De er ikke fattige fordi vi er rige

Asyl til alle. De er jo den agenda, det i bund og grund drejer sig om. Asyl til alle som henvender sig.
Flygtninge lobbyen skelner ikke reelt, mellem en flygtning fra Kosova og en fra Irak som ikke vil rejse hjem.
De skifter blot argument. For Kosova Albanerne hedder det, at de psykisk syge og ikke kan få ordentlig hjælp i det lokale psykiatriske system. For Irakerne det er et farligt land, og det er det som sagt ikke ene om.
Det er der såmænd også mange psykiske syge, der ikke kan få ordentlig hjælp i det psykiatriske system her i landet.

Det koster liv. Det samme gør besparelser i sundhedssektoren, og manglen på læger og så videre.

Leif Bork Simonsen, præsten der tidligere gemte flygtninge. Gør det til et spørgsmål om samvittighed eller lov.

Men det er ikke kun et spørgsmål om lov eller samvittighed. Det er først og fremmest et spørgsmål om fornuft, eller følelse. Eller endnu bedre, et spørgsmål om pragmatisme, versus idealisme.
Hvor meget mennesker end lider i omverden. Så er der ikke råd til dansk velfærdsniveau til hundred og atter hundredtusinder.

Sidste gang vi snakkede om det kun blev nogle få stykker, var vi pludselig omkring 400.000 flere i Danmark.

Underskuddet på finansloven tegner til at blive 60 milliarder. Det kommer i sidste instans til at betyde besparelser. De besparelser kan man heller ikke lave med god samvittighed. For der er nogle som kommer til at lide afsavn.

Så lad os gøre det klart. Der kan ikke være asyl til alle. Vi er ikke rige, fordi de er fattige.
Hvis vi endelig skal hjælpe, er det at gøre dem til medborgere i Danmark med alt hvad det betyder af velfærdsydelser, den absolut dyreste måde at hjælpe på. For hver vi hjælper, bliver der faktisk langt flere, vi ikke har råd til at hjælpe.

Finansloven er ikke nogen gylden pung, man kan trylle fuld.

Faktisk vil asyl til alle, som kommer og banker på, betyde en masse yderligere udgifter, en masse besparelser og en stadigt ringere offentlig service, dermed burde det også betyde meget mere dårlig samvittighed.

Men i bund og grund, er det vel mest den dårlige samvittighed over alle de fattige og lidende i verden, som i løbet af dette århundrede angiveligt kommer til at runde 10 milliarder, har det så dårligt, mens vi går og hygger os og er rige.

Men skal det løses, skal det løses i deres hjemlande. Vi kan ikke inkludere alle med behov, i den velfærd som er opstået på grund af fred, frihed og ansvar, hårdt arbejde og få børn.

Vi bliver fattige som de er fattige, og får ufred hvor de har ufred.

Det er dog bedre, at der findes nogle få lande, hvor tingene fungerer, end vi alle bliver lige fattige.