Denne melding leverede han således:
Tallene tyder nemlig på, at dansk udlændingepolitik slet ikke er, hvad regeringen sekunderet af Dansk Folkeparti går rundt og påstår: Fast og fair...Men tallene taler et andet sprog. Det er ikke EU, der er skurken. Det er tværtimod et spørgsmål om, at de danske regler tilsyneladende ikke virker helt efter hensigten længere.
Da Birthe Rønn Hornbech var udlændingeordfører for Venstre under valgkampen i 2001, kom hun på et pressemøde til at sige, at det var tyrkere, pakistanere og måske somaliere, der skulle holdes ude.
Men i dag kommer der flere tyrkere og flere pakistanere til landet end under SR-regeringen...
»Ladeporten står igen åben. Det kan du se på tallene,« siger Vesselbo, som efterlyser en ærlig diskussion om vores udlændingepolitik. Han har også flere gange plæderet for at få undersøgt, om de stramme regler virker.
Jeg synes, det er misvisende, at sige at ladeporten står åben igen. Det er dog faktuelt korrekt, at der kommer flere pakistanere og tyrkere til, end der gjorde i 2001.
Men omvendt kommer der færre somaliere og libanesere til. Somalierne er reduceret til 40, som kom ind sidste år, mod 1437 i 2001. Libaneserne er reduceret fra 114 i 2001, til 38 i 2008.
Kraftigst reduceret er antallet af Irakere og Afghanere, som kommer til landet. I 2001 kom der 3723 irakere til Danmark, hvor det i 2008 var reduceret til 399. For Afghanere er der endnu større reduktion. 3779 kom der ind i 2001. Og i 2008 var antallet nede på 157.
Der kommer flere til fra Bangladesh i 2008, end der gjorde i 2001 - 299 mod 105.
Ellers er billedet angående ovenstående lande, samt yderligere Bosnien, Iran, Marokko - de største muslimske indvandrerlande - at der kommer langt færre til end i 2001, hvor der fra ovenstående lande kom i alt 11.485 til Danmark, bare på et år, hvilket var alt for højt.
I 2008 kom der i alt 3365 til fra de ovennævnte lande, altså cirka 3.5 gange så mange i 2001.
Men potentielt er der tale om en ladeport. De huller som de pakistanske og tyrkiske har fundet, er det kun et spørgsmål om tid, før andre begynder at benytte sig af.
Hvilket nødvendiggør en kvotemæssigt indsnævret tragt, hvad angår adgangen til Danmark, for alle uden om EU. Ikke en kvote for lande, men for personer i det hele taget, kombineret med et pointsystem, hvor dem med flest point kommer i gennem tragten - lige som kvote 1 på UNI, hvor karakteren sættes efter søgningen.
Jeg så dog gerne, vi helt meldte os ud af EU, og tilknyttede os EØS i stedet.
De forskellige former for opholdstilladelse af længere varighed, som indvandrere kan få i Danmark, ser sådan her ud:
EF/EØS-opholdsbeviser (1999-)
Andet grundlag (1996-)
Familiesammenføring af ægtefæller/samlevende (1999-)
Familiesammenføring af mindreårige børn (1999-)
Familiesammenføring af andre familiemedlemmer (1999-)
Arbejdstilladelser (1999-)
Uddannelse (1999-)
Øvrige grunde (1999-)
Flygtningestatus (1996-)
Det er specielt via uddannelse og arbejdstilladelser pakistanere og tyrkere sniger sig ind i større antal, end i 2001. For arbejdstilladelser ser udviklingen sådan her ud fra 2001 til 2008 - udvalgte lande (KLIK PÅ BILLEDET FOR FULD STØRRELSE):
For uddannelse ser det sådan her ud:
For tyrkernes vedkommende, kommer der kun ganske få flere ind i forhold til 2001 -
1173 i 2008 mod 1140 i 2001.
For pakistanernes vedkommende kommer der næsten dobbelt så mange ind som i 2001:
Nemlig 715 mod 398.
Dette er naturligvis et faresignal, da ikke blot kan vi komme op på samme antal for andre grupper, som de var i 2001. Vi kan overstige det antal.
Men ladeporten står bestemt ikke på vid gab, endnu! Banen skal dog kridtes op til en ny måde at tackle problemet på.
Kilde: "VAN6: Årlige opholdstilladelser efter statsborgerskab" i Statistikbanken.
2 kommentarer:
Billedligt talt behøver den heller ikke være vidtåben, ladeporten. På klem er alt nok. Så kan det være det vare lidt, inden det ses, at den er åben, men åben er den.
Vidt åben - på klem - et fedt ?
- - -
Man kan evt. supplere et pointsystem med et landebaseret "integrationsindex". Man tager simpelthen og udregner kriminalitetsraten for indvandrere fra forskellige lande set over de seneste 5-10 år (eventuelt med nogle enkelte korrektioner for uvedkommende faktorer). Vi siger så, at personer fra lande med en gennemsnitlig lav kriminalitetsrate (som jo er et meget godt mål for hvor store integrationsproblemer vi har med en gruppe) er velkomne, mens personer fra lande med en høj kriminalitetsrate må blive indtil deres medborgere i Danmark er ordentligt integreret (hvis de bliver det).
Det er et fuldstændigt objektivt kriterie (omend gruppebaseret, men det gør vi jo allerede). Det betyder naturligvis også, at de fleste muslimske lande vil blive udelukket, dog ikke pga. religion men pga. opførsel (hvis man hører til dem der ikke tror det hænger sammen).
Send en kommentar