Nye journalister er mikrofonholdere

Søren Espersen leverer følgende slagside til journalister på Journalisten.dk:

"Jeg har selv oplevet, hvor let det er at få journalisterne til at gå ind på mine betingelser. Hvis der var noget, som Pia Kjærsgaard ikke gad snakke om, for eksempel intern uro i partiet, så kunne man sagtens lave en aftale om, at interviewet bliver uden det og det," siger han til Journalisten.dk. 

"Det er da ulækkert.Som journalist ville jeg da aldrig finde mig i, at jeg på forhånd skulle have at vide, præcis hvilke spørgsmål jeg måtte stille. Der savner jeg en presse, der siger: on your bike!" siger Espersen.

Jeg tror, at Søren Espersen har en pointe i, at der er gået for meget flinkeskole i journalistikken.


Han har også delvis ret i sin anklage mod Journalisthøjskolen:

"Når det gælder unge og nyansatte journalister, så gør de det nærmest af sig selv. De virker næsten hundeangste på forhånd og siger med det samme: du får selvfølgelig artiklen til gennemsyn. Og det overrasker dem altid, når jeg så siger, at jeg ikke gider se det," siger han.

Og det er ikke kun Søren Espersen selv, der har den oplevelse omkring de unge journalister. Han fortæller, at han har spurgt kolleger rundt omkring på Christiansborg om netop dette fænomen, og at mange bekræfter tendensen med, at journalisterne uopfordret tilbyder, at kilden kan godkende citater.

 Ansvaret, mener Espersen, ligger på journalistuddannelserne.

"Nogle gange tager jeg nærmest journalisterne i skole og spørger: hvorfor tilbyder du det her? Og svaret er så, at de har fået at vide på skolen, at det er en god ide for at bløde jorden op i forhold til kilden. Men det er da i hvert fald ikke den måde, jeg blev opdraget på Journalisthøjskolen. Dengang skulle kilderne næsten trække citaterne ud af os for at få lov at se dem. Jeg synes, det er helt galt, når man frivilligt overleverer redigeringsretten til kilden."

Selv mener jeg, at der har været lidt blandede signaler i denne sammenhæng på Journalisthøjskolen. Jeg er dog ret sikker på, at det, vi har lært, er, at hvis kilden ønsker citaterne til gennemsyn, så skal vi indgå på det præmis. Det er god skik at gøre det. Men det er ok helt at undlade, at selv give tilbuddet om citattjek.

Så problemet ligger måske et andet sted - nemlig i, at man som ung eller uerfaren journalist frygter at miste historien, hvis man ikke strækker sig langt i samarbejdet. Det har jeg selv gjort i visse tilfælde, hvor jeg fornemmede, at kilden stillede lidt tøvende op.

Mange er mistroiske over for journalister, selv om flertallet i professionen faktisk gør et hæderligt og ærligt arbejde, og endda også selv tager initiativ til at få det kilden siger til at lyde (endda lyve) bedre og mere sammenhængende.

Omvendt er denne holdningsændring fra rå citater, uanset hvor dumt kilden tager sig ud, til et samarbejde med kilden også opstået på den baggrund, at visse politikere har nægtet at lade sig interviewe, specielt af bestemte journalister. Og alle journalister har oplevet rigtig mange gange, at kilden - ikke kun politikere - trækker stikket undervejs, eller endda når artiklen er skrevet, eller hvis de ikke mener, at interviewet forløb særligt godt.

Og journalisten kan også være ret uhæderlig, hvilket får politikerne til at nægte interviews.

 "DF nægter selv at lade svenske journalister interviewe dem, fortæller Søren Espersen:

"Det er rigtigt, og forklaringen er, at svenske journalister er nogle slyngler, og det må du gerne citere mig for. De har kun en ting for øje, nemlig at manipulere. For at give dig et eksempel, så lavede jeg selv et interview med en avis i Göteborg. Interviewet var gengivet helt korrekt, men illustrationen var Johnni Hansen, der marcherede gennem gaderne. Så kan de rende mig! Derfor har vi sagt til svensk tv, at de gerne må interviewe Pia Kjærsgaard, men det bliver kun live, så de ikke kan manipulere med hende."

Journalisthøjskolen får også mulighed for et modsvar:

"Jeg ved ikke, om Søren Espersen tæskede ethvert citat, da han var journalist. Men jeg ved, at mange politikere og eksperter netop har problemer med, at de føler sig fejlciteret. Og hvis det skal undgås, er det jo ved, at man får lov at tjekke citaterne, siger Henrik W. Jørgensen, uddannelseschef fra Journalisthøjskolen."

Det rigtige ord, her er "føler", fordi kilderne bliver i 99 procent af tilfældene citeret korrekt, men brokker sig egentlig over, at de ikke har formuleret sig ordentligt i forhold til den høje standard, de gerne vil levere, og giver journalisten skylden. Så sidder man som journalist med båndoptagelsen, der viser, at man har ret og en kilde, der bliver sur, hvis man holder fast i, "det var det, du sagde!"

Der findes også en anden forklaring på mere samarbejde med kilden, som Henrik W. Jørgensen, uddannelseschef fra Journalisthøjskolen bringer på banen:

"Jeg kan nikke genkendende til, at der er sket en udvikling, også hos os. Vi går ind for større åbenhed og dialog mellem kilde og journalist. Hvis man kigger på troværdighedsmålinger, så ligger journalister side om side med politikere og roder nede i bunden. Og alt, hvad der kan redde journalistikken ud af den situation, skal være velkomment. Så det, at vi har en ny generation, der er mere åbne og ærlige, og som gerne vil skabe transparens, det kan jeg da kun hylde."

Det er ikke optimalt, men lad os også slå fast, at der er nogle, der vil nægte interviews, hvis de ikke får denne ret.


Jeg er helt enig i, at man som journalist skal være hæderlig, men man skal også stikke nogle spørgsmål, som ikke lige var planlagt og holde på nogle trumfer, specielt hvis man står over for en politiker, der vil vende spørgsmålene med spindoktoren først. Sol og vind skal fordeles ligeligt,


Det er kedeligt, at vi nu har en udvikling, hvor det hele sker på politikernes præmisser, og jeg synes, at der bliver lagt for lidt arbejde i at finde på kritiske spørgsmål, selv når de stilles. Det er nok et større problem.


Interviewet med LA under den sidste valgkamp er et glimrende eksempel, på en kritisk vinkel, man på redaktionen på TV2 burde have undersøgt ordentligt og selv skudt ned, i stedet for at bliver ved med at køre i samme rille under selve live-interviewet.


Mon ikke, det er sådanne situationer, der først og fremmest giver journalister et dårligt rygte - nemlig manglen på viden og manglende evne til at indse, at man har valgt en forkert hest at sætte ens væddemål på.


Ligeledes har journalister mindre tid til at skrive gode artikler nu om dage. Det gælder ikke alle, de gode, der kan lavere kvalitet lidt hurtigere end de andre, får angiveligt og efter sigende lov - på de store aviser, der fortsat har lidt råd.


Men mange artikler bærer i dag præg af, at det er noget lala, der er liret hurtigt af - Hvorfor skulle man egentlig læse det og betale for det? Når man kan få den slags hurtige nyheder gratis på nettet?


Men jeg kan virkelig ikke se, at en tandløs mikronfonholdning skulle gøre rygtet bedre, det tvivler jeg stærkt på, selv om jeg gerne er retfærdig over for og samarbejder med min kilde - den gyldne middelvej - tak!

Reuters bias mod Israel

Når man er i skoven, så kan man ikke se den for bare træer. Det samme er tilfældet med hensyn til den mediebias, der rettet mod Israel.

Uhyrlige påstande, som denne her får lov til at fremstå uimodsagt. Ikke nødvendigvis af ond vilje, men simpelthen fordi man ikke stiller spørgsmålstegn ved udsagnene fra personer, der ønsker at propagandere mod Israel.

Det er langt fra første gang, at palæstinensernes udlægning af en sag flyver uhindret gennem medielandskabet. Det mest grelle eksempel er Jenin, hvor Israel mistede 23 soldaters liv i et forsøg på at undgå dårlig presseomtale.

Jenin blev alligevel udråbt i hele verden som en massakre, og Israel blev meget overraskende endnu engang anklaget for overdrevent magtbrug, og hvis Israel ikke vil ofre 23 soldater igen på at føre en mere humant hensyntagende krig, så skal man ikke undre sig.

En ting er sikkert. Ingen sag, der kan stille Israel i et dårligt lys, er lille nok. Omvendt svømmer de store PA fisk uhindret gennem nettet.

Den strategi, som islamkritiske bloggere - til tider med rette anklages for - nemlig at hente små og ubetydelige tilfælde frem for at fremstille Islam i et dårligt lys, er altså noget, der også praktiseres i andre lejre. Ikke bare når talen falder på israel.

Reuters har i flere tilfælde været under anklage for at have en bias mod Israel.

Nu har en Henry I. Silverman, Roosevelt University, undersøgt 50 artikler fra Reuters om Israel, og konklusionen i det videnskabelige papir, den er:

Over 1,100 occurrences of reporting/ethical failures across forty-one categories are identified and a significant shift in audience attitudes and support following article readings is observed. Significant associations are found between 1) the use of atrocity propaganda and audience favorability/sympathy toward the Arabs/Palestinians; 2) the use of the appeal to pity fallacy and audience favorability/sympathy toward the Arabs/Palestinians; and 3) the use of atrocity propaganda, appeal to pity and appeal to poverty fallacies, and audience motivation to take supportive action on behalf of the Arabs/Palestinians. It is inferred from the evidence that Reuters engages in systematically biased storytelling in favor of the Arabs/Palestinians and is able to influence audience affective behavior and motivate direct action along the same trajectory. This reflects a fundamental failure to uphold the Reuters corporate governance charter and ethical guiding principles.

Surprise!

Vi i Danmark har fået en regering, der står sammen

Rød og lyseblå fællesfront - del 1:

Den nye regering har flittigt fået strikket et regeringsgrundlag sammen på ikke mindre end 76 sider.

Det hedder: "Et Danmark, der står sammen".

Nørder med lyst til detaljer, eller rettere manglen på samme, med hang til højstemt patos og super velskrevet spin, kan læse hele regeringsgrundlaget her:

Det er fantastisk formuleret, eksempel:

"Når vi bøjer os mod hinanden får vi styrke. Og når vi tænker på helheden og ikke på særinteresser, opnår vi det, alle troede var uopnåeligt."

Fire gange "vi", og den store opgave vi i fællesskab kan løfte, det er lidt lige som at høre om Jesus genopstandelse henne i kirken. Og ovenstående glade budskab har samme grundproblem. Magien og det opløftende budskab forsvinder i det øjeblik, man begynder at kritisk forholde sig til det fysisk mulige.

En klassiker er der også blevet plads til. Nemlig de store plusord ingen kan sige nej til, men som er meningsløse indtil de fyldes med konkrete planer for "hvordan?":

Frihed for den enkelte, lige muligheder for alle, fællesskab, respekt og tolerance er vores værdier.

Frihed, lighed og broderskab (trompetfanfare) plus den seneste variant, da vi nu er gået fra borgerlighed, til multiborgerlighed - Tolerance og respekt.

Ingen vil sige nej tak til frihed, måske undtaget nogle få, der heller ser en stærk mand i brun skjorte, eller med hammer og segl tronende på en talerstol med glorie om hovedet, eller en langskægget herre, der ønsker al magt til Muhammads budskab.

Men ordet frihed til den enkelte har ingen værdi, og det har heller ikke de andre metaord glinsende af patetisk lokkemad, før der er konkrete forslag på bordet, hvordan skaber den nye regering mere frihed for mig?

Det konkrete forslag ser vi næppe nogensinde. Sandheden er nok nærmere, at den nye regering skaber mindre frihed for mig. Den rammer min økonomi med flere afgifter på produkter, jeg er nødt til at købe, andre jeg vil frit vil kunne købe uden at blive straffet.
Hvis den ikke lykkes med at forbedre vilkårene på arbejdsmarkedet, vil den i endnu højere grad ramme min frihed, for jeg vil have få arbejdspladser at vælge i mellem.


Nykredit er bank, når du ser farven blå, vil du automatisk tænke på Nyyykredit:


Nu er det quiztid - find de seks bogstaver i nedenstående, der er i fem tilfælde i nedenstående citat står i nøjagtig samme rækkefølge:

Danmark har fået en reformregering. Vi vil gennemføre reformer af uddannelserne. Vi vil gennemføre en skattereform. Vi vil gennemføre en vækstreform. Reformer, som fremtidssikrer Danmark.

Og svaret er:

Vi venter lidt med svaret.

Ja, ja, nu kommer det:

Skulle du være i tvivl, så har regeringen altså reformer på dagsordenen. Hver gang du ser Farven rød, eller Helle med Gucci-tasken, skal du altså tænke på REFORM.

Senere i regeringsgrundlaget dukker denne overskrift op:

EN TROVÆRDIG OG ANSVARLIG ØKONOMISK POLITIK

Det er også svært at sige nej til, men hvad har det med virkeligheden at gøre? Det svar forsøger regeringsgrundlaget at give, men det stikker direkte i mine øjne, at kort efter denne overskrift følger varm luft nok til endnu en Indian summer i Danmark:

Regeringen har sat ni ambitiøse mål for dansk økonomi:

1. Saldomålsætning for 2020: Den strukturelle offentlige saldo skal i 2020 mindst
være i balance.

2. Efterlevelse af EU’s Stabilitets- og Vækstpagt og af EU’s henstilling om en
strukturel forbedring af den offentlige saldo med 1 ½ pct. i 2011-2013.

3. Holdbarhed: Den såkaldte holdbarhedsindikator HBI skal altid være positiv.

4. Offentlig gæld: Regeringens økonomiske politik skal sikre en bred
sikkerhedsafstand til kravene i EU's Stabilitets- og Vækstpagt.

5. Produktivitet: Produktiviteten skal øges, så Danmark kommer tættere på toppen i OECD.

6. Lønkonkurrenceevne: Danmark skal forbedre sin lønkonkurrenceevne over for
udlandet.

7. Investeringer i forskning og uddannelse. 95 pct. af en ungdomsårgang skal have
ungdomsuddannelse. 60 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående
uddannelse i 2020. 25 pct. af en ungdomsårgang skal have en lang videregående
uddannelse i 2020. Samtidig skal flere unge gennemføre en erhvervsuddannelse
– gerne som et skridt til en videregående uddannelse. Desuden er det nødvendigt
at forbedre mulighederne for at ufaglærte senere i livet kan tage en
kompetencegivende uddannelse.

8. Arbejdsudbuddet skal øges strukturelt med 135.000 personer frem mod 2020,
så der er grundlag for vækst og økonomisk råderum til nye initiativer.

9. Regeringen lægger vægt på at begrænse uligheden. Regeringen vil måles på at
mindske fattigdommen og sikre reelt lige muligheder.

Ad 1. Ambitiøst tja? Jeg ville gøre det på tre år og derefter gå til afvikling af gælden. Men det er ikke det vigtigste. Det vigtigste her er, at her er der en regering, der taler, som intet, intet overblik har over den økonomiske situation. Den store bombe under budgettet er stigninger i overførsler og udgifter til offentlige lønninger på omkring 110 mia. kr. i perioden 2007-2010.

Skal der rettes op på det, så skal der fyres medarbejdere i det offentlige i stor, virkelig stor stil, eller lønnen fastfryses for de offentligt ansatte i et årti, eller der skal skæres kraftigt i ydelserne på overførselsindkomster. Vil denne regering kunne overleve det? Vil den med base i rød lejr blive mødt med større forståelse for den slags nødvendigheder, når fordommene tilskriver den slags planer blå blok? Næppe.

Alternativt kan man håbe på et enormt opsving, men det er svært at se, hvor det skulle komme fra, når gældsproblemerne i Europa og USA tages i betragtning, og når det også tages i betragtning, at den sidste store høj konjunktur i høj grad var løftet af boligboblen, og denne del af festen er slut for de kommende årtier.

Ad 2. Vil de begå en massakre på velfærdsstaten for at spare? De som ihærdigt talte om verdens undergang, da Claus Hjort Frederiksen introducerede nulvæksten, ved de egentlig, hvad de lover? Eller regner de bare med, at ingen vil hænge dem op på det sidenhen, og alle godt er klar over den fulde karakter af varm luft?

Ad. 4 Hvordan, hvor skal der spares?

Ad 5. Hvem bestemmer det? Virksomhederne eller folketinget?

Ad 6. God idé, hvordan vil i gøre det?

Ad. 7 Hvordan? hvilke uddannelser? Tvinge unge til at læse - ingen arme ingen kager? du har friheden til at uddanne dig til arbejdsløs? Har i ikke lige revset den forrige regering for at ikke nå dens uddannelsesmål, vil i gøre det lettere at give igen?

Ad. 8 Som skal arbejde hvor?

Ad 9. Udrydde uligheden sammen med alt det andet, som at bringe orden i økonomien, det må altså ikke koste noget at udrydde uligheden, eller skal det ske ved brandbeskatning? Hvordan? Hvorledes? Når man vil og tilstræber sig så meget, så man bede til at hukommelsen er kort.

Fair Løsning bashing del 2

I Fair Løsning og specielt i den efterfølgende debat har Socialdemokratiet fokuseret på, at regeringen gav ufinansierede skattelettelser i perioden 2004-2007.

I virkelighedens ofte uvelkomne verden steg det offentliges indtægter fra indkomstskatter fra 435,96 mia. kr. til 498,14 mia. kr. i perioden 2004-2007. (Tabel 2,3 i dette dokument)

Skattelettelserne var altså langt fra ufinansierede i den forstand, at det offentlige mistede skatteindtægter.

S og SF henviser til at den finansiering, som regeringen henviste til via begrænsninger i det offentlige forbrug ikke lykkedes fuldstændigt, men givet at indkomstskatteindtægterne steg med ikke mindre end over 62 mia. kr, eller 14,3 procent på blot fire år, så kan påstanden ufinansieret kun klinge hult.

Der kan på ingen som helst måde siges, at det offentlige kom til at stå uden skatteindtægter eller blev udsultet på grund af disse marginale skattelettelser, eller at det offentlige nu skal spare på grund af disse skattelettelser. Der er tale om spin med højt omdrejningsmoment, når S og SF gør det:

"De slår sig op på at være socialt ansvarlige, men i virkeligheden har de givet skattelettelser til de velstillede, som finansieres af almindelige danskere i form af nedskæringer og forringelser af pensioner, siger Jesper Petersen. " (Jesper Petersen skatteordfører i SF i Berlingske.)

"Det er helt tydeligt, at konsekvenserne af regeringens ufinansierede skattelettelser er en historisk opbremsning i den offentlige sektor. Regeringens nulvækst-strategi vil komme til at gå ud over mange almindelige serviceområder. Stiger udgifterne et sted, skal det reduceres et andet sted, siger Morten Bødskov, Socialdemokraternes finansordfører. " (Pressemeddelelse fra Morten Bødskov)

Ritzau i spin mod sejlivede myter

Normalt beskæftiger jeg mig ikke med Ritzau eller DRs formodede venstrevinkling, da jeg i øvrigt mener, at kritikken ikke altid er på sin plads, men skyldes journalistiske forhold, såsom tidspres, der i princippet gør det bekvemt at bare citerer løs af andres spin.

I dag synes jeg dog, at skruen strammes en smule for meget, selv om det nok også er kritikløs gentagelse af spin:

Det er en sejlivet myte, at indvandrerkvinder uddanner sig til at blive hjemmegående...

- I perioden 2004 til 2006 havde næsten 80 procent af alle uddannede 20 til 24-årige kvinder med indvandrerbaggrund et job. En bedrift, der matcher mændene med samme baggrund.

Fra EPN, der henviser til en artikel i Fyns Stiftidende, men samme historie findes i dagens papirudgave af JP med Ritzau som kilde.

	Fuldtidsbeskæftigede efter køn, bopælsområde, tid, alder, herkomst og
	enhed
Kvinder
2009
		Befolkningen	Fuldtidsbeskæftigede	Pct. beskæftigede
20-24 år	Personer i alt	160117	67269	42,01
	Indvandrere fra vestlige lande	10241	1971	19,25
	Indvandrere fra ikke-vestlige lande	11675	2917	24,99
	Efterkommere fra vestlige lande	577	193	33,45
	Efterkommere fra ikke-vestlige lande	4608	1616	35,07
	Personer med dansk oprindelse	133016	60572	45,54
25-29 år	Personer i alt	155013	89040	57,44
	Indvandrere fra vestlige lande	10780	4408	40,89
	Indvandrere fra ikke-vestlige lande	16657	5278	31,69
	Efterkommere fra vestlige lande	449	235	52,34
	Efterkommere fra ikke-vestlige lande	2658	1479	55,64
	Personer med dansk oprindelse	124469	77640	62,38
30-34 år	Personer i alt	176291	124583	70,67
	Indvandrere fra vestlige lande	8351	4580	54,84
	Indvandrere fra ikke-vestlige lande	16737	6853	40,95
	Efterkommere fra vestlige lande	402	261	64,93
	Efterkommere fra ikke-vestlige lande	2017	1195	59,25
	Personer med dansk oprindelse	148784	111694	75,07

Dels har vi det gamle tricks med at blande indvandrere og ikke-vestlige indvandrere.

Dels er kravet for ikke vestlige indvandrere, der kommer til Danmark, at de skal studere eller arbejde, hvis de skal have opholdstilladelse. De kan jo ikke blive familiesammenført under 24 år vel.

Uanset hvad, så har ikke-vestlige kvinder en usædvanligt ringe tilknytning til arbejdsmarkedet - rimeligt stabilt omkring den halve af selv danske kvinder, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet heller ikke er imponerende - Havde vi alle en så ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, så ville Danmark gå bankerot.

Så en myte, at kvindelige indvandrere ikke uddanner sig til at være arbejdsløse, det er det nu ikke helt. medmindre man da betragter 51 pct. - altså et flertal, der arbejder, mod 49 pct. der ikke gør det, som kriteriet for at kalde noget en myte.

Snakke solen sort med demografi spin

I dag havde Berlingske i papirudgaven en artikel med en påstande om, at indvandrerkvinders fertilitet er faldet.
Den historie var også fremme for et år siden og overskriften kunne minde om genbrug. Billedet blandt de muslimske kvinder vi bekymrer os om, forandrede sig ikke afgørende, som det ellers blev antydet i artiklen Garbi Schmidt med præcis samme vinkel for et år siden.

Dengang påstod artiklen:

Indvandrerfamilier i Danmark har i stor stil tilpasset sig et typisk dansk familiesmønster og får nu ligeså mange – eller lige så få – børn som en traditionel danske kernefamilie. På blot ti år er en søskendeflok i en indvandrerfamilie med rødder i bl.a. Tyrkiet, Pakistan, Mellemøsten og Somalia faldet fra omkring tre til to børn, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Det er faktuelt forkert og det ret så beviseligt, som behandlet her i en tidligere post:

Som Justus i post 2 her er inde på:

Filippinerne er formentlig det ikke-vestlige land, vi får flest indvandrere fra. Mit gæt er, at af de 500 filippinere, der indvandrede i 4. kvartal 2009, var næsten alle kvinder i den fødedygtige alder og stort set ingen har siden fået børn.

Det er nemlig overvejende korrekt og en au pair fra Filippinerne kommer ikke til Danmark for at få børn. Omvendt tæller hun som en ikke-vestlig indvandrer, der trækker gennemsnitsfertiliteten ned for de øvrige ikke-vestlige. Det er også tilfældet, at indvandringen fra muslimske lande er blevet mindre, altså keine hexerei i mindre fertilitet for indvandrerkvinder, eftersom deres sammensætning har ændret sig.

Det er spin, eller ureflekteret. Ingen af delene spor sympatisk for en forsker som Garbi Schmidt, der har måneder og år til sin rådighed til fordybelse og til at udrydde den overfladiske betragtning.

Der findes en helt naturlig forklaring på, hvorfor indvandrerkvinder føder færre børn.

Fra januar 2008 til april 2010 er pakistanske indvandrerkvinder mellem 15-49 vokset med 46 til 2049.

Somaliske ditto er faldet med 167 til 2001.

Tyrkiske ditto er steget med 91 til 8925. Her kan man passende gå ind og skelne for aldersfordelingen er ikke homogen. Der er relativt flere ældre, end yngre. Derfor er der en naturlig forklaring på, hvorfor de tyrkiske kvinders demografi er faldet over de sidste ti år. 35-49 årige føder ikke så mange børn som 20-34 årige. Kort og godt!

Her kan tilføjes i forhold til tyrkerne, at deres demografi burde falde, hvis den ikke gør det, altså over de næste fem år, så vil det virkelig kræve hokus pokus spin, at snakke solen sort.

Tager vi så andre ikke-vestlige indvandrerkvinder, mellem 15-49 år i Danmark.

Så er der på de lidt over to år sket store forandringer.

Filippinske kvinder (15-49 år) i Danmark er steget med 1817 til 5109

Thailandske ditto med 680 til 5216

Ukrainske ditto med 566 til 2380

Russiske ditto med 516 til 3554

Det siger noget om, at heldigvis forandrer den indvandring vi har sin karakter.

Hvad det ikke gør, er at minimere den trussel, som den stadigvæk relativt høje muslimske fertilitet udgør på langt sigt. Danmark er stadigvæk på vej mod muslimsk flertal, et “overraskende babyboom” og et velfærdsøkonomisk babelstårn.

Hvis man vil have indblik i marginalerne i spil, så læs her:

4884 somaliske kvinder – indvandrere og efterkommere – mellem 0-25 år nu, kan blive til over 3,3 millioner efterkommere om cirka 200 år. forudsat en gennemsnits førstefødselsalder på 25 og et gennemsnit på 4 barn per kvinde.
Ryger muslimske indvandrere under 2,5 barn per kvinde har det lange udsigter, men først når de gør det og hvem siger de egentlig gør det?
Det gør de næppe, for dem som føder mange børn, vil hele tiden presse gennemsnittet op. 10 pct. af muslimerne, der som konstant føder over 4 børn per kvinde kan gøre arbejdet på langt sigt, uanset om de øvrige muslimer føder 1,5 barn per kvinde. Nej, faktisk slet ikke på så langt sigt, omend ikke i vores levetid.

Hovedstadens røde kommunefarce fortsætter

I september sidste år spåede jeg, at når man brugte 20 pct. af hele Børn og Unge budgettet i Københavns Kommune på kriminalitetbekæmpelse og særlige indsatser på Nørrebro, så kom andre i samme afdeling til at betale.

Jeg formulerede det sådan her dengang:

Der skal altså bruges endnu flere penge, og hvad betyder det? Ja, det betyder naturligvis noget alá: "Ja, kære Louise, vi ved godt, du har trukket en rigtig nitte i forældrelotteriet, men siden du kun skærer dig selv i håndleddet, og ikke begår kriminalitet, har vi altså ikke råd til at hjælpe dig."

Politikerne har danset om de her besparelser, som om den varme grød, selv om de længe har vidst, at de var fuldt nødvendige.

Først forsøgte man at spinne sig ud af miseren.

Nu lufter man, at man vil spare 350 mio. kr.

Og hvad er det man lufter? Man lufter forhøjelser af daginstitutionstaksterne på 200 kr.

Det er helt efter EU mønstret, man lufter en tanke og skaber det ikke den helt store blodige modstand, så er der jo grønt lys og carte blanché til at tromle derudaf som sædvanligt. I det her tilfælde er der trods tale om kernevælgere, der bliver ramt, ellers havde vi først hørt om det, når de næsten har besluttet sig fuldstændigt alligevel.

Louise, de handikappede børn, børn med psykiske lidelser, børn der har været udsat for incest og øvrige børn der lider i stilhed. Ja dem kommer vi ikke til at høre noget om. De besparelser der rammer dem, vil blive mødt med den samme tavshed, som de selv lider i.
Måske en enkelt journalist her og der nævner lidt i det lange referat af utallige spareposter, når sparepakken bliver offentliggjort?
Men de fleste børn der i øvrigt rammes og ikke klinger på stemmekontoen vil blive glemt i stilhed. Folk vil fortsat gå hen til stemmeboksene, som et ritual, stemme på idioterne mens tilliden og økonomien langsomt synker - i stilhed.

Mørketal og lidt spin

Her kommer lige en samlet post om vold og voldtægt, fra to historier jeg snublede over i går.

Først har Balvig lavet en undersøgelse, han ikke ser trang til at bortforklare. Den drejer sig om voldtægt, og det er stort set altid en alvorlig forbrydelse. Det mener jeg dog også vilkårlig overfaldsvold er.

Den drejer sig om skyggetal. Undersøgelsen kommer frem til det reelle tal er 3000, for dem som tvinges til sex med vold og trusler om året.
Hvis vi anlægger det perspektiv, at sandsynligheden for at blive offer er størst, når man er ung, er bopælsrelateret osv. Så er risikoen højere for visse piger, end andre og det er det i øvrigt af langt flere årsager end nævnt her - nogle er langt mere eksponeret end andre, på grund af udseende, på grund af håndtering af trusler osv.
Men hvis vi i simplicitetens navn siger, at 16-24 årige har størst risiko, så er der rundt regnet 255.000 kvinder i den alder. Perioden de er i den alder er god for 24.000 voldtægter. Det er naturligvis meget simpelt sat op og voldtægt rammer alle aldersgrupper, men sådan noget skal nogle gange sættes i et alternativt perspektiv og hæves udover "det-sker-vel-for-få-tankegangen.

Som Balvig rigtigt siger, er der angiveligt også en del, som slet ikke vil indrømme, at det er sket, eller fortælle om det.

Den anden historie rummer favoritvinklen, volden falder. En dag får jeg nok lyst til at gå Infomedia igennem, med henholdvis "volden falder" og "volden stiger", "**** er faldet", og andre mulige kombinationer. Hvis man hurtigt søger på "mindre vold, giver det 600.000 resultater på Google, hvis man søger på mere vold, giver det 125.000 resultater, kig selv resultaterne igennem, der er også en tilsyneladende forskel med et hurtigt blik.

Mindre vold - især mindre grov vold

Det er ikke fordi det er forkert, at volden er faldet mellem 2007-2008, målt på anmeldelser.

Men det er set før og volden er stadig steget markant set over længere perspektiver, trenden er og har været markant opadgående.

Jeg zoomer specielt ind på disse små detaljer i artiklen:

Også antallet af anmeldelser om "grov vold" er faldende: Sidste år blev der anmeldt i alt 1549 sager - et faldt på godt fire procent i forhold til året før.

Mængden af sager om "særdeles grov vold" er nogenlunde det samme som i 2008 - men markant lavere end i de ti år, der er gået forud.

Vi taler om ganske få tilfælde, når der er grov vold, det burde nævnes med det samme, når vi er nede xx cifrede tal.'

At volden er på retur over to år, for den er det fra 2007 er dog gode nyhder, men trenden skal holde, som sagt fald over en årrække er set før, efterfulgt af en voldsom stigning.

Så har vi det sidste markerede, det er direkte løgn og er det på alle mulige parametre, det sidste fald i alvorligere vold var på fra 16 til 14 tilfælde.

Sådan her her så det ud før perioden 2007-2009 (skal nok lige klikke for at få det i fuld størrelse):



Fra Strafna2 i Statistikbanken.

Som i kan se er volden også faldet enkelte år i den periode, men overvejende er den steget og steget meget.

De fleste år er volden steget, alligevel er det nok noget lettere at finde en artikel, med vinklen "volden falder", end med at "volden stiger".

Det er mit umiddelbare bud og mens vi snakker "snestorm", som svenskerne og nordmændene ville kalde en kort snebyge, som om verden var ved at gå under, så taler vi med mørketal om over 30.000 ofre for vold om året.
Så kan vi gentage øvelsen: Unge mænd = mest risiko. Bosat hvor? osv. over 300.000 tilfælde på ti år.

Volden stiger ikke, volden falder, blah blah og den blodtud kom helt tilfældigt, det var sneen!

Og nu til demografigate (vigtige updates)

Det glade budskab folder sig ud her i juletiden, nu "viser" det sig igen, at fertilitet hos ikke-vestlige indvandrere falder:

15 år senere har de to grupper nærmet sig hinanden. De oprindeligt danske kvinder føder lidt flere børn og får i gennemsnit 1,82, mens kvinder fra ikke-vestlige lande får langt færre end før, nemlig 2,11 barn i gennemsnit, skriver Politiken.

Af en eller anden grund føler talskvinden fra Danmark Statistik sig nødsaget til at messe:

Der er simpelthen en integrationsproces i gang, som får indvandrerne til at ligne danskere mere og mere. Det er et ganske almindeligt fænomen, at et mindretal vil blive påvirket af flertallets normer og måde at leve på, siger cand.scient.soc. Anna Qvist, som er fuldmægtig i Danmarks Statistik.

Hvor får hun dog det behov fra - nogle bud? M ordet?
Mantraet er i hvert fald pakket og klart til at blive messet i kor, sammen med alle de andre mantraer: Såsom "volden stiger ikke", "der er konsensus om at den globale opvarmning er menneskeskabt".
Hvis man gentager en løgn ofte nok, bliver den jo til sandhed og Goebbel på det plan er et lige så stort hit på den politiserende venstrefløj og den øvrige politiskkorrekthed paralyserede værdifløj, som han var i propagandaministeriet i Tyskland.
Og koret skal nok stemme i med endeløse repetitioner af mantraet.

Hvad synes jeg om den forklaringsmodel? Jeg synes den er til et 0 i karakter, her er hvorfor:

Når man regner med fertilitet per kvinde, så tager man naturligvis udgangspunkt i antallet af kvinder mellem 15-49 år bosiddende i Danmark og projicerer deres årlige fødselsrate ud på et helt liv.

Det vil sige, at hvis der kom en masse unge kvinder fra ikke-vestlige lande til Danmark, for at studere, arbejde som læger, sygeplejersker, aupair piger og hvad de nu gør - altså ikke nødvendigvis for at stifte familie - og i øvrigt fra lande, hvor man ikke får mange børn. Så vil det naturligvis sænke den samlede fertilitet for ikke-vestlige indvandrere.
Hvad det ikke nødvendigvis betyder, er at MUSLIMSKE indvandrere, er ophørt med at føde 1,7 gange flere børn, end os og er blevet integreret.

Så er der kommet flere kvinder til fra lande som Filipinerne, Thailand, Rusland, Ukraine, Estland, Indien? osv. KLART JA!

Her er tallene for væksten i indvandrerkvinder mellem 15-49 fra udvalgte lande, på bare få af de seneste år - 2006-2009:


Ukraine - fra 1239 til 2259

Filippinerne - fra 3100 til 5210

Indien - fra 813 til 1315

Kina - fra 3233 til 3920

Thailand - fra 4685 til 5462


Så når antallet af kvinder, som ikke kommer for at få børn, men for at arbejde, eller studere, stiger. Så er det sandelig et mysterium at fertiliteten falder, hva? og det kan naturligvis kun skyldes integration og at indvandrerne bliver som os!

Statistikken er denne her - KRBEF3 )

Er der nogen oplagt forklaring på, hvorfor fertiliteten falder "kraftigt"? Så er det ovenstående, og alt i alt, er den alligevel ikke faldet med andet end 0,11 de sidste år! Det er slet ikke noget stort fald - trods den store vækst i unge ikke-vestlige kvinder, som kommer af andre årsager, end for at stifte familie.

P.S.

De lovede tidligere på Danmarks Statistiks hjemmeside. at rapporten Indvandrere i Danmark 2009 ville udkommer i August måned. Kiggede lige hvor den blev af, og nu står der slet ikke noget om hvornår næste udkommer. Spørgsmålet er om vi får tal for fødsler per national herkomst at se igen?
Hvis ikke, så må jeg selv betale for at få hentet disse tal hos Danmarks statistik og det gør jeg gerne, så jeg løbende kan følge med.

Updatens karakter: Jeg må krybe til korset og tilstå, at jeg selv dumpede med makværk. Det hastværk der prægede denne post førte til to fejl.
I første omgang regnede jeg med Indvandrere og efterkommere, men siden vi taler om indvandrer fertilitet har efterkommerne ikke noget at gøre i regnskabet.
I anden omgang regnede jeg mænd med og glemte at isolere kvinder.
Det gik lidt for hurtigt, glem de første tal, det er rettet nu.

Update 2: JensH på Snaphanen kunne huske at for et år tids siden, hed det sig at:

Mens kvinder fra ikke-vestlige lande for 14 år siden fødte 3,41 børn i gennemsnit, bliver den samme gruppe i 2007 kun mor til knap to børn. Tæt på det danske gennemsnit på 1,85 børn pr. kvinde.

Altså endnu færre, end de 2,11 nu - så det er slet ikke faldet, men faktisk steget. At specielt tyrkerne og pakistanere, har fundet huller i 24 årsreglen.
Blandt Pakistanerne kommer der faktisk dobbelt så mange ind, som i 2001.

Det samtidigt med at flere aupair piger og flere udenlandske prostituerede, studerende og øvrige arbejdende kommer til Danmark. Altså kvinder som absolut ikke kommer for at få børn.

Københavns kommune og de utilpassede "unge" - budgettet

Jeg vil aldrig hævde mig så frelst, at jeg ikke selv kunne finde på at blive spindoktor. Men alligevel må man beklage udviklingen.

Som en fænomenologisk betragter længes jeg tilbage til den tid, hvor politikerne nødtvungent snakkede helt uden om et emne og kritiske journalister ærligt talt havde et lettere arbejde. Og ikke som i dag hvor deres spindoktorer og dem selv, bestemmer hvordan man italesætter emnet, altså bestemmer hvilken retning det skal tales i.
Det er så let at kritisere journalister for at ikke stille kritiske spørgsmål, men det er blevet meget sværere at finde et punkt, hvor politikeren ikke er klædt fuldstændigt på af sin spindoktor. Så journalisten må ikke bare tænke i kritiske spørgsmål, men forsøge at gætte sig frem til hvor man bedst kan snige sig uden om denne påklædthed af spindoktoren og embedsmænd.

Her følger et aktuelt eksempel på glimrende spin:

Københavns Kommune lovede jo flere penge til utilpassede unge, som om de ikke allerede gjorde en indsats. Det har de holdt, men naturligvis ikke uden besparelser.
I det hele taget er københavns Kommunes 2010 budget en stor gang, vi sparer administrativt og bruger pengene, hvor skoen virkelig trykker, hvem kan sige nej til det her?:



(På grund af uvisse tekniske årsager går det ikke at Copy/Paste teksten direkte, så ovenstående er en gif, som man kan klikke på for at få større og mere læsevenlig)

Oven i skal det bemærkes, at de demografiske forandringer af "uvisse årsager" er i fuld gang - gæt selv hvorfor. Der er kommet 1679 flere børn til i 0-6 års alderen i perioden 2007-2009, hvilket kræver et løft på 237,6 millioner i såkaldte demografimidler.



I alt praler man med, at have tilført 356,8 millioner ekstra til børne og ungdomsområdet. Københavns Kommune bruger flest penge per barn i hele landet, nemlig 24.000 mere per barn end de øvrige 6 større byer på dagpasningsområdet og 12.000 mere per folkeskolebarn.

Og det er naturligvis dette man angiver som undskyldning, for at kigge efter besparelser.

Besparelser man undviger at udmønte for præcist, for spinnet skal jo lige bundfælde sig først.
Per økonomisk lov, skal der jo så bare flere indtægter, eller besparelser til. Øgede indtægter er afgjort udelukket under skattestop og finanskrise.

At man tidligere brugte 20 procent af det samlede børn og unge budget og nu vil bruge endnu mere på utilpassede unge, er ikke noget som nævnes som besparelsesårsag!

Men flere penge bliver der brugt (genlinkning af budget aftale), både til kulturhus i Tingbjerg, mandsopdækning og en masse andet:



Listen over udvidelsen i "bekæmpelsen af bandekriminalitet" findes detaljeret her på side 14-15, (genlinkning)

Samlet bliver der tilføjet 30,5 millioner, hvilket så ikke er så meget, men næppe heller afspejler fuldt de stigende udgifter på området. Det inkluderer for eksempel ikke idræts og kulturpakken, hvor 44 millioner går til etablering af bibliotek og kulturhus i Tingbjerg.
15 millioner ekstra til døgnforanstaltninger. 10 millioner ekstra til døgntilbud, det hele af det sidste er en blandet pakke.

Der er få tydelige minusser i budgettet, men der bliver sparet på de ældre og "attraktiv arbejdsplads". I alt over 40 millioner.

Der skal jo som sagt også rationaliseres, som så spinnes til at så bliver der flere penge til det sociale område:



Virkeligheden er nok lidt mere broget. For det er jo ikke nødvendigvis sådan, at pengene var spildt, hvor de før blev brugt. I højere grad end der hvor de bliver spildt/brugt nu.

Københavns kommune regner i alt med merudgifter for 670 millioner i 2010. Hvor af de demografiske forandringer som sagt står for 237 millioner. Det store spring i forbrug på kriminalitesforebyggelsesområdet var allerede taget før dette budget, men fylder alligevel pænt også i forøgelsen 2010 i mere eller mindre vagt - udtrykte udgifter.

Og hvad hele spinnet her ikke nævner, andet end i overfladiske termer, "vi sparer som sagt kun på administration osv. og giver samtidig bedre social service."
- Det er; at selvfølgelig per økonomisk lov, skal der også spares internt i børn og unge området, når nu der skal bruges så mange flere penge:

Københavnere kan se frem til store besparelser på børne- og ungeområdet næste år.

Onsdag blev der besluttet generelle besparelser for i alt 257 millioner kroner på hele børne- og ungeområdet i København på et udvalgsmøde.

Men Børne- og Ungdomsudvalget valgte samtidig at udskyde en beslutning om, hvordan en konkret besparelse på daginstitutionerne på 47 millioner kroner skal udmøntes.

Det er spin og kontrolleret italesættelse af højeste klasse, kan i se det?

Det kan godt være at Fogh var ekstra god til det, men alle partier gør det! SF er i øvrigt mindst lige så gode.

Præster - næstekærlighed og den omvendte kikkerts moralisme

Man kan argumentere for at Ramsdal ikke kunne handle anderledes, som Lotte.

Man kan også argumentere for at denne etiske fordring er urealistisk. Den er derfor frataget personligt ansvar, den er et statsligt projekt, og for den individuelle person, er den blevet et symbolsk og farisæisk projekt. Et livsstil projekt, hvor "jeg" - i centrum - vil gøre noget godt. Noget de fleste mennesker vil, med hvert sit fokus som indholdsfyldning.

Den etiske fordring er lige så reel i alle situationer, hvor der er fortræd, som i denne.
Den er relevant, når farlige forbrydere slippes fri, til at begå nye forbrydelser.
Lige så relevant, når mennesker dør på grund af dårlig behandling i sundhedssystemet.
Lige så relevant, når folk bliver overfaldet, og vi kigger den anden vej, fordi vi er bange.
Den er lige så relevant, når vi svigter en kvinde som trues på livet af sin tidligere kæreste, og vi ikke tager hende alvorligt, når samfundet ikke griber ind, men betragter truslen som minimal og affærdiger hende.
Og når den går ud over grænsen, er den fuldstændig urealistisk, hvor den allerede er urealistisk inden for vores grænser.
Bekymrer vi os overhovedet om folkemordet i Sudan, om den grænseløse nød i verden, ondskabens hersken som den vil?
Hvis vi ærligt skal skue ind i vores selektivitet, hvor er så denne etiske fordring?

Der findes områder som har større medieopmærksomhed, end andre.

Jeg foretrækker personligt dem som kaster sig ud i at gøre en forskel i hemmelighed.

Det mener jeg bestemt ikke Ramsdal, eller andre involverede, gør.

Han udvælger et specielt fokus, defineret af mediernes interesse og fokus, nærmere end noget som er specielt etisk vigtigt, og det vender jeg tilbage til.

Bag ham står en gruppe, hvis klare målsætning er "Asyl til alle", for hvem medierne bare er et middel til en politisk og kulturel omkalfatrering af Danmark.
Med andre ord, en revolution i marxistisk forstand.

Er Ramsdal så drevet af sit kristne livssyn, som man må formode han har på en måde, eller er han både kølvands-marxist og kristen?

Det er svært at vide. For personer kaster sig over enkeltsager med ildhu, af decideret uransagelige årsager.
Hvorfor kaster et menneske sig for eksempel lige ind i kampen for en enkelt dyreart, fremfor en anden?

Men, hvad der ikke er svært at vide. Er hvilket syn på sagerne, dem han samarbejder med har.
At de er lovbrydere, udemokratiske, voldelige og ønsker samfundet omstyrtet.

Hvad der ikke er svært at vide, er at kirken og staten er adskilt i Danmark. Sådan skal det være.
Og Ramsdal har valgt at trodse både den skrevne, og uskrevne lov. Han har selv sat sig i mediernes fokus, og nok er han blevet en syndebuk, der skygger for det bagvedliggende. Men, det er i mine øjne på grund af, at han utaktisk, har sat sig selv i scene i medierne og benyttet lejligheden til at lyve, og i ovenkøbet været villig til at bryde loven. Samt, når han bryder den adskillelse, som er mellem religion og stat. Så går det ud over at være syndebuk. Det er ikke aktivisterne, som har overtrådt den grænse. De synes sikkert at adskillelsen i de fleste andre tilfælde ville helt ok.

Hvad er forskellen på Kirkeasyl, aktivister for flygtninge og den person som vælger at kæmpe for en truet dyreart?

For at starte med sammenfaldet mellem de to. Så vælger de et enkelt fokusområde i en verden med uendelige problemer. Det er for så vidt naturligt, eftersom det er, hvad de fleste mennesker gør, det gælder også højreorienterede osv.

Hvad er så forskellen?

Jo, forskellen er at den som kæmper for en dyrearts overlevelse, aldrig ville hævde, at det kun drejede sig om den dyreart. Det er mange andre forskelle, men lad os nøjes med denne.

Vi skriver utroligt meget om denne sag, men undgår i fuldstændig pagt med aktivist - spindoktorernes hensigt, at omtale hvad denne sag egentlig drejer sig om. Her kommer den:

ASYL TIL ALLE

Derfor havde Pittelkow ret i, at der ikke er gået kritisk til værks her.

Modsat aktivisten som kæmper for en enkelt dyrearts overlevelse, vil disse aktivister påstå, at det kun drejer sig om disse få Irakere.

Det er naturligvis løgn, og konsekvensen, hvis det skulle holde, er at vi fortsat skal afvise flygtninge, som vi altid har gjort, hvilket de også vil kæmpe i mod.

Præmisset med det farlige land, har jeg været inde på før:

Irak er ikke verdens farligste land.

Så lad os slå fast, hvad det her egentlig drejer sig om:

Et menneske møder op, og siger det er forfulgt og truet på livet.
Dette skal vi tro på, og aldrig afvise et sådant menneske.
For "Asyl til alle" flokken, venstreaktivister og præster med mere, skal man dog slet ikke sige nej. Heller ikke til Kosova Albanere.

Men lad os nu forestille os, at vi skulle give asyl til alle, som kom og sagde, de er truet på livet og personligt forfulgt.

Er en person, som er forfulgt af en bande kriminelle, mindre forfulgt end andre? Det kan jo være uforskyldt, man kunne have været uheldigt vidne til noget, og har ikke nødvendigvis noget at gøre med.

Er der noget land, som et menneske ikke kan være truet på livet i, og være i livsfare i? uden at myndighederne kan beskytte det menneske.

At kræve dette ville være at kræve det umulige. Og at kræve det at leve i et farligt land, eller man er truet på livet, er grund til asyl ville være at kræve, ja:

ASYL TIL ALLE

Så det er, hvad det her drejer sig om.

Selv i Danmark, er der personer som i så fald med rette, kunne kræve asyl i et andet land i håbet om, der ikke er nogle i det land som vil true dem på livet.

Ydermere er dette et spørgsmål omkring, at de skal beskyttes præcis i Danmark, hvor de kunne være beskyttet i en flygtningelejr. Altså er det et spørgsmål omkring at så mange som muligt skal opgraderes til dansk velfærdsniveau.

At hjælpe et menneske på denne måde, vil naturligt indskrænke midlerne, og dermed lysten, til at hjælpe andre i samme situation.

Det er altså et moralsk tunnelsyn, der vælger en snæver og begrænset løsning, på et problem af et omfang, der reelt er uendeligt.

Den etiske fordring er en realitet, som medfølelsen. Men at dreje det til at mennesker som ser det urealistiske i et snæversyn, det ugennemtænkte projekt, drevet af løgn og fordækte kort. At det er manglende moral, og ikke adlyder den etiske fordring, er absurd.

I mine øjne er den etiske fordring bredere og ikke et snæversyn, hvor penge spildes på det umulige, det dyreste, det som undergraver demokratiet og loven. Det som underløber samfundet, og skaber et dårligere og fattigere samfund, uden at løse nogle af de problemer, som findes i verden.

Jeg ser intet etisk i at dæmonisere fornuft, shame fornuftige mennesker. Forvente at andre skal spille et spil som ingen kan vinde. I at undergrave loven, promovere sig selv. Ved at bluffe og lyve. Ved at undergrave tilliden til kirkens adskillelse fra staten.

Jeg afviser for så vidt, at det her i særlig høj grad drejer sig om etik. Det er dog blændværk. Dette her drejer sig først og fremmest om "asyl til alle", som nogle vil betragte som et parameter på etik.

Jeg vil betragte det som manglende ansvarlighed og omtanke, selviskhed i farisæimens klæder, og et ego projekt som indebærer at fordele mennesker på manikæismens skala ud i sort og hvidt. En omfordeling af verdens rigdom af bagvejen, en snigløbning af samfundet. Ingen af delene, og der er meget mere, rimer på etik i mine ører.
Etik skal ses bredt, ikke snævert. Ellers er det et snæversyn som alle andre. At vælge fokus er en ting. Ikke at se konsekvensen af ens tankegang, eller se den og lyve med hensyn til ens hensigt.
Det er alt andet end etisk.

Den etiske fordring eksisterer i sig selv, men adskilles fra virkelighedens verden kan den aldrig.

I dybden med babyboomet i England

Som jeg skrev i går, i den første post om babyboomet i England, "Så mangler vi alt bortplapren og gyden olie på vandene, omkring det ikke skyldes immigranter".

Der tog jeg selvfølgelig fejl, den bortplapren er naturligvis allerede produceret, med en søvngængers sikkerhed.

Lige som i Frankrig skyldes det naturligvis overvejende at de "oprindelige, eller aboriginal britiske" kvinder føder flere børn, i hvert fald, når der skal spinnes, og rent spin er det. Spin er jo ikke løgne, men halve og fordrejede sandheder.

Det hedder det også i en rapport med titlen, "Have women born outside the UK driven the rise in UK births since 2001?", fra England officielle statistiske kontor, selv om 2/3 dele af væksten skyldes immigranter:

The number of births to foreign born women has risen each year since 2001, increasing by 66,731 over the six-year period. In contrast, there were 36,391 more births to UK born women in 2007 than 2001, despite small decreases between some years. A consequence of these changes is that two-thirds of the total increase in births between 2001 and 2007 can be attributed to women born outside the UK.

Alligevel får de de gjort den stigende fertilitet blandt britiske kvinder til hovedårsagen:

The recent rapid increases in the TFR are mainly due to increasing fertility among UK born women.

Og henviser til Frankrig, hvor lignende resultater er fundet:

Similar results have also been found in France, where rising fertility rates are mainly due to increasing fertility among women born in France.

Rygdækningen for denne konklusion, er denne:

The rise in births to women born in the UK can be attributed to rising fertility rates among UK born women, but the rise is not as high as it might otherwise have been, due to falling numbers of UK born women aged 25–39. In contrast, the rise in the number of births to foreign born women can be attributed to the increase in the population of women born outside the UK, particularly at ages where fertility is highest, and the higher fertility levels displayed by foreign born women in the UK compared with their UK born counterparts.

Altså underforstået, da væksten blandt børn af immigranter skyldes, at der er indvandret flere af dem - altså er flere af dem, som føder.
Hvor den for briternes vedkommende skyldes - og der faktisk er færre af dem i den fødedygtige alder - at de får flere børn, selv om deres fertilitet er 1,79, hvilket stadig under det niveau, som der kræves for at de kan vokse, hmmm?

Således, trylle, trylle, skyldes væksten i børnefødsler ikke at immigranter får flere børn. Nej, der er blot blevet flere af dem.

Den præmis holder naturligvis, omend i praksis er den uden forskel og befolkningssammensætningen forandrer sig stadigt hastigt med syvmileskridt.
Men den kan bruges, og bliver brugt som ren bluff, til at nedkøle bekymringen for Europas radikalt forandrede demografi - som eksemplet Frankrig viser.

Indvandrere udgør dog, i øvrigt, en høj andel af befolkningen i den fødedygtige alder i England. En andel som ligger beroligende nær deres andel af fødslerne. Men så beroligende er det heller ikke, for det minder angiveligt om Danmark, hvor ikke-vestlige indvandrere ligger på omkring 7-8 procent af befolkningen i den fødedygtige alder (her 18-42 årige) og indvandrere samlet set er 14 procent af befolkningen i den fødedygtige alder. Men de danske indvandrere samlet set føder "kun" 12 procent af børnene. Billedet er dog radikalt et helt andet for de ikke-vestlige indvandrere som føder 9,3 procent af børnene, altså over 3/4 dele af børnene født af indvandrere.
Der føder de britiske indvandrere 24 procent af børnene, men deres andel i den fødedygtige alder er også højere, kan ikke finde nøjagtigt tal på andelen, men der er denne graf, som tyder på i hvert fald over 20 procent, eller tæt derpå, af kvinderne i fødedygtig alder:


Så er der grund til bekymring i det hele taget?

Hvis man husker det lige nævnte eksempel fra Danmark, hvor ikke-vestlige indvandrere står for halvdelen af indvandrerne, men over 75 procent af indvandrernes fødsler, så, ja, er der grund til bekymring. De ikke-vestlige indvandrere igen, også for Danmarks vedkommende, er et vidt begreb som dækker over for eksempel russiske og asiatiske kvinder, som ikke føder så mange børn.

Det forholder sig nok ikke meget anderledes i England. Faktisk fremgår det klart af rapporten, at der findes grupper som føder flere børn, end andre:

For example, in England and Wales in 2001, the TFR for UK born women was 1.6 children, compared with 4.7 children for women born in Pakistan and 3.9 children for those born in Bangladesh.

Nu er fertiliteten for britiske kvinder steget lidt til 1,79, men er stadig ikke er over det niveau på 2,1 børn, som det kræver at opretholde sit befolkningsantal. Mens der er flere med Pakistansk og Bangladeshiransk baggrund, som stadig holder en langt højere fertilitet, per kvinde.

For at slet ikke tale om at alle immigranters fertilitet, samlet set er høj - og fertilitetsrate nævnt efterfølgende, inkluderer vel at bemærke også vestlige indvandrere i England, alle kvinder født i udlandet:

The estimated TFR for foreign born women in 2007 was 2.51 children, up slightly from 2.48 in 2004. In contrast, the TFR for UK born women increased from 1.68 children in 2004 to 1.79 in 2007.

Skulle man skære i gennem og kigge på praktisk fertilitet, fremfor den teoretiske i spinafdelingen. Så føder britiske kvinder først flere børn, end immigranter, den dag hvor de vokser med samme procentmæssige rate som immigranterne og efterkommerne, eller alternativt, den dag hvor deres relative vækst er større, end immigranters og efterkommeres.
Intet af det ovenstående, er noget et hvilket som helst land i Europa med over 3-4 procent ikke-vestlige indvandrere så meget som i nærheden af.

De har lidt lidt tid at løbe på, til at opnå dette, da de i særklasse fertile immigranter, endnu, og det varer ikke længe, er en mindre del af befolkningen.

Top ti for immigrant fødsler i 2007 ser sådan her ud:



De her tal gælder som sagt kun kvinder som er født i udlandet. England har haft pakistanske og bangladeshiranske indvandrere siden 1950, hvorfor der er mange efterkommere, som ikke tæller som immigrantfødsler.

Det skal dog siges i tilfældet en familiesammenføring af en efterkommer "mand", med en indvandrer "kvinde", vil fødslen tælle som en indvandrerkvindes fødsel, hvor den ikke vil gøre det i det omvendte tilfælde, hvor det er manden som er immigranten, og kvinden som er efterkommeren.
I følge Christopher Caldwells bog, "Reflections on the revolution in Europe", bliver 60 procent af pakistanerne i England familiesammenført med en fra udlandet. Der er altså angiveligt en pæn portion af efterkommerne som gifter sig med andre efterkommere, hvis fødsler altså ikke kommer med i denne statistik, og som angiveligt står for en andel af det som kaldes naturlig vækst blandt britisk fødte. En uvis andel, men ingen tvivl om der er en andel og det er let at mistænke, at eftersom indvandrerne kan stå for 2/3 dele af væksten i fødsler i det hele taget, kan efterkommerne også let stå for hovedandelen af den vækst som kaldes etnisk britisk.
Det samme kan man mistænke i Danmark, kort sagt hele Europa.

Fertiliteten hos de britisk fødte efterkommere af pakistanere og bangladeshiranere er ganske vist faldet, i forhold til første generations indvandrere. Men den er stadig høj!:


Såvel som en fertilitetsrate under 1,5 barn per kvinde, repræsenterer en meget kritisk skrumpningsrate af befolkningen. Så repræsenterer en fertilitet over 2,5 barn per kvinde en markant befolkningstilvækst.
Dens potentiale til at stacke i en befolkning, hvor en stadig større andel af befolkningen er unge, giver på sigt en flerdobling af befolkningen.
Simpelt sagt, vil 2,5 barn per kvinde, give eksponetiel større vækst, skridt for skridt, som det bliver 20 procent af befolkningen som er unge og føder 2,5 barn, 25 procent af befolkningen som er unge og føder 2,5 barn. 30 procent af befolkningen som er unge og føder 2,5 barn, eller 10 millioner, 15 millioner, 20 millioner osv..

Det oven i det forhold at 2,5 barn i sig selv er nok til en markant befolkningsvækst.

Tag blot udviklingen over fire generationer af efterkommere, hvor moder A får 1,8 børn og det samme får hendes efterkommere og Moder B får 2,5 barn, ditto hendes efterkommere:

Moder A vil kun få 10 efterkommere.

Moder B vil få 39 efterkommere.

Langt større bliver forskellen hvis moder B og efterkommere får 3 børn:

Nemlig 81 efterkommere. Bid mærke i at pakistanerne har stabiliseret sig tæt på 3 børn i et land som har haft Pakistanske efterkommere i over 50 år. Og værre er det for Bangladeshiranerne.

Dertil kommer stackningen, hvor et stadigt større antal fødedygtige kvinder, vil føde 2,5 barn, eller mere. En som igen forøges af nyindvanding, som det vel nærmest er utopisk vi helt undgår.

Og hvor vi i vesten repræsenterer den omvendte model, hvor et stadigt mindre antal kvinder vil føde under 2,1 barn per kvinde. Altså skrumpe.

Dertil kommer en forskel i gennemsnitsalder for førstefødsler.

Tager du alle de forhold sammenlagt, er en tidobling, eller mere af muslimske indvandrere og efterkommere meget sandsynlig af muslimer i Europa.

Det er så simpelt, som det er tragisk, og det er ekstremt vigtigt, at vi ikke æder den slags spin, uden at tænke selv.

Det er højst utænkeligt, givet specielt deres indvandringsrater, at lande som Frankrig, England, Sverige ikke har muslimsk flertal før dette århundrede er ovre - Norge og Holland ligeledes i farezonen.

Hvis de skal have en chance for at undgå dette. Skal indvandringen stoppe helt inden for et årti, eller deromkring, eller markant reduceres.

Sådan ligger landet, og det kræver minimal matematisk sans at regne det ud. Alligevel går vi som søvngængere en demografisk revolution i møde.

Så endte det alligevel sådan

At selv om jeg ikke fandt denne rapport værdig at debunke, fordi jeg tvivler på befolkningen vil æde den råt, så kom jeg til det alligevel, gud bedre det.

Men det hjælper også gevaldigt med lysten, når man ser en overskrift og brødtekst som denne:

Enlige mødre betyder mere kriminalitet

Undgå kommuner med enlige mødre, unge mænd og singler, hvis du vil undgå kriminalitet. Indvandrere behøver du ikke at frygte, viser ny undersøgelse.

Jeg har nu kigget lidt på undersøgelsen, og den har ikke et parameter med, som antallet af narkomaner og udbredelsen af stofmisbrug generelt, hvilket er beklageligt.
Dette vil selvfølgelig ofte være baseret på selvrapportering, og dermed statistisk usikkert, men hvis man kigger på kriminalitet i bredere forstand, er det en faktor.

Balvig/Kyvsgaard og deres skole af kriminologer, afholder sig nemlig ikke fra at konkludere på samme grundlag, når man taler om antallet af personer som udsættes for vold årligt, at det skyldes højere tendens til anmeldelse, selv om deres tal viser en svingning op og ned, som ikke løber parallelt med udviklingen i vold som anmeldt, eller dømt. Men det skyldes, at man ikke kan bruge undersøgelser med så stor usikkerhedsmargen, slet ikke da de angiveligt rammer bredt i landet og befolkningen, og ikke borer ned i de områder som er hårdest ramt, de store byer for eksempel.

Ellers vil jeg sige, der er noget Erasmus Montanus logik over det med de enlige mødre.

Statistisk set skal sammenhængen vise sig i repræsentationen hos selve de kriminelle af unge med enlige mødre:
Ikke i kommunens befolkningsammensætning, ellers er den ikke reelt gyldig, men et sammenfald af omstændigheder.
Jeg anklager ikke rapporten for at fremvise falske tal og varianter i enlige mødre og unge mænd som ikke er reelle, men for at ikke fremhæve koblingen, i forhold til ikke-vestlige indvandrere, som der også er mange af og stor variation i forekomsten af. Det nytter ikke noget at sige, de er få, det er de enlige mødre også.


Men nu er det så heldigt, at de store byer er overrepræsenteret med enlige mødre, og enlige mødre og høj procentandel af unge er angiveligt, eller muligvis, en del af forklaringen, og uden indvandringen havde den måske været blandt de væsentligste?

At storbyerne virker som magneter på specielt unge kvinder fra landet, er et kendt fænomen og resulterer naturligt i, at der er flere kvinder, end mænd der. Hvor det modsatte er tilfældet f.eks. ude vestpå, på landet, hvor kragerne og kvinderne vender, hvor antallet af enlige mænd er højt, mens sandsynligheden for at en finde kvinde, (udbud og efterspørgsel), der er single, er mindre.

Så konklusionen hviler på falske forudsætninger, da sammenhængen mellem den høje kriminalitet i byerne, hvor Odense, Århus, København absolut topper, lige så godt kan forklares med, at selvsamme byer er magneter for indvandrere, og i øvrigt der hvor der findes den største andel af samme, procentmæssigt.
Faktisk langt bedre kan forklares med dette.
Sammenhængen mellem indvandrer andel, eller set som indvandrer involvering i kriminalitet, er både velkendt og forskellen mellem indvandrere og danskere hvad angår kriminalitet, uanset hvor meget og benevolent, man korrigerer for sociale forhold, er den stadig markant.

Der findes i øvrigt næsten million danskere som kommer fra samme dårlige sociale forhold og en masse forbrydere, der ikke kommer fra dårlige forhold, samt over halvtreds procent af indvandrerne og efterkommere, der klarer sig fint med hæderlige jobs, så den sociale korrigering kan betvivles i sig selv.

Hvis man i øvrigt kigger på antallet af enlige mødre hos indvandrerne, tror jeg godt, man kan regne med, de er færre i procentandel.

Men kigger du på København, som ganske vist har flere enlige mødre en normalt, så er langt over mellem 60-80 procent af de unge som ryger i dommervagten i København af anden etnisk herkomst. Det skyldes at modsat resten af landet, fylder de over 20 procent af ungdommen, dvs. deres overrepræsentation inden for kriminalitet resulterer naturligt i at blandt de unge, er de flertallet som modtager en dom, da deres kriminalitetsindex er godt over gennemsnittet. De kommer næppe overvejende fra familier med enlige mødre.

At udelukke det som styrende faktor, er altså legitimt på landsplan og med alle forbrydelser bredt betragtet. Men at udelukke indvandrere som en faktor, hvor de er en stor faktor, er tendentiøst. Jeg bruger normalt gerne tid på at debunke “Balvigianere”, men i det her tilfælde, tror jeg ikke, det er så nødvendigt, fordi de her konklusioner bliver aldrig flertalseje.

Man kan også gå ud over de parametre, som er anvendt i denne forskning, og blot konstatere, at 19 procent af de fængslede i Danmark har muslimsk baggrund.

Antallet af fængslede burde klart tale for omfanget og karakteren af forbrydelserne, blandt en gruppe som udgør sølle fem procent af den danske befolkning, omend lidt mere blandt de unge.

Resten er naturligvis stadig danskere, men er det nok til at gøre det sobert at udelukke indvandrere og efterkommere og deres forekomster som en faktor?
Specielt i de områder hvor der er mange af dem?

I rapporten kan man jo se at byerne København, Odense, Århus ligger langt over landsgennemsnittet hvad angår kriminalitet.

Og rapporten her postulerer en sammenhæng mellem enlige mødre, den syntes jeg så lige, jeg ville kigge på. Dog kun hvad angår de fem største byer samt en enkel mindre.
De øvrige store byer, Ålborg og Esbjerg, har ikke signifikant overkriminalitet, de er markeret med hvidt i rapportens kort, så det er svært at vide om de ligger under, på gennemsnit, eller lidt over?



Men jeg har kigget på statistikbankens: “FAM55N: Husstande pr. 1. januar efter kommune/region, husstandstype og husstandsstørrelse “- Og kan sige at andelen af enlige mødre ud fra kommunernes samlede befolkningstal, ser sådan her ud:

København 2,8 procent
Århus 2,5 procent
Odense 2,5 procent
Ålborg 2,2 procent
Esbjerg 2,3 procent

Altså ikke den store forskel, Esbjerg og Ålborg burde ligge over gennemsnittet.

En kommune som Svendborg, som har 2,35 procent andel, altså mere end Esbjerg og Ålborg, af enlige mødre ligger godt under gennemsnittet, hvad angår kriminalitet.

Så spørgsmålet er nu? Hvor statistisk klar er sammenhængen mellem andelen af kriminelle unge og enlige mødre i råtal, STRAF22 i Statistikbanken? Er kriminaliteten kun 8-12 procent højere i de tre største byer?

Hvis vi tager anmeldte straffelovsovertrædelser, var der en for hver 6,6 borgere i København.

I Esbjerg kommune var der en straffelovsanmeldelse for hver 11,9 borgere.

I Odense var der en straffelovsanmeldelse for hver 8,8 borgere.

I Århus en straffelovsanmeldelse for hver 9,25 borgere.

Ålborg en straffelovsanmeldelse for hver 11,8 borgere

I Svendborg var der en straffelovsanmeldelse for hver 20,6 borgere.

Så hvad er forholdet mellem enlige mødre i Esbjerg, Svendborg og København?

122 procent flere enlige mødre i København end Esbjerg. eller 1,22 gange Esbjerg tal.

119 procent flere enlige i København end Svendborg, eller 1,19 gange Svenborg tal.

Forholdet mellem kriminalitet så?

180 procent mere anmeldt straffelovskriminalitet i København end i Esbjerg, eller 1,8 gange så meget.

312 procent mere anmeldt straffelovskriminalitet i København end i Svendborg, eller 3,12 gange så meget.

Hvordan ser det så ud med ikke-vestlige indvandreres og efterkommeres procentdel af befolkningen?

København, 13,9 procent
Esbjerg, 5 procent
Odense, 9,7 procent
Svendborg, 4,2 procent
Århus, 9,6 procent
Aalborg, 4,7 procent

Ikke nogen klokkeklar sammenhæng analogt set, men hvad angår enlige mødre er der en endnu mindre klar sammenhæng, eftersom Svendborg har flere af dem end Esbjerg og Ålborg.

Hvis man skulle analysere dette til bunds, skulle man ind og se på andelen af de ikke-vestlige indvandrere som har det ekstra høje kriminalitets index, primært fra muslimske lande, i kommunerne.

For at gencitere Jan Plovsing i hans kronik “Tørre tal om indvandring”

“Vi har derfor foretaget en beregning af kriminalitetsindeksene, hvor vi udelukkende ser på overtrædelser af straffeloven. Her vil jeg alene sammenligne mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande med mænd, som har dansk oprindelse. Hvis vi korrigerer for aldersforskellene mellem disse grupper, når vi frem til følgende konklusion: Indvandrere/efterkommere under ét har et indeks for straffelovsovertrædelser på hele 241 mod 90 for mænd med dansk oprindelse.”

Når en kommune har en stor andel af disse, må det per definition give et udslag i kriminalstatistikken. Med en ikke-vestlig ungdomsgeneration på omkring 20 procent.
Dermed ikke nogen overraskelse, at unge ikke-vestlige indvandrere fylder mest hos domstolene, eller er en primær faktor i at København leder med hensyn til straffelovsovertrædelser.

Enlige mødre, næppe!

Argumentet om fordelingen af unge, er en anden sag. Men der er en sammenhæng mellem muslimske indvandrere og andelen af unge i en kommune. Blot har en masse små kommuner i Jylland og i provinsen generelt et højt børne og unge tal og har haft det længe, uden markant større kriminalitet til følge. Fertilitetstoppen, per kvinde i Danmark, ser pt. sådan her ud (FOD407: Fertilitetskvotienter efter kommune/region og alder i Statistikbanken):

	2008
Brønderslev	2715,1
Rebild	2683,8
Nordfyns	2659
Stevns	2552,7
Allerød	2437,8
Favrskov	2426,5
Morsø	2413,5
Ringkøbing-Skjern	2399,1
Odder	2387,6
Vejen	2372,4
Faaborg-Midtfyn	2358,2
Lejre	2353,4
Middelfart	2347,3
Halsnæs	2333,1
Vallensbæk	2325,1
Samsø	2325
Fanø	2303,6
Thisted	2303,6
Vesthimmerlands	2301,2
Hedensted	2279,6
Struer	2268,9
Varde	2265,2
Nyborg	2251,4
Furesø	2251,2
Skanderborg	2241
Ikast-Brande	2237
Viborg	2234,7
Bornholm	2233,4
Gladsaxe	2225,1
Skive	2223,3
Odsherred	2221,1
Kalundborg	2216,5
Gribskov	2215,3
Dragør	2211,9
Assens	2208,7
Ballerup	2201,2
Greve	2197,1
Billund	2192,9
Mariagerfjord	2192,6
Hillerød	2192
Fredensborg	2163,1
Hjørring	2152,2
Solrød	2151,4
Vejle	2151,2
Vordingborg	2148,6
Køge	2148,5
Faxe	2142,5
Sorø	2141,3
Lemvig	2138,7
Frederikssund	2137,9
Egedal	2133,5

I bunden ligger storbyerne:

Odense	1799,6
Roskilde	1786,4
Gentofte	1781,3
Aalborg	1767,9
Region Hovedstaden	1737,7
Glostrup	1723,4
Frederiksberg	1715,8
Århus	1672,3
Lyngby-Taarbæk	1641,9
København	1577,6

Ikke de mest kriminelle kommuner vel, dem med høj fertilitet? De unge flygter fra disse kommuner, når de bliver ældre, men mest hunkønnene.

UPDATE:

"Det ses således af de grundlæggende data, at det i særlig grad er i stor-byerne, at der er en overvægt af unge mænd."
(Citat fra rapporten.)

Det kan diskuteres, hvordan overvægt af mændskal fortolkes, men det kan også diskuteres, hvem der udgør overvægten, for det er i høj grad studerende på videregående uddannelser.

Lad os se på den :) Vi taler om statistikken: RAS207: Befolkningen efter bopælsområde (nye kom.), socioøkonomisk status (13-grp), herkomst, alder og køn, i statistikbanken. :

Landsdel København by:

Unge i alderen, dansk oprindelse, 16-19:

Mænd: 8054
Kvinder: 8404

Alderen 20-24, dansk oprindelse.

Mænd: 20807
Kvinder: 25500

Alderen 25-29

Mænd: 29936
Kvinder: 30788

Alderen 30-34

Mænd: 30370
Kvinder: 27895

Alderen 35-39

Mænd: 22835
Kvinder: 19904

Svag overvægt af kvinder: 112002 vs 112491

Indvandrere ikke-vestlige lande:

16-19
Mænd: 942
Kvinder: 878

20-24
Mænd: 2415
Kvinder: 2437


25-29:
Mænd: 3151
Kvinder: 3835

30-34
Mænd: 3466
Kvinder: 4115

35-39
Mænd: 4067
Kvinder: 3971

Efterkommere ikke-vestlige lande:

16-19
Mænd: 1339 Kvinder: 1214

20-24
Mænd: 1053
Kvinder: 1009

25-29
Mænd: 937
Kvinder: 946

30-34
Mænd: 621
Kvinder: 609

35-39
Mænd: 98
Kvinder: 104

4048 vs 3882, som det eneste i mændenes favør.


Indvandrere vestlige lande: 9501 vs 10745 i kvindernes favør.

Unge mellem 16-39 København by samlet set:

140495 mænd og 143206 kvinder.

Århus samlet set? 57918 vs 58372 16-39 år, kvinders favør, marginalt.

Odense samlet?, 16-39 år, 32618 vs 32504 mænds favør, marginalt.

Ålborg, Danmarks fjerdestørste by, med overvægt af unge mænd: 34663 vs 32191, men i følge rapporten med en kriminalitet på 79,7 tilfælde per tusinde, under det forventede på 90,4.

Esbjerg, femte største: Underskud af kvinder, 17198 vs 16433, anmeldt og forventet kriminalitet = henholdvis 76,4 og 80,4. Altså det halve af København i reel kriminalitet.

Forventet og anmeldt kriminalitet i København: Over forventet, 151,4 mod 131,8

Århus, over: 111,0 mod forventet 102,9.

Odense, over 110,0 mod forventet 97,5

Altså ikke andel af unge mænd og enlige mødre en begrænset faktor.

Urbanisering? Odense holder omkring samme niveau som Århus i kriminalitet, trods den er betragtelig mindre 81.000.

Ålborg holder et langt lavere niveau end Odense og Århus, trods den kun ligger 46 tusind under Odense, og har en langt større andel ledige unge mænd og trods dette en stor andel enlige mødre. Plus at Ålborg har den yngste befolkning i Gennemsnit af alle, flest 16-30 årige! ANTALLET af borgere i Ålborg som er mellem 16-39 er større i Ålborg 66854, med 2000 flere unge mænd end i Odense! mindre kriminalitet alligevel.

Så lad mig foreslå indvandrer andel, og for at kun tage den for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i alderen 16-39, så:

København: 13 procent.

Århus: 11 procent

Odense: 10 procent

Aalborg: 6 procent

Esbjerg: 7 procent

Så lad os tage den igen.

Unge mænd? størst andel i Esbjerg og specielt Aalborg
Enlige mødre, meget lille forskel, København dog lidt ekstra mange.
Enlige mænd, dem, der per defintion må være en del af kriminaliteten i Esbjerg og Ålborg, udjævning med enlige mødre.

Så har vi urbanisering, hvor forskellen i kriminalitet i Århus og Odense er minimal, med større urbanisering, 81.000, som faktor i Århus. Men til gengæld betragteligt større i København, så en mulig faktor, angiveligt sammen narko, som rapporten ikke bruger, og høj andel af personer på overførselsindkomst og enlige mødre måske også, som mindre faktor, omend der er flere kvinder i KBH end mænd i alderen 16-39, det skal naturligvis trækkes fra enlig-moder faktoren.

Ikke-vestlig indvandrer andel?

Går vi ned i de 16-19 årige, er andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere lig med 20 procent af de 16-19 årige i København.
Som sagt er de deltagere i 60-82 procent af grundlovsforhørene, i Københavns byret.
Og generelt er de overrepræsenteret mellem 2 til 3 gange, i alle aldersgrupper når vi taler straffelov.

Hvis det ikke kan ses på modellen, så er der ikke lavet input med deres overkriminalitet, kort og godt.

Nu har jeg brugt 6 timer på det her, brugte jeg en uge, kunne jeg pille den sønder og sammen.

Og overvægten af unge mænd, 16-39, i højfertile kommuner:

Brønderslev M 4818 - K 4535

Farvskov M 6323 - K 6090

Morsø M 2922 - K 2639

Nordfyns M 3898 - K 3662

Rebild M 3910 - K 3674

Stevns M 2675 - K 2612

Er det fordi der fødes færre kvinder? Nej, det er fordi kvinder i stor stil forlader landet og flytter til byerne, eller forstæderne for at få uddannelse, socialt og anonymt liv, arbejde og shoppe :)
Det er en gennemgående trend i provinsen.

En nyere trend som mest gælder for dem mellem 17-30, i de helt store byer er kvinder i overtal i den alder, alene i mellem 16-24 årige er der 9000 flere kvinder af dansk oprindelse i København, end ditto mænd.

Blandt ikke-vestlige unge er der til gengæld flere mænd i den aldersgruppe.

Update 2:

Urbaniseringsfaktoren, som burde være en faktor i forholdet mellem Odense og Århus, er det ikke, de har stort set identisk niveau, hvad angår enlige mødre, andelen af unge mænd og kriminalitet per 1000 personer.
De har til gengæld en høj andel ikke-vestlige indvandrere, hvilket må være en del af forklaringen, eftersom de øvrige faktorer næppe kan være så store.

Men en Ikke vestlig indvandrer andel på over 10 procent af befolkningen, og højere i den yngre del, bør det være med som et parameter, da selv efter korrigering for antal og socioøkonomiske faktorer, ligger de betragteligt over danskere, og der bliver ikke korrigeret for danskernes kriminalitet og vi taler om straffelovsforbrydelser her i antal, hvis vi tager de forbrydelser de faktisk udøver, før fiflerier, så ligger de 3-4 gange over det danske niveau, altså kan siges at stå for omkring 30-40 procent af kriminaliteten i Odense og Århus, 39-52 procent af kriminaliteten i København.
Og ikke blot i storstaderne er de en faktor, vi taler faktisk om 6,1 procent af den samlede befolkning, altså også om 18,3 - 24,4 procent af den samlede danske kriminalitet.

Så nærmere end enlige mødre, burde den være den mest udslagsgivende faktor.

Fandt i øvrigt noget rigtigt spændende i en gammel rapport, Indvandrere og efterkommere Faktaoversigt fra 2005, jeg har gemt, fra København Statistiske kontor, rapporten kan desværre ikke længere findes online:

Kriminaliteten er traditionelt særlig høj blandt unge. I perioden 1996-2003 var der årligt omkring 300 15-19 årige københavnere, som fik en frihedsstraf. Det svarer til 1.765 pr. 100.000 i alderen 15-19 år, og er væsentligt mere end landsgennemsnittets 927 for al-dersgruppen. Noget af årsagen er, at der i København er en særlig stor andel unge af ikke-vestlig herkomst, og disse har generelt en særlig høj kriminalitet. Men også unge københavnere af dansk herkomst idømmes langt flere frihedsstraffe end det ses i de øvrige 6-byer og på landsplan.

Altså, ikke blot flere unge i København, men meget mere kriminelle unge.

Men se nu her:

Københavns unge i alderen 20-29 år er domineret af mange studerende og personer af dansk herkomst. Studerende har generelt en lav kriminalitet, og det er givetvis med til at forklare, at 20-29 årige i København har en kriminalitet, der er 22 pct. under lands-plan. Ligesom blandt de 15-19 årige har Københavns ikke-vestlige 20-24 og 25-29 åri-ge godt 10 pct. højere kriminalitet end blandt de tilsvarende grupper på landsplan.

Den store andel danske studerende i København, gør altså at man bortset fra ikke-vestlige indvandrere og efterkommere liger under landsgennemsnittet i den aldersgruppe.

Så farvel til enlige mødre, høj andel unge mænd, enlige mænd, urbanisering, og velkommen til den relative, hvis ikke efterhånden kvantitative, hovedfaktor i Københavns kriminalitet!

Update 3:

I "landsdel København by” andelen på 12,9 af procent mandlige ikke-vestlige 16-39 ud af alle mandlige 16-39 årige.

Har også kigget på STRAFNA1 for 2006, men har kun regnet med det som gav ubetinget eller betinget straf, alt ikke med bøder, eller tiltalefrafald osv.:

Og da de i statistikken ikke skelner mellem vestlige og ikke-vestlige, men regner med alle indvandrere og efterkommere, skal man vide at ikke-vestlige generelt er mere kriminelle.

Men samlet set står, eller stod for i 2006, indvandrere og efterkommere, både vestlige og ikke vestlige, for:

Ubetinget straf:
23,9 procent af afgørelserne i alt
28,6 procent af straffelovsbruddene i alt

Betinget:
17,3 procent af afgørelserne i alt
21,6 procent af straffelovsbruddene i alt.

Det vil sige selv på landsplan en klar faktor. Så meget desto mere i København, hvor deres andel af befolkningen er klart højere.

Den samlede andel af Indvandrere og efterkommere i den danske befolkning var i 2006 omkring 8 procent, omkring 6 procent ikke-vestlige.

I dag per 1 januar 2009, er 9,55 procent af den danske befolkning, samlet set 5.555.995, indvandrere og efterkommere, eller i antal 525858.

Update 4:

Har regnet både antallet af enlige mødre ud, via statistikken, FAM100N, som giver bedre muligheder for at regne med enlige mødre, og et lidt andet resultat, end den statistik jeg brugte først.
Ved siden af, har jeg anbragt kommunens kriminalitet, ud fra STRAF22 tabellen i statistikbanken.

Enlige mødre er angivet i procent af totalbefolkningen.

Og kriminaliteten er anmeldte straffelovsforbrydelser, per tusinde personer i kommunen:

	Borgere	Enlige mødre	Kriminalitet 2008
København	518574	3,23	154,02
Frederiksberg	95029	3,04	79,61
Albertslund	27706	3,70	108,82
Allerød	23821	2,37	63,35
Ballerup	47398	3,48	86,08
Bornholm	42563	2,35	47,6
Brøndby	33762	3,39	98,01
Christiansø	96	2,08	0
Dragør	13411	2,48	48,02
Egedal	41031	2,24	52,16
Fredensborg	39254	2,81	60,1
Frederikssund	44246	2,60	71,22
Furesø	37864	2,70	67,5
Gentofte	69794	2,67	74,08
Gladsaxe	63233	3,13	72,98
Glostrup	21008	3,02	121,86
Gribskov	40627	2,38	61,17
Halsnæs	31013	2,57	73,23
Helsingør	61053	3,05	107,51
Herlev	26635	3,54	93,37
Hillerød	47081	2,67	71,37
Hvidovre	49366	3,29	100,23
Høje-Taastrup	47400	2,86	96,92
Hørsholm	24310	2,48	61,95
Ishøj	20756	3,37	145,26
Lyngby-Taarbæk	51532	2,66	97,05
Rudersdal	53915	2,52	57,48
Rødovre	36228	3,21	109,89
Tårnby	40214	3,25	108,74
Vallensbæk	13365	2,10	84,7
Faxe	35441	2,33	74,04
Greve	47951	2,63	108,84
Guldborgsund	63211	2,41	77,49
Holbæk	69528	2,77	81,06
Kalundborg	49741	2,64	87,23
Køge	56848	2,92	95,08
Lejre	26778	1,89	55,61
Lolland	47757	2,46	84,72
Næstved	80954	2,75	76,09
Odsherred	33159	2,30	67,92
Ringsted	32442	2,52	84,71
Roskilde	81285	2,70	100,35
Slagelse	77457	2,83	87,58
Solrød	20743	2,64	80,46
Sorø	29458	2,30	61,95
Stevns	21948	1,95	42,37
Vordingborg	46551	2,52	80,84
Assens	42128	2,09	59,7
Billund	26235	1,92	69,68
Esbjerg	114595	2,50	84,84
Fanø	3207	2,31	48,96
Fredericia	49690	2,62	106,14
Faaborg-Midtfyn	52108	2,09	50,26
Haderslev	56508	2,19	88,11
Kerteminde	23745	2,38	53,86
Kolding	88519	2,39	99,8
Langeland	13563	2,01	55,3
Middelfart	37625	2,15	74,52
Nordfyns	29651	1,90	62,12
Nyborg	31714	2,34	79,3
Odense	187929	2,79	114,68
Svendborg	59185	2,56	66,32
Sønderborg	76793	2,26	71,43
Tønder	40216	2,01	60,3
Varde	50475	1,74	61,65
Vejen	42807	1,82	67,51
Vejle	105884	2,20	81,85
Ærø	6698	1,21	27,62
Aabenraa	60392	2,30	85,39
Favrskov	46248	1,85	50,81
Hedensted	45954	1,70	49,98
Herning	85217	1,87	63,43
Holstebro	57267	2,03	65,99
Horsens	81565	2,27	82,47
Ikast-Brande	40176	1,91	59,99
Lemvig	21946	1,43	33,08
Norddjurs	38390	2,20	79,63
Odder	21593	2,05	50,16
Randers	94221	2,32	80,95
Ringkøbing-Skjern	58803	1,55	54,04
Samsø	4003	2,25	40,72
Silkeborg	88016	2,23	66,72
Skanderborg	56636	1,98	57,01
Skive	48300	1,83	58,72
Struer	22642	1,84	54,9
Syddjurs	41314	2,03	65,18
Viborg	92823	2,05	55,5
Århus	302618	2,74	109,27
Brønderslev	35762	1,77	53,72
Frederikshavn	62525	2,10	73,94
Hjørring	67102	2,15	65,04
Jammerbugt	38990	1,63	59,78
Læsø	1993	1,00	6,02
Mariagerfjord	42762	1,93	64,82
Morsø	22098	1,75	53,49
Rebild	28900	1,57	47,99
Thisted	45596	1,72	53,12
Vesthimmerlands	38495	1,98	72,04
Aalborg	196292	2,37	85,16

Som i kan se, er der en tendens, til at kommuner med under 2 procent enlige mødre har lav kriminalitet, og kommuner med over 3 procent enlige mødre, har tendens til høj kriminalitet.

Men der er ikke nogen fast og komplet lineær sammenhæng, men en noget elastisk.

Der er flere kommuner med mellem 2 og 2,5 procent andel af enlige mødre som har en lav kriminalitet, så lavt som kun 33-40 procent af Københavns.
Der er også enkelte kommuner med over 3 procent enlige mødre og højere andel end København, som har en kriminalitet som er noget lavere end København. I Frederiksbergs, Gladsaxes, Herlevs tilfælde, meget lavere.