Kortslutning eller polemik?

En statskundsskabsherre ved navn Claus Wittenburg havde i weekenden et åbent brev i Information til Osama Bin Laden, et brev der efterlod mig konfus, og med kvalme, samt med ingen klar fornemmelse af hensigten.
Claus Wittenburg har tidligere skrevet en kronik, hvor han forsvarer de amerikanske atombomber under sidste verdenskrig, så han kan ikke fuldt beskyldes for den sædvanlige automatiske kryptomarxistiske kritik af USA, som omend lande som Kina, i dag og sin tid USSR, handlede langt mere kynisk, end USA nogensinde har gjort det. Så er USA den hovedfæle som kritikken skal rettes mod, i følge dette levn fra den kolde krig og munkemarxisme tiden. Jeg citerer her lidt, omend kronikken i Information bør læses i sin helhed, for så er den er langt sværere at blive klog på:

Du har erklæret De forende Stater og Vesten krig. Ikke underligt. Dit muslimske Mellemøsten er under angreb. I har måttet tåle Vestens ydmygelser og overgreb igennem årtier. Vi har aldrig taget hensyn til almindelige mennesker i den muslimske verden. For at fremme vore interesser har vi allieret os med udvalgte, undertrykkende eliter.

Jeg beklager, men hvordan skulle vi lige have handlet anderledes? Hvordan skulle vi have taget hensyn til denne befolkning, uden at selv regere dem og styre hele samfundet, hvilket næppe ville være en velkommen imperialisme og i øvrigt mere bøvl, end nogen vestlig regering ønsker?

Og hvilke andre regeringer, end netop de siddende, hvad enten demokratiske, eller knap så demokratiske, skulle vi netop alliere os med?
Personligt så jeg dog gerne at lande med diktatorer var konsekvent patria non grata.
Men at vi allierer os med de regeringer som er knap så demokratiske, er for så vidt lige så naturligt som vi allierer os med demokratiske regimer, og siger intet om præferencer, men om at enten samarbejder man, eller så gør man ikke.
Tag for eksempel Egypten, som USA har hjulpet med penge øremærket til specifikke sociale fremskridt. Er det ikke at tage befolkningen alvorligt? Ja, når det bliver nødvendigt at øremærke penge til dette. Så mere alvorligt end den siddende regering gør det. Ellers var det vel ikke nødvendigt at øremærke pengene?

Efter Murens fald og USSR’s kollaps overtog amerikanerne (i samarbejde med Israel) banen alene. De forenende Stater tiltog sig retten til at sætte dagsordenen. En ret baseret alene på magt.

Hvilket land har ellers evnen og viljen? Er en verdensorden hvor nationer og regimer kan gøre som de har lyst til, at foretrække? At USA er meget selektiv skal der ikke være tvivl om. For eksempel er der ikke den store interesse i at blande sig i Sudan, bortset fra Kinas side, som får meget af sin olie fra landet. Hvilket betyder at Kina holder hånden over styret og det involvering i folkemord. Hvor USA omvendt brød med Irak, da Hussein gassede kurderne og i mange tilfælde har brudt forbindelsen med diktatorer som gik for umenneskeligt til værks.
Det er med andre ord ikke sandt, at USA kun stræber efter magt, eller per difinition støtter et hvilket som helst diktatur, som er dets allierede.

Ligeledes søger de fleste små lande tætte forbindelser med USA fuldstændigt utvunget, fordi USA repræsenterer en væsentlig beskyttende magt, og en dollarpung med mange midler i.

Den amerikanske intervention har været præget af arrogance, kynisme og selvretfærdig. Det er ikke tilfældigt. Den er nedarvet. De oprindelige nordamerikanske kolonier blev grundlagt af fanatiske, religiøse fundamentalister, der mente sig bedre end andre. En tro, som de har bevaret indtil i dag. Deraf arrogancen og selvretfærdigheden.

Og kan Wittenburg forklare hvordan andre stormagter har handlet anderledes end USA? og forklare på hvilke område konkret og sammenligneligt, USA har været værre, end de andre? Mere arrogante, kyniske, selvretfærdige osv. Nej, jeg savner ord, når jeg læser sådan en gang ureflekteret og i øvrigt dæmoniserende vås.
Jeg er bestemt ikke begejstret for religiøse galninge, men af samme grund er jeg endnu mindre begejstret for endnu mere religiøse galninge, alá Osama Bin Laden.
At generalisere USA til et fanatisk religiøst samfund, well, så er hele den Islamiske verden ditto, og så må vi hellere diskutere hvilken religiøs fanatisme der er farligst.
Tænk hvis USA var militært impotent, og Islams verden havde USAs våbenmagt. Blot forestil jer tanken.
Jeg påstår nok ikke for meget ved at sige, at det ville være en ny verdensorden, hvor intet ville være at genkende.

Som civilisation er Den muslimske Verden stort set blevet skrevet ud af vores Verdenshistorie op gennem det meste af det tyvende århundrede. Derfor stillede vi ikke spørgsmål til vores egen indblandingspolitik. Dine trosfæller i Mellemøsten har lidt under vores indblanding. De døde, de kvæstede, de forpinte, de fortvivlede og de fordrevne bevidner dette.

Jeg vil ikke fornægte at indblandingen har kostet liv, og ikke altid været den bedste idé, på langt sigt, hvilket ikke er det samme, som at man har ønsket at lave rav i den.

Jeg tror ikke man kunne forstå, hvor alvorligt araberne mente at Israel ikke var velkomment.
Det forstod man heller ikke i FN, for det var FN, som foreslog en opdeling.

Ligeledes var sanktionerne mod Irak en stor tragisk fadæse, som vi ikke kan komme uden om, blev opretholdt langt efter det var klart, at det var den almindelige Iraker som betalte prisen.

Og der var USA særligt uvillig til at lempe sanktionerne, men gik dog med til det. Sanktionerne var set af flere som en god idé, specielt til at begynde med.

I den forstand kan jeg godt selv forstå Osama Bin Laden. At han var rasende over dette.

Men alt er ikke dermed sagt om Osama Bin Laden, han er jo ikke en marxist:

I say that the West's occupation of our country is old, yet new, and that the confrontation and conflict between us and them started centuries ago. The confrontation and conflict will continue because the conflict between right and falsehood will continue until Judgment Day.

Such a confrontation is good for both the countries and peoples. God says: "And did not Allah check one set of people by means of another, the earth would indeed be full of mischief." [part of Koranic verse] Those who interpret the Koran say that this verse means that had the believers not fought the infidels, the latter would have defeated the believers and the earth would have been corrupted by their ill deeds. So, pay attention to the importance of conflict.

Tværtimod er han om noget en radikal religiøs person, hvis vision omfatter en genopstandelse af et muslimsk domineret kalifat, som skal indbefatte gamle muslimske kolonier som Spanien, Balkan, Siclien osv.
Altså han er en imperialist, der vil være imperialist i stedet for imperialisten. Kalif i stedet for kaliffen.
Han lægger ikke skjul på at hans kamp ikke blot gælder "selvstyre", men udslettelse af USA, at gøre guds ord suverænt på jorden, at det er en kamp som fortsætter uendeligt til sejren for islam.

Ligeledes giver han vesten skylden for al ondskab som times muslimerne. Der skelnes ikke mellem Irak og Somalia, hvor USA faktisk forsøgte at opretholde en våbenhvile og gik ind for at vise, at de også kunne handle når deres nationale interesser ikke var på spil.
Dette fik Osama Bin Laden til at sende sine styrker til Somalia og dræbe 17 amerikanske soldater på en dag i 1993 allerede.
Altså USA skal slet ikke blande sig, om der så begås folkemord som i Sudan, eller under nogle som helst omstændigheder.
At USA også greb ind i det tidligere Jugoslavien, for at hjælpe et muslimsk Kosova, og næppe med nogle storinteresser på spil, udover at leve op til sit ry som verdens politibetjent - og man kommer ikke uden om at der mangler internationalt politi - ellers fik USA kun udgifter ud af indgrebet, som kom sent, men det kan man beskylde lande som England, Frankrig, Rusland for nærmere end USA.

Osama Bin Laden begræder og giver vesten (Zionisterne) skylden for stort set alt:

It should not be hidden from you that the people of Islam had suffered from aggression, iniquity and injustice imposed on them by the Zionist Crusaders alliance and their collaborators; to the extent that the Muslims blood became the cheapest and their wealth as loot in the hands of the enemies. Their blood was spilled in Palestine and Iraq. The horrifying pictures of the massacre of Qana, in Lebanon are still fresh in our memory. Massacres in Tajakestan, Burma, Cashmere, Assam, Philippine, Fatani, Ogadin, Somalia, Erithria, Chechnia and in Bosnia Herzegovina took place, massacres that send shivers in the body and shake the conscience.

Selve denne bakken ud af Somalia gav om noget Osama blod på tanden. Det samme vil at bakke ud af Afghanistan gøre det.

De millioner dræbte som konsekvens af denne vilje til at påføre, og bevare lande i tilstanden af, borgerkrig, ustabile forhold, sult og nød, som muhajedins påfører alt fra Pakistan, til Afghanistan, til multiple lande i Nordafrika, til Irak, hvor de er skyld i langt flere døde end amerikanerne, dem begræder Osama og hans lige ikke, tværtimod påtvinger han og hans lige land efter land krige og død.

Så for mig lyder denne anklage om det onde USA noget hult, når den kommer fra munden af Osama Bin Laden. Som roser døden nærmere end beklage den:

But your most disgraceful case was in Somalia; where after vigorous propaganda about the power of the USA and its post cold war leadership of the new world order you moved tens of thousands of international force, including twenty eight thousands American solders into Somalia. However, when tens of your solders were killed in minor battles and one American Pilot was dragged in the streets of Mogadishu you left the area carrying disappointment, humiliation, defeat and your dead with you. Clinton appeared in front of the whole world threatening and promising revenge , but these threats were merely a preparation for withdrawal.

Our youths took note of the meaning of the poetic verse:

" if death is a predetermined must, then it is a shame to die cowardly"

and the other poet saying:

" who do not die by the sword will die by other reason; many causes are there but one death" .

These youths believe in what has been told by Allah and His messenger (Allah's Blessings and Salutations may be on him) about the greatness of the reward for the Mujahideen and Martyrs; Allah, the most exalted said: {and so far those who are slain in the way of Allah, He will by no means allow their deeds to perish.

Men det afholder ikke Wittenburg fra at forstå Osama:

Jeg er fuldt vidende om, at man ikke kan føre krig uden at tilføje sagesløse civile tab. Døde som kvæstede. Men målet må ikke være at ramme de uskyldige civile. Jeg ved godt, at det var europæernes og amerikaners foretrukne måde at føre krig på under Den anden Verdenskrig. Men det ændrer ikke ved det forhold, at det er uanstændigt. Selvfølgelig måtte der forekomme tab af sagesløse civile, da du gik efter symbolerne på den amerikanske, økonomiske, militære og politiske imperialisme – Twin Towers, Pentagon og Capitol – og sendte dine soldater i krig. Det må jeg acceptere.

Han går videre og anklager Madrid og London bomberne som rent forkastelige, da de ikke angreb symboler på vestlig dominans, men rent civile.

Men, vel at bemærke tilkendes de over 3000 ofre for 9/11 ikke samme fordømmelse, da der var tale om vigtige symboler for vestlig magt.

Hvis vi skulle følge det rationale, som desværre ikke er ringe i udbredelse, så ville være lige så berettigede til at bombe kaabaen i Mekka, som et vigtigt symbol på den fjende vi har, og bare acceptere at der ryger en masse tilfældige muslimer med i købet.

Wittenburg fortsætter med næsegrus beundring af Osama Bin Laden og klassisk, vestlig imperialisme er roden til alt ondt:

Som ideologisk, religiøs kriger har du en indlysende god sag, når du bekæmper vestlig indblanding i Mellemøsten. Som militær og politisk strateg er du et geni. Som åndelig leder har du med få og simple midler inspireret utalte tusinder til at ofre deres liv for din sag og skabt sympati for dine ideer blandt millioner. En bedrift forbeholdt en mand med usædvanlige evner. Men du tager fejl, når du tror dig i stand til gennem terror at nå dine politiske mål her i Vesten. Den vilkårlige terror svækker din sag. Muslimer i Mellemøsten lader sig jo ej heller kue af vore væbnede angreb mod jer på jeres hjemmebane. Tvært om.

På grund af sin styrke har De forenede Stater gennem årtier kunnet dominere sine omgivelser med politiske og økonomiske midler og påstå, at de ville freden og en international retsorden. Dog. I samme øjeblik politiske og økonomiske midler ikke slog til, og De forenede Stater ikke kunne nå sit mål med almindeligt accepterede, legale midler, valgte de volden. Helt i overensstemmelse med traditionen fra kolonitiden.

Claus Wittenburg ender med denne kulturrelativistiske betragtning, som dog også påpeger det bedste i at vi adskiller øst og vest, som uforenelige størrelser. Altså vi blander os ikke hos dem og de respekterer vores værdier, hvis de vil bo her.

Værdier, eller de normer, som tilsiger, hvad vi opfatter som værende rigtig og forkert, er ikke én gang givne. De afhænger af tid, sted og omstændigheder. Dine værdier er grundet på en fremmed kultur, og jeg forstår dem ikke. Det kan man heller ikke forlange. Lige så lidt som jeg kan forlange, at du skal forstå mine vestlige værdier.

Derfor er det nok bedst, at vi adskiller tingene. Vestlige værdier i Vesten – mellemøstlige værdier i Mellemøsten. I er velkomne her i Vesten under forudsætning af, at I accepterer vore værdier. Ligesom vi naturligvis skal acceptere jeres værdier, når vi besøger jer.

Jeg håber indlægget er polemisk, men sidder tilbage med fornemmelsen, at det faktisk er ment som det er skrevet.

Men venner som Wittenburg, hvem har dog brug for fjender.

Jeg er enige i at vores værdier er uforenlige. Men jeg er ikke enig i at vi skal gøres til skurke og Osama til en helt. Jeg er heller ikke enig i at alle værdier er lige gode, alle kulturer er bestemt ikke lige gode. De defineres nu engang ud fra deres evne til at skabe samfund som er værd at leve i. Og der er ingen tvivl om, hvem der helst vil flytte, hvem der hilser USA og specielt landets penge velkommen, men også dets værdier, nærmere end Osama Bin Ladens.

Jeg beklager ikke at USA blander sig, blot at de ikke gjorde det i Rwanda og Sudan. Men hvis et land blander sig i et sådant folkemord, uden at der er direkte interesser på spil, er sandsynligheden for at det er USA noget større end det er EU, Kina og Rusland.

Det kan så kalde selvretfærdighed, som Wittenburg. jeg ville kalde det at tage ansvar, moralsk ansvar.

Det er korrekt at omverden sejler i sin egen sø, og det vil Wittenburg så gerne have den fortsat gør.

Jeg synes tvært om, at vi skal handle og blande os lidt oftere, også når der ikke er nationale interesser på spil.