EU-domstolen slår til igen

Skynd jer at tage en uddannelse, fordi nu trues SU'en også af EU:

Danmark kan i fremtiden blive tvunget til at betale SU til udenlandske børn, selvom de aldrig har boet i landet.


De nuværende SU-regler forhindrer, at for eksempel polske håndværkere, der arbejder her, kan få udbetalt SU fra Danmark til deres børn, mens de studerer hjemme i Polen.
Tysk sag er afgørende


SU-reglerne er i klemme på grund af en ny retssag ved EU-Domstolen. Den vedrører Tysklands krav om, at man skal have opholdt sig tre år i landet, før man har ret til at studere i udlandet, imens man modtager tysk SU.


I Danmark har man en lignende regel, som betyder, at man skal have opholdt sig i landet mindst to ud af de sidste ti år, før man er berettiget til at tage SU med sig ud af landet.


Det forhindrer i praksis, at borgere fra andre EU-lande, der arbejder i Danmark, får ret til at sende dansk SU hjem til børn i hjemlandet.

Så er vi mænd sørme blevet white trash

Politiken havde for en del dage siden en rigtig skævvinklet artikel, som William var så flink at give et tips om forleden en dag.

Læs bare overskriften:

White trash er den nye underklasse

Artiklen er skrevet af Lars Trier Mogensen, som før har vendt tingene så meget på hovedet, så de ikke ligner virkeligheden.

Sådan formuleres det:

Danmark har i de senere år fået en stigende gruppe, især af yngre mænd i de sydlige og vestlige udkantskommuner, der lever afkoblet fra både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Danmark har fået en ny etnisk underklasse af ’white trash’-tabere – eller ’det hvidt skidt’ i en direkte oversættelse til hverdagsdansk.

Jeg troede ellers Politiken stod for kammertonen, men her kan vi blive klogere.

Og så skal der lige laves et associationstrick til de muslimske indvandrere:

Ligesom man med godt ret kan argumentere for, at særlige indvandrergruppers relativt mere patriarkalske og kulturkonservative værdier står i vejen for pigernes udfoldelsesmuligheder, hæmmes mange af de hvide mænd i randområderne af en ikkeboglig afhængighedskultur.

Hver anden dreng dropper i dag ud af erhvervsskolerne. Alt for mange drenge er tilsyneladende ikke klædt på socialt og kulturelt til at klare sig igennem en kompetencegivende uddannelse. Forklaringen er næppe koranlæsning eller mangel på fedtholdigt svinekød. Snarere at barndomshjemmets kultur har forhindret en fuld integration i det danske samfund.

Vi har altså en gruppe svært integrerbare unge danske mænd, uha da da, hvem kan i øvrigt være sikre på, at det er "white trash, som udgør stigningen"? Jeg mener etniske danske unge som blev marginaliseret, var der da mange af i halvfemserne, uden de brændte biler af og lavede gaderøverier. Så hvis der skulle være flere nu, tja, det vil jeg stille et stort spørgsmålstegn ved.

Men associationstricket mangler stadig sin apoteose:

Problemet er reelt det samme for indvandrerpigerne og for frafaldsdrengene: Forældrenes værdier og livsstil blokerer for børnenes uddannelse. Hvor indvandrerpigerne med god grund har fået meget opmærksomhed i de senere år, har det dog været totalt tabuiseret at tale om de hvide taberdrenge.

Hvis unge indvandrerkvinder har fået fokus, er det ikke på grund af manglende uddannelse. Tværtimod er de flere gange blevet sammenlignet med deres etniske fæller af unge mænd, som forlader skolen som funktionelle analfabeter i hobetal. Mere her:

Men så er det tabuiseret at tale om de hvide taberdrenge? Mig bekendt er man blevet gjort opmærksom på problemet, at man så ikke vælger at diskutere dette dag ud og dag ind, kan skyldes så meget, men næppe tabu.

Men associationstricket er langt fra færdigt, tværtimod er det selve vinklen i artiklen:

Indvandrerpiger uddanner sig bedre end jævnaldrende drenge, ikke kun fra ’den rådne banan’, men fra hele Danmark. Prognosen for en pige med indvandrerbaggrund er i dag bedre end for en gennemsnitlig dansk dreng: 35 procent af kvindelige efterkommere af indvandrere tager nu en videregående uddannelse mod kun 22 procent af alle unge mænd

Lad os få en ting på plads. Når unge danske mænd tager en uddannelse som tømrer, murer, automekaniker, butikassistent, eller anden lærlinge uddannelse, så tæller det ikke som en videregående uddannelse. Men de får stadig en uddannelse, som giver over 400.000 om året i løn, selv om den ikke tæller som videregående, som en sygeplejerskes, der naturligvis tjener mindre.

At kvinder generelt i højere grad søger ind på en SU berettiget videregående uddannelse, er det et træk som også gælder danske kvinder vs danske mænd.

Fra uddannelsesguiden:

I 2006 blev 26.806 kvinder og 16.864 mænd optaget på en videregående uddannelse. På stort set alle de uddannelser, der kræver over 9 i gennemsnit, er der et flertal af kvindelige studerende.

Det vil sige at over 50 procent flere unge kvinder får en videregående uddannelse.

Tager vi en uddannelse, altså en hvilken som helst uddannelse:

Så er det kun 20 procent flere piger som bliver uddannede. Hvilket måske/måske ikke er et problem.

Men ser vi på det historisk, har der næppe nogensinde været uddannet så mange drenge som de sidste år, se selv:



Kvinder egner sig ikke lagerarbejde, slagteriarbejde, havnearbejde og andet hårdt fysisk. Denne form for arbejde kræver ikke nogen uddannelse og besiddes i reglen af mænd uddannelse, ergo skal man ikke gøre problemet større end det er. For at slet ikke tale om alle de mænd, som er blevet IT eksperter uden at nogensinde at tage en uddannelse i den retning.

I en lavkonjunktur er mændene som i højere grad findes i de stillinger det går ud over, det rettet sig af sig selv, når der kommer en højkonjunktur igen.

Artiklen af Lars Trier Mogensen ender med denne absurditet:

Sidste uge lavede AE-rådet en beregning, der viser, at den voksende gruppe af uuddannede unge årlig koster samfundet 6 mia. kr. Kulturfaktoren er derfor afgørende. Men i dag er det primært den impotente machokultur blandt de hvide mænd i udkantskommunerne, der om noget truer velfærdssamfundet indefra.

Heldigvis sætter de ambitiøse indvandrerpiger et farverigt eksempel til efterfølgelse for alle de hvide taberdrenge.

Hvis nogen skulle være i tvivl om vinklen?

AE skriver i øvrigt for nyligt, at:

Her er kvinderne allerede hjemme i forhold til 2015-uddannelsesmålene, idet godt 53 pct. af kvinderne får en videregående uddannelse. For mændene er det kun knap 37 pct., der får en videregående uddannelse.

Hvem der så har ret, AE eller tallene som Trier finder, eller har fundet i bøger fra halvfemserne? Det må guderne vide, faktum er stadig, at mange mænd klarer sig fint med en håndværkeruddannelse, eller som ufaglært medarbejder i en privat virksomhed. Helt uden at figurere som med videregående uddannelse ikke sjældent langt klogere, end dem som tager en.

Fornuften på retræte

"The Retreat of Reason" af Anthony Browne, er en lille bog på lidt over 100 sider indeholdende skarp kritik og udpensling af politisk korrekthed. Bogen kan det stærkt anbefales at læse. Ikke fordi den bringer så meget nyt på området, for læsere af denne og andre kritiske blogge.
Men fordi den er logisk og sprogligt velopbygget, samt koncist argumenterer for sin sag - det meget stærkt og simpelt.

Her lidt af sammenfatningen af bogen:

"Starting as a reaction to the dominant ideology, it has become the dominant ideology. It defines the terms and parameter of any national debate. Anything that is not PC is automatically controversial. Across the public sphere, it has replaced reason with emotion, subordinating objective truth to subjective virtue..."

"The aim of political correctness is to redistribute power from the powerful to the powerless. It automatically support those it deems victims, irrespective of whether they merit it, and opposes the powerful, irrespectively of whether they are malign or benign..."

Hans hovedpointe er at selv om politisk korrekthed er dobbelt, det vil sige bunder nogle gange i retfærdighed, så er politisk korrekthed i dag overvejende til mere skade, end gavn - dens fordele forlængst høstet:

Så skaber den blindhed over for Islam.

Gør forbrydere til ofre på bekostning af deres ofre.

Skaber dårlig disciplin i skolen og skaber neddroslede eksamenskrav - dårligere undervisning.

Den gør folk til ofre, ja og hele kontinenter som Afrika, og forhindrer dem i at tage ansvar for deres eget liv.

Forfatteren er engelsk. Så han kunne dagligt finde absurde eksempler på politisk korrekthed og fylde tusinder af sider.

Det gør han heldigvis ikke, men holder sig til enkelte symbolske eksempler og en bred diskussion af emnet og forskellige konsekvenser af politisk korrekthed, som parteres i sine enkelte bestandele.

Men som han påpeger, så er man så langt ude, at man kaster sig ud i en afklapsning af en studine som bestiller sin kaffe hvid - hvilket naturligvis betyder med rigtig meget mælk i - i den politiske korrektheds hellige navn. Det religiøse aspekt af denne, er han ikke blind for.

Det er verden til gengæld, som helst vil fornægte den er politisk korrekt, selv om den er det for fuld skrue og stort set ingen er helt undtaget.

Forfatteren er liberal og mener at politisk korrekthed intet har at gøre med den klassiske liberale model, hvor meningen netop var at alt kunne diskuteres ud fra devisen om; at hvis nogen tager fejl, så er der netop noget at diskutere.

Et samfund som ikke mangler noget, kan tillade sig at blive intellektuelt dekadent, som han skriver. Men i sidste instans kommer samfundet til at mangle sandheden, hvilket i dette tilfælde ikke blot bliver til åndeligt armod, men selv til fysisk fattigdom.

Bogen har en guide til at rense sig for Politisk korrekthed. Den kan jeg lige så vel bringe her:

“When you say something in public, ask yourself are you saying it because it is politically correct, or because you know it to be factually correct? Are you choosing intellectual laziness over emotional discomfort?”

“Be open to self-criticism, and criticism from others.”

“Don’t psychologise those you disagree with: judge what they say at face value, rather than believing there are hidden, dark motives that entitle you to dismiss what they say without thinking about it.”

“Stick to rational, evidence-based arguments, not discussions of emotionally difficult cases.”

“Feel compassion for ‘victims’, but don’t defer to them. If their victimhood is self-inflicted, deferring to them will only entrench their victimhood, rather than help them.”

“Don’t do cultural relativism: stick to a level playing field, and judge everyone by the same ethical standards. Just because someone is a ‘victim’ or a ‘minority’ doesn’t excuse unethical behaviour that you wouldn’t accept in an ‘oppressor’ or a ‘majority’.”

“Don’t feel guilty for something you weren’t responsible for: if you weren’t responsible for it, you can’t be guilty. Visiting the sins of the fathers on the sons is a contravention of the UN Convention on Human Rights.”

“Don’t feel guilt by association. Judge people by what they are in themselves, not by their tenuous links to others.”

“Don’t do zero tolerance. Humanity is not black and white, but many shades of grey. Thinking in absolutes is not thinking at all.”

“Don’t indulge in self-loathing. If you think you should be proud of yourself, and your culture, then be so. Coming from a dominant culture doesn’t make you bad.”

Tendens ?

DJØF bad for nogle år siden, 505 forskere inden for økonomi og samfundsvidenskab, om at lave en kanon med de ti personer, som har bidraget med de vigtigste videnskabelige værker.

Listen ser sådan her ud:

Thomas Hobbes
Charles-Louis de Secondat, Baron de La Brède et de Montesquieu
Adam Smith
Karl Marx
Max Weber
John Maynard Keynes
Michel Foucault
Herbert Simon
Jürgen Habermas
Anthony Giddens

Jeg vidste ikke at evnen til at skabe dysfunktionelle, totalitære samfund oven på ligene af millioner af mennesker, var et af de største bidrag til menneskehedens historie.
Men så kan man jo blive klogere, eller dummere, alt efter hvordan man skal se på det.

Kilde:

(Så det oprindeligt nævnt i Århus Folkeuniversitets nye program)

Desuden byder folkeuniversitet på følgende intellektuelle berigelser:

Indvandrere og fremmede

10:00-11:00: Radikalisering og de-radikalisering. Adjunkt Lasse Lindekilde

11:15-12:15: Hvordan kom flygtninge- og indvandrerspørgsmålet på den politiske dagsorden i Danmark? Professor Christoffer Green-Pedersen

13:15-14:15: Muhammed-tegningerne og den porøse offentlighed. Lektor Thomas Olesen

14:30-15:30: Demokratifremme i Mellemøsten – læren fra Jordans ’succesfulde’ reformproces. Adjunkt Morten Valbjørn

Ordstyrere: Lektor Gorm Harste og adjunkt Lars Thorup Larsen

Slet ikke mindre spændende:

Danskernes politiske holdninger

10:00-11:00: ”Men nu siger du jo det samme som Pia Kjærsgaard”: Meninger, indhold og identitet. Professor Kasper Lippert-Rasmussen

11:15-12:15: Demokratisk deltagelse for de lærde blot? Adjunkt Gitte Sommer Harrits

13:15-14:15: Hvorfor gør vi forskel? Om økonomisk nød i et stenaldersind. Adjunkt Michael Bang Petersen

14:30-15:30: Den skandinaviske gåde: Tillid og velfærd. Professor Gert Tinggaard Svendsen

Ordstyrere: Lektor Søren Flinch Midtgaard og adjunkt Kim Mannemar Sønderskov

Så burde mistanken være vakt og tendensen klarere, men vi har jo kronen på værket:

Festforelæsning: Hvordan kunne det gå så galt? - Dansk Folkepartis indflydelse 2001-2009 – ansatser til en forklaring

Ved Tøger Seidenfaden, chefredaktør på Politiken og cand.scient.pol. fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

Altså gode klassiske emner, som var det ikke meget bedre at eliten bare bestemte det hele, hvor er det beklageligt vi har demokrati som åbner døren for DF, og hvorfor diskutere vi i det hele taget muslimer, og så lige en af de få muslimske stater som holder hovedet nogenlunde over vandet, ved at ikke være så naiv at tillade radikale islamistiske organisationer.

Et rigtigt PK halal program.

Farvel til enhedsuniversitetet

Så er vi en enhedsskole mindre, men folkeskolen venter stadig på at blive genopdelt:

Universiteterne kan fra næste semester oprette elitehold, så de dygtigste studerende på hver uddannelse kan tage særlige kurser på et højere fagligt niveau, hvilket i sidste ende vil fremgå af deres kandidatbevis.

- Samfundet har behov for, at universiteterne uddanner flere, men faren er, at et øget optag sænker det faglige niveau. Derfor skal vi udvide brugen af elitehold for at sortere de studerende, siger formanden for Danske Universiteter, Jens Oddershede, rektor på Syddansk Universitet.

Han henviser til, at man i Storbritannien har et lignende system, hvor man bliver kandidat "with honors" - med ære - hvis man tager særlige kurser.

Handlingsplanstid

Vi mangler snart uddannet arbejdskraft

Hver måned mister tusinder af danskere deres job på grund af finanskrisen. Men om blot få år vil der igen være akut mangel på arbejdskraft inden for en række fag. Og det vil belaste både den offentlige sektor og de private virksomheder.

Kernetropper på vej ud
Velfærdssamfundets faglærte kernetropper er nemlig på vej ud af arbejdsmarkedet på pension og efterløn, og der er ikke unge til at erstatte dem. Den million erhvervsuddannede som i dag udgør rygraden på arbejdsarbejdsmarkedet og som svarer til 45 pct. af alle privat ansatte, vil i 2020 være reduceret med 110.000.

Om ti år vil der således være 18.000 færre kontoruddannede, 16.000 færre sosu’er, 14.000 færre butiksuddannede, 12.000 færre bankuddannede, 8.000 færre mekanikere, 3.000 færre elektrikere, 5.000 færre tømrere, 3.000 færre smede og 5.500 færre maskinarbejdere end der er i dag.

Så er det nu under den stigende arbejdsløshed som følge af den økonomiske krise, at der skal uddannes flere.
Der er marginalt dyrere, og i nogle tilfælde billigere end at have dem gående på passiv overførselsindkomst.

Men det er spørgsmålet om at man kan lægge to og to sammen i den sammenhæng. Det kunne man ikke i begyndelsen af halvfemserne, hvor man undlod at uddanne folk til "arbejdsløshed" I dette her tilfælde, kan man dog ikke på nogen måde kalde det at uddanne folk til arbejdsløshed selv om målsætningen hedder at 95 procent af en ungdomsårgang skal havde en uddannelse, gid det var så vel.

Indvandrere er os overlegne

På et punkt:

"Indvandrerforældre har for længst indset, at vejen ind i det danske samfundet går gennem uddannelse og prestige, og flere og flere familier presser deres børn hårdt for at få dem til at tage lange uddannelser. Det skriver Nordjyske Stiftstidende og Fyens Stiftstidende."

"Mange har en idé om, at de bliver nødt til at gøre det lidt bedre end danskere, hvis de skal opnå social accept. Selvom de ikke kan hjælpe med lektierne, stiller de strengere krav til lektielæsning og bruger mere tid på at sætte sig ind i børnenes uddannelser end mange danske forældre, der i højere grad mener, at det er op til børnene selv at bestemme," siger Martin Bak Jørgensen."

De har endnu ikke i høj grad mistet den grundopfattelse, at skal man opnå noget koster det også blod, sved og tårer.
Og de blander sig i deres børns liv som autoriteter.

En lille fodnote i en (burde være) overflødig debat

Jo, enhedsskolen er relativt spild af ressourcer, menneskelige og økonomiske ressourcer.

Der skal selvfølgelig tages forbehold, at forældre som sætter børn i privatskole, meget muligt tager deres børns uddannelse og trivsel mere alvorligt.

Men omvendt skal der ikke være tvivl om at skolegang af højere kvalitet, skaber elever der kan mere.

Fra wiki om finsk lakrids, undskyld skolegang:

Finland has consistently been among the highest scorers worldwide; in 2003 Finnish 15-year-olds came first in reading literacy, mathematics, and science, while placing second in problem solving. In tertiary education, the World Economic Forum ranks Finland #1 in the world in enrollment and quality and #2 in math and science education.

Education after primary school is divided into vocational and academic systems, according to the old German model. Traditionally, the systems do not interoperate, although some of the de jure restrictions have recently been lifted. In particular, an important difference compared other systems is that there is no common "youth school" — ages 15–19 are spent either in a trade school, or in an academic-oriented upper secondary school. Trade school graduates may enter the workforce directly after graduation. Upper secondary school graduates are taught no vocational skills and are expected to continue to tertiary education. A national speciality in contrast to some foreign systems is the academic matriculation diploma (Abitur) received after successful completion of upper secondary school, which holds a high prestige.

Finland lader akademikere undervise disse unge på det akademiske niveau.

Fra Lennart Kiils blog:

Britiske privatskoleelever ender med at tjene 30 procent mere end dem, der har gået på en statsskole. Selv når man korrigerer talene for socioøkonomiske forskelle, resterer 20 procents forskel, der kan tilskrives bedre undervisning på privatskolerne.