De økonomiske analfabeter har talt - igen!

Det er ikke kun S og SF, der er økonomiske tåber, med ønsket om at ville indføre 0,25 pct. afgift på aktiehandler. Nu vil EU følge trop og indføre en afgift på 0,1 pct. på aktienhandler, værdipapirhandel.

Det lyder jo som et lille uskyldigt beløb, det er også symbolsk, så hvad er problemet?

Problemet er, at denne afgift tilføjes alle handler. Nu er det sådan, at aktiemarkedet ikke kun vokser ind i himlen. Når nogle tjener penge, så taber andre dem.

Hvis vi forestiller og at hr. Madsen har investeret 1 mio. kr. Hans pensionsopsparing. Men da han skal til at sælge sine aktier, for at hæve pensionen, så er de kun 800.000 kr. værd. Så skal han tabe 2000 kr. oven i ud fra S og SFs forslag. Det er ikke meget, det er håndører, indrømmet ja, men det er stadig spot føjet til skade.

Det blegner dog i forhold til den danske beskatning af afkast på aktier, der er på op til 45 pct. Det vil sige, at hvis man nu havde tjent 2.000.000 kr. på investering på 10 mio. kr.
Så i stedet for at tjene 2.000.000. Så skal man betale 900.000 i skat. (Teknisk set skal man betale lidt mindre, da beskatningen på de første 100.000 er mindre end 45 pct.)

Det lyder vel også meget retfærdigt, for det er da mindre, end skattefar vil have af ens løn.

Nu er der bare det men, at de 2.000.000 kan man jo investere igen, Så man havde 12 mio. kr at investere for - i stedet for 11,1 mio. kr.

Selv om det ikke lyder dramatisk med denne skat, så begrænser den faktisk investorers muligheder for at tjene penge, og betyder effektivt, at de mister op til over 80 pct. af de penge, de faktisk kunne have tjent, hvis der ingen skat var.

Er det så ikke retfærdigt, at investorer betaler skat i stedet for at bare have råd til at købe luksusboliger, champagne og Ferrarier på stribe?

Jo, det er det såmænd nok, man betaler såmænd også skat de fleste steder. Det er nok bare ikke nogen overraskelse, at det danske skattevæsen giver alle andre baghjul på den her konto med beskatning af afkast.

Men lad os først gøre os det klart, at der er forskel på, om man sælger en aktie for at købe en ny aktie, eller for investere i og eje et selskab, eller oprette et helt nye selskaber. Eller om man gør det for at købe en Porche.

I det sidste tilfælde tager man pengene ud til personligt forbrug, her kunne man eventuelt diskutere rimeligheden i en skat - dog ikke så høj.
I de første tilfælde investerer man dem eventuelt i at starte et helt nye selskab til fordel for samfundet, eller i at overtage et selskab og opnå indflydelse i det, så det selskab kan blive stærkere og dermed et langt bedre aktiv for samfundsøkonomien. Det specielt hvis man antager, at der er en sammenhæng mellem at være god til at tjene på investeringer, og mellem at lede et selskab frem mod bedre tider.

Det vil sige, fremfor at alene at forhindre at danske rigmænd blærer sig med store boliger, fede sportsbiler osv. Så forhindrer denne skat faktisk virksomheder i at blive oprettet, eller opkøbt og forbedret, den forhindrer økonomien i at vokse, sammen med alle de andre forhindringer, der er legio.

Det er Warren Buffett et godt eksempel på, men havde han levet i Danmark i dag, så var han ikke nået så langt. For over 80 pct. af hans formue var deltvist røget i skattekassen, delvist blevet saboteret af staten som fremtidig indtjeningsmulighed.

Med politikere som dette, skal vi ikke undre os over, at vi ikke klarer os godt. Der findes andre OECD lande, der klarer sig langt bedre, fordi skattesnablen endnu ikke stikker ned i alle hjørner af samfundsøkonomien, eller suger så kraftigt.

Så mange skattekroner fattes og krisens efterslæb

Krisen gav et dyk i BNP på 4,7 pct. i 2009 og vi skal frem til 2013 før BNP igen er på niveau med 2007.

Warren Buffett, en af verdens bedste investorer, mener meget korrekt, at krisen ikke er overstået før BNP er tilbage på samme niveau som før krisen.

Når Danmarks underskud på statens finanser tangerer 100 mio. kr., så skyldes det krisen dyk i statens skatteindtægter og øgede udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse og aktivering.

Skattefars mistede indtægter fik vil tal på i dag:

Det er dog ikke småpenge, der er tale om. Overskuddet i 2009 var på 802 milliarder kroner, hvilket er 38 milliarder kroner mindre end året før - det svarer til et fald på 4,5 procent, skriver RB-Børsen.

Reelt er faldet endnu større, end faldet i BNP var:

Til gengæld har SP-pengene til de private forbrugere øget indtægterne. Der er kommet ekstra indtægter på 17 milliarder kroner fra beskatningen af SP-udbetalingerne.

SP-Penge var vigtige
- Uden disse ekstraindtægter ville faldet i indtægterne fra de samlede skatter og afgifter være på over seks procent, forklarer Danmarks Statistik.

Det er uden medregning af momsindtægter fra de køb som SP pengene førte til. Personligt omsatte jeg pengene til et video- og alm. kamera.

Er skuden vendt i 2013 med hensyn til, at statens indtægter og udgifter er på 2007 niveau igen?

Altså lige så få arbejdsløse, lige så meget forbrug? lige så mange person- og selskabsskatindtægter, absolut ikke!

Nulvækst batter som en skrædder i helvede, som jeg allerede har skrevet:

Recession eller venden tilbage til normale vækstrater?

Boble-økonomien kaldes det med en god grund, for når en boble blæses for meget op, siger den bang.

En boble starter med en forventning til økonomisk område, der går langt ud over, hvad grundlaget kan bære. Man tager med andre ord glæderne på forskud i rigtig god tid, alt for god tid.
En periode med overdrevne positive forventninger, har det med at ende i en periode med overdrevne negative forventninger.
I virkeligheden forsætter alt, som det ville have gjort, hvis man ikke kunstigt stablede korthuset for højt, efter et bungy jump op og ned.

Jo mere kraft der er i den overdrevne optimisme opad, jo mere tyngende pessimisme er der på vejen ned.

George Soros har skrevet mangt og meget om Bubble-economics, for det er et evigt tilbagevendende fænomen, der opstår mindst en gang hver tiende år og måske lidt oftere (7-8 år), på forskellig skala. Den nuværende boble minder mest om den man så i 1930erne:



Optimismen tager fat og presser taget op på alt for høje søjler, hvorefter det falder ned med en kraft, der knuser selv det tidligere gulvniveau.

Den nuværende:



Skyldes den nuværende krise så 'hysteriske kællinger' på børserne, der overreagerer?

Nej, for så ville situationen hurtigt rette sig igen. Årsagen skal findes i boligmarkedet, der ikke kunne vokse evigt, og vækst baseret på kredit, der var tildelt personer som ikke var kreditværdige på basis af overdrevne forventninger til den generelle økonomi, såvel som privatindividers manglende økonomiske overblik.

Investorikonet Warren Buffett sætter meget præcise ord, med konkret afsæt i virkeligheden, på begivenhederne:

He used a good example in the housing market, where about 1.2 million households are formed to buy a house each year. That's been the historic trend. But we went through a span of time, four or five years, because of the bubble and sub-prime lending and all the shenanigans that were going on with the mortgage market, when we were building two million homes a year. Now we're building 500-thousand, and what Warren pointed out was, look, we're going to get back to 1.2, but right now we're soaking up a whole bunch of inventory.

Når 1,5 millioner nybygninger fjernes i en økonomi, sætter det en kædereaktion i gang gennem hele samfundet, hvor ikke blot håndværkeren mister arbejde, men også fabrikken der producerer materialer til nybygning, bilfabrikanten, der sælger en bil til de nyrige hussælgere. Detailforretningen, der pludselig mister salg, fordi hussælgeren er kreditbarberet, fordi håndværkeren, fabriksarbejderen er fyret og ikke har så mange penge, hvilket igen smitter af på fabrikkerne, der producerer varer til detailhandlen, der så igen smitter af på detailsalget, der så igen smitter af på beskæftigelsen i industrien.
Det er årsag og virkning og har intet med hysteriske kællinger at gøre, men mere med menneskets tendens til at håbe på at træerne vokser ind i himlen og ignorere alt, der modsiger fantasien.

Det er først og fremmest, det som er sket. At bankerne er kommet i klemme i den situation, er et symptom/bieffekt, nærmere end sygdommens ophav, eller sygdommen selv.
Det er på mange måder forkert, at kalde det en finanskrise, og det er helt forbi målet at skyde på bankerne, der som en selvstændig brik aldrig havde skabt den krise. De har blot været en dominobrik i rækken.

Det er forkert, at bilde sig ind, at med en stram styring af bankerne, kan man undgå lignende kriser. Det er ren symptombehandling, mentalhygiejne.

Samme tendens finder du alle steder i samfundet. Manglende overblik og håbefulde fantasier.

Du finder det i velfærdssamfundet, man også forventer kan vokse ind i himlen. Du ser det på indvandringsområdet, hvor man lever fra dag til dag, og ikke ser de langsigtede konsekvenser.

Mennesket generelt er snæver- og kortsynet, det gælder også dem, som vil forsværge, at de er det.