,5 børn, 75 år før der 31,25 børn, 100 år før der er 78,125 børn og efter 125 år, er der 195,3 børn. I alt vil Moder Cs efterkommere efter 125 år være 324,6 efterkommere. Over fem gange så mange som Moder A. Det er nogle variabler, man skal have med i betragtningen.
Det er hvad den tilsyneladende lille forskel i alder, og to eller tre børn, betyder på sigt. Tre børn i gennemsnit lyder ikke af meget, men det er præcis hvad der skaber eksplosiv demografisk vækst på sigt, sammen med tidlig fødsel.
Hvordan efterkommerne vil opføre sig demografisk i fremtiden, kan vi kun gætte omkring, bortset at alle efterkommere i alderen 20-24 år, som vi har en del af modsat dem over 30 år. De føder altså tidligere end os generelt her og nu. Det behøver vi ikke gætte os til.
Tyrkerne, som føder omkring næsten lige så få børn som vores, føder dem altså i høj grad ti år før vi gør, med 3 gange så mange børn i 20-24 års alderen og lidt flere i 25-29 års alderen. En tradition for at man forlader sit fosterhjem til ægtehjemmet. Det alene betyder en forskel.
Så et bedre bud på lav demografi er de heller ikke, for at slet ikke at tale om somalierne, der er på kurs til at angiveligt mindst ti doble deres antal, af demografisk vej alene, i løbet af dette århundrede.
Fertiliteteten for kvinder af dansk oprindelse var 1,78, mens den samlet set for ikke-vestlige indvandrerkvinder var 2,22. Men husk at fertilitetsraten ikke nødvendigvis siger meget om, hvor mange børn de føder per år.
Den aldersbetingede fertilitetskvotient er nemlig næsten 350 procent højere for ikke-vestlige indvandrere mellem 15-19 år og 267 procent højere for ikke-vestlige indvandrere mellem 20-24 år, end den er for kvinder af dansk oprindelse i samme aldersgruppe.
Vi kan ikke satse på at, efterkommernes fertilitet falder. Kun fire procent af ikke-vestlige efterkommerne er fyldt 30 år. 49 procent er under ti år gamle, så vi har ikke det fulde billede af deres fertilitet endnu.
At tro den falder, er håb, ikke fakta! Det er muligt med et fald, men ikke et fald til vores demografirate, det tror jeg er meget urealistisk og igen, de kulturkonservative vil presse op ad, uanset flertallets lave demografi.
Fakta er at de yngre efterkommere, som vi har lidt flere af, føder flere børn end unge danskere, markant flere, selv om de generelt tilhører de relativt lavfertile tyrkere.
Kun tyrkere og pakistanere har efterkommere i relativ høj alder, fordelingen ser sådan her ud (2008):
At der er under 100 tyrkiske efterkommere over 35 år.
At der er under 100 pakistanske efterkommere over 34 år.
At der er under 100 libanesiske efterkommere over 22 år.
At der er under 100 irakiske efterkommere over 19 år.
At der er under 100 somaliske efterkommere over 16 år.
At der er under 100 afghanske efterkommere over 15 år.
De mest højdemografiske grupper såsom Somalierne og libaneserne, kan vi altså intet reelt sige om, endnu. I følge nuværende metode, vil deres børn heller ikke tælle som efterkommere, men som børn af dansk herkomst.
Der er uanset, hvordan man vender og drejer det, en tendens til betragtelig højere demografi blandt muslimske indvandrere.
Og der er ingen grund til at satse på, at det vil forholde sig så meget anderledes med kommende generationer.
Selv med en streng indvandringspolitik, steg antallet af personer fra udvalgte muslimske lande og deres efterkommere med 2,3 procent mellem 2007 og 2008. Mellem 2008 og 2009 steg de med 1,7 procent.
Disse tal er ikke statiske, da højdemografiske grupper som somalierne vil presse demografien op ad på sigt, og den danske indvandringspolitik kan blive både strammere, eller mere lempelig, hvad angår familiesammeføringer, hvilket alene er nok til at sikre en stabil, markant og eksponentielt voksende vækst i antallet af muslimer.
Selv hvis vi forestiller os, at det næste hundrede år er et eventyr. Et eventyr hvor der ingen integrationsproblemer og kulturkonflikter er, ingen nyindvandring er, at de 2 millioner ekstra borgere vi får er mindst lige så dydige og dygtige, kompetente borgere, som gennemsnitsdanskeren er i dag. Selv endda mere.
Så taler vi stadig om angiveligt godt over 2 millioner ekstra borgere, som der skal være indkomst og arbejde til, skolelærere og sygeplejersker til, boliger og øvrige velfærdsydelser til.
Jeg er derfor ikke bange for at spå at i sidste halvdel af dette århundrede forsvinder helt den velfærdsstat, som vi kender i dag, og vi lever ikke i et eventyr. Der vil være både integrationsproblemer, konflikter og nyindvandring.
Jeg kan ikke se nogen mirakelkur som kan gøre andet, end det at gøre skaden mindre.
Det er vigtigt vi forstår dette. Og jeg overvejer kraftige at omsætte udvalgte dele af min blog til en bog i stedet, med ordentlig korrektur og mere kræsen for sproget :P.
Mine samlede poster om demografi findes her.
Statstikken brugt her er BEF3 i Statistikbanken.
Indvandrer Krimnalitet - udvalgte muslimske lande:
I 2007 udgjorde indvandrere fra alene Tyrkiet, Pakistan, Libanon, Somalien, Irak og Marokko i alt 99.165 personer, eller 1,8 procent af den samlede befolkning.
I følgende kategorier stod indvandrere - og efterkommere er ikke regnet med her (da hovedandelen er så unge, at de ikke kommer i fængsel) - de for en langt højere andel af de samlede domme end deres antal tilsvarer:
| Voldtægt |
| Voldsforbrydelser ialt |
| Vold o.l. mod off. myndighed |
| Manddrab |
| Simpel vold |
| Alvorligere vold |
| Særlig alvorlig vold |
| Trusler |
| Røveri |
| Lov om euforiserende stoffer |
| Våbenloven |
I alt for 4027 domme inden for disse kategorier inden for årene:
2000-2002-2004-2005-2006-2007.
Andelen af unge mænd mellem 16-42 er dog så høj som 3,1 procent af alle 18-42 årige mænd for deres vedkommende blandt indvandrerne fra de nævnte lande (2009 tal.) De er altså lettere overrepræsenteret blandt den yngre befolkning, men slet ikke i den grad de er overrepræsenteret inden for grov kriminalitet.
Det er altså korrekt at korrigere for alderssammensætning.
Men, det er indforstået at de vil fortsat vil udgøre en større andel af de unge, eftersom de føder flere børn.
Når muslimerne er foreksempel 20 procent af befolkningen som helhed en dag, vil deres andel af 16-42 årige også være større. Den vil angiveligt være omkring 30-40 procent af de 16-42 årige.
Desuden er der ikke loft over deres overrepræsentation i kriminalitet, efterkommerne er typisk mere kriminelle, end selv indvandrerne.
Jo mere kriminalitet, jo sværere betingelser får politiet for opklaring. Jo flere kriminelle, jo mere breder den sig som ringe gennem vandet, da flere kender og har kontakt til kriminelle.
Jo sværere at få et arbejde, jo mere kriminalitet - også videre. Udviklingen kan for så vidt fortsætte uden grænser.
Desuden måler denne statistik ikke karakteren af volden. Den måler heller ikke om ofret er uforskyldt, et tilfældigt offer. Dem tror jeg der er flere af og en tendens til at volden bliver mere brutal.
Men for at tage deres andel af fængselsdomme, og vi taler domme, altså det kan være en person dømt for flere forhold, eller flere personer dømt for samme forbrydelse. Så er den stadig, uanset korrigering meget højere, end danskernes for disse grove forbrydelser.
Specielt når de ikke bliver blandet med mildere forbrydelser, andre ikke-vestlige indvandrere, hvor af nogle er langt mindre kriminelle end etniske danskere.
Når vi taler domme, og jeg har her kun regnet med ubetinget fængsel, ikke anbringelse på sikret institution, foranstaltningsdomme og alle de andre i øvrigt, så står indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan, Libanon, Somalien, Irak, Marokko samlet set for:
15,70 procent af voldtægtsdommene.
14,67 procent af dommene for manddrab.
13,11 procent af domme for røverierne.
10,49 procent af vold mod offentlig myndighed.
7,32 procent af den simple vold.
9 procent af alle domme for voldsforbrydelser.
10,46 procent af den alvorligere vold.
11,13 procent af domme for trusler.
9,47 procent af brud på våbenloven.
8,63 procent af særligt alvorlig vold.
Alt en meget klar overrepræsentation, og jo grovere en forbrydelse, jo større.
Kilder i Statistikbanken: ( KRBEF3: Folketal 1. januar efter kommune/region, alder, køn, herkomst, statsborgerskab og oprindelsesland
STRAFNA1: Strafferetlige afgørelser efter overtrædelsens art, afgørelsestype, national oprindelse, oprindelsesland, alder og køn )
