Maksimer er en glimrende refleksionsmæssig tradition. Nemlig at reducere en tanke til dens minimale grundsubstans, netop som min gamle maksime for min poesiskrivning:
"At sige så meget som muligt, med så få ord som muligt".
At verbalt, at kunne koncentrere sin tænkning, til en klart formuleret og koncis kerne, er for så vidt lige så vigtigt som at kunne tænke, hvis andre skal have gavn af denne, det er.
Dagens maksime er inspireret af dette citat fra Schopenhauer:
“Lige fra jeg begyndte at tænke, har jeg følt mig uvenner med verden”.
Jeg tilføjer:
"At tænke, er at skabe afstand til verdenen."'
Dette ikke blot som adskillelse socialt og i øvrigt ikke nødvendigvis ensomt eller som "uven", men som en nødvendighed i at stille sig uden for, for at kunne tænke noget nyt og anderledes.
3 kommentarer:
Her kommer så en af mine maksimer:
Optimer dit erfaringsgrundlag.
William mit erfaringsgrundlag er normalt, indtil et vist punkt i mit liv.
Det kan aldrig blive det igen.
Desuden, du har per definition ikke forstået, hvad jeg skriver.
Du skal for så vidt også skabe afstand til dit erfaringsgrundlag og dine vanetanker og fordomme.
Så bliver livet oftere en lang række valg, end det bliver en række absolutte musts, defineret af normalen og det forrige.
Send en kommentar