Skepsis og åbenhed

Videnskaben er strengt nødvendig. Et kriterie som reproducerbarhed er endnu mere nødvendigt, da mennesket for æren og millionernes skyld er villige til at snyde på vægten.
Skepsis, om nødvendigt overdreven, er en fuldstændig nødvendighed, som de humane discipliner kunne lære meget af.

Men omvendt. Så er videnskab også nødt til at repræsentere vidtstrakt åbenhed og nysgerrighed. Fordi, det som er ukendt og uafklaret, er per definition altid uden klart belæg.

Et godt eksempel er Masaru Emotos resultater omkring tænkningens påvirkning af iskrystaller. Nærmere end at påpege at Masaru Emoto ikke er en rigtig videnskabmand. Så burde man undersøge det, uafhængigt, om der kan være noget om det, når man nu ikke kan acceptere en double blind undersøgelse han var part i.
Der er dog ikke penge eller prestige i den slags forskning, så det sker næppe. Men i princippet burde man. For er der noget i det, ville det være en revolutionerende erkendelse, som understreget blandt andet, at positiv tænkning er vigtig, og vi kan ikke lægge så meget som en dag til vores år, ved at bekymre os.

Ellers kan man altid nyde de smukke iskrystaller, og være pessimist med god samvittighed: