Forkæmpere for total-diktatur

Og det skete i de dage, at en bil i Afghanistan kørte ind i en flok skoleelever som lige havde bestået deres eksamen. Bilen var en bombe og dræbte 14 af dem.

Vi forbinder religion, med det glade budskab. Vi forbinder det med et afslappet folkekirkeforhold til religion. Vi kan ikke lade være med at forstå verden omkring os som noget tilsvarende til dette.
Vi ser verdenen gennem de lyserøde briller, vi har skabt vores eget samfund i gennem.

Vi kan ikke for alvor forestille os, at religion kan være noget at det mest triste, elendige og mørke budskab til verden. En verden bestående af morderisk intolerance over for andre trosretninger. En verden bestående af personer som betragter ordene i årtusind gamle bøger som vigtigere end alt andet. Mennesker der sætter direkte ordlyd fra disse over alt andet. Over videnskab, over venner, over familie, over medborgere, over deres børns trivsel. Over andre menneskers ret til at leve og beholde deres eget liv.

Vi kan ikke forestille os, at de som kæmper mod os i Afghanistan og Irak, ikke er frihedskæmpere.
Men forkæmpere for deres eget totale diktatur, for et Shia eller Sunni diktatur, for et salafistisk diktatur, for et Talibanstyre. Vi ser frihedskæmpere som vores egne, der kæmper mod besættelsen, intet land kan vel lide at være besat? Men Japan og Nazityskland blev også besat, kaldte vi dem som kæmpede mod denne for frihedskæmpere?

Nej, og de som kæmper mod os i Irak, kæmper ikke for frihed og demokrati. De kæmper for deres individuelle præference af en diktaturstat.
Det er derfor fuldstændigt meningsløst, at kalde dem for frihedskæmpere. For de kæmper for totalitær magt.

Personligt synes jeg aldrig, vi skulle have blandet os i Irak. Det er en ren umenneskelig fadæse, det vi har gjort. Fra sanktionerne til krigen, som alt i alt har kostet liv på en skala som rivalerer Saddam Husseins myrderier.

Men når jeg ser, at flertallet ikke støtter aktionen i Afghanistan. Så begræder jeg vores korte hukommelse. Vi lever fra den ene dræbte soldat til den næste dræbte soldat. Fra udsagn om manglende sejr til manglende sejr.
Så snakker man om nederlag, fordi man ikke kan forhindre Taleban i at udøver skade her og der.
Det kan man ikke! Men det er ikke det samme som nederlag. Nederlaget kommer først i det øjeblik, vi overlader det Afghanske folk til Talebans luner.
For dem som har et vagt begreb om hvad Taleban er, så kommer der lige en detaljeret reminder her:

For eksempel dræber de alle som underviser kvinder, samt de piger der går i skole, når de kan slippe af sted med det.
For eksempel er 90 procent af alle kvinder i Afghanistan blevet udsat for vold.
Kvinder er blevet skudt, blot for at tale for meget til Talebanere. Børn blevet skudt for at grine.
Mænd uden skæg blev fængslet og bliverstadig angrebet. Der blev og bliver myrdet for småting. Folk der så og ser video, spillede og spiller kort, var og er fulde, selv dem som satte drager op - ingen drageløbere under taliban, blev banket med stave til blodet flød og så efterladt for at dø af deres skader. Mennesker blev korsfæstet for ingenting, så folk altid ville ryste i deres bukser når blot en enkelt lille gruppe talebanfolk dukkede op og gøre hvad de bad dem om. Vi taler om et totalitært terrorregime, hvis lige knapt er set, var det ikke for, Hitler, Stalin og Pol Pot.

Jeg spørger ikke, hvorfor vi er Afghanistan? Jeg spørger kun, hvorfor vi ikke gør mere for at beskytte befolkningen mod Taleban, hvorfor vi er allierede med krigsherrer i stedet for at sende flere tropper selv, hvorfor vi ikke bruger særligt mange penge på at bygge det land solidt op?

Det var en oplevelse, at høre Oberstløjtnant, Kim Kristensen, på TV2 NEWS, argumentere for hvad der udrettes og kan udrettes i Afghanistan. Han penslede ikke detaljer ud om, hvad vi er oppe i mod. Men han påpegede, at når vi går tre skridt frem, ryger det ikke i medierne, kun når vi går et skridt tilbage.

Vores soldater gør et vigtigt job i Aghanistan og de gør det så godt, som de kan med den begrænsede internationale støtte og de begrænsede økonomiske midler til opbygning, og nej, Taliban forsvinder ikke, netop derfor skal vi blive, så Taleban ikke får magten igen.

Vi skal ikke forlade en skude som ikke engang synker, men som det blot vil tage lang tid at gøre sødygtig. Vi mistede langt flere mænd, i kampen mod Tyskerne, som ikke engang bød os et så forfærdeligt regime, som det vi vil byde Afghanerne, ved at trække os ud.

I Aghanistan er det vores tropper som er frihedskæmpere, ikke dem som kæmper mod dem.

Dyre kampvogne eller døde soldater?

I går døde 3 soldater, som angiveligt kørte i en PMV (113). Der står ikke noget mere nøjagtigt om hvilket pansret køretøj det var. Det kan også være en Piranha.

Per Stig Møller, i dag i TV2 NEWS, udtaler, at der ikke er noget i vejen med det udstyr soldaterne har i Aghanistan, og at andre lande misunder det danske udstyr.

Det samme udsagn kunne man sikkert have hentet fra forsvarsministeren, Søren Gade.

Det er jo et udsagn som kalder på modspil.

Som jeg husker PMVen, kan selv en, dog meget, kraftig riffel skyde i gennem pansret, og specielt undervognen er sårbar.
Nu er muligt, at forsvaret delvist har fået opgraderet deres panser siden, men i hvor høj grad og hvor henne er jo stadig spørgsmålet? Jeg har ikke kunne finde som tyder på en større opgradering af panser på PMV. til gengæld har jeg fundet ud af, at man har undersøgt muligheden så tidligt som 2002. Et forsøg der spændte utroligt godt af, da det viste sig at selv om et skud ramte tæt på et tidligere, holdt panseret. Opgraderingen sikrede mod selv 30 mm maskinkanonskud.
Men der er intet, der tyder på, at den blev gennemført. For pansringen var så dyr, at man lige så godt kunne købe en ny panservogn.
Forsvaret har valgt en billigere løsning på et problem, de længe har været opmærksomme på.


Det er vel også i anerkendelse af, at man mangler noget bedre panser, at man har købt nye mellempansrede kampvogne, CV 9035, som er multifunktions kampvogne, der også kan transportere 7 infanterister. CV 9035 er ret så sikre mod Improvised Explosive Devices (IED). Disse køretøjer er først klar til tjeneste omkring 2010.

Det skal dog siges, at de nuværende køretøjer har klaret rigtig mange eksplosioner uden tab.
Men alligevel, når påstanden fra regeringen er at de har gjort hvad de kunne, så skal der altså noget mere til.

For det første er der den åbenlyse og gratis løsning, nemlig at undgå at køre på vejen, altså tage uforudsigelige ruter, så vidt muligt.
Dertil kommer tekniske løsninger, såsom elektronisk udstyr der jammer aktiveringen af roadside bomber.
Eller hvad med den her løsning:

High power, directed energy from a laser is capable of rapidly clearing unexploded ordnance and defeating IEDs by inducing a low-order burning or deflagration reaction in the explosive fill at safe stand-off ranges (see photos above). THOR developed by RAFAEL uses powerful, air cooled laser, and a coaxial 12.7mm M2 heavy machine gun firing single bullets like a sniper rifle, acting as a standoff disrupter, destroying fusing, thick-cased munitions and booby traps.

Endnu en løsning er at lade et specialiseret, tungt armeret køretøj, køre lidt i front med forskelligt udstyr til at opdage og rydde IED.

Til sidst kan de kigge på body armors der sikrer den enkelte soldat bedre.


Har man virkelig gjort, hvad man kan? Nej, det har man ikke. Det skal ikke forstås, som at man ikke har gjort noget. Men gjort hvad man kan, det har man ikke.