Den højre hånd ved ikke, hvad den venstre gør. Politik er nogle gange et rent studie i Kompartmentaliseret tænkning, eller dobbelt-tænkning.
Hvis i er i tvivl om, hvad det er, jeg mener. Så prøv at sammenligne debatten omkring henholdsvis kriminaliseringen af prostitution og legaliseringen af stoffer.
Vi taler om to områder, begge med en kriminel, og dybt tragisk menneskelig, dimension.
Men på det ene område overvejer man forbud. På det andet overvejer man statsstyring og legalisering.
Er jeg den eneste, der kan se noget galt her?
Med andre ord, eksisterer den lykkelige narkoman, og eksisterer den lykkelige luder?
Den lykkelige narkoman, som ødelægger sit liv og helbred med uomgængelig sikkerhed. Er der noget stof, som det er ufarligt at forbruge, som ikke bare skaber lidt psykologiske problemer. Problemer som i øvrigt er direkte en konsekvens af de kemiske forandringer forårsaget af stofferne, ikke af en stigmatiserende, snerpet, kristen, venstredrejet kønsfascistisk snæversyn - en løftet pegefinger og den typiske moralske besserwissen, fy skamme.
Den lykkelige narkoman? Nogen?
Den lykkelige luder, altså ikke hende, som er tvunget med en pistol for panden, eksisterer som en illegal eksistens uden rettigheder, og behandles som det rene skidt af både bagmænd og kunder, fordi begge har krammet på hende.
Nej, den lykkelige luder. Hende der selv har valgt det, har almindelige kunder som hun tager sig nænsomt af, og tjener godt på det, faktisk rigtig godt på det.
Hende der foretrækker det arbejde, fremfor at prostituere sin krop på en fabrik, hvor monotomt arbejde giver hende smerter og kroniske sygdomme, til en løn der slet ikke kan konkurrere med den hun tjener som prostitueret, eksisterer hun?
Og hvorfor er mænd som prostituerer sig slet ikke det samme problem i det hele taget?
Hvorfor er kvinder som går til mandlig prostitueret ikke nogle svin?
Hende, der faktisk nyder sit arbejde, tjener fantastisk, og ikke ville bytte. Hende som almindelige mænd, går til og betaler dyrt, meget dyrt, for en tjenesteydelse som vel ikke er så meget værre, end at gå i farlige kemiske dampe, have ensformigt og nedslidende arbejde, på en anden måde og til langt ringere løn.
Men først og fremmest, kan nogen som helst - Rationelt! fuldstændigt rationelt! forklare mig, hvorfor man skal overveje legalisering og statsstyring af det ene, og forbud af det andet?
torsdag den 27. august 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
Et forsigtigt bud... Er det ikke fordi, man mener, at en legalisering af stoffer vil føre til færre indbrud?
og hvorfor skulle det samme ikke være tilfældet ved en legalisering af prostitution? Altså en reducering af "menneskehandel" og hvordan skulle forbud lige kun stoppe denne og gøre andet, end at kriminalisere og forværre tvungne luderes stilling?
Indbrud hader vi, fordi vi ikke selv vil rammes af det. Prostitution hader vi, fordi vi synes det er synd for den prostituerede.
Vi er kort sagt mere bekymrede for os selv og vores værdier, end vi er det for andre menneskers ve og vel.
Størstedelen af den danske befolkning er jo udemærket klar over, at det aldrig bliver dem, der kommer til at prostituere sig. Til gængæld ved de, at de med stor sandsynlighed vil opleve at få deres hus endevendt af en indbrudstyv.
Indbrud rammer os altså kontant, utugt rammer "kun" vores samvittighed.
Det vil jeg ikke udelukke, problemer som blander sig i vores liv, er jo som regel mere "vigtige".
Men omvendt er truer luderen os jo ikke. Så hvorfor er spørgsmålet vigtigt?
Og hvorfor skal en kvinde ses ned på, fordi hun vælger den levevej, fremfor at slide sig selv fysisk i stykker på en fabrik for 140 kroner i timen?
Jeg synes personligt, der er meget lidt som hænger sammen her.
Ja, helt godt hænger det ikke sammen!
Der er gode penge i faget, og hvis man har det OK med det, så er jeg sådan set ligeglad.
Hvis de legaliserer begge dele, så åbner det muligheden for, at jeg kan være i permanent absence d´esprit samt rig og foragtet i det nye multikulturelle Danmark!
What more could a girl want?!
Rigdommen varer så næppe ved - det gør de fysiske skader af stofforbruget til gengæld. Men enhver er jo frue over egen krop, undtaget når de vælger at blive luder.
P.S. jeg har både fornøjet mig med at være på stripbar og besøgt en luder.
Det sidste kun en gang og for at prøve det. Anti klimaks på den dyre måde, men så er det prøvet.
At personer bliver hysteriske over sex og at nogle sælger det, det må de selv om. Men sjovt nok er det ofte personer som i andre sammenhænge savner det danske frisind.
Jeg har prøvet for meget selv, til at kunne formane til anstændig opførsel...
"Rigdommen varer så næppe ved - det gør de fysiske skader af stofforbruget til gengæld."
Hvis de fysiske skader bl.a. udmønter sig i store cerebrale nekroser, så tror jeg, at jeg foretrækker det; frem for, i ulidelig klarhed, at opfatte alle detaljerne ved et religiøst styret moraliserende samfund.
Send en kommentar