- Fra nu af vil alle asylansøgere, der ankommer til Australien med båd, ikke have en chance for at blive bosat som flygtning i Australien, siger Kevin Rudd.
Premierministeren bebuder dermed en ny, hård politik, hvor selv såkaldte "ægte flygtninge", der ankommer til Australien af søvejen, ikke kan opnå asyl. Flygtningene bliver sendt tilbage, hvor de kom fra, eller til et tredje land.
Tiltaget er en regional aftale, som er blevet underskrevet af Kevin Rudd og premierministeren i Papua New Guinea, Peter O'Neill. Den træder i kraft med det samme og skal fornys hvert år. Kilde: JP
Viser opslag med etiketten flygtninge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten flygtninge. Vis alle opslag
lørdag den 20. juli 2013
Australien sender bådflygtninge til andet land
Noget vi skulle overveje her:
lørdag den 5. september 2009
Præster - næstekærlighed og den omvendte kikkerts moralisme
Man kan argumentere for at Ramsdal ikke kunne handle anderledes, som Lotte.
Man kan også argumentere for at denne etiske fordring er urealistisk. Den er derfor frataget personligt ansvar, den er et statsligt projekt, og for den individuelle person, er den blevet et symbolsk og farisæisk projekt. Et livsstil projekt, hvor "jeg" - i centrum - vil gøre noget godt. Noget de fleste mennesker vil, med hvert sit fokus som indholdsfyldning.
Den etiske fordring er lige så reel i alle situationer, hvor der er fortræd, som i denne.
Den er relevant, når farlige forbrydere slippes fri, til at begå nye forbrydelser.
Lige så relevant, når mennesker dør på grund af dårlig behandling i sundhedssystemet.
Lige så relevant, når folk bliver overfaldet, og vi kigger den anden vej, fordi vi er bange.
Den er lige så relevant, når vi svigter en kvinde som trues på livet af sin tidligere kæreste, og vi ikke tager hende alvorligt, når samfundet ikke griber ind, men betragter truslen som minimal og affærdiger hende.
Og når den går ud over grænsen, er den fuldstændig urealistisk, hvor den allerede er urealistisk inden for vores grænser.
Bekymrer vi os overhovedet om folkemordet i Sudan, om den grænseløse nød i verden, ondskabens hersken som den vil?
Hvis vi ærligt skal skue ind i vores selektivitet, hvor er så denne etiske fordring?
Der findes områder som har større medieopmærksomhed, end andre.
Jeg foretrækker personligt dem som kaster sig ud i at gøre en forskel i hemmelighed.
Det mener jeg bestemt ikke Ramsdal, eller andre involverede, gør.
Han udvælger et specielt fokus, defineret af mediernes interesse og fokus, nærmere end noget som er specielt etisk vigtigt, og det vender jeg tilbage til.
Bag ham står en gruppe, hvis klare målsætning er "Asyl til alle", for hvem medierne bare er et middel til en politisk og kulturel omkalfatrering af Danmark.
Med andre ord, en revolution i marxistisk forstand.
Er Ramsdal så drevet af sit kristne livssyn, som man må formode han har på en måde, eller er han både kølvands-marxist og kristen?
Det er svært at vide. For personer kaster sig over enkeltsager med ildhu, af decideret uransagelige årsager.
Hvorfor kaster et menneske sig for eksempel lige ind i kampen for en enkelt dyreart, fremfor en anden?
Men, hvad der ikke er svært at vide. Er hvilket syn på sagerne, dem han samarbejder med har.
At de er lovbrydere, udemokratiske, voldelige og ønsker samfundet omstyrtet.
Hvad der ikke er svært at vide, er at kirken og staten er adskilt i Danmark. Sådan skal det være.
Og Ramsdal har valgt at trodse både den skrevne, og uskrevne lov. Han har selv sat sig i mediernes fokus, og nok er han blevet en syndebuk, der skygger for det bagvedliggende. Men, det er i mine øjne på grund af, at han utaktisk, har sat sig selv i scene i medierne og benyttet lejligheden til at lyve, og i ovenkøbet været villig til at bryde loven. Samt, når han bryder den adskillelse, som er mellem religion og stat. Så går det ud over at være syndebuk. Det er ikke aktivisterne, som har overtrådt den grænse. De synes sikkert at adskillelsen i de fleste andre tilfælde ville helt ok.
Hvad er forskellen på Kirkeasyl, aktivister for flygtninge og den person som vælger at kæmpe for en truet dyreart?
For at starte med sammenfaldet mellem de to. Så vælger de et enkelt fokusområde i en verden med uendelige problemer. Det er for så vidt naturligt, eftersom det er, hvad de fleste mennesker gør, det gælder også højreorienterede osv.
Hvad er så forskellen?
Jo, forskellen er at den som kæmper for en dyrearts overlevelse, aldrig ville hævde, at det kun drejede sig om den dyreart. Det er mange andre forskelle, men lad os nøjes med denne.
Vi skriver utroligt meget om denne sag, men undgår i fuldstændig pagt med aktivist - spindoktorernes hensigt, at omtale hvad denne sag egentlig drejer sig om. Her kommer den:
Derfor havde Pittelkow ret i, at der ikke er gået kritisk til værks her.
Modsat aktivisten som kæmper for en enkelt dyrearts overlevelse, vil disse aktivister påstå, at det kun drejer sig om disse få Irakere.
Det er naturligvis løgn, og konsekvensen, hvis det skulle holde, er at vi fortsat skal afvise flygtninge, som vi altid har gjort, hvilket de også vil kæmpe i mod.
Præmisset med det farlige land, har jeg været inde på før:
Irak er ikke verdens farligste land.
Så lad os slå fast, hvad det her egentlig drejer sig om:
Et menneske møder op, og siger det er forfulgt og truet på livet.
Dette skal vi tro på, og aldrig afvise et sådant menneske.
For "Asyl til alle" flokken, venstreaktivister og præster med mere, skal man dog slet ikke sige nej. Heller ikke til Kosova Albanere.
Men lad os nu forestille os, at vi skulle give asyl til alle, som kom og sagde, de er truet på livet og personligt forfulgt.
Er en person, som er forfulgt af en bande kriminelle, mindre forfulgt end andre? Det kan jo være uforskyldt, man kunne have været uheldigt vidne til noget, og har ikke nødvendigvis noget at gøre med.
Er der noget land, som et menneske ikke kan være truet på livet i, og være i livsfare i? uden at myndighederne kan beskytte det menneske.
At kræve dette ville være at kræve det umulige. Og at kræve det at leve i et farligt land, eller man er truet på livet, er grund til asyl ville være at kræve, ja:
Så det er, hvad det her drejer sig om.
Selv i Danmark, er der personer som i så fald med rette, kunne kræve asyl i et andet land i håbet om, der ikke er nogle i det land som vil true dem på livet.
Ydermere er dette et spørgsmål omkring, at de skal beskyttes præcis i Danmark, hvor de kunne være beskyttet i en flygtningelejr. Altså er det et spørgsmål omkring at så mange som muligt skal opgraderes til dansk velfærdsniveau.
At hjælpe et menneske på denne måde, vil naturligt indskrænke midlerne, og dermed lysten, til at hjælpe andre i samme situation.
Det er altså et moralsk tunnelsyn, der vælger en snæver og begrænset løsning, på et problem af et omfang, der reelt er uendeligt.
Den etiske fordring er en realitet, som medfølelsen. Men at dreje det til at mennesker som ser det urealistiske i et snæversyn, det ugennemtænkte projekt, drevet af løgn og fordækte kort. At det er manglende moral, og ikke adlyder den etiske fordring, er absurd.
I mine øjne er den etiske fordring bredere og ikke et snæversyn, hvor penge spildes på det umulige, det dyreste, det som undergraver demokratiet og loven. Det som underløber samfundet, og skaber et dårligere og fattigere samfund, uden at løse nogle af de problemer, som findes i verden.
Jeg ser intet etisk i at dæmonisere fornuft, shame fornuftige mennesker. Forvente at andre skal spille et spil som ingen kan vinde. I at undergrave loven, promovere sig selv. Ved at bluffe og lyve. Ved at undergrave tilliden til kirkens adskillelse fra staten.
Jeg afviser for så vidt, at det her i særlig høj grad drejer sig om etik. Det er dog blændværk. Dette her drejer sig først og fremmest om "asyl til alle", som nogle vil betragte som et parameter på etik.
Jeg vil betragte det som manglende ansvarlighed og omtanke, selviskhed i farisæimens klæder, og et ego projekt som indebærer at fordele mennesker på manikæismens skala ud i sort og hvidt. En omfordeling af verdens rigdom af bagvejen, en snigløbning af samfundet. Ingen af delene, og der er meget mere, rimer på etik i mine ører.
Etik skal ses bredt, ikke snævert. Ellers er det et snæversyn som alle andre. At vælge fokus er en ting. Ikke at se konsekvensen af ens tankegang, eller se den og lyve med hensyn til ens hensigt.
Det er alt andet end etisk.
Den etiske fordring eksisterer i sig selv, men adskilles fra virkelighedens verden kan den aldrig.
Man kan også argumentere for at denne etiske fordring er urealistisk. Den er derfor frataget personligt ansvar, den er et statsligt projekt, og for den individuelle person, er den blevet et symbolsk og farisæisk projekt. Et livsstil projekt, hvor "jeg" - i centrum - vil gøre noget godt. Noget de fleste mennesker vil, med hvert sit fokus som indholdsfyldning.
Den etiske fordring er lige så reel i alle situationer, hvor der er fortræd, som i denne.
Den er relevant, når farlige forbrydere slippes fri, til at begå nye forbrydelser.
Lige så relevant, når mennesker dør på grund af dårlig behandling i sundhedssystemet.
Lige så relevant, når folk bliver overfaldet, og vi kigger den anden vej, fordi vi er bange.
Den er lige så relevant, når vi svigter en kvinde som trues på livet af sin tidligere kæreste, og vi ikke tager hende alvorligt, når samfundet ikke griber ind, men betragter truslen som minimal og affærdiger hende.
Og når den går ud over grænsen, er den fuldstændig urealistisk, hvor den allerede er urealistisk inden for vores grænser.
Bekymrer vi os overhovedet om folkemordet i Sudan, om den grænseløse nød i verden, ondskabens hersken som den vil?
Hvis vi ærligt skal skue ind i vores selektivitet, hvor er så denne etiske fordring?
Der findes områder som har større medieopmærksomhed, end andre.
Jeg foretrækker personligt dem som kaster sig ud i at gøre en forskel i hemmelighed.
Det mener jeg bestemt ikke Ramsdal, eller andre involverede, gør.
Han udvælger et specielt fokus, defineret af mediernes interesse og fokus, nærmere end noget som er specielt etisk vigtigt, og det vender jeg tilbage til.
Bag ham står en gruppe, hvis klare målsætning er "Asyl til alle", for hvem medierne bare er et middel til en politisk og kulturel omkalfatrering af Danmark.
Med andre ord, en revolution i marxistisk forstand.
Er Ramsdal så drevet af sit kristne livssyn, som man må formode han har på en måde, eller er han både kølvands-marxist og kristen?
Det er svært at vide. For personer kaster sig over enkeltsager med ildhu, af decideret uransagelige årsager.
Hvorfor kaster et menneske sig for eksempel lige ind i kampen for en enkelt dyreart, fremfor en anden?
Men, hvad der ikke er svært at vide. Er hvilket syn på sagerne, dem han samarbejder med har.
At de er lovbrydere, udemokratiske, voldelige og ønsker samfundet omstyrtet.
Hvad der ikke er svært at vide, er at kirken og staten er adskilt i Danmark. Sådan skal det være.
Og Ramsdal har valgt at trodse både den skrevne, og uskrevne lov. Han har selv sat sig i mediernes fokus, og nok er han blevet en syndebuk, der skygger for det bagvedliggende. Men, det er i mine øjne på grund af, at han utaktisk, har sat sig selv i scene i medierne og benyttet lejligheden til at lyve, og i ovenkøbet været villig til at bryde loven. Samt, når han bryder den adskillelse, som er mellem religion og stat. Så går det ud over at være syndebuk. Det er ikke aktivisterne, som har overtrådt den grænse. De synes sikkert at adskillelsen i de fleste andre tilfælde ville helt ok.
Hvad er forskellen på Kirkeasyl, aktivister for flygtninge og den person som vælger at kæmpe for en truet dyreart?
For at starte med sammenfaldet mellem de to. Så vælger de et enkelt fokusområde i en verden med uendelige problemer. Det er for så vidt naturligt, eftersom det er, hvad de fleste mennesker gør, det gælder også højreorienterede osv.
Hvad er så forskellen?
Jo, forskellen er at den som kæmper for en dyrearts overlevelse, aldrig ville hævde, at det kun drejede sig om den dyreart. Det er mange andre forskelle, men lad os nøjes med denne.
Vi skriver utroligt meget om denne sag, men undgår i fuldstændig pagt med aktivist - spindoktorernes hensigt, at omtale hvad denne sag egentlig drejer sig om. Her kommer den:
ASYL TIL ALLE
Derfor havde Pittelkow ret i, at der ikke er gået kritisk til værks her.
Modsat aktivisten som kæmper for en enkelt dyrearts overlevelse, vil disse aktivister påstå, at det kun drejer sig om disse få Irakere.
Det er naturligvis løgn, og konsekvensen, hvis det skulle holde, er at vi fortsat skal afvise flygtninge, som vi altid har gjort, hvilket de også vil kæmpe i mod.
Præmisset med det farlige land, har jeg været inde på før:
Irak er ikke verdens farligste land.
Så lad os slå fast, hvad det her egentlig drejer sig om:
Et menneske møder op, og siger det er forfulgt og truet på livet.
Dette skal vi tro på, og aldrig afvise et sådant menneske.
For "Asyl til alle" flokken, venstreaktivister og præster med mere, skal man dog slet ikke sige nej. Heller ikke til Kosova Albanere.
Men lad os nu forestille os, at vi skulle give asyl til alle, som kom og sagde, de er truet på livet og personligt forfulgt.
Er en person, som er forfulgt af en bande kriminelle, mindre forfulgt end andre? Det kan jo være uforskyldt, man kunne have været uheldigt vidne til noget, og har ikke nødvendigvis noget at gøre med.
Er der noget land, som et menneske ikke kan være truet på livet i, og være i livsfare i? uden at myndighederne kan beskytte det menneske.
At kræve dette ville være at kræve det umulige. Og at kræve det at leve i et farligt land, eller man er truet på livet, er grund til asyl ville være at kræve, ja:
ASYL TIL ALLE
Så det er, hvad det her drejer sig om.
Selv i Danmark, er der personer som i så fald med rette, kunne kræve asyl i et andet land i håbet om, der ikke er nogle i det land som vil true dem på livet.
Ydermere er dette et spørgsmål omkring, at de skal beskyttes præcis i Danmark, hvor de kunne være beskyttet i en flygtningelejr. Altså er det et spørgsmål omkring at så mange som muligt skal opgraderes til dansk velfærdsniveau.
At hjælpe et menneske på denne måde, vil naturligt indskrænke midlerne, og dermed lysten, til at hjælpe andre i samme situation.
Det er altså et moralsk tunnelsyn, der vælger en snæver og begrænset løsning, på et problem af et omfang, der reelt er uendeligt.
Den etiske fordring er en realitet, som medfølelsen. Men at dreje det til at mennesker som ser det urealistiske i et snæversyn, det ugennemtænkte projekt, drevet af løgn og fordækte kort. At det er manglende moral, og ikke adlyder den etiske fordring, er absurd.
I mine øjne er den etiske fordring bredere og ikke et snæversyn, hvor penge spildes på det umulige, det dyreste, det som undergraver demokratiet og loven. Det som underløber samfundet, og skaber et dårligere og fattigere samfund, uden at løse nogle af de problemer, som findes i verden.
Jeg ser intet etisk i at dæmonisere fornuft, shame fornuftige mennesker. Forvente at andre skal spille et spil som ingen kan vinde. I at undergrave loven, promovere sig selv. Ved at bluffe og lyve. Ved at undergrave tilliden til kirkens adskillelse fra staten.
Jeg afviser for så vidt, at det her i særlig høj grad drejer sig om etik. Det er dog blændværk. Dette her drejer sig først og fremmest om "asyl til alle", som nogle vil betragte som et parameter på etik.
Jeg vil betragte det som manglende ansvarlighed og omtanke, selviskhed i farisæimens klæder, og et ego projekt som indebærer at fordele mennesker på manikæismens skala ud i sort og hvidt. En omfordeling af verdens rigdom af bagvejen, en snigløbning af samfundet. Ingen af delene, og der er meget mere, rimer på etik i mine ører.
Etik skal ses bredt, ikke snævert. Ellers er det et snæversyn som alle andre. At vælge fokus er en ting. Ikke at se konsekvensen af ens tankegang, eller se den og lyve med hensyn til ens hensigt.
Det er alt andet end etisk.
Den etiske fordring eksisterer i sig selv, men adskilles fra virkelighedens verden kan den aldrig.
onsdag den 19. august 2009
De er ikke fattige fordi vi er rige
Asyl til alle. De er jo den agenda, det i bund og grund drejer sig om. Asyl til alle som henvender sig.
Flygtninge lobbyen skelner ikke reelt, mellem en flygtning fra Kosova og en fra Irak som ikke vil rejse hjem.
De skifter blot argument. For Kosova Albanerne hedder det, at de psykisk syge og ikke kan få ordentlig hjælp i det lokale psykiatriske system. For Irakerne det er et farligt land, og det er det som sagt ikke ene om.
Det er der såmænd også mange psykiske syge, der ikke kan få ordentlig hjælp i det psykiatriske system her i landet.
Det koster liv. Det samme gør besparelser i sundhedssektoren, og manglen på læger og så videre.
Leif Bork Simonsen, præsten der tidligere gemte flygtninge. Gør det til et spørgsmål om samvittighed eller lov.
Men det er ikke kun et spørgsmål om lov eller samvittighed. Det er først og fremmest et spørgsmål om fornuft, eller følelse. Eller endnu bedre, et spørgsmål om pragmatisme, versus idealisme.
Hvor meget mennesker end lider i omverden. Så er der ikke råd til dansk velfærdsniveau til hundred og atter hundredtusinder.
Sidste gang vi snakkede om det kun blev nogle få stykker, var vi pludselig omkring 400.000 flere i Danmark.
Underskuddet på finansloven tegner til at blive 60 milliarder. Det kommer i sidste instans til at betyde besparelser. De besparelser kan man heller ikke lave med god samvittighed. For der er nogle som kommer til at lide afsavn.
Så lad os gøre det klart. Der kan ikke være asyl til alle. Vi er ikke rige, fordi de er fattige.
Hvis vi endelig skal hjælpe, er det at gøre dem til medborgere i Danmark med alt hvad det betyder af velfærdsydelser, den absolut dyreste måde at hjælpe på. For hver vi hjælper, bliver der faktisk langt flere, vi ikke har råd til at hjælpe.
Finansloven er ikke nogen gylden pung, man kan trylle fuld.
Faktisk vil asyl til alle, som kommer og banker på, betyde en masse yderligere udgifter, en masse besparelser og en stadigt ringere offentlig service, dermed burde det også betyde meget mere dårlig samvittighed.
Men i bund og grund, er det vel mest den dårlige samvittighed over alle de fattige og lidende i verden, som i løbet af dette århundrede angiveligt kommer til at runde 10 milliarder, har det så dårligt, mens vi går og hygger os og er rige.
Men skal det løses, skal det løses i deres hjemlande. Vi kan ikke inkludere alle med behov, i den velfærd som er opstået på grund af fred, frihed og ansvar, hårdt arbejde og få børn.
Vi bliver fattige som de er fattige, og får ufred hvor de har ufred.
Det er dog bedre, at der findes nogle få lande, hvor tingene fungerer, end vi alle bliver lige fattige.
Flygtninge lobbyen skelner ikke reelt, mellem en flygtning fra Kosova og en fra Irak som ikke vil rejse hjem.
De skifter blot argument. For Kosova Albanerne hedder det, at de psykisk syge og ikke kan få ordentlig hjælp i det lokale psykiatriske system. For Irakerne det er et farligt land, og det er det som sagt ikke ene om.
Det er der såmænd også mange psykiske syge, der ikke kan få ordentlig hjælp i det psykiatriske system her i landet.
Det koster liv. Det samme gør besparelser i sundhedssektoren, og manglen på læger og så videre.
Leif Bork Simonsen, præsten der tidligere gemte flygtninge. Gør det til et spørgsmål om samvittighed eller lov.
Men det er ikke kun et spørgsmål om lov eller samvittighed. Det er først og fremmest et spørgsmål om fornuft, eller følelse. Eller endnu bedre, et spørgsmål om pragmatisme, versus idealisme.
Hvor meget mennesker end lider i omverden. Så er der ikke råd til dansk velfærdsniveau til hundred og atter hundredtusinder.
Sidste gang vi snakkede om det kun blev nogle få stykker, var vi pludselig omkring 400.000 flere i Danmark.
Underskuddet på finansloven tegner til at blive 60 milliarder. Det kommer i sidste instans til at betyde besparelser. De besparelser kan man heller ikke lave med god samvittighed. For der er nogle som kommer til at lide afsavn.
Så lad os gøre det klart. Der kan ikke være asyl til alle. Vi er ikke rige, fordi de er fattige.
Hvis vi endelig skal hjælpe, er det at gøre dem til medborgere i Danmark med alt hvad det betyder af velfærdsydelser, den absolut dyreste måde at hjælpe på. For hver vi hjælper, bliver der faktisk langt flere, vi ikke har råd til at hjælpe.
Finansloven er ikke nogen gylden pung, man kan trylle fuld.
Faktisk vil asyl til alle, som kommer og banker på, betyde en masse yderligere udgifter, en masse besparelser og en stadigt ringere offentlig service, dermed burde det også betyde meget mere dårlig samvittighed.
Men i bund og grund, er det vel mest den dårlige samvittighed over alle de fattige og lidende i verden, som i løbet af dette århundrede angiveligt kommer til at runde 10 milliarder, har det så dårligt, mens vi går og hygger os og er rige.
Men skal det løses, skal det løses i deres hjemlande. Vi kan ikke inkludere alle med behov, i den velfærd som er opstået på grund af fred, frihed og ansvar, hårdt arbejde og få børn.
Vi bliver fattige som de er fattige, og får ufred hvor de har ufred.
Det er dog bedre, at der findes nogle få lande, hvor tingene fungerer, end vi alle bliver lige fattige.
lørdag den 15. august 2009
fredag den 14. august 2009
Farlige lande
Mennesker flygter fra farlige lande, og sender så deres børn tilbage til de farlige lande, fordi vores hedonistiske kultur er farlig.
Der kunne siges utroligt meget om Irakerne, om fupasylanter som siger de kommer fra Somalia, men taler ikke sproget, ferierejser til de "farlige" hjemlande, osv. osv.
Det korte af den lange er, at drømmen om at bo i et rigt land som Danmark, er ikke en menneskeret at få opfyldt.
Hele dette asylsystem har forlængst spillet fallit, og vi burde forandre det tilbage til, at vi kun tager kvoteflygtninge, som så kun har ret til et sikkert land, ikke et rigt land.
Og det med argumentet om de farlige lande, dem findes der altså mange af. Et farligt land er ikke et argument for at et individ skal have ophold i lige Danmark. Per selvudvælgelse. Det er i så fald et argument med meget flydende grænser, for at sige det mildt, både i forhold til antallet af flygtninge og årsagerne til at de flygter.
For at slet ikke tale om plæderingen om at lade tvivlen lade mennesket komme til gode, uanset hvor mange huller der er i deres fantasifulde historie.
Bag individet som kommer og søger asyl, er der en masse reelle flygtninge, langt flere individer som bor i lurvede teltlejre og slet, slet ikke kommer i nærheden af de luksuriøse forhold, som asylansøgere her får.
En flygtning på førsteklasse sker på bekostning af flygtninge på fjerde klasse, for der er ikke økonomi til dansk velfærdsniveau til alle verdens stakler. Der er det ærligt talt ikke engang til os selv, på sigt.
Og nærmere end at give verdens flygtninge muligheden, uddannelse foreksempel, for en bedre tilværelse i nærhed til deres land, som de som udgangspunkt skal vende tilbage til i det billigere nærmiljø, løser vi ikke nogle problemer på denne dyre måde.
Nærmere sætter vi enkelte selvudvalgte individer over andre skæbner.
Faktisk er femten lande mere farlige end Irak, forstået på den måde, at der bliver myrdet flere i disse lande, end der gør i Irak og de lande kan ikke se frem til forbedringer.
Mordrate toppen i verden - Irak har været det farligste land, men havde i 2008 langt mindre, nemlig 21 mord per 100.000 indbyggere. Hvilket er overgået af femten andre lande som er langt farligere.
Hovedsageligt lande vi ikke ville forbinde ordet asyl, eller flygtninge med!
Der kunne siges utroligt meget om Irakerne, om fupasylanter som siger de kommer fra Somalia, men taler ikke sproget, ferierejser til de "farlige" hjemlande, osv. osv.
Det korte af den lange er, at drømmen om at bo i et rigt land som Danmark, er ikke en menneskeret at få opfyldt.
Hele dette asylsystem har forlængst spillet fallit, og vi burde forandre det tilbage til, at vi kun tager kvoteflygtninge, som så kun har ret til et sikkert land, ikke et rigt land.
Og det med argumentet om de farlige lande, dem findes der altså mange af. Et farligt land er ikke et argument for at et individ skal have ophold i lige Danmark. Per selvudvælgelse. Det er i så fald et argument med meget flydende grænser, for at sige det mildt, både i forhold til antallet af flygtninge og årsagerne til at de flygter.
For at slet ikke tale om plæderingen om at lade tvivlen lade mennesket komme til gode, uanset hvor mange huller der er i deres fantasifulde historie.
Bag individet som kommer og søger asyl, er der en masse reelle flygtninge, langt flere individer som bor i lurvede teltlejre og slet, slet ikke kommer i nærheden af de luksuriøse forhold, som asylansøgere her får.
En flygtning på førsteklasse sker på bekostning af flygtninge på fjerde klasse, for der er ikke økonomi til dansk velfærdsniveau til alle verdens stakler. Der er det ærligt talt ikke engang til os selv, på sigt.
Og nærmere end at give verdens flygtninge muligheden, uddannelse foreksempel, for en bedre tilværelse i nærhed til deres land, som de som udgangspunkt skal vende tilbage til i det billigere nærmiljø, løser vi ikke nogle problemer på denne dyre måde.
Nærmere sætter vi enkelte selvudvalgte individer over andre skæbner.
Faktisk er femten lande mere farlige end Irak, forstået på den måde, at der bliver myrdet flere i disse lande, end der gør i Irak og de lande kan ikke se frem til forbedringer.
Mordrate toppen i verden - Irak har været det farligste land, men havde i 2008 langt mindre, nemlig 21 mord per 100.000 indbyggere. Hvilket er overgået af femten andre lande som er langt farligere.
Hovedsageligt lande vi ikke ville forbinde ordet asyl, eller flygtninge med!
 Iraq | [8] | 101 | 89 | 21 | 21 | |
 Guatemala | [9][10][11] | 42.03 | 45.02 | 46.4 | 47 | 47 |
 Sierra Leone | [12] | 50 | ||||
 El Salvador | [13][14] | 54.9 | 55.3 | 49.1 | 49.1 | |
 Jamaica | [15] | 58 | 49 | 49 | ||
 Venezuela | [16][17][18][19][20] | 42.1 | 49.4 | 48 | 48 | |
 Honduras | [21] | 42.0 | 45.2 | 45.2 | ||
 Trinidad and Tobago | [22][23][24] | 29.69 | 28.53 | 30.38 | 42.31 | 42.31 |
 Angola | [12] | 40 | ||||
 South Africa | [25][26] | 39.6 | 40.5 | 38.6 | 38.6 | |
 Somalia | [12] | 33 | ||||
 Liberia | [12] | 33 | ||||
 Colombia | [27][28][29][30][31][32] | 39.3 | 37.3 | 37 | 33 | 33 |
 Belize | [33][34] | 30.0 | 33.0 | 30.8 | 30.8 | |
 Brazil | [35][36] | 26.6 | 25.7 | 25.7 | ||
 Dominican Republic | [37] | 26.41 | 23.56 | 23.57 |
fredag den 7. august 2009
Norge - Når man har råd til at være god
Norges økonomi er stærk, rigtig oliestærk.
Derfor udgør indvandring/flygtninge ikke en økonomisk trussel mod landet i samme grad, som det gør mod Danmark og Sverige. En beslutning om at stoppe indvandringen afhænger altså af Fremskridtspartiet og ren indvandrerskepsis, uden økonomiske forhold på noget nærværende tidspunkt kan tvinge regeringen til at omtænke sin politik. Såvel som en socialt sammenhængs trussel, ved kriminalitet og manglende tilknytning til samfundet.
Men så udgør indvandringen til gengæld en større demografisk trussel. Det gør den af flere årsager.
Norge modtager i høj grad flygtninge fra lande som har en høj demografi. Der er forskel fra land til land i forhold til hvem de modtager.
Tyskland foreksempel har overvejende modtaget tyrkere. I Danmark er indtil videre tyrkerne den største gruppe muslimer. Det er dog kun indtil videre, da andre grupper føder flere børn end dem.
Hvad modtager man så i Norge?
I Norge havde man i 2008 20.766 familiesammenføringer. Det er mere end Danmarks rekord fra omkring årtusindskiftet. Det er på et tidspunkt hvor indvandrere og flygtninge allerede udgør 10,6 procent af befolkningen. næsten 50 procent af disse er fra Asien og Afrika. Hvilket nok gør andelen af muslimer til omkring 3-4 procent af Norges befolkning, som et skud fra hoften.
Men familiesammenføringerne er ikke toppen af isbjerget. Hovedgruppen af familiesammenførte er absolut polakker.
Men hvor mange muslimer er der blandt dem?
Ser vi på familiesammenførte fra enkelte lande ser det sådan her ud (klik på billedet for at få det større):
I alt modtog Norge 38.181 familiesammenførte fra de muslimske lande som er udvalgt her. Enkelte af de lande består ikke nødvendigvis af muslimer.
Men læg mærke til de største grupper. Næsten en fjerdedel er fra Somalia. Somalia som er de indvandrere i Danmark som har den ubetinget højeste fødselsrate og kriminalitetsrate.
Fødselraten er 241 procent af den som de danske kvinder har. Efterkommerne fra Somalia voksede med 4,1 procent. En rate der er høj nok til at omkring tyve dobble deres antal over 100 år bare ved fødsler alene, forudsat den fortsætter, hvilket den næppe gør. Men det er ligeledes utænkeligt den kommer ned i nærheden af vores.
Den næststørste gruppe er irakere, omtrent næsten 1/4 del som somalierne, Ligeledes med høj fødselsrate og høj kriminalitet, i hvert fald i Danmark og næppe anderledes i Norge.
En tredje stor gruppe er pakistanere, 1/10 del, som også udmærker sig ved høj fødselsrate og meget kriminalitet.
Den fjerdestørste gruppe er afghanere, knap så kriminelle som de øvrige, men alligevel mere end danskerne og deres fertilitet er under alle omstændigheder høj.
Altså 22.876 af de i alt 38.181 familiesammenførte, eller 60 procent kom fra lande som repræsenterer et markant problem i både demografisk forstand, i kulturel forstand - mere konservative, eller i kriminel forstand på et overvejende plan.
Men 22.876 er ikke meget over otte år.
Lad os kigge på flygtninge/asylansøgere i stedet:
Til Norge strømmede der i første halvår af 2009 næsten 10.000 flygtninge til:
Læg mærke til landene, blandt de mest problematiske og fødende.
Altså rundt regnet et tilskud til Norges befolkning på 40.000 om året. Omkring lige så dramatisk som Sverige og med en mere markant tilgang fra de mest anderledes kulturer i forhold til vores. Med et potentielt og i øvrigt uomgåeligt ekstra tilskud til befolkningen via fødsler, og råd til at forsørge rigtig mange muslimske børn.
Potentielt og på sigt kan Norge have et langt større problem end Sverige og selv Frankrig.
Den samlede liste over asylansøgere er her, næsten kun muslimske lande, inklusive tyrkere, angiveligt kurdere, men også russere - hvorfor ikke prøve lykken og søge asyl, når man har alt at vinde og stort set ingenting at tabe.
Og tilværelsen i et fængsel i Europa er bedre end en tilværelse i en landsby i Somalia.
Derfor udgør indvandring/flygtninge ikke en økonomisk trussel mod landet i samme grad, som det gør mod Danmark og Sverige. En beslutning om at stoppe indvandringen afhænger altså af Fremskridtspartiet og ren indvandrerskepsis, uden økonomiske forhold på noget nærværende tidspunkt kan tvinge regeringen til at omtænke sin politik. Såvel som en socialt sammenhængs trussel, ved kriminalitet og manglende tilknytning til samfundet.
Men så udgør indvandringen til gengæld en større demografisk trussel. Det gør den af flere årsager.
Norge modtager i høj grad flygtninge fra lande som har en høj demografi. Der er forskel fra land til land i forhold til hvem de modtager.
Tyskland foreksempel har overvejende modtaget tyrkere. I Danmark er indtil videre tyrkerne den største gruppe muslimer. Det er dog kun indtil videre, da andre grupper føder flere børn end dem.
Hvad modtager man så i Norge?
I Norge havde man i 2008 20.766 familiesammenføringer. Det er mere end Danmarks rekord fra omkring årtusindskiftet. Det er på et tidspunkt hvor indvandrere og flygtninge allerede udgør 10,6 procent af befolkningen. næsten 50 procent af disse er fra Asien og Afrika. Hvilket nok gør andelen af muslimer til omkring 3-4 procent af Norges befolkning, som et skud fra hoften.
Men familiesammenføringerne er ikke toppen af isbjerget. Hovedgruppen af familiesammenførte er absolut polakker.
Men hvor mange muslimer er der blandt dem?
Ser vi på familiesammenførte fra enkelte lande ser det sådan her ud (klik på billedet for at få det større):
I alt modtog Norge 38.181 familiesammenførte fra de muslimske lande som er udvalgt her. Enkelte af de lande består ikke nødvendigvis af muslimer.
Men læg mærke til de største grupper. Næsten en fjerdedel er fra Somalia. Somalia som er de indvandrere i Danmark som har den ubetinget højeste fødselsrate og kriminalitetsrate.
Fødselraten er 241 procent af den som de danske kvinder har. Efterkommerne fra Somalia voksede med 4,1 procent. En rate der er høj nok til at omkring tyve dobble deres antal over 100 år bare ved fødsler alene, forudsat den fortsætter, hvilket den næppe gør. Men det er ligeledes utænkeligt den kommer ned i nærheden af vores.
Den næststørste gruppe er irakere, omtrent næsten 1/4 del som somalierne, Ligeledes med høj fødselsrate og høj kriminalitet, i hvert fald i Danmark og næppe anderledes i Norge.
En tredje stor gruppe er pakistanere, 1/10 del, som også udmærker sig ved høj fødselsrate og meget kriminalitet.
Den fjerdestørste gruppe er afghanere, knap så kriminelle som de øvrige, men alligevel mere end danskerne og deres fertilitet er under alle omstændigheder høj.
Altså 22.876 af de i alt 38.181 familiesammenførte, eller 60 procent kom fra lande som repræsenterer et markant problem i både demografisk forstand, i kulturel forstand - mere konservative, eller i kriminel forstand på et overvejende plan.
Men 22.876 er ikke meget over otte år.
Lad os kigge på flygtninge/asylansøgere i stedet:
Til Norge strømmede der i første halvår af 2009 næsten 10.000 flygtninge til:
Læg mærke til landene, blandt de mest problematiske og fødende.
Altså rundt regnet et tilskud til Norges befolkning på 40.000 om året. Omkring lige så dramatisk som Sverige og med en mere markant tilgang fra de mest anderledes kulturer i forhold til vores. Med et potentielt og i øvrigt uomgåeligt ekstra tilskud til befolkningen via fødsler, og råd til at forsørge rigtig mange muslimske børn.
Potentielt og på sigt kan Norge have et langt større problem end Sverige og selv Frankrig.
Den samlede liste over asylansøgere er her, næsten kun muslimske lande, inklusive tyrkere, angiveligt kurdere, men også russere - hvorfor ikke prøve lykken og søge asyl, når man har alt at vinde og stort set ingenting at tabe.
Og tilværelsen i et fængsel i Europa er bedre end en tilværelse i en landsby i Somalia.
søndag den 19. juli 2009
Hjernevask når den virker
En lille historie fra nabolandet:
Det er naturligvis en smart måde at stille spørgsmålet på, for holdningen til flygtninge vil typisk være mere positiv, da der er forståelse for, at der er nogle som har behov for at flygte.
Spørger man til indvandringen generelt, ville man nok få et andet svar, selv i Sverige.
Hvad angår Irakerne, så viste denne meningsmåling jo, at 66 procent af danskerne synes de skal sendes hjem igen.
En undersökning, som presenteras av SOM-institutet vid Göteborgs universitet om några veckor, visar att andelen som anser att det är en bra idé att ta emot färre flyktingar har minskat från 49 procent i fjol till 45 procent i år.Sammenlign med Danskernes holdning til samme.
Det er naturligvis en smart måde at stille spørgsmålet på, for holdningen til flygtninge vil typisk være mere positiv, da der er forståelse for, at der er nogle som har behov for at flygte.
Spørger man til indvandringen generelt, ville man nok få et andet svar, selv i Sverige.
Hvad angår Irakerne, så viste denne meningsmåling jo, at 66 procent af danskerne synes de skal sendes hjem igen.
søndag den 21. juni 2009
Vi anstændige skal have flygtninge fra Sydafrika
Jo, det skal vi bestemt. For det er jo ikke nødvendigt at være personligt forfulgt. Man skal blot komme fra et farligt land.
Og det er Sydafrika!
Meget farligt faktisk. Der bliver myrdet langt flere end i Irak årligt:
For at slet ikke tale om voldtægter:
Rapes 52,425
Et meget mere farligt land end Irak. Der kan vi ikke tillade stakkels mennesker at bo.
De må langt hellere bo i Danmark allesammen.
Om de så holder op med at myrde og voldtage når de kommer til Danmark og så lige det finansielle.
Det må vi jo bare se på sidenhen - anstændighed nu!
Og det er Sydafrika!
Meget farligt faktisk. Der bliver myrdet langt flere end i Irak årligt:
| Murders | 21,553 | | |
| Murders with firearms | 31,918 |
For at slet ikke tale om voldtægter:
Rapes 52,425
Et meget mere farligt land end Irak. Der kan vi ikke tillade stakkels mennesker at bo.
De må langt hellere bo i Danmark allesammen.
Om de så holder op med at myrde og voldtage når de kommer til Danmark og så lige det finansielle.
Det må vi jo bare se på sidenhen - anstændighed nu!
lørdag den 20. juni 2009
Moral til offentlig beskuelse
"7. Men da han så mange af Farisæerne og Saddukæerne komme til hans Dåb, sagde
han til dem: 'I Øgleunger! hvem har lært eder at fly fra den kommende Vrede?
8. Bærer da Frugt, som er Omvendelsen værdig," Mattæus evangeliet Kapitel 3
20. Thi jeg siger eder: Uden eders Retfærdighed overgår de skriftkloges og Farisæernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige. Mattæus evangeliet kapitel 5
25. Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af BægeretBlot en lille tanke:
og Fadet; men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed. Mattæus kapitel 23
Forestil jer en flok hjemløse, som ikke havde andet sted at være, besatte en kirke.
Forestil jeg hvordan præsten og menighedsrådet uden forbehold, med åbne arme tog i mod dem, og lod dem blive i kirken, så længe de ville, så de ikke skulle sove på gader og stræder og blive overfaldet på stribe, i høj grad af indvandrerunge.
Forestil jer hundrede af venstrefløjsaktivister, der aktivt tog del i deres beskyttelse, samlede nødvendige genstande ind til dem, kæmpede med ildhu for deres sag.
Forestil jer en venstrefløj og nogle politikere, der aktivt kæmpede for at børn, som bliver udsat for vold, for kvinder som bliver udsat for vold, uden at overse den blandt indvandrere, relativisere den. Kæmpede for at disse børn og kvinder fik den beskyttelse og den gode tilværelse de fortjener.
Der kastede sig ind i denne kamp med stor ildhu, og Radikale politikere som brugte enhver lejlighed i medierne til at tale om problemet, til at tale for de sjæle der lever i livsfare og frygt inden for husets fire små vægge i Danmark. Som lever i et lille minidiktatur midt i demokratiske Danmark.
Forestil jer at tvangsfjernede børn, ikke blev sendt tilbage til de forældre som de er fjernet fra, fordi kommunens rammebudget er sprængt på området og tusinder af mennesker aktivt kæmpede for dette, for børns tarv.
Forestil jer hvis de bekymrede sig for ofrene for indvandrernes kriminalitet.
Lad mig blot nævne irakerne som udgjorde 0,38 procent af befolkningen i 2006, men begik cirka 5 gange den voldkriminalitet som deres antal berettiger.
I årene 2000, 2002, 2004, 2005, 2006, 2007 blev der straffet 185 personer for mord i Danmark. (Statistikken STRAFNA1 i Statistikbanken)
Syv af disse straffe blev tildelt Irakere. Svarende til 3,8 procent af mordene, eller ti gange det tal som deres andel af befolkningen tilsvarer.
Der blev straffet 392 personer for voldtægter. Otte af disse var personer fra Irak. Det svarer til 2 procent af voldtægtsdommene, eller en overrepræsentation på lidt over fem gange,
Somalierne som i 2006 udgjorde 0,20 procent af befolkning, har ingen mord begået i perioden.
Men hvad angår voldtægt er billedet et helt andet:
Ud af de 392 domme for voldtægter var somaliernes andel 14 af dem, eller 3,6 procent af alle domme. 18 gange, og jeg gentager 18 gange, den andel, de burde have haft som 0,20 procent af befolkningen.
Indvandrere fra Libanon, som vi sidste gang forbarmede os over, da de besatte en kirke.
Deres andel af befolkningen i 2006 var 0,22 procent. De stod for 2 mord, hvilket svarer til 1,1 procent af mordene, altså fem gange deres andel.
Deres andel af de 392 domme for voldtægter var 9 af dem, hvilket svarer til 2,3 procent af dommene, altså ti gange de som deres antal berettiger.
Der er ingen tvivl om at de fleste indvandrere fra Irak, Libanon ikke begår større kriminalitet. Men der er heller ingen tvivl om at de generelt gør det i et højere omfang end andre:
"Mænd under 30 år med flygtningebaggrund er i højere grad kriminelle end mænd i samme aldersgruppe, der ikke har flygtningebaggrund.Det er ikke alle ikke-vestlige indvandrere og flygtninge som er lige kriminelle, libaneserne, somalierne, Irakerne har et højere kriminalitets indeks end andre. Derfor er andelen højere blandt dem.
Blandt flygtninge er der fx 18 pct. af de 20-29-årige, der er dømt for kriminalitet," (Indvandrere i Danmark 2008)
Det er ikke disse ofre for kriminalitet man bekymrer sig om.
Det er heller ikke de som kommer til at lide afsavn, når man vælger den dyreste måde at hjælpe andre mennesker på, nemlig ved at give dem en flygtningetilværelse på første klasse i Danmark, med fuld ret til landets velfærdsydelser.
Venstrefløjen mener selv den er mere moralsk, end dem som ikke bryder sig om indvandringen og dens konsekvenser.
Det er et moralsk snæversyn, hvor moral defineres med et afgrænset fokus, set gennem en kikkert der er vendt forkert.
I et bredere moralsk fokus er der mange andre spørgsmål og mange andre moralske områder.
I pragmatisk forstand er der kun begrænsede økonomiske midler til at afhjælpe denne uendelige række af problemer.
Men indvandringsvenligheden er defineret som moralens ultimative trone. Podiet hvor ens skinhellighed og blankpudsede glorie skinner bedst til syne for flest mulige mennesker.
Virkeligheden er blot langt mere kompleks og "højmoralen" er i virkeligheden et snæversyn, som på passende vis trumfes med en fordomsfuldhed over såkaldte "racister", som intet lader stå tilbage i forhold til den fordomsfuldhed de anklager selvsamme for.
Det er med andre ord hykleri af værste skuffe.
Update: Denne post blev også postet som kommentar på Information her. Men er blevet fjernet med censurens hårde hånd. En gang ville jeg gerne arbejde for Information, men det kan aldrig blive på bekostning af retten til en legitim og velunderbygget mening. Censuren kommer naturligvis aldrig til at gælde de mange anklager for racisme og fascisme, som man kan finde blandt andet også i selvsamme debattråd.
Pia Qus kommentar:
Sommetider tænker jeg at man skulle kunne bytte alle racister/facister/nazister ud med nogle muslimer, så vi kunne får vort dejlige fredelige land tilbage...
lørdag den 23. maj 2009
Moral er aldrig alene snæver tossegodhed
Debatten om irakiske flygtninge raser. Her kan anbefales både debatten på Eksistens og Uriasposten.
Havde du spurgt mig for nogle år siden, havde jeg tænkt, vi skulle tage vores del af ansvaret for situationen i Irak.
Men det var forkert tænkt, situationen er ikke vores ansvar, ej heller er det vores tropper som har gjort det dårligt i landet.
Vi kan ikke tage ansvar for at ukontrollerbare kræfter, hverken i Irak eller på Nørrebro.
Ansvarer tilhører de uregerlige og de voldelige, og det er ikke et spørgsmål om penge, fattigdom har aldrig nødvendiggjort en sådan adfærd. Det er mentaliteten, den er gal med.
Jeg har følgende punkter i debatten:
1. Snakker vi moralsk ansvar, så snakker vi også et moralsk ansvar over for demokratiet.
Og det danske folk har været overvejende mod de facto flygtninge og familiesammenføring i årtier - strengt ignoreret af folketinget.
2. Moralsk ansvar er også et moralsk ansvar over for de mennesker som vitterligt vil komme til at savne velfærd, som bliver udsat for den grove kriminalitet, som irakiske flygtninge historisk har udsat os for.
En over-repræsentation som i 2006 tal er 11 gange inden for narkokriminalitet. 24 gange inden for manddrab. 7 gange inden for vold mod offentlig myndighed. 4 gange inden for alvorligere vold og sådan kan man fortsætte:
3. Moralsk ansvar, er også et moralsk ansvar for at gøre sit bedste, sit ubetinget bedste, for at bevare et af de fredeligste, rigeste, mest retfærdige samfund på jord, uden at belaste det med polarisering og kriminalitet, yderligere udgifter uden tag.
Undergraver man samfund som de vestlige, er der kun helvedeshuller og semi eller heltotalitære regimer, mere eller mindre dysfunktionelle lande tilbage på jorden.
Det er der intet moralsk i. Det er både hovedløst og immoralsk.
4. De facto flygtninge begrebet, er et problem i sig selv. Specielt hvis man udvider det til lande hvor der er ustabilitet, hvor regeringen ikke decideret forfølger folk, hvor der ikke er reel storskalakrig, eller folkemord.
I så fald kan det siges, at vi skal åbne døren for Irak, Afghanistan, Pakistan, som er de lande vores indblanding yderligere har en rolle i. Det oven i at vi skal åbne døren for et borgerkrigsramt Afrika, folk fra regimer som direkte forfølger mennesker.
Med nogenlunde samme ret, kan vi sige, når vi blander os i Afrika - Sudan, Liberia, Sierra Leone, Congo og Eritrea/Etiopien - med FN tropper og ikke kan skabe fred og ro der, er vi forpligtet til at tage de facto flytninge fra de lande, en udvikling og tankegang uden loft.
5. Dette er ikke kun et spørgsmål om 300-400 mennesker, hvis vi anerkender disse Irakiske flygtninge som de facto flygtninge, kommer flere til - Sverige alene modtager vel over 20.000 årligt nu.
6. Disse flygtninge vil ikke kun være irakere, men øvrige arabere som palæstinensere og syrere som ikke er til at skelne fra irakere i udseende og sprog, som med falske papirer i hånden vil tage chancen - de har ikke så meget at miste, men alt at vinde.
Det er det helt modsatte for os, vi har intet at vinde og kun noget at tabe.
7. Vi gjorde i princippet det helt rigtige i Irak. Vi styrtede en brutal diktator, der årligt dræbte tusinder af mennesker, samt begik folkemord folkegrupper (ikke blot kurderne, men også marsk araberne efter golfkrigen) torturerede tilsvarende antal, og ingen havde en chance for at slippe fri uden at forlade landet.
Vores fejl består ikke i at styrte Saddam, men i at have tillid til at irakerne kunne leve fredeligt sammen og skabe et demokrati og i øvrigt at have fjernet saddam 12 år for sent.
8. Hvilket bringer mig til, at skabe demokrati er irakernes moralske ansvar. Vi kan ikke være demokratiske eller fredelige for dem, de må selv være det, skue indad, i stedet for at pege fingre.
Droppe deres sekteriske holdning, arbejde for at skabe et velstående og fredeligt Irak, de har olien at gøre det med og et ganske velfungerende uddannelsessystem, relativt.
9. Irak krigen var ikke så ulovlig, som man kan få indtryk af.
a. Efter første golfkrig, blev der kun indgået våbenhvile. En våbenhvile betinget af Saddams fulde implementering af FNs krav. Så teknisk set var det ikke en krigserklæring, men en fortsættelse af en krig.
b. Resolution 678 af 1991 kaldte på brugen af "all necessary force" for at gennemtvinge kravene mod Saddam og Irak.
c. Da USA for alvor overvejer regime change politikken, som i øvrigt blev USAs politik under Clinton efter Saddams grove resolutionsovertrædelser i 1998. kommer resolution 1441, som stadfæster "serious consequences" hvis Saddam ikke samarbejder fuldt, og bruddene var ikke kun masseødelæggelses våben:
* "In violation of Security Council Resolution 1373, Iraq support terrorist organizations that direct violence against Iran, Israel, and Western governments....And al-Qaida terrorists escaped from Afghanistan are known to be in Iraq."
* The United Nations Commission on Human Rights in 2001 found "extremely grave" human rights violations
* Iraqi production and use of weapons of mass destruction (biological weapons, chemical weapons, and long-range missiles), all in violation of U.N. resolutions.
* Iraq used proceeds from the "oil for food" U.N. program to purchase weapons rather than food for its people.
* Iraq flagrantly violated the terms of the weapons inspection program before discontinuing it altogether.
Verden er så i vort årti i mod krig som "serious consequences". Jeg var i mod krigen, meget! For det land bliver ikke demokratisk, og der fandtes andre løsninger. Men det forholder sig nu en gang sådan, at Saddam var et kontinuerligt problem uden en løsning, hans sønner var værre end ham selv, og alt der var prøvet hidtil havde ikke virket, men var blevet mødt med trods og konstant udfordring.
Det største problem er faktisk, at man ikke fortsatte mod Bagdad i 1991, så havde man sparet hundretusinder af irakiske liv og haft verdens opbakning til handlingen.
Det gjorde man så ikke, fordi man vidste at Saddam havde tegnet en cirkel rundt om Bagdad, og hvis man kom inden for den, ville han bruge WMD.
10. At Irak er endt, som det er endt, er hele verdens ansvar. I stedet for at bakke op om beslutningen, da den uafvendeligt var taget. Deltaget i projektet og postet penge i det, har man vasket hænder, gjort det sværere og meget dyrt for USA (I øvrigt indirekte fremhjulpet den økonomiske krise) og endda i høj legitimeret den svinske og umenneskelige terrorisme som tidligere Baath medlemmer og Al-qaeda har stået for som forståelig modstand.
Det kan vel næppe karaktiseres som ansvar, hverken over for USA eller Irak.
Medierne bærer et stort ansvar for en meget USA fjendtlig og ensidet dækning, der har skamredet WMD spørgmålet. Saddam lavede WMD i 1998. De var naturligvis stort set væk da inspektionerne kom tilbage og amerikanerne ankom. Men han havde stadig både midlerne, eksperterne og hensigten, hvilket gjorde det et kontinuerligt spørgsmål om hans legen kispus med FN mens han konstant dræbte og undertrykte, torturerede sit eget folk, eller acceptere at Saddam forblev som diktator med WMD. Hvis man ikke fjernede ham.
11. Verdens problemer løses slet ikke med de dyreste løsninger. Flygtninge på første klasse, er ikke en løsning, og slet ikke de facto flygtninges potentielle omfang. Ligeledes er det heller ikke muligt for vores økonomi at frelse en verden, der fungerer som en gold jord for den finansielle næring vi faktisk tilføjer.
Hvis vi skal tage ansvar, skal de tage ansvar selv. Ansvar for deres tankemåde og ansvar for deres demografi.
Du kan tage landende i mellemøsten på stribe, og folk ønsker at emigrere i hobetal og vil forsøge lidt af hvert, for at gøre det. Det skyldes dysfunktionelle regimer bundet i deres egen mentalitet, som i øvrigt vil emigrere med.
12. Irak er slet ikke usikkert over alt. Ikke mere usikkert end så mange andre steder på jorden.
Moral som et tunnelsyn har ingen berettigelse. Moral må nødvendigvis være pragmatisk, må være orienteret i forhold til cost/benefit. De flygtninge vi realistisk kan tage, de bliver aldrig andet end en symbolsk andel.
Hvor mange mennesker i Danmark ville anstrenge deres økonomi for de sultende i den tredje verden? Altså give et fast, stort, belastende for husstandens økonomi, beløb hver måned for disse mennesker? Hvor mange kan vi finde?
Det er alligevel den forventning man har til fælleskassen. Ikke blot at de den skal yde den, men på dyreste og til gavn for færreste, måde.
Eller hvem vil åbne deres hjem for, eller hjælpe en hjemløs? Snakker vi tunnelmoral er det jo det man bør gøre, for man har et medansvar for at vedkommende er fattig, hjemløs.
Det skyldes et snævert, visionsløst og ugennemtænkt syn. Samt en opfattelse af statskassen som en gylden pung, der bare flyder over med penge i al evighed efter behov.
Det gør den ikke engang i dagens Danmark, som har nydt godt af midlertidigt boligboom, der var lig med at pisse i bukserne for at holde varmen, samt olieindtægter, og vil slet ikke gøre det i fremtiden.
Vi er i færd med at ødelægge Danmark, og en af de vigtigste årsager hedder de facto flygtninge og familiesammenføringer.
For over et årti siden, var vi ledende med flygtninge per capita.
Nu har andre lande overhalet os der. Men vi har stadig mange flygtninge og et land som Sverige skal bestemt ikke forvente at resten af EU går flygtninge-amok i et skinhelligt vanvid med brede skyklapper for øjnene.
Havde du spurgt mig for nogle år siden, havde jeg tænkt, vi skulle tage vores del af ansvaret for situationen i Irak.
Men det var forkert tænkt, situationen er ikke vores ansvar, ej heller er det vores tropper som har gjort det dårligt i landet.
Vi kan ikke tage ansvar for at ukontrollerbare kræfter, hverken i Irak eller på Nørrebro.
Ansvarer tilhører de uregerlige og de voldelige, og det er ikke et spørgsmål om penge, fattigdom har aldrig nødvendiggjort en sådan adfærd. Det er mentaliteten, den er gal med.
Jeg har følgende punkter i debatten:
1. Snakker vi moralsk ansvar, så snakker vi også et moralsk ansvar over for demokratiet.
Og det danske folk har været overvejende mod de facto flygtninge og familiesammenføring i årtier - strengt ignoreret af folketinget.
2. Moralsk ansvar er også et moralsk ansvar over for de mennesker som vitterligt vil komme til at savne velfærd, som bliver udsat for den grove kriminalitet, som irakiske flygtninge historisk har udsat os for.
En over-repræsentation som i 2006 tal er 11 gange inden for narkokriminalitet. 24 gange inden for manddrab. 7 gange inden for vold mod offentlig myndighed. 4 gange inden for alvorligere vold og sådan kan man fortsætte:
3. Moralsk ansvar, er også et moralsk ansvar for at gøre sit bedste, sit ubetinget bedste, for at bevare et af de fredeligste, rigeste, mest retfærdige samfund på jord, uden at belaste det med polarisering og kriminalitet, yderligere udgifter uden tag.
Undergraver man samfund som de vestlige, er der kun helvedeshuller og semi eller heltotalitære regimer, mere eller mindre dysfunktionelle lande tilbage på jorden.
Det er der intet moralsk i. Det er både hovedløst og immoralsk.
4. De facto flygtninge begrebet, er et problem i sig selv. Specielt hvis man udvider det til lande hvor der er ustabilitet, hvor regeringen ikke decideret forfølger folk, hvor der ikke er reel storskalakrig, eller folkemord.
I så fald kan det siges, at vi skal åbne døren for Irak, Afghanistan, Pakistan, som er de lande vores indblanding yderligere har en rolle i. Det oven i at vi skal åbne døren for et borgerkrigsramt Afrika, folk fra regimer som direkte forfølger mennesker.
Med nogenlunde samme ret, kan vi sige, når vi blander os i Afrika - Sudan, Liberia, Sierra Leone, Congo og Eritrea/Etiopien - med FN tropper og ikke kan skabe fred og ro der, er vi forpligtet til at tage de facto flytninge fra de lande, en udvikling og tankegang uden loft.
5. Dette er ikke kun et spørgsmål om 300-400 mennesker, hvis vi anerkender disse Irakiske flygtninge som de facto flygtninge, kommer flere til - Sverige alene modtager vel over 20.000 årligt nu.
6. Disse flygtninge vil ikke kun være irakere, men øvrige arabere som palæstinensere og syrere som ikke er til at skelne fra irakere i udseende og sprog, som med falske papirer i hånden vil tage chancen - de har ikke så meget at miste, men alt at vinde.
Det er det helt modsatte for os, vi har intet at vinde og kun noget at tabe.
7. Vi gjorde i princippet det helt rigtige i Irak. Vi styrtede en brutal diktator, der årligt dræbte tusinder af mennesker, samt begik folkemord folkegrupper (ikke blot kurderne, men også marsk araberne efter golfkrigen) torturerede tilsvarende antal, og ingen havde en chance for at slippe fri uden at forlade landet.
Vores fejl består ikke i at styrte Saddam, men i at have tillid til at irakerne kunne leve fredeligt sammen og skabe et demokrati og i øvrigt at have fjernet saddam 12 år for sent.
8. Hvilket bringer mig til, at skabe demokrati er irakernes moralske ansvar. Vi kan ikke være demokratiske eller fredelige for dem, de må selv være det, skue indad, i stedet for at pege fingre.
Droppe deres sekteriske holdning, arbejde for at skabe et velstående og fredeligt Irak, de har olien at gøre det med og et ganske velfungerende uddannelsessystem, relativt.
9. Irak krigen var ikke så ulovlig, som man kan få indtryk af.
a. Efter første golfkrig, blev der kun indgået våbenhvile. En våbenhvile betinget af Saddams fulde implementering af FNs krav. Så teknisk set var det ikke en krigserklæring, men en fortsættelse af en krig.
b. Resolution 678 af 1991 kaldte på brugen af "all necessary force" for at gennemtvinge kravene mod Saddam og Irak.
c. Da USA for alvor overvejer regime change politikken, som i øvrigt blev USAs politik under Clinton efter Saddams grove resolutionsovertrædelser i 1998. kommer resolution 1441, som stadfæster "serious consequences" hvis Saddam ikke samarbejder fuldt, og bruddene var ikke kun masseødelæggelses våben:
* "In violation of Security Council Resolution 1373, Iraq support terrorist organizations that direct violence against Iran, Israel, and Western governments....And al-Qaida terrorists escaped from Afghanistan are known to be in Iraq."
* The United Nations Commission on Human Rights in 2001 found "extremely grave" human rights violations
* Iraqi production and use of weapons of mass destruction (biological weapons, chemical weapons, and long-range missiles), all in violation of U.N. resolutions.
* Iraq used proceeds from the "oil for food" U.N. program to purchase weapons rather than food for its people.
* Iraq flagrantly violated the terms of the weapons inspection program before discontinuing it altogether.
Verden er så i vort årti i mod krig som "serious consequences". Jeg var i mod krigen, meget! For det land bliver ikke demokratisk, og der fandtes andre løsninger. Men det forholder sig nu en gang sådan, at Saddam var et kontinuerligt problem uden en løsning, hans sønner var værre end ham selv, og alt der var prøvet hidtil havde ikke virket, men var blevet mødt med trods og konstant udfordring.
Det største problem er faktisk, at man ikke fortsatte mod Bagdad i 1991, så havde man sparet hundretusinder af irakiske liv og haft verdens opbakning til handlingen.
Det gjorde man så ikke, fordi man vidste at Saddam havde tegnet en cirkel rundt om Bagdad, og hvis man kom inden for den, ville han bruge WMD.
10. At Irak er endt, som det er endt, er hele verdens ansvar. I stedet for at bakke op om beslutningen, da den uafvendeligt var taget. Deltaget i projektet og postet penge i det, har man vasket hænder, gjort det sværere og meget dyrt for USA (I øvrigt indirekte fremhjulpet den økonomiske krise) og endda i høj legitimeret den svinske og umenneskelige terrorisme som tidligere Baath medlemmer og Al-qaeda har stået for som forståelig modstand.
Det kan vel næppe karaktiseres som ansvar, hverken over for USA eller Irak.
Medierne bærer et stort ansvar for en meget USA fjendtlig og ensidet dækning, der har skamredet WMD spørgmålet. Saddam lavede WMD i 1998. De var naturligvis stort set væk da inspektionerne kom tilbage og amerikanerne ankom. Men han havde stadig både midlerne, eksperterne og hensigten, hvilket gjorde det et kontinuerligt spørgsmål om hans legen kispus med FN mens han konstant dræbte og undertrykte, torturerede sit eget folk, eller acceptere at Saddam forblev som diktator med WMD. Hvis man ikke fjernede ham.
11. Verdens problemer løses slet ikke med de dyreste løsninger. Flygtninge på første klasse, er ikke en løsning, og slet ikke de facto flygtninges potentielle omfang. Ligeledes er det heller ikke muligt for vores økonomi at frelse en verden, der fungerer som en gold jord for den finansielle næring vi faktisk tilføjer.
Hvis vi skal tage ansvar, skal de tage ansvar selv. Ansvar for deres tankemåde og ansvar for deres demografi.
Du kan tage landende i mellemøsten på stribe, og folk ønsker at emigrere i hobetal og vil forsøge lidt af hvert, for at gøre det. Det skyldes dysfunktionelle regimer bundet i deres egen mentalitet, som i øvrigt vil emigrere med.
12. Irak er slet ikke usikkert over alt. Ikke mere usikkert end så mange andre steder på jorden.
Moral som et tunnelsyn har ingen berettigelse. Moral må nødvendigvis være pragmatisk, må være orienteret i forhold til cost/benefit. De flygtninge vi realistisk kan tage, de bliver aldrig andet end en symbolsk andel.
Hvor mange mennesker i Danmark ville anstrenge deres økonomi for de sultende i den tredje verden? Altså give et fast, stort, belastende for husstandens økonomi, beløb hver måned for disse mennesker? Hvor mange kan vi finde?
Det er alligevel den forventning man har til fælleskassen. Ikke blot at de den skal yde den, men på dyreste og til gavn for færreste, måde.
Eller hvem vil åbne deres hjem for, eller hjælpe en hjemløs? Snakker vi tunnelmoral er det jo det man bør gøre, for man har et medansvar for at vedkommende er fattig, hjemløs.
Det skyldes et snævert, visionsløst og ugennemtænkt syn. Samt en opfattelse af statskassen som en gylden pung, der bare flyder over med penge i al evighed efter behov.
Det gør den ikke engang i dagens Danmark, som har nydt godt af midlertidigt boligboom, der var lig med at pisse i bukserne for at holde varmen, samt olieindtægter, og vil slet ikke gøre det i fremtiden.
Vi er i færd med at ødelægge Danmark, og en af de vigtigste årsager hedder de facto flygtninge og familiesammenføringer.
For over et årti siden, var vi ledende med flygtninge per capita.
Nu har andre lande overhalet os der. Men vi har stadig mange flygtninge og et land som Sverige skal bestemt ikke forvente at resten af EU går flygtninge-amok i et skinhelligt vanvid med brede skyklapper for øjnene.
onsdag den 20. maj 2009
Stor taktisk begavelse
Aktivister som kæmper mod udvisningen af indvandrere, valgte at markere deres synspunkter ved en retssag mod en iraker dømt for seksuelle overgreb mod en mindreårig:
30-40 aktivister fra initiativet "Stop Udvisningerne" demonstrerede foran byretten. De blev mødt af en politistyrke, som sørgede for, at demonstranterne ikke fik adgang til retsbygningen, der blev låst af.
søndag den 17. maj 2009
Næstekærlighed eller tossegodhed
Der er mange, der ikke kan skelne.
Der findes rigtige flygtninge i rigtige flygtninge lejre, som ikke har råd til at tage herop, eller skaffe sig falske papirer. Vi kan ikke hjælpe alle, der kalder sig flygtninge. Næstekærlighed eller tossegodhed? Kærligt over for hvem, de som kalder sig flygtninge, eller de personer som har mere brug for hjælp? De som kriminaliteten, der vil følge med, kommer til at gå ud over, eller de såkaldte taknemlige flygtninge som T.A? her:'
Før du forbarmer dig over de ca. 300 Irakiske flygtninge, så læs venligst den her uriaspost og kommentar 19.
Og læs den her post, med kommentarer.
Der findes rigtige flygtninge i rigtige flygtninge lejre, som ikke har råd til at tage herop, eller skaffe sig falske papirer. Vi kan ikke hjælpe alle, der kalder sig flygtninge. Næstekærlighed eller tossegodhed? Kærligt over for hvem, de som kalder sig flygtninge, eller de personer som har mere brug for hjælp? De som kriminaliteten, der vil følge med, kommer til at gå ud over, eller de såkaldte taknemlige flygtninge som T.A? her:'
- Vi håber, vi kan få en arbejdstilladelse, og vi nægter at rejse tilbage til Irak. Den danske regering har et ansvar og skal tage hensyn til os, acceptere os som mennesker og give os asyl, siger T.A, der har været i Danmark i 18 år, men som har mistet sin arbejdstilladelse på grund af en fængselsdom.
Før du forbarmer dig over de ca. 300 Irakiske flygtninge, så læs venligst den her uriaspost og kommentar 19.
Og læs den her post, med kommentarer.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Jeg er langt om længe kommer i Gang med Morten Uhrskov Jensens “Det delte folk” hvis længde skræmmer. Men det er faktisk en gribende bog, både som læsning og hvad angår ens hårtotter, om hvordan selv moderate betænkninger omkring loven i 1983 får racisme kortet. Og hvordan Erik Ninn Hansen kronik i JP i 1983, hvor han spår at hundredtusinder vil benytte sig af lejligheden for at komme til Danmark, bliver kaldt af Anne Grethe Holmsgaard VS, citat: “Simpelt hen demagogi” – For Dansk flygtningehjælp siger jo at “man i de kommende år kan forvente familiesammenføringer i et antal på omkring 500 mennesker, så det er helt uberettiget at tale om at man åbner for hundredtusinder af mennesker”.
Dengang, så var det så vigtigt for flere, at vi betragtede indvandrere som så ligeværdige borgere og mennesker, at vi ikke smed dem ud, selv hvis de havde begået grov kriminalitet.
Torben Lund mente det var at puste til gløder, når Ninn talte om trusler mod nationalstaten og raceuro. (Rivers of blood- de må til sidst tale med blod for ord hjælper ikke, det virker faktisk som om de kan finde på nye undskyldninger og bortforklaringer i evighed)Bernhard Baunsgaard er simpelthen guddommelig som kun er Radikal politiker kan være det. Til Ninns mistanke om at fler hundred tusinder ville strømme til svarede han:
“Hvad er grunden til at rejse en sådan diskussion, når ikke et eneste menneske i dette land forestiller sig den mulighed? Hvad er baggrunden for det? Er det for at gøre befolkningen forskrækket over, hvad vi gør herinde, eller hvad ligger der bag?”
I dag er der over 400.000 indvandrere i Danmark og over 125.000 efterkommere.
Fra 1980 til 2008 er ikke vestlige indvandrere vokset fra 1 procent til 6 procent af befolkningen. Til sammenligning er vestlige indvandrere vokset fra 3 procent af befolkningen til 4 procent i samme periode.
Baunsgaard igen er leveringsdygtig i endnu et guldkorn:
Han indleder en debat om en konkret udvisning af en fremmed i 1977, som bliver startskuddet for loven i 1983, således:
“Jeg vil gerne om baggrunden sige, at vor verden jo desværre stadigvæk er opdelt i nationalstater… Det varer nok desværre nok også en rum tid, før vi kan gå over til at blot at tale om medmennesker og ikke opdele i os og de andre”
Hans Gammeltoft Hansen og de fleste borgerlige kunne også være med: Gammeltoft her – “Humanitet bør ikke være konjunkturbestemt”. Sagde han at og afviste at statens snævre interesser ikke skulle bestemme der. Det var jo vel og mærke på et tidspunkt hvor staten skyldte et helt statsbudget væk og renterne kunne vi knap nok overkomme, de var høje dengang. Altså oven i arbejdsløsheden.
Men humanismen, internationalismen, Socialismen vandt. At de individer som må lide afsavn, og lider, i dagens nedsablede offentlige sektor og på samfundets passiverings sidespor, hvor der kun pumpes penge i det, som der er stemmer i. De individer i Danmark, som må dele med mest afsavn, som nedskæringerne mest går ud over, og de individer som må undvære med allerhøjest afsavn, blandt fattige som ikke har råd til at flygte herop, eller tid til at planlægge en flugt så langt væk.
De er åbenbart ikke humanitært værdige individer på samme måde. Og til dem der vil skynde sig at sige, de marginaliserede danskeres liv er ikke i fare, som flygtninges.
1. Det er flygtningenes liv som regel heller ikke i direkte forstand, da de oftest er de facto flygtninge.
2. Og jo indvandringen koster liv, og her tænker jeg ikke så meget på dem som bliver myrdet af indvandrere, hvor de er 5-10 gange overrepræsenteret, som jeg tænker på alle dem som dør i det offentlige sundhedssystem grundet nedskæringer, personalemangel og for billig rengøring. De psykiatriske patienter som ikke får ordentlig behandling og begår selvmord og lider, fordi de ikke hører til de udvalgte individer, hvad angår humanitær omtanke.
Det er for så vidt bizart, at en af undskyldningerne Flygtningelobbyen anvender, for at undgå at sende de Kosova Albanske flygtninge hjem, er at mange af dem er psykisk syge og kan ikke få en ordentlig behandling i deres hjemland. Det siger man i et land som ikke kan finde ud af at behandle sine egne psykiske syge ordentligt – Men alt andet end de mest akutte tilfælde er hurtigt ind og hurtigt ud.
Nej, det mest skræmmende er at debatten ikke er nået meget videre i over 20 år, selv om der skete et skred i 2001.
Jeg kan egentlig sagtens forestille mig, at man først indser problemernes fulde omfang, når muslimerne er omkring 30 procent af befolkningen og så er det for sent. Vi er dog så heldige at vi kan nå at lære af andre landes erfaringer før det går galt i vores eget. Heja Sverige og Viva la France. Ursakta, jeg har en Svensk farmoder, mor og bror, så jeg er altså ikke ligeglad med Sveriges skæbne.
Nej, når kun 20 procent af befolkningen ønsker DF i regering, selv om de deler en hvis skepsis over for indvandringen. Så er det for mig et tegn på, at man generelt slet ikke har forstået problemets dybere karakter, og mener af DF er rabiate: