Når musik er bedst live - Demi Lovato

You can take everything I have
You can break everything I am
Like I'm made of glass
Like I'm made of paper
Go on and try to tear me down
I will be rising from the ground
Like a skyscraper, like a skyscraper


Nuff said! (intet mere at tilføje)

Violintid igen

De første strengeinstrumenter fandt det innovative menneske på for omkring 4500 år siden i Mesopotamien. Hvordan sådan en opdagelse med mange andre blev til, det har altid fascineret mig.

Lige præcis denne fascinerende opdagelse i Irak for 4500 år siden har sidenhen ført en nydelse uden lige. Og den nydelse er specielt båret af tre strengeinstrumenter. Violin som den største. Fulgt af cello og guitar.

Nu følger jeg ikke så meget med mere, men læste nyligt om denne unge kvinde, der løfter violinspillet til nye dimensioner. Ikke så meget i musikalsk henseende, som med hensyn til at danse og spille på samme tid.

Hun var åbenbart i København og gav koncert, opdager jeg selvfølgelig for sent, bittert, men jeg havde alligevel ikke råd. En anden gang - helt sikkert.

Sådan kan man også tage livet på som skjorte og leve det, for det at parafrasere hr. Benny Andersen. Og i parentes nyde det, for sådan ser det ud til, at hun gør til fulde.

Er lidt forelsket i dette nummer (naturligvis ikke i pigen, er efterhånden lidt for gammel):




Sådan ser hun ud og danser live:) Sgu lidt sødt.

Anyway. Det er ikke kærlighed ved første blik, men et minde om en gammel flamme, der også kombinerede elektronisk musik og inciterende violinspil:

 

 Violinisten her er Lili Haydn. En lidt anden type, der er kaldt violinisternes svar på Jimi Hendrix. Og hun kan nyfortolke Mendelsohn så det batter, omend jeg er så meget æstetiker, at jeg foretrækker originalen, for det bliver lidt smådekadent på et tidspunkt (Starter med Mendelsohn varianten, ellers kan We got the power - 31,2 minutter inde anbefales) :

 

 Nå, Violiner er noget, der kan få en ud af vinterhiet. Måske derfor, at netop Sibelius har begået det bedste i genren nogensinde, hvis man spørger mig.

Royksopp - And the Forest Began to Sing

Nummeret er langt fra Royksopps bedste, men det er en fænomenal video:

Volbeat - still counting

Jeg har været fordomsfuld og overset Volbeat - troede, det var noget med larm og growling.


Men god damn - simpelthen for godt til at være sandt:

Counting all the assholes in the room
Well I'm definitely not alone, well I'm not alone

Mike Stern - Outta Town

En af verdens absolut bedste guitarister. Det er min erfaring at ikke alle er lige så begejstret for dette musiknummer, som jeg er. Fordi han spiller improviseret og med abstrakte toner i forhold til resten af bandet.

Det er nok et spørgsmål om tilvending, for man skal sætte sig ind i musik på en helt ny måde. For mig findes der knap noget bedre og mere opløftende, afslappende, fantastisk, end dette nummer:

Rockens DNA

To gamle ikoner i aktion, Slash (introduktion overflødig) og Michael Monroe, der er glemrockens Ziggy Stardust krydret med Iggy Pops vitalitet. Her er intet behov for playback, og forskellen på en studieindspilning og live optræden er minimal. Tre guitarister, en bassist, en trommeslager, Michael Monroes supervokal, og så kører Rock'n Roll toget. Desværre mangler der halvdelen af sidste nummer, UP around the bend.



Michael Monroe tilbage i 1983, da han var frontfigur i Hanoi Rocks, der desværre besluttede at ende bandet i 1985 efter, at trommeslageren Razzle omkom i trafikulykke. Bandets livekoncert på The Marquee i London blev med god grund kåret som en af 1983s bedste livekoncerter - her i glimrende lydkvalitet.

Lille overset perle: Death In Vegas - Scorpio Rising

JP one man band - Bad Moon Rising (studio demo)

Jeg har tidligere linket til JP og hans bands - Outliers  - musik. (kan ikke finde hvor, må have sjusket med tagsene) Jeg mener stadig, at her er et talent, der fortjener bedre.

Selv om dette er et cover af Bad Moon Rising, så er coveret så omtænkt, at hvis det ikke lige var for teksten, så var det en helt nye sang.



Man kan kun unde dette band et stort hit, de er på mange måder ikke så langt derfra:

Carpe Diem på den morsomme måde

Way back i 1989 i en lille provinsby på Djursland, hvis navn jeg knap husker, havde jeg den fornøjelse at overhøre en Dr. Hook koncert for en lille udvalgt skare bestående af få entusiaster og lidt flere karle og landsbyungdom, der bare ikke havde anden anledning til at drikke sig stive i hegnet.

Denne perle af en sang blev naturligvis spillet sammen med de andre travere og hits.

Det handler om at leve livet, hvis man ellers lige er i stand til det, så er det selvironi, så det batter. Jeg kendte på den tid rigeligt med hashvrag (undskyld det ligefremme udtryk, men vrag er desværre et præcist ord for en del), men heldigvis var jeg så langsomt begyndt at afslå at deltage i den del af festen af samme årsag. Senere da jeg blev studerende og oplevede, i hvor mange dage det ellers højtbesungne rusmiddel sløvede sindet, var det definitivt slut. Men sangen her, dens humor og selvironi er stadig lang mere værd, end en glorie pudset af dydens smalle sti.

Og teksten, ja, den skal i også have på skrift:

I was sitting in my basement I just rolled myself a taste
Of something green and gold and glorious to get me through the day
Then my friend yelled through the transom "Grab your coat and get your hat son
There's a nut down on the corner, givin' dollar bills away"


But I laid around a bit
Then I had another hit
Then I rolled myself a bauma
Then I thought about my mama
Then I fooled around, played around
Jacked around a while and then


I got stoned and I missed it
I got stoned and I missed it
I got stoned and it rolled right by
I got stoned and I missed it
I got stoned and I missed it
I got stoned oh me oh my

Now it took seven months of urging just to get that local virgin
With the sweet face up to my place to fool around a bit
Next day she woke up rosy and she snuggled up so cosy
When she asked me how I liked it Lord it hurt me to admit


I was stoned and I missed it
I was stoned and I missed it
I was stoned and it rolled right by
I was stoned and I missed it
I was stoned and I missed it
I was stoned oh me oh my


Now I ain't makin' no excuses for the many things I uses
Just to sweeten my relationships and brighten up my day
But when my earthly race is over and I'm ready for the clover
And they ask me how my life has been I guess I'll have to say


I was stoned and I missed it
I was stoned and I missed it
I was stoned and it rolled right by
I was stoned and I missed it
I was stoned and I missed it
I was stoned oh me oh my

Samfundskritisk popmusik

Lidt alternativ samfundskritik her i musikalsk format. En kvinde, der bruger hendes skønhed til noget fornuftigt.

I'm calling all the children
Now that were all grown up
Is it time to make a change
Take this old oppression
With a new aggression
Redeem our rightful place


I have a new solution
It's called progressive revolution
And someday
Is right now

Årets juledigt 2011 - Lord Alfred Tennyson

Ring out, wild bells - Christmas Poem by Alfred, Lord Tennyson


Ring out, wild bells, to the wild sky,
The flying cloud, the frosty light;
The year is dying in the night;
Ring out, wild bells, and let him die.


Ring out the old, ring in the new,
Ring, happy bells, across the snow:
The year is going, let him go;
Ring out the false, ring in the true.


Ring out the grief that saps the mind,
For those that here we see no more,
Ring out the feud of rich and poor,
Ring in redress to all mankind.


Ring out a slowly dying cause,
And ancient forms of party strife;
Ring in the nobler modes of life,
With sweeter manners, purer laws.


Ring out the want, the care the sin,
The faithless coldness of the times;
Ring out, ring out my mournful rhymes,
But ring the fuller minstrel in.


Ring out false pride in place and blood,
The civic slander and the spite;
Ring in the love of truth and right,
Ring in the common love of good.


Ring out old shapes of foul disease,
Ring out the narrowing lust of gold;
Ring out the thousand wars of old,
Ring in the thousand years of peace.


Ring in the valiant man and free,
The larger heart, the kindlier hand;
Ring out the darkness of the land,
Ring in the Christ that is to be.

Eva Cassidy - nøgen

Skriver Ekstra Bladet med sædvanlig flair for overskrifter, der får en til at klikke på historien.

Der menes så, skal jeg skynde mig at sige, "nøgen" i overført betydning. Der er nemlig udgivet et nyt album, "Simply Eva" med nye optagelser, hvor Eva i alle tilfældende kun er udstyret med hendes guitar og pragtfulde stemme.

Albummet er dog ikke på vej i handlen, som Ekstra Bladet skriver, det udkom nemlig i februar. Men jeg havde ikke hørt om nyudgivelsen før, så godt det samme.

Her er hun live, dog ikke en optagelse fra den nye CD:

Lidt musik og lyrik til at forårshygge med

FEBRUAR

Tove Ditlevsen

Vi kan mærke nu på nætterne

der flyver os forbi.

mere korte, mindre mørke,

tryggere at sove i,

at et forår på sin vandring

i det stjernekolde hvælv

strejfer klodens vinterhjerte

i en længsel mod sig selv.

Og vi vågner i den sene time

mellem søvn og drøm

i en sød, bevæget uro

ved den måneblege strøm,

der som fine fingre leger

i dit nattesorte hår,

og som nattens sarte glorie

er vor spæde drøm om vår.

Telepopmusik - Breathe

Gik lige i Stereo Studiet og spurgte, hvad de havde med denne gruppe, men svaret var 'vi kan ikke finde noget, heller ikke hos vores leverandører', godt at cd'er også er billigere hos Amazone :)

Hooverphonic - Vinegar & Salt

En mere cool live intim version med blæsere og en rigtig turbostemme:

Aaron Copland - clarinet concerto live part 1

Normalt er jeg meget skeptisk med hensyn til moderne klassisk musik, der flygter fra den klassiske musiks oprindelse, men da jeg hørte denne koncert for nylig, blev jeg glædeligt overrasket.
Den starter klassisk, og går over i noget mere jazzet, hvilket er helt fint.

Det her er den bedste version, jeg kunne finde på You Tube, desværre ikke den bedste lydoptagelse.

Mahler: Symphony No. 5: Part I: Mov. 1 - Part 1 of 2

Det er nogle gange de små detaljer, som man elsker ved klassisk musik. I dette her tilfælde er det den lille overgang der spilles cirka mellem 1,49 min. og 1,53 min. Den valsagtige stemning, der spreder sig efter 2 minutter for en stund, for at slet ikke at sige selve "kaldet med trumpeter" helt i begyndelsen, det er vanvittig godt.

Kun for dem som kan tåle lidt gang i den og dem som ikke kan

Advarsel - Lidt larmende :(Fire minutter inde bliver det rigtig godt)



Til dem der kan lide det harmonisk:

Norah Jones - Come away with me (live in Amsterdam)

Jose Feliciano - Malagueña