Mere politisk korrekthad

Tilhører man gruppen af mennesker med de rigtige meninger, så må man godt diskriminere og hade.



Personen her tillod sig at bære en trøje, hvor der stod Bush på. At det drejede sig om hangarskibet opkaldt efter George Bush Junior, hvor hans søn i øvrigt gør tjeneste, kunne så ikke formilde steminingen hos dem, der godt må diskriminere, mens andre ikke må.

Mafia-metoderne har kostet et liv

Apropos mafia metoder, for at få folk til at holde kæft og være selektive med humor og meninger:

A medical technician killed himself after being suspended from work after someone complained that he made a politically-incorrect joke about a black friend. Roy Amor, 61, who was devastated at the prospect of losing his job making prosthetics, shot himself in the head outside his house. He was facing a disciplinary investigation after suggesting to the black colleague that he ‘better hide’ when they noticed immigration officers outside their clinic.

O skræk O ve, sikken en ultrafarlig politisk ukorrekt humor.

Man korser sig.

Ytringsfrihed og mafiametoder

Ulla kom mig i forkøbet, men jeg vil som undskyldning fremhæve, at jeg har brygget på denne post siden weekenden - det efter først sagen med Ditte Okmans "frivillige" afgang og så Ingemann Olsens "mystiske" afgang.

Ikke at forglemme ældre sager, hvor en anden rådgiver for Venstre kom til at kalde journalistmafiaen for dumme, da de overså Løkkes genistreg ved Hopenhagen med fuld grøn ble på.
Det var dumt, for det er en mafia, der kan svare igen med brutale metoder, men det var ikke en dum mening, det var en legitim mening.

Så var der en politibetjent, som kom til udtrykke frustration over, at friweekenden gik og affaldcontainer- og brændende bilers røg, da the usual gadeurolighedssuspects no 1. gik amok.

De skal i manges øjne alle havde den i mellemste mafia-gear, og lære at holde kæft skal de, og for at remse op, hvad man ikke må ytre sig for kritisk om, så er det blandt andet - men også langt mere omfattende - socialistiske hellige køer, som det offentlige og dets medarbejdere, miljø, journalister og perkere.

Og så naturligvis tilfældige kategorier af undertrykte mindretal, som naturligvis ikke indbefatter de få, som efterhånden tør sige deres mening, hvis de overhovedet eksisterer mere i rendyrket form?

Der er med andre ord lagt totalt tabulåg over ærlige meninger på en lang række områder, som gør, at folk knap tør mene noget.
Dette er opnået med mafiametoder: fyringer, fysiske sanktioner, altså noget der slægter mafiaen på, og ikke har det fjerneste med demokrati og ytringsfrihed at gøre.

Er der nogen, der begræder, hvad der sker, og faktisk har den mening, at det er helt forkert, så tør de knap sige det, men holder synspunktet i krogene og de lukkede cirkler, med folk de er sikre på, at de kan stole på.

Her taler vi ikke om pædofili, nazisme, kommunisme, islamisme og andre reelt forkastelige synspunkter, men om legitime synspunkter, der stiller spørgsmålstegn ved status quo og den faktiske virkelighed.

Resultatet af denne meningsdressur, er der og har et omfang, der er noget større, end de fleste mennesker med deres dukkede nakker kan se.

Stadig færre mennesker tør mene stadig færre ting, og det er vanvittigt forkert og skadeligt, i forhold til at vi udvikler os, diskuterer åbent og takler problemer, i stedet for at tabuisere dem på stribe.

Det er en feminisering af samfundet, på linje med at man ikke må slå en prut, for det hører ikke til det fine menneske, at det nu en gang i mellem er fuld af tarmgas. Hvilket sjovt nok, alle mennesker er!

Hele menings-tabu-menageriet burde tvangsindlægges til daglige ophold af flere måneders varighed i et godt skurvognsmiljø i Danmark. så ville de forhåbentlig regne ud, at blot fordi man siger sin mening, er man ikke nødvendigvis verdens farligste menneske og forsidestof i ugevis.

Jeg kan dog let forestille mig, at det ville være spildt, og skabe en forøget trang til at flygte ind i sine lille boble, hvor mennesker ikke er mennesker og virkeligheden ikke er virkelighed.

Hvad er hundrede procent sikkert, at fyre mennesker fordi de udtrykker en anden mening end den mafiosiske konsensus, det er riv-rav-ruskende forkert og omkring så anti-demokratisk, som det næsten kan blive, set bort fra tortur og total frarøvelse af rettigheder og ejendom.

Det er ikke de personer, som har udtrykt deres mening , der skal skamme sig. Selv ikke Ditte Okman. Det er meningsmafiaen og pressen og personer, der fyrer på grund af pres fra meningsmafiaen.

Og for at tage en hel anden vinkel på det, så frarøver det os muligheden for at vide, hvad mennesker faktisk mener, uden at de holder op med at mene det. Uden at de får kvalificeret modspil. Ingen har ret til at diskutere og tænke, ergo så fastfryser meningerne og kommer ingen vegne.

Har lidt travlt for tiden

Så vender frygteligt tilbage om et par dage. Har ikke fået læst særligt mange nyheder og andet, men så lige Ekstra Pladders overskrift i dag - billeder af DF medlemmer og overskriften "Hadets parti" Og så anklager man DF for had og generaliseringer, ufrivilligt morsomt. Noget had er mere politisk korrekt, end andet.

Muslim Council of Britain ikke helt tilfredse

Grunden er at England nu vil lave loven som angår krigsforbrydere om.

Det sker efter et forgæves forsøg på at få Tzipi Livni, tidligere udenrigsminister, tidligere landbrugs minister og minister bebyggelse og konstruktion anholdt.

Hvorfor hun lige skulle anholdes og hvem der anmodede om det, melder historien intet om.

Men det kunne da være interessant, hvis fortolkningen af hvornår man er direkte ansvarlig for forbrydelser, for at slet ikke at tale om diktaturer, blev udvidet i den retning.

Så ville millioner af mennesker, fra hundredvis af lande da sidde bag tremmer, hurtigt.

Der ville næppe være den store interesse i topmøder fra forbryderstater og her tænker jeg ikke kun Mugabe, man skal åbenbart ikke have gjort sig så særligt fortjent.

Motivanalysens ultimative triumf

Forestil jer en person som kom i Deadline, for at fortælle om små blå mænd, den kommende invasion fra Mars, og hvordan folketingets medlemmer alle er øgler, illuminatier inden bag jakkesættet.

Ok, måske med den sidste, men ellers nej.

Hedegaard mener at det er nødvendigt, at vi organiserer os som konkurrent til Islamiske organisationer, og en eventuel synergi mellem disse og offentlige og private institutioner.
Hvilket jeg vil tolke, som et mere organiseret, udvidet oprør mod "smagsdommerne".
Altså, et alternativ til disse.

Organisationer som kan være modspil og arrangere civil ulydighed, altså grundlæggende "kirkeasyl", "Center for socialforskning" osv. med et andet udgangspunkt.

Men uhadada, han burde hellere have kaldt folketingets medlemmer for shapeshifters, snakket om vandstigninger på flere trillimeter næste år.

For modparten havde allerede bestemt sig for, at han var et ondt menneske. Med den motivanalyse i baglommen, er det slet ikke nødvendigt med at lytte, læse og forstå.

Ens motivanalyser tager jo aldrig fejl.

In a time of universal deceit, telling the truth becomes a revolutionary act.
George Orwell

*

The truth is incontrovertible, malice may attack it, ignorance may deride it, but in the end; there it is.
Winston Churchill

*

Truth is certainly a branch of morality and a very important one to society.
Thomas Jefferson

*

Og forresten mener jeg, at der er en relativ stor sandsynlighed for at der bliver borgerkrig en dag i Danmark, hvis visse politikere ikke kan løse de problemer, de uden nogen god grund har skabt.
Jeg mener dog ikke, der er nogen som regner Lars Pilegård, som så stort et problem, at de vil hænge ham i en lygtepæl, som staklen ellers frygter - det er helt ubegrundet, sov bare trygt gamle makker.
Men hvis en eller anden individuel nutcase tog håndtasken fra Marianne Jelved og gav hende et gok med den, ville jeg ikke blive spor overrasket. Og jeg har ikke tid til disclaimeren.

Men noget helt andet er, fra borgerlige kvinder skal man åbenbart i disse tider høre sandheden:

Der er gået sport i at hetze islamkritikere. I den hjemlige debat om islam er det efterhånden mere reglen end undtagelsen, at de enkelte debattører giver sig af med personangreb i stedet for at dykke ned i den substantielle del af diskussionen – nemlig hvordan og i hvilket omfang den muslimske indvandring påvirker vores samfund. Islamkritikernes egne kritikere enten ikke evner, formår eller ønsker at tage denne diskussion. I stedet går de efter manden, i dette tilfælde Lars Hedegaard, men i andre tilfælde er navnet Geert Wilders, Søren Krarup eller Nicolai Sennels. Det er en trist tendens, der ikke bare viser, hvor sørgeligt lidt, man behøver at vide om virkelighedens Danmark med parallelsamfund, stigende indvandrervold og kriminalitet for at deltage med fuldt mandat i debatten. Den viser også, at dén tort, borgerlige led for få årtier siden, hvor end ikke et liberalt suk kunne ytres uden at afsenderen begravedes i underlødige beskyldninger, ja, den er nu givet videre til islamkritikerne. Og ikke nok med det; dem, der lægger til ved bålet er de borgerlige selv! Den mobbede bliver mobberen...

Selve udtalelsen er kort, og ikke til at fejllæse undtagen for de, der af den ene eller anden årsag gerne vil:

“Our leaders do not take [the problems with islam] seriously, and I am afraid that it would take a public uprising before they start taking this seriously. They must. It is their obligation.”

Er det meget kontroversielt? At nævne en historisk kendsgerning og påpege, at den muligvis gentager sig, idet der er en række fællesnævnere mellem dengang og nu? At beklage, at vores politikere ikke i tilstrækkeligt omfang lader til at være opmærksomme på en endog meget konkret trussel mod vores samfund og civilisation? Bemærk hertil, at der tales om, at lederne skal handle.

***

Min gamle post om ytrings og tankefrihed:

Det du ikke tør sige, tør du knap tænke.

Anti automatpilot

Den der antiholdning, som så mange er bange for, at vi skal udvikle mod den helt uskyldige Islam, har man jo selv så langt inde i rygradden, hvad angår USA, som får en gang antiamerikanske bank ved enhver given lejlighed og det er amerikanerne jo, modsat muslimerne, helt selv uden om.
Den kører på autopilot og de lægger næppe selv mærke til det.

Selv en uskyldig gennemgang af hurtige/specielle politibiler her på ekstra bladet bliver til en gang USA bashing.

3 ud af 17 biler er amerikanske og hver gang skal vi høre om amerikanernes store forbrug, benzinslugere, for at slet ikke tale om en politibetjent ved siden af en jeep med forkromede fælge, får at vide at han er sådan en "Whimp!"
Den engelske stand af brutale politibiler - blandt andet Jaguar, eller Lexus med over 400 hestekræfter - er jo bare en kærlighed til specielle biler. Ikke noget med petroforbrug, eller med at kalde ejeren af politi jaguaren for en Dario.

For den rene er alting er rent

Der granskes bag bøge og i gamle bøger, for at finde det mindste citat som kan inkriminere en DFér, eller et andet højreorienteret "dumt svin".

Sådanne urimelige forhold skal naturligvis ikke times godhedens skarer, der har den rette tro:

Den fiktive Johannes udgav sig for at være en entusiastisk klimadebattør og kom i kraft af sin tilsyneladende store viden i kontakt med alt fra amerikanske skuespillere og medlemmer af den amerikanske regering til medlemmer af folketinget og byrådene rundt omkring i Danmark...

Også Helle Thorning-Schmidt (S) og Manu Sareen (R) har ifølge Marconi korresponderet med figuren Johannes Harboe, men dog ikke i samme grad som eksempelvis den daværende stifter af Borgerligt Centrum, Simon Emil Amitzbøll, der opfordrede Johannes til at komme med forslag til det nye partis klimapolitik.

Kim Marconi lod derfor Johannes på Facebook blive mere og mere militant i sin retorik. Han begyndte at tale om terrorisme i forbindelse med COP15, men der var kun få ud af hans mange venner, der reagerede. Og de få, der gjorde, kom med positiv respons.

”Jeg kunne finde på at citere Baader-Meinhof – et citat, som i øvrigt også blev brugt i forbindelse med Jagtvej 69: ”Når ret bliver til uret, bliver oprør til pligt”. Jeg skrev også ”Boom! Feel anger” eller ”Hvis I ikke vil høre, må I føle”.”

Har man blot retten på sin side, så er vejen brolagt med sympati. Sandheden, ja den bør man i nogle tilfælde holde sig fra, at have på sin side.

Vatikaner af den ene eller anden art, holder jo hånden over sine præster.

Jeg et offer - hav ondt af mig

Uskyldens rene offer folder sig ud i Information. En hårrejsende oplevelse, som dog er belejlig, når det skal være lettere at rive hårene af hovedet.

Forfatterinden, Yasmin Alibhai-Brown, er klummeskriver for både Independent og Evening Standard, hvor hun udfolder sig på områder som mulitikultur, immigration og diversitet.
Kritikken af hende er jeg bestemt ikke den første med, Michael Wharton, den afdøde The Times klummeskribent, beærede hende med at navngive en racisme skala efter hende:

“At 3.6 degrees on the Alibhai-Brown scale, it sets off a shrill scream that will not stop until you’ve pulled yourself together with a well-chosen anti-racist slogan.”

Denne skala var oprindeligt, så vidt jeg kan forstå -"The Prejumeter", opfundet af Peter Simple, som han satirisk bemærkede havde en internationalt anerkendt videnskabelig enhed: "Prejudons".

Jeg ved godt, jeg breder mig, men jeg er nødt til at bringe denne lille anekdote om den afdøde Michael Wharton.
På et tidspunkt fik han overtalt en ung pige inden for BBC til at udlevere deres arkiv om ham.
I dette stod der blandt andet, citat:

"Han er ikke BBC materiale"!

Men tilbage til Yasmin og hendes stakkels uskyld i Information.

Indlægget går behændigt uden om det som er den egentlige essens og hører til dem, som man må splitte ad, fordi de så afgjort fortjener det:

En af vor celebre medieateister har sendt mig en e-mail, hvori han spørger, hvordan en »godhjertet, humanistisk indstillet og intelligent kvinde« som jeg kan føle mig knyttet til »en så afskyelig religion«.

Lad mig sige tak for komplimenterne og for hans bekymring, idet jeg dog begræder hans manglende evne til at forstå de elementer i den menneskelige natur - som kærlighed, hengivenhed og jalousi - der ikke kan måles præcist eller få bekræftet deres gyldighed ved den blotte fornuft. Jeg kan forstå, hvorfor en hjerne, der er trænet i eksakt videnskab, må forkaste guddommelige mysterier og troens indre liv, da ingen af delene kan verificeres. Men »afskyelig«? Er det nødvendigt med en så skinger afstandtagen?

Nu er det ikke forhold, at man har et mystisk forhold til gud, beder og mediterer, som kalder på en afstandtagen, eller udgør det afskyelige.
Det er jihad, det er kvindeundertrykkelse. Det er det religionazistiske syn på vantro som undermennesker.
Skal vi tage det på en staveplade, siden det nu er så svært at forstå?

Der findes uskyldige absurditeter og så findes der absurditeter med et blodspor som kan gå jorden rundt utallige gange. Den sidste kategori skal man være ualmindeligt blind, for at overse at Islam tilhører. Den trækker i bogstaveligste forstand dette blodspor dagligt rundt om jorden.

Hendes personlige variant af Islam kan vel være en anden, såvel som den individuelle kommunists version af kommunisme kan være en helt anden end Stalins.

Det fjerner ikke Stalinismen og lignende utallige rædselsregimer, eller jihad, eller kvinderundertrykkelse, som et væsentligt element i hovedideologiens praktiske konsekvens.

Blandt meningsmagere bemærker jeg mig, at stadig flere giver lignende udtryk for afsky over for islam og over for religionens forskellige tilhængergrupperinger end nogensinde før. Hver gang radikale islamister anretter et nyt angreb, vokser denne lede yderligere og med den forestillingen om, at alle muslimer nok på en eller anden måde må opfattes som ‘vore indre fjender’. Sådanne angreb fra ‘Allahs lejesoldater’ har der været mange af på det seneste. Som følge deraf breder mistroens gift sig nu med øget hast.

Nu er "islamofober" ikke så irrationelle, som anklagen her antyder. Alle tænkende mennesker er godt klar over, at alle som er født muslimer ikke nødvendigvis er problemet.
Nu er det bare utroligt svært at vide, hvem der er det og ikke er det. Da enhver muslim, eller for den sags også enkelte ikke-muslimer, fra det ene øjeblik til det andet, kan gå fra at være et almindeligt menneske, med almindelige problemer, til en hjernevasket idiot dybt præget af koranens mest hadske og intolerante budskaber.

Så når grundproblemet er Islam, bliver mistanken også placeret på dem som lukker øjnene for hvad der rummes i koranen og traditionen.
Når øjet er halvlukket, er det godt på vej til at blive helt lukket. Har man købt en del af pakken, hvem siger man ikke kan købe resten?
Et rationelt og kritisk menneske havde smidt pakken væk fra livet, efter blot at have lugtet til den, som en gang kød fra Superbest.

Islamofobiske bloggere koger over og kræver hævn.'

Ja, tak for den, givet hvor mange bloggere som kaldes islamofobiske - ikke så få - hvor mange kan man så finde der råber på hævn?
Så forstår jeg hvorfor Michael Wharton opkaldte "prejumeter" skalaen efter dig.

Og selv eftertænksomme kommentatorer spørger, om vi kan blive nødt til at indføre uliberale forholdsregler for at kontrollere denne plagsomme og åbenbart religiøst profilerede befolkningsgruppe. En jødestjerne for vor tid, kunne man kalde det. De indflydelsesrige antimuslimske stemmer ulejliger sig ikke længere med nuancer. Douglas J. Hagmann, chef for Northeast Intelligence Network i USA, skriver: »Det seneste mordorgie burde være nok til at bevise, at islam er totalt uforenelig med frihed, demokrati og vestlig kultur.

Offerretorik i supervægtklassen. Sandheden er at din hjernelamme religion - og det er mildt sagt - udgør et problem som er os helt fremmed og ukendt, som vi ikke ved hvad vi skal stille op med.
Skammen tilhører først og fremmest den religion, der putter den bedste civilisation verden har set i så mange dilemmaer og skamløst udnytter vores åbenhed.

Det er en absurd sammenligning, med jødestjerner, da om der er nogle som vil slå ihjel baseret på tro, så er det muslimerne.
Skal vi blot acceptere i tavshed, at mennesker som har fået et langt rigere land, et langt bedre land i gave, kvitterer med et ønske om at slå værterne ihjel?
Hvorfor er det kun Islam, som der findes dette problem med? Interessant at en religion som praler med mystisk indadskuen, ikke kan skue ind i egen sjæl og se sit eget ansvar.

Jeg skal ikke bortforklare eller nedtone islamisternes trusler. Vi har bevæget os ind i en æra, hvor den form for islam, jeg kender og elsker, muligvis ikke kan overleve. Palæstinensernes eller irakernes legitime vrede bliver brugt som gødning til at nære en åndsformørket islamistisk doktrin, som vil kvæle alle fremskridt og menneskelige forhåbninger, hvis den vinder frem. Vi kan se dette ske i Pakistan - selv i kulturelt sofistikerede byer som Lahore. Og også i Europa kan vi se det.

Denne vrede er ældre en 2003 og 1967. Den er ældre end korstogene og alle de andre dårlige undskyldninger, koranen er fuld af denne vrede, den er ikke nyligt opstået, omend visse begivenheder tjener som benzin på bålet.

Den islam du kender og elsker har aldrig været eneste Islam. Den radikale form for Islam, har altid eksisteret i forskellige former. Koranen er både en manual i hyklerisk venlighed og ærlig krig.

Resten af artiklen er klassisk offersyndrom, hvor muslimerne er ofre for kedelige omstændigheder og vesten har et ansvar.

Altså den sædvanlige børnene (islam) kan ikke gøre for det, men de voksne (vesten) burde være mere fornuftige.

Yasmin forsøger sig at sætte mellem to stole, hun sætter sig mest på offersiden og det er naturligvis ikke godt nok for de radikale muslimer, som heller ikke bryder sig om hende.

Men det er heller ikke godt nok for sandheden og den vestlige kultur, hun gerne vil lade som om, hun værdsætter.

Don´t mention the M word

Nu hvor det har givet bagslag, at man har overset en mands promuslimske holdning, og hans antiamerikanisme, så skal den politiske korrekthed alligevel ikke afholde den amerikanske hærchef, general George Casey, fra at advare mod at man tager det for givet, at der var religiøse motiver bag skyderiet på Fort Hood.

Dette er ikke det eneste eksempel på, at USA har overset klart promuslimske holdninger og fundamentalisme. Inden for CIA havde Osama Bin Laden en muldvarp, Ali A. Mohamed, som ikke lagde skjul på sin fundamentalisme.

Hvis Nidal Malik Hasan nu ikke havde udtrykt muslimske sympatier, antiamerikanske sentimenter, brugt sin praksis til at propagandere mod Afghanistan krigen, når han havde patienter inde med Post Traumatisk Stress fra samme konflikt! Så havde nok heller ikke haft den mistanke, at religion spillede ind.

Hvis manden i stedet aldrig havde råbe "Allahu Akbar", aldrig havde haft forbindelser med radikale imaner, aldrig været en from muslim, aldrig havde udtrykt antiamerikanisme og modstand mod krigen osv. og i stedet lige var blevet skilt, eller noget i den stil, så kunne man overveje andre forklaringer.

Hvad skulle der ske, ved at være ekstra opmærksomme på muslimer i hæren?

Der er ingen tvivl om, hvad der vil ske, hvis man lader være. Dette er ikke første tilfælde, hvor en muslim dræber amerikanske soldater, fordi hans sympati først og fremmest ligger hos hans trosfæller. Allerede før Irakkrigen, mens de ventede i Kuwait, smed en muslimsk soldat håndgranater ind i et kantine telt og dræbte en håndfuld marinesoldater. Når der kun er 3000 af dem og så mange vakler i deres sympati. Så er det nærmere et argument for at holde godt øje med dem.

Den politiske korrekthed skal ikke helt få os til at lukke øjnene.

Men vi behøver heller ikke at lave strækmarch i spinaten som ham her:



Men pointen er, at når de direkte udtrykker muslimske sympatier, direkte udtrykker afsky over for USAs krig i Afghanistan og Irak, så skal man holde øjnene åbne.

Kommision - Mere forebyggelse tak - blah!

Strengere straffe har reduceret kriminaliteten i USA med 3/4 dele. Alligevel synes man ikke der er noget belæg for at strengere straffe virker.

Den nedsatte kommission på området, har i dag anbefalet - citat Berlingske:

En blød frem for en fast hånd lyder oplægget fra regeringens ungdomskommission

Berlingske Tidende fortsætter:

I stedet for at ryge direkte i spjældet skal kriminelle unge tilbydes en mentor, der kan hjælpe dem med at skabe et nyt liv med uddannelse, fritidsinteresser og nye venner. Det mener regeringens ungdomskommissionen

Jeg ønsker initiativet held og lykke, men hvis man kigger på erfaringen med Ungdomssanktionen, var tilbagefaldet til kriminalitet på 80 procent.

Det med mildere straffe, fodlænke afsoning i hjemmet, og en pædagogisk indsats som opfølgning.

Til sammenligning var tilbagefaldsprocenten (Recidiv procenten) for dem som kom i fængsel, mellem 42,5 og 50 procent, alt efter år. (se ovenstående link)

Hele argumentet omkring straf ikke virker, bygger på det forhold, at personer som har siddet lang tid i fængsel, har en højere procentrate for tilbagevenden til kriminalitet.
I den sammenhæng skal man naturligvis spørge om ikke ægget kommer før hønen. Da personer med lange straffe naturligvis har begået langt mere kriminalitet, eller mere afstumpet kriminalitet, altså det er som udgangpunkt personer hvor kriminalitet har langt større mulighed for at være kronisk. Ikke noget argument for at slippe dem tidligere fri.

Man flytter opmærksomheden over på offeret, og siger fy fy skamme "primitiv" øje for øje, strafmentalitet.

Det er forkasteligt som argument, for jeg ville ikke have noget problem med at slippe selv en morder fri øjeblikkeligt uden straf, blot jeg var hundrede procent sikker på, at personen ikke ville begå kriminalitet igen.

Pointen er ikke øje for øje. men at forhindre forbryderen i at fortsat prikke øje efter øje ud, på offer efter offer!

Her vil "humanisterne" (de-facto uhumane) så gøre masseproducenten af ofre, en mand med kommende ofre på stribe, til et vigtigere offer som enkeltperson, end en lang række uforskyldte ofre for dette menneske.

Det er fordrejning af kernen i spørgsmålet og en forflytning af fokus, med katastrofale konsekvenser for de kommende ofre.

Der findes tikkende bomber, som glider let i gennem straffesystemet igen og igen, med over ti voldstilfælde uden de store sanktioner og hurtigt sættes fri igen. Det sker at de mennesker så en dag slår ihjel, eller giver permanente fysiske men på et offer.

Straffesystemet betragter i højere grad et ufarligt knivstik, som en grov forbrydelse, end at give et menneske permanent hjerneskade, fordi man tramper på hans hoved, som kun gav otte måneder i en aktuel sag.

Det er absurd og har intet med retsfølelse at gøre. For at slet ikke at sige, at et sådan vilkårligt, umotiveret overfald, selv om der ikke sker det store fysisk, kan give alvorlige psykiske skader, som der aldrig straffes for.

Igen et klassisk eksempel på at vejen til helvede faktisk er brolagt med gode hensigter. Men virker bestemt ikke hensigten.

Hvis alle de dyre initiativer for forebyggelse, som er i fuld gang, i hovedsagen vil skabe en lavere recidiv procent, end fængsel under nuværende blide vilkår, så kald mig "Mads".

Som Ungdomssanktionen viser, er det rent spild af penge uden effektivitet, at kaste sig ud i de store milde pædagogiske eventyr.
Og her er endnu et eksempel, dyrt og ineffektivt:

Omvendt kan det hjælpe, med noget mere basalt, nemlig at give forbryderne et arbejde og forbedre deres skoleegenskaber.
Der har rapporten fat i noget af det rigtige. Der vil så være en stor gruppe helt uden for pædagogisk rækkevidde som det hedder. Mod dem er der kun et middel, nemlig hårdere straffe, at holde dem fra livet af almindelige mennesker.
Men at spilde penge i blinde som Københavns Kommune gør med 20 procent af deres børn og unge budget. Det løser intet og problemerne vokser hurtigere, end pengepungen kan være med til.

Det gælder om at hjælpe på den rigtige måde. At få unge i arbejde og ud i et andet miljø, er en del at dette.
Men en blød pædagogisk hånd har forlængst spillet fallit, binder dyre blår i øjnene.

Ungdomssanktionen er lig med markant fallit, 80 procent vendte tilbage til kriminalitet.

Dyre, pædagogiske, lukkede institutioner næppe den store succes i forhold til fængsel, hvis overhovedet? Retsudvalget har under alle omstændigheder kendskab til denne undersøgelse fra den bløde pædagogiks højborg i Sverige, hvor 75 procent melder de vender tilbage til kriminalitet fra ungdomsfængslerne.

Project high five, en mindre succes i forhold til fængsel. Men det hører med at kun halvdelen i projektet har en dom. og 2/10 ikke engang har en plet i straffeattesten.

Opgøret med smagsdommere er feset lidt ud i ingenting. Nu står man med logrende haler for humanismens pudsede glorier.
Hårdere straffe står DF isoleret med, og som mange bemærker, har ikke en jordisk chance for at gennem Folketinget.

Gennem blændværk skal der skæres! Gode hensigter og humanistisk korrekthed gør ikke en mindre medskyldig i vold og drab, ødelagte menneskeskæbner og mere kriminalitet!

"Godhedens" frontkadrer af humanister er individuelt skyldige i langs flere forbrydelser, end forbryderne selv.

Det politiske korrekthad

Islamkritik er efterhånden så mainstream, at selv journalister får lov, modsat i Sverige, hvor de ser sig som selv som ambassadører for en ikke eksisterende virkelighed.

Men det foregår ikke uden sværdslag. Når jeg nu og da er inde og læse Pittelkows kommentarer, kigger jeg lige hurtigt læsernes kommentarer igennem.

Og det er sandelig potente udsagn, hadefulde, injurierende udsagn. Langt mere hadefulde og injurierende end dem man anklager Pittelkow for at rette mod islamister.

En L Hansen klager over at hans kommentarer, til denne seneste politiske kommentar af Pittelkow, bliver censureret.

Her er et af dem som ikke blev underkastet censur:

L. Hansen, Kolding | Skrevet: 24. aug 09 kl. 19:39

Pittelkows antimuslimske retorik svarer efterhånden til nazisternes antisemitistiske retorik i 30'erne. Den eneste forskel er, at det dengang var jøderne, der var årsag til alle problemer - for Pittelkow og hans menighed er det nu muslimerne. Det er samtidig tankevækkende, at det netop er JyllandsPesten, der støtter udbredelsen af den antimuslimske propaganda, præcis som avisen støttede jødeforfølgelserne før krigen. Det er faneme uhyggeligt du.

Jeg synes for så vidt, at han skal være glad for at man kun sletter hans rendyrkede personangreb. Med det han skriver, kunne han lige så let ende med en injurie sag i retten.

Hvis de som bekymrer sig om tonen, om fordomme, om dæmonisering, dog selv kunne praktisere hvad de prædiker.