40 pct. af danskerne over 60 ud af en befolkning på 5,6 mio. til den tid. Eller 2,2 mio. Det vil vist kræve at gennemsnitsalderen stiger lidt for at sige det mildt.»Danske politikere har fuldstændig mistet fornemmelse for, hvad der er nødvendigt. Reformviljen er visnet. Forlænger vi det 10 år endnu, bliver det endnu værre,« lyder den krasse kritik, som ikke mindst går på, at store dele af danskerne får deres indkomst fra det offentlige - enten som offentligt ansat eller som modtager af overførselsindkomst.
En udvikling, der ikke vil mindskes over de kommende år.
Når flere ældre går på pension og med færre unge til at finansiere gildet, hænger det ikke sammen, anfører han.
»I 2020 vil 40 pct. af danskerne være over 60 år, og tre af fire vil være på offentlig forsørgelse, og der vil kun være 1 mio. tilbage til at forsørge dem. Det er en kæmpe offentlig forsørgerbyrde, og vi er på vej ind i et dødens gab og risikerer at ende som en andenrangsvelfærdsnation,« siger Asger Aamund.
De tal for denne andel af pensionister i befolkningen har han angiveligt fra OECD. Asger Aamund er ikke alene om at glemme kildekritik, når der kommer tal fra OECD. Men i dette tilfælde er der rigtig god grund til at være ekstra kritisk.
I følge Statistikbanken er de 0-44 årige i Danmark per 1 januar 2009, dem som vil være mellem 21 og 65 år i 2030, lig med 3.154.529 borgere. Dertil skal lægges de endnu ikke fødte mellem 0 og 21 år, som, hvis de holder gennemsnittet for antallet af fødte de sidste ti år, vil være i alt 1.381.800.
I alt vil den danske befolkning under 66 år være 4.536.329 i 2030 uden yderligere indvandring.
Hvordan så arbejdstyrken så ud 2008? Hvor der vel at bemærke var en historisk rekordbeskæftigelse i andet kvartal før krisen, der var blandt de 16-65 årige i alt 2.766.005 beskæftigede (Statistikbankens "RAS207" statistik.) En lille andel angiveligt i kunstigt aktiveringsjob.
Hvor mange 16-65 årige vil der være i 2030?
Der vil være 3.483.529, hvis kvinder i Danmark føder samme antal børn, i snit, de næste fem år, som de har gjort de sidste ti år. (Her er så ikke medregnet tidlig død eller nyindvandring.)
Så stik mod OECD og den almene forventning, vil der heller ikke være arbejde til alle om 21 år.
Omend antallet uden for arbejdstyrken i den arbejdsdygtige alder vil være mindre, end de cirka 800.000 - 900.000 personer, som har været på sidesporet de sidste tyve år. Hvoraf mange over 50 i øvrigt allerede er på overførselsindkomst - efterløn og førtidspension osv.
Aamund har så ret i, at vi mister private arbejdspladser. Kun handel og service sektoren kan påvise reel fremgang i fuldtidsstillinger. Resten er stigningen i offentlige stillinger.
Ligeledes bliver der mangel på uddannet arbejdskraft, og der har folketinget et ansvar for at reagere på forhånd, helt fra folkeskoleplanet, ikke efter problemerne er opstået.
Samtidigt skal vi havde et opgør med efterløn og førtidspension. Ikke fordi der er plads til alle på arbejdsmarkedet, men fordi det er principielt forkert, at omfordele, tilsidesætte og kassere, udvalgte mennesker, mere eller mindre frivilligt, på denne måde. Det er forskelsbehandling, som ikke tager værdien af et socialt og aktivt liv med i betragtningen.
Det er ansvarsflugt, både fra individets og samfundets side.
0 kommentarer:
Send en kommentar