Viser opslag med etiketten tørklæder og leverpostej. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tørklæder og leverpostej. Vis alle opslag

søndag den 10. januar 2010

Prisen for at ikke bære tørklæde

Mød en kvinde fra Iran, der har betalt prisen, tre års fængsel, vold og mishandling så hun brækkede benene og voldtægter - så et effektivt sundhedssystem, der kunne hjælpe med hende til at tælle maddiker i benet:


torsdag den 20. august 2009

Tørklæder og leverpostej revisited

At burka eller ikke at burka, det er spørgsmålet. Og det er et tricky spørgsmål. For burkaen er kun et symptom på noget som er meget større og lovgivning mod den, er kun behandling af et symptom.

Alligevel skal tvang ikke helt udelukkes.

Det skal den ikke, fordi burkaen repræsenterer et totalitært menneskesyn, og frivilligheden er ikke reelt involveret, hvis den var - ville det ikke svært at lade være med at gå med den, eller et tørklæde. Hvor meget kvinder end sværger de gør det af egen fri vilje, og det tilsyneladende rigtigt, men kun tilsyneladende, fordi forældrene kan godt være moderate og være ligeglade med tørklæder. Så er det stadig ikke frit. Fordi det opleves som guds krav til en kvinde. Der findes stadig truslen om, at hun som ikke adlyder gud ryger i et evigt helvede.
Gülay Kocbay lufter denne tanke her, citat:

Hvis jeg skulle tage mit tørklæde af i det offentlige rum ville jeg tænke meget på hvordan jeg skal stå over for Gud til dommensdag og forklarer mig selv, da jeg helt bestemt tror på et liv efter døden. Hvis det ikke havde været for den guddommelige lov om tildækkelse i islam, så havde jeg ikke haft tørklæde på, men jeg har det på alene fordi min kære Gud ønsker jeg skal have det på, og jeg kan vise min kærlighed, respekt for ham ved netop at følge hans lov.
Så for at sætte det lidt på spidsen og præsentere lidt for og i mod, som det ser ud inde i mit hoved - så kunne vi lige så godt bede en katolik om at begå en af de syv dødssynder, når vi beder en muslimah om at tage tørklædet af.

Derudover kunne man også spørge, skal folketinget gå op i så små detaljer, og så få personer som bærer burka?

Vi har allerede love om beklædning, nemlig at man ikke må gå splitterravende nøgen ned gennem strøget, eller bære masker. Så det er for så vidt ikke uden for tidligere praksis at blande sig der. Der til kan det så vendes, om vores lov om at mennesker skal have tøj på, er frihed?
Er det frihed, at en mand i praksis ikke kan gå i kjole uden at risikere vold, forfølgelse og chikane, omend teknisk er det lovligt?

Når jeg så alligevel mener, at vi skal overveje et forbud. Så er det ikke for dem som bærer burkaen, for deres skyld. De risikere at blive buret inde bag husets fire vægge, fremfor bag burkaen.
Nej, det er for de kvinders skyld, som ikke ønsker at bære den.

Hvad mener jeg nærmere med det? Hvis i ser den video, som jeg linker til sidst i posten her.

Så giver en Iman sine svar på hvorfor en kvinde bør bære Niqab, som er tæt beslægtet med burkaen.

Han synes i princippet at alle kvinder bør bære en. For det er jo guds befaling til kvinden, at hun skal dække sig til. Han forsøger at spinne det til, at han synes alle bør adlyde guds love, altså først og fremmest er det et spørgsmål om dette, hvor tildækningen så kun er et af mange bud, som kvinden så selv vil vælge, for at vinde guds gunst og paradis.

Og det er der hvor det går galt, derfor hvor vi bør overveje at forbyde tørklæder.

Som sagt er tørklædet kun et symptom. Men det er et symptom på et syn på tilværelsen, hvor guds formodede bud til mennesker, er, at de skal logre med halen på en bestemt måde.

At kvindens hår er lokkende syndigt. Vi burde nærmere diskutere om dette rimer på gud, end tørklæder, eller ej. Er gud denne diktator, der kræver punkt til prikke bestemt adfærd af sine "slaver"?

Den chikane man ser af kvinder som vælger, og det vælger de absolut selv, at ikke gå med tørklæde, ikke at købe den tanke, at gud går op i tørklæder og leverpostej. Den kommer ikke ud af det blå.

Grunden til at vi bør overveje forbud mod ikke blot burka, men også tørklæder, i offentlige embede og lokaler, er, at ikke blot bør vi i princip aldrig støtte et sådant totalitært syn, "guddommeligt dikteret" eller ej.
Vi må simpelthen først og fremmest beskytte de kvinder, muslimer, som vælger ikke at gå med det tørklæde, eller de som ikke er muslimer.
De skal ikke være mindre værd, syndere og horer, eller føle sig presset til at gå med det tørklæde på nogen som helst måde.

torsdag den 23. juli 2009

Tørklæder og tørre tæsk til kvinder

En ung Rumænsk kvinde følger i Pat Condells fodpsor på You tube, med gode klip fra den islamiske verden. Uha, en kvinde man kan få lyst til at gifte sig med, hun er ikke bange af sig, en konfliktsky tryghedsnarkoman, hvis pæne facade er det vigtigste af alt, og i øvrigt ganske smuk og klog.

Tørklædedebatten kan jeg også blive træt af. Men den er et tegn på kvindesynet i Islam. Men kun et symptom. At kvinden betragtes som ejendom, for at citere siraen, "et husdyr", og man i følge koranen vers 4.34 har ret til at slå hende blot ved mistanke om ulydighed. Det burde vi diskutere, men tørklædet hører med til den historie, hvor kvinder er frie, går de som regel ikke med tørklæde: Nyd eksemplet fra Saudi Arabien - tragikomisk:



Se også Pat Condells Islamnauseau: