Alligevel skal tvang ikke helt udelukkes.
Det skal den ikke, fordi burkaen repræsenterer et totalitært menneskesyn, og frivilligheden er ikke reelt involveret, hvis den var - ville det ikke svært at lade være med at gå med den, eller et tørklæde. Hvor meget kvinder end sværger de gør det af egen fri vilje, og det tilsyneladende rigtigt, men kun tilsyneladende, fordi forældrene kan godt være moderate og være ligeglade med tørklæder. Så er det stadig ikke frit. Fordi det opleves som guds krav til en kvinde. Der findes stadig truslen om, at hun som ikke adlyder gud ryger i et evigt helvede.
Gülay Kocbay lufter denne tanke her, citat:
Så for at sætte det lidt på spidsen og præsentere lidt for og i mod, som det ser ud inde i mit hoved - så kunne vi lige så godt bede en katolik om at begå en af de syv dødssynder, når vi beder en muslimah om at tage tørklædet af.
Hvis jeg skulle tage mit tørklæde af i det offentlige rum ville jeg tænke meget på hvordan jeg skal stå over for Gud til dommensdag og forklarer mig selv, da jeg helt bestemt tror på et liv efter døden. Hvis det ikke havde været for den guddommelige lov om tildækkelse i islam, så havde jeg ikke haft tørklæde på, men jeg har det på alene fordi min kære Gud ønsker jeg skal have det på, og jeg kan vise min kærlighed, respekt for ham ved netop at følge hans lov.
Derudover kunne man også spørge, skal folketinget gå op i så små detaljer, og så få personer som bærer burka?
Vi har allerede love om beklædning, nemlig at man ikke må gå splitterravende nøgen ned gennem strøget, eller bære masker. Så det er for så vidt ikke uden for tidligere praksis at blande sig der. Der til kan det så vendes, om vores lov om at mennesker skal have tøj på, er frihed?
Er det frihed, at en mand i praksis ikke kan gå i kjole uden at risikere vold, forfølgelse og chikane, omend teknisk er det lovligt?
Når jeg så alligevel mener, at vi skal overveje et forbud. Så er det ikke for dem som bærer burkaen, for deres skyld. De risikere at blive buret inde bag husets fire vægge, fremfor bag burkaen.
Nej, det er for de kvinders skyld, som ikke ønsker at bære den.
Hvad mener jeg nærmere med det? Hvis i ser den video, som jeg linker til sidst i posten her.
Så giver en Iman sine svar på hvorfor en kvinde bør bære Niqab, som er tæt beslægtet med burkaen.
Han synes i princippet at alle kvinder bør bære en. For det er jo guds befaling til kvinden, at hun skal dække sig til. Han forsøger at spinne det til, at han synes alle bør adlyde guds love, altså først og fremmest er det et spørgsmål om dette, hvor tildækningen så kun er et af mange bud, som kvinden så selv vil vælge, for at vinde guds gunst og paradis.
Og det er der hvor det går galt, derfor hvor vi bør overveje at forbyde tørklæder.
Som sagt er tørklædet kun et symptom. Men det er et symptom på et syn på tilværelsen, hvor guds formodede bud til mennesker, er, at de skal logre med halen på en bestemt måde.
At kvindens hår er lokkende syndigt. Vi burde nærmere diskutere om dette rimer på gud, end tørklæder, eller ej. Er gud denne diktator, der kræver punkt til prikke bestemt adfærd af sine "slaver"?
Den chikane man ser af kvinder som vælger, og det vælger de absolut selv, at ikke gå med tørklæde, ikke at købe den tanke, at gud går op i tørklæder og leverpostej. Den kommer ikke ud af det blå.
Grunden til at vi bør overveje forbud mod ikke blot burka, men også tørklæder, i offentlige embede og lokaler, er, at ikke blot bør vi i princip aldrig støtte et sådant totalitært syn, "guddommeligt dikteret" eller ej.
Vi må simpelthen først og fremmest beskytte de kvinder, muslimer, som vælger ikke at gå med det tørklæde, eller de som ikke er muslimer.
De skal ikke være mindre værd, syndere og horer, eller føle sig presset til at gå med det tørklæde på nogen som helst måde.
4 kommentarer:
Jamen Thomas, du kredser jo om det:
Findes Gud eller findes Gud ikke?
De to måder at tænke på kan selvfølgelig ikke korrespondere.
Den ene forståelseshorisont udelukker den anden.
Jeg er fristet til at genposte et indlæg om disse her burkaer og tørklæder:
Nu har vi jo altså af gode grunde stort set kun vidnesbyrd fra de kvinder, som frivilligt har iført sig burka.
At indhyllingen i burka eller slør skulle handle om frihed eller det modsatte, er under alle omstændigheder et af vor tids største blålys.
Kvinder fra de islamiske kulturer er ikke fri, uanset de fra- eller tilvælger bestemte beklædningsdele.
At vælge at bære tørklæde svarer for langt de fleste kvinder fra muslimske kulturer til, at de tager en fiks lille lænke om foden, som de selv har nøglen til. "Se - jeg vælger selv at gå med lænke". Og det er jo godt.
For så længe de beholder fodlænken på, bliver de ikke konfronteret med den tykke lænke, de har om halsen.
Ingen af disse kvinder/piger bliver hverken mere eller mindre frisat af deres tørklæde eller burka. Der er praktisk taget ingen af dem (jo, jo Rushy Rachid fik lov til at gifte sig med "konvertitten" Jens Højbjerg) som frit kan vælge sig et liv - f. eks. på polsk med deres danske kæreste på et kollegieværelse.
Slaven kan slippe for at blive konfronteret med sin ufrihed, hvis han eller hun selv "vælger" at være slave. Og den frihed for erkendelse varer lige nøjagtigt til den dag, slaven beslutter, at han eller hun ikke mere vil være slave.
Og: den frihed er netop på en studs, den frihed, som tørklædet tilbyder. Plus een til:
Det, der sker i øjeblikket er, at kvinder, der i gennem evigheder er blevet slået i hovedet med Koranen, nu erobrer den. De bliver "fromme" og Korantro. Og slår igen med den! For gennem kendskab til Koranen, kan de gennemtrumfe visse begrænsede personlige valg. Bl. a. ser vi nu så småt - meget småt, og kun i de allermest oplyste kredse - ægteskaber på tværs af etniske skel mellem muslimer (iranere og pakistanere f. eks. (primært pakistanske mænd/iranske kvinder)).
Derfor breder en form for fundamentalisme sig i øjeblikket som en steppebrand blandt visse muslimske piger rundt omkring os. I en organisation som Hizb-ut-Tahrir, nedbrydes de etniske skel også. Det tiltrækker. Desværre. For den identitet og retfærdiggørelse, som lige dén organisation tilbyder, har Fanden skabt, efter min ringe mening.
Nå, men sagen er, at diskussionen om frihed ikke skal handle om tilsløring eller ikke tilsløring, men om frihed eller ikke frihed.
Så udfra et sundt etisk synspunkt er det uforstandigt at forbyde burkaen.
Noget andet er, at det kunne være sjovt at røre lidt rundt i gryden ved at gøre det alligevel. Men det er en helt anden historie :)
- - -
For mig at se er det kun guds eksistens i sig selv, som er enten/eller.
Set fra mit synspunkt, vil jeg ikke udelukke at gud eksisterer, men mener så at gud er noget vi slet, slet ikke forstår og ikke skal tillægge egenskaber som er menneskelige, eller personlige. Per defintion.
Omvendt betragter jeg evolution som et absolut faktum. Mennesket blev ikke skabt, men udviklede sig. Fugle er rester af de gamle dinosaurer og engang var alt liv i havet stort set osv.
Så jeg kan også godt forestille mig en verden uden gud, en verden hvor naturen prøver sig frem, ikke altid med held i øvrigt.
Men teknisk set, jeg har jo læst Martinus, som er spændende og fascinerende, så kunne der både være en gud og en evolution, et forhold som kort kan beskrives som "altid forvandling og aldrig stilstand".
Ja morten, det er jo det paradoksale. De muslimske kvinder fra Hofstadtgruppen, blev netop radikale salafier, for at kunne bryde med familiens monopol over deres liv.
På denne måde kan de ikke blive æresmyrdet, og har en iman og en masse andre salafier i ryggen, samt koranen og hadith.
Men jeg mener at for frihedens skyld, skal man netop overveje forbud.
For at lette presset på de kvinder som bliver tvunget til at gå med slør og værre, og for de kvinders skyld som bliver chikaneret, fordi de ikke går med slør, og det gælder jo selv ikke muslimer.
Når Ellemand er ude og sammenligne med Sudan osv. SÅ er han for langt ude. Frankrig har forbud, i det offentlige rum. Hvis Frankrig var som Sudan, burde vi smide Frankrig ud af EU.
Kunne lige så godt sammenligne Hitler med Ellemand fordi de begge har overskæg, eller deler et enkelt politisk synspunkt.
Send en kommentar