Blod, blod og atter blod

Det er menneskeheden historie i en nøddeskal, og angiveligt også fortsættelsen af den. Mennesket har aldrig været at forveksle med en engel. Men i dag regner eliten og toppen med at alt nok skal løse sig, hvis alle følger en moral og fornuft, de ikke engang selv er i stand til at leve op til.
Så en anden dimension af historien, er, at det ene ideologiske vanvid har fulgt det andet, og mennesket, nationerne, folket, altid først og fremmest har tænkt på sig selv, eller til nød sin stamme.

Jeg er ærligt talt ikke optimist. Jo mere jeg dykker ned i Islams historie, i religionens dogmer, i demografiske forhold, i de nuværende tegn på sammenbrud. Jo mindre optimisme, og jo mere pessimisme sidder jeg tilbage med.

Det er absolut umuligt, at forklare hvorfor på et par timer ved tastaturet, men ikke umuligt at gøre forsøget.

Fornylig har jeg kaldt Islam verdens største guerillaorganisation. Den efterfulgte marxismen, som havde den rolle forud.
Sammenligningen er ikke helt tilfældig.
Vi optimistgør os gerne på den forudsætning, at det er få muslimer, som er terrorister og guerillaer.
Men det samme var tilfældet med Marxisterne. Hvor de var svage og undertrykte, var de kun de få og mest ihærdige, der kæmpede militant. Men det gjorde de nogengange med stor succes. Det samme gør de militante islamister, og netop det at de også kæmper, hvor de ikke har en chance for sejr i overskuelig fremtid, det gør mig til pessimist. Lige så vel som det forhold, at når de gør det, så ved vi ikke hvad vi skal stille op, skynder os at bakke, gå på kompromis og appease, hvilket naturligvis giver mere blod på tanden.
At marxismen mange steder var reduceret til en mindre guerrilafraktion, eller et politisk mindretal, forhindrede jo ikke dennes overordnede succes. Det samme kan man sige om islamismen, som trods alt i forskellige afskygninger har opnået magten i Iran, Gaza, Afghanistan. Fik den i Algeriet, omend den blev fravristet dem. Truer med at overtage Pakistan, som i øvrigt har haft en islamisk diktator. Og mange steder i den øvrige verden er regeringer tvunget til appease islamister, for at holde nogenlunde fast i magten

Men langt mere subtilt bliver det, når vi taler dem som ikke kæmper med våben, men via infiltration i systemet. De behøver ingen KGB i baggrunden. De behøver blot et fælles ideologisk grundlag, og det har de til fulde.

Såvel marxismen som islamismen, har med sin fleksibilitet i forhold til at nå sit endemål, en tendens til at bemægtige sig hele samfund, ideologisk, eller med fuldbåren regeringsmagt.

Og hvor vi i vesten tolererer dissens og forskellighed, og foretrækker et samfund som er religiøst og ideologisk uhomogent, gør de det ikke! De vil have et samfund som er ideologisk fuldstændigt homogent, med andre ord et totalitært samfund.

Marxismen har i høj mistet sin appeal, dog langt fra fuldstændigt, som man kan se når top of the pops i social videnskaberne regner Marx, som en af de største tænkere.
Islam, det er svært at afgøre, hvor mange der er muslimer fængslet åndeligt i et totalitært system. Omtrent lige så svært som at afgøre, hvor mange der var pro-vestlige og pro demokrati, kapitalisme i Honeckers Øst-Tyskland. For muslimer fungerer som deres eget hemmelige politi, holder øje med hinanden, og holder hinanden i skak.
Men det er ikke svært at afgøre, at en del, som de åbent indrømmer i anonyme rundspørger, ønsker sharia gennemført selv i vesten. At en pæn del først og fremmest er muslimer, før de er noget andet.
Og netop disse mest konservative muslimer, er også dem som føder flest børn. Altså er det dem som vil have størst tendens til at vokse ved fødsler, som så skal modvirkes ved, at det så også må være dem, som er mest tilbøjelige til at blive integreret. To forhold, der burde være i åbenlys konflikt, og give ringe udsigter til chancerne for succes.

Så demografisk bliver vi, og i øvrigt de moderate, eller bedre, sekulariserede muslimer, langsomt et mindretal, kuet af en stadigt større gruppe, hvis primære identitet er Islam, og deres primære mål, et islamiske samfund.

Det er for så vidt uomgængeligt. Det kommer helt af sig selv, ved at konservative muslimer bliver flere. Der kommer flere muslimer, som så bor i flere ghettoer og parallel samfund, som så bliver holdt i skak af de mest konservative, og de mest ihærdige, for hvem stort set alle midler der virker, er brugbare.

Stykke for stykke forsvinder demokratiet. Og en fremtid mellem Beirut på en god dag, Og Bosnien under borgerkrigen på en dårlig dag, venter Europa.

Er der nogen vej uden om dette? I teorien, ja, men i praksis, nej.

Hvis Islam kunne forsvinde som skyggen forsvinder for solen, ville vi kort sagt slet ikke have de problemer.

Men det gør Islam næppe. Så derfor kan man håbe på en reform, som dog er et meget spinkelt håb. En reform til en form for Islam, som gør Islam upolitisk, uden sharia, uden jihad og ambitioner om at være verdens største religion, men en privat tro. Jo mere man tilføjer her, jo mere klinger det af falsk og desperat håb. For det er ikke kun 80 procent af muslimerne som skal tage del i denne reformation, men helst 99 procent.

Så i praksis er vi kun overladt til midler, der kan forsinke, eller begrænse pinen. For Islam er drevet af sin helt egen logik, eller mangel på samme. Det har den været i 1400 år. Hverken splittelse mellem muslimer, kaliffer, der vil være kalif istedet for kaliffen, opdelingen i mange fraktioner, konflikter mellem diverse sekter, skismaet mellem moderate og fanatiske. Intet af det førnævnte er nyt i Islams historie. Og intet af det har nogensinde forhindret Islam i at være største trussel mod vores civilisation nogensinde, ja, og større end både Nazismen og Kommunismen - Islam er den eneste civilisation som ikke blot erobrede 2/3 dele af den kristne verden på under 100 år, men også beholdt det meste af det erobrede i århundrede, og gjorde det muslimsk, sikkert og grundigt, skridt for skridt.

At tro at Islam i dag er svag, er at stygt underkende denne gamle ideologi, som har overlevet 1400 år og kan overleve 1400 år mere, så let som ingenting.

Det er os der er svage, ikke militært, men med hensyn til ånd og sjæl, med hensyn til evnen til at overleve på langt sigt, først og fremmest i kraft af, at vi føder få børn, og de føder mange.

Fremtiden består af gamle europæere mod masser af vrede, unge arabiske mænd, for hvilke, vi er beboerne i "luderland", som ikke har vist deres krøsuskulturelle baggrund nok respekt.

Islam er ikke nogen monolit, nej, det er vores egen kultur heller ikke. Der findes heller ingen fælles europæisk identitet, i det EU man nu skaber. Men islam har en fastere kerne og et fast samlingspunkt, som de har haft det i 1400 år, og som har produceret og producerer præcis de samme resultater i 1400 år.

Islam er ikke nogen monolit, men er stadigvæk en del af deres identitet. Der var ikke problemer med at samle millioner af mennesker mod Muhammadtegningerne. Der er ikke problemer med at samle hundreder, eller tusinde i de franske forstæder, til kamp mod, eller baghold af politiet.
Der er ikke problemer med at være enige om at vesten er hedonistisk og dekadent, og 7 procent af de foreksempel britiske muslimer finder det helt i orden at bruge vold, for at ende dette hedonistiske samfund. De vil faktisk se det som en tjeneste, de gør os, ved at få os på allahs vej, og give os chancen for at opnå paradis, ved at underkaste os allahs vilje. Og glem ikke, at det er konservative muslimer, som er mest tilbøjelige til at få mange børn.

Anden generation og tredje generation, har det med at blive værre. De er i identitetskrise, og der vælger de oftest de mest håndgribelige af deres identitetshopping muligheder, nemlig lige præcis det som er lettest og lige ved hånden, nemlig Islam kombineret med andre shoppingmuligheder der signalerer afstand og identitet uden for samfundet. Flere undersøgelser viser, at de unge er mere radikale, at anden generations indvandrere og tredje generationsindvandrere, er mere kriminelle end første.

Det er en udvikling som går i selvsving, spredes som ringe i vandet, og naturligvis forøges som der kommer flere muslimer til via naturlig forøgelse.

Så vi er fanget i en spiral, som hvirvler udviklingen i samfundet tilbage, med en noget nær ustoppelig kraft.

Vi kan dæmpe udviklingen, men de kræfter som styrer den på et dybere plan, er uden for vores kontrol. De dannes i de ghettoer og miljøer, hvor en kultur som er forskellig fra vores, insisterer fortsat på at være det, og sætte sig selv uden for, med at opretholde et fjendskab og parallelverden.

Da de første indvandrere kom til, tænkte de fleste i halvfjerdserne, da det var få og islam ukendt, at det var dejligt med et kulturelt input. Det er erfaringen, der har ændret holdningen, i sig selv en negativ spiral, hvor årsag og effekt ganger sig selv igen og igen, som de dårlige erfaringer vokser, og afstanden og følelsen af at være udenfor og anderledes, ligeledes vokser.
Det er en proces som har sin egen dynamik og kan ikke tales eller ønskes væk. Mennesker er mennesker, og baserer deres handling på deres erfaring. At forvente, at to, så vidt forskellige kulturer skulle finde ud af det gnidningsløst med hinanden, er for så vidt lige så naivt, som at forvente at tvangsægteskab mellem to vidt forskellige personer, mod den ene parts vilje, skulle gå gnidningsfrit.

Det ligger først og fremmest hos indvandrerne at tilpasse sig, og ikke skabe de problemer de gør. For hvis de ikke havde problemer med at overholde loven, med attituder og adfærd i det daglige, med deres markante religiøsitet, ville danskerne ikke engang have bemærket, de var ankommet.

Konflikten mellem Islam og vesten er over 1400 år gammel. Det er noget man ofte glemmer. En gang var konflikten klar og tydelig, ubetinget militær. Vores historie er så forvansket efterhånden, at korstogene betragtes som en forbrydelse, en holdning vi har overtaget direkte fra muslimerne, som altid er ofre og aldrig forbrydere.
Faktum er at Islam erobrede 2/3 dele af den dengang kristne verden, og kristendommen kunne ikke finde ud af at svare igen. Da seldjukkerne begyndte at angribe pilgrimme. Greb man lejligheden til at svare igen. Korstoget gik direkte efter Jerusalem. Jerusalem som Islam den dag i dag tilhører dem, på trods af at flertallet i byen har været jøder og kristne i lange perioder.

Faktum er, at de samme drivkræfter, som drev Islam gennem 1400 år, stadigvæk er der.

Den islamiske verden er stort set en lige så stor trussel som altid, den har blot ikke kræfterne til at aktualisere denne trussel.

Det kan hurtigt forandre sig.

På verdensplan vil muslimernes befolkning vokse til over 3 milliarder inden for de næste halvtreds år, hvis det kan gøre det. Jeg tvivler personligt, omend der er nogle fysiske barrierer som gør det sværere for Islam, at fortsætte en naturlig forøgelse som den i sidste århundrede, hvor islam ottedoblede sig selv. En del af denne skal forklares med længere levetid.

Men 3-4 milliarder muslimer i verden inden for ganske få årtier, er langt fra umuligt. Samtidigt bliver vi selv, ældre, færre, og for så vidt også svagere og Europa, som i en periode var verdens dominerende magt, efter i øvrigt det Ottomanske imperium, Det største imperium siden oldtiden. For Europa er de dage for længst ovre, også som økonomisk stormagt er dagene talte.

Det skyldes ikke kun indvandringen, men en mere omfattende forandring i vores samfund og verdenen som helhed, hvor balancen mellem at nyde og yde er røget og konkurrencen med et Kina, hvor arbejdere ofte ikke får deres lave løn, medmindre produkterne bliver solgt, er helt og aldeles ulige.
Men det gør os sårbare, og det som vi er sårbare i forhold til er indvandringen, som i bedste fald vil betyde det dobbelte eller tredobbelte af de sociale problemer i dag, men helt sikkert flere økonomiske problemer. Men langt værre på sigt, risikere at betyde optøjer som tangerer borgerkrig, sammenbrud af demokrati, eller islamismens gradvise kup af dette. Et Islamisk Europa.

Med de udviklinger og kræfter der er på spil, er der faktisk ikke ret mange muligheder.

Som sagt skal vi ikke håbe på reform af Islam, og den skal i øvrigt været noget nær total, for at have effekt. 10 procent radikale muslimer er mere end rigeligt til at sætte samfundet, globalt og lokalt, på den anden ende og lave ikke blot rav i den, men ragnarok i den.

Så hvad er der af dæmpningsmuligheder og teoretiske løsninger?

1. Vi føder flere børn, lige så mange som dem - en løsning der skaber et endnu større økonomisk problem, end vi allerede har.

2. De føder lige så få børn som os - meget usandsynligt, givet deres struktur med faste rammer for ægteskaber og ikke noget med løse parforhold, og i øvrigt et ønske om mange sønner. Selv ellers mere moderate muslimer vil have en tendens til at holde fast i disse mønstre. De radikale vil helt sikkert ikke blot holde fast, men få 5-7 børn for at kunne få mange sønner.
Kort sagt, så opfatter de vores kultur som hedonistisk og mange afviser tanken om at deres datter skulle have sig en kæreste, som vedkommende ikke bliver gift med og får børn med.
Erfaringer fra England og frankrig, som har haft muslimer i over halvtreds år, viser at de stadig har en højere demografi, end englændernes og andre ikke muslimske indvandrere, som får en lav demografi efter nogle generationer. Deres faste familiestruktur vil altid give en tendens til at de føder flere børn, medmindre den helt nedbrydes og de fuldstændigt assimileres i vores demografiske mønster, hvilket er kontrært til selve de værdier deres tro er baseret på, og dermed de facto kræver opløsning af deres tro.
Ydermere gør vi i vesten nærmest vores bedste for at holde hånden over denne tradition, fremfor at modvirke den.
Endelig skal vi forstå at selv om 2,5 barn i gennemsnit ikke lyder af meget,så er det en stor forskel, sammenlignet med omkring 1,8 barn over tid.

3. En klar politik om assimilation. Den vil angiveligt ikke virke fuldstændigt, da vi taler om en resistent kultur med 1400 år bag sig, men den vil virke på mange, som også ønsker at bryde ud af deres kultur, ud i friheden til at selv at vælge religion og ægtefælle. Denne vil kræve en kamp mod fundamentalistisk islam, med traditioner og holdninger, som der dog tydeligt ikke er den store vilje til at tage i praksis.

4. Standsning af immigration fra den muslimske verden og udvisning af mennesker som har fået ophold på forkert grundlag og er kriminelle, udvisning af radikale imaner og personer som forsøger at knytte, eller har kontakter til terroristorganisationer.
At standse immigrationen er livsvigtig. Da selve nytilvandringen bringer dagen med muslimsk flertal af befolkningen drastisk nærmere. Ligeledes er resultatet at parallelsamfundet styrkes. At tvangsægteskaber fremmes som institution, nærmere end bekæmpes, og der permanent er en tilførsel af nye indvandrere, hvis kulturelle arv kommer til at tage generationer at bekæmpe.

I realiteten betyder det at vægtskålen forflyttes til at gå fra at være muslimer som skal assimileres i et vestligt samfund, til et vestligt samfund som skal assimileres i et islamisk samfund. Lod for lod.

At standse denne immigration er tydeligt utænkeligt i den nærmeste fremtid, altså bliver resultatet, mere for andre lande i Europas vedkommende, end Danmarks, men også for Danmark på længere sigt, at vægtskålen flyttes i favør af en vestlig kulturs assimilation i et muslimsk samfund.
Udvisningen af allerede statsborgere virker også usandsynlig, omend det kunne sende et vigtigt signal, at skal man nyde frugten af Danmark, skal man også opføre sig pænt, og dæmpe en kedelig udvikling. Men det sker næppe, ligeledes som den "stramme" udlændingepolitik er usikker, og selv om den forbliver, vil der konstant blive opdaget huller i den, som vil blive brugt.

Så personligt tror jeg det mest sandsynlige bliver blodsudgydelser i et omfang, vi ikke kan forestille os i dag.

Først og fremmest er den islamiske verden i sig selv en latent trussel. Med snart 3 milliarder borgere, de fleste unge uden fremtid og muligheder, vil de presse sig på endnu mere for at komme ind i Europa, eller ende i kløerne på radikal islam, som har mange penge til rådighed, til at give dem våben og føde.
Begge dele vil lede til en katastrofe, for vi kan ikke modtage disse menneskemasser, og de elsker os mildest talt ikke som det allerede er nu. Altså for mig og se vil uafvendeligt føre til mere konflikt og krig og ultimativt en katastrofe. At få ændret fødemønstret i deres hjemlande, er lige så vigtigt som alt muligt andet. Hvordan man så lige skulle gøre det? Ja, det kan manglen på føde, levegrundlag og boliger i og for sig kun reelt sætte grænser for.
Det kommer til at skabe problemer, og jeg kan slet, slet ikke forestille mig det bliver løst i fred og fordragelighed.

Hvis vi når så langt som til at muslimerne bliver et større mindretal i Europa. Og det gør Frankrig angiveligt. Så vil der også komme konflikt her. Masser af almindelige borgere er vrede over, at den politiske top har trukket det her ned over hovederne på dem, og det vil ende med optøjer og små revolutioner, kan jeg kun forestille mig. Det kræver nu engang småting at udløse sådanne. Et enkelt mord eller lignende, og for muslimerne et enkelt rygte i småtingsafdelingen, kan sende tusinder og på sigt hundredtusinder i gaderne. Det kræver mere for bægeret at blive fyldt, blandt vestlige unge. Men også det vil blive fyldt.
Dette vil angiveligt ikke resultere i noget i første omgang, men på sigt kommer meget radikale løsninger på bordet, fordi intet er gjort ved problemet i årtier. Det er det jeg først og fremmest tror kommer til at ske, hvilket ikke skal forveksles med, at jeg ønsker det skal ske. Nej, grunden til at indvandringen bør stoppes nu og assimilering ske snarest, med symbolske udvisninger, er for at undgå det sker, eller rettere dæmpe omfanget og forsinke processen.

Der er jo også endnu en mulighed. Nemlig at vi foretager os intet, og gradvist overgiver os med dukkede hoveder. Det vil bringe os på sigt, under en eller form for islamisk diktatur, hvor det stærke og hæmningsløse mindretal regerer.

Og der er endnu en mulighed. Muslimerne forsamler sig jo i bestemte områder. Det mønster følger vi selv. Så vi opdeler Danmark i autonome selvstyrende enheder, hvor nogle er muslimske, andre styret af etniske danskere med dansk kulturbaggrund. Det er nok det nærmeste vi kommer at løse tingene i fordragelighed, på tværs over den kulturelle kløft.

Det altså bortset fra deres assimilation i vores kultur og vores sociale mønstre - her tænkes ikke på at de skal drikke alkohol, men specielt på at de anerkender vestlig og demokratisk kultur som ledestjernen og får lige så få børn som os, og giver specielt deres døtre, fuld frihed til at forelske sig i hvem de vil og styre deres eget liv, selv tager ansvar for egen skæbne og ikke skaber problemer.

Hvis jeg skal tage et realistisk blik på ovenstående muligheder i pagt med menneskets natur og det lange historie. Er jeg ikke i tvivl om, at det bliver et blodigt århundrede, som venter denne verden.