Viser opslag med etiketten Sverige. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sverige. Vis alle opslag

torsdag den 30. maj 2013

Sveriges voldelige hockeystavkurve

Jeg skrev tilbage i 2009 om Sveriges private hockeystavkurve, der ikke havde noget stigende temperaturer at gøre, men handlede om et kraftigt stigende antal af voldtægter.

Jeg gjorde dengang opmærksom på, at man ikke bare skal skelne til, at der forgår omkring 5000-6500 voldtægter i Sverige om året, men også til at det kun er mindstedelen af disse, der faktisk anmeldes. Ligeledes skal man se denne uhyrlige udvikling over et længere tidsperspektiv. Altså ikke kun på, at det er en lille andel af den kvindelige befolkning, der på et givet år bliver voldtaget.

Jeg konkluderede dengang, ud fra en en undersøgelse i Malmø blandt unge, der viste at kun 1 ud af 7 voldtægter faktisk blev anmeldt, at der ville være tale om 376.000 voldtægter på et årti, med daværende trend (Det tal var sat på spidsen alene ud fra det forhold, at hvis 4 mænd voldtager en kvinde i Sverige, så tæller det som 4 voldtægter.) Og understregede, at yngre kvinder med nogenlunde godt udseende naturligvis vil være dem, der var mest udsat. Det vil sige, at hver gang du ser en ung og smuk kvinde i Sverige, er sandsynligheden for, at hun bliver voldtaget en dag eller allerede er blevet det, uhyrlig høj - specielt hvis hun bor i en storby med mange indvandrere, for når 33 pct. af alle voldtægtsmænd i Danmark er indvandrere, så er det næppe anderledes i Sverige.

Nu har Eva Agnete Selsings nylige kommentar i Berlingske gjort mig opmærksom på følgende forhold:

"Eksempelvis den frygtindgydende voldtægtsstatistik, hvor Sverige ifølge FN har næstflest voldtægter per indbygger i verden. Tal fra BRÅ, der udarbejder Sveriges officielle kriminalitetsstatistikker, viser, at alene i 2011 blev knap to ud af 50 (3.4 procent) af kvinder i alderen 16-24 år udsat for en voldtægt. Der er vel at mærke ikke tale om anmeldelser, men faktiske begåede voldtægter. De oplyser i øvrigt, at i 58 procent af voldtægterne var der tale om personer, som var helt ukendte for den udsatte."


Disse oplysninger har jeg gravet lidt i, og rapporten de stammer fra, Utsatthet för brott år 2011, kan findes her:



Udviklingen i voldtægtsforbrydelser i Sverige har vi her:


Anmälda brott Brottsförebyggande rådet
 ÅrÅrÅrÅrÅrÅrÅrÅrÅrÅr
 1990199119921993199419951996199719981999
 AntalAntalAntalAntalAntalAntalAntalAntalAntalAntal
Hela landet          
Våldtäkt inkl. grov (ingår även i våldsbrott)1410146216882153181217071608169319732104
Anmälda brott Brottsförebyggande rådet
 ÅrÅrÅrÅrÅrÅrÅrÅrÅrÅr
 2000200120022003200420052006200720082009
 AntalAntalAntalAntalAntalAntalAntalAntalAntalAntal
Hela landet          
Våldtäkt inkl. grov (ingår även i våldsbrott)2026208621852565263137874208474954465937
Anmälda brott Brottsförebyggande rådet
 ÅrÅrÅr
 201020112012
 AntalAntalAntal
Hela landet   
Våldtäkt inkl. grov (ingår även i våldsbrott)596065326324

(Markeret med rødt: Sverige ændrede per 2005 forudsætningerne for, hvornår en seksualforbrydelse kaldes for voldtægt, så den kraftige stigning i lige dette år skal ses i dette lys. (Stigningen fra 2006 til 2012 på 59 % kan dog ikke bortforklares)

Nu viser denne undersøgelse, at det kun er knap hver femte voldtægtsoffer, der på landsplan anmelder forbrydelsen.

Men ikke desto mindre kan det antal kvinder, der faktisk voldtages årligt faktisk stadigvæk ende oppe omkring 376.000 over de næste ti år, da voldtægter i Sverige, som i kan se foroven har en stærkt stigende trend.

Det var nemlig i 2011 i alt 29.000 tilfælde af voldtægt, ifølge denne undersøgelse fra Brottsförebyggande rådet med minimum 13.000 deltagere. Det giver 290.000 voldtægter over ti år, og da antallet af voldtægter i Sverige på bare de fem år mellem 2006 og 2011 er steget med over 50 pct., så kan vi let ende med føje over 400.000 ekstra voldtægtofre til dette ubehagelige skæbnehjul for primært unge svenske kvinder eller som minimum over 400.000 tilfælde af voldtægt, da en lille andel af tilfældene vil ramme samme person.

Som Selsing var inde på, er de16-24 årige svenske kvinder mest udsatte og intet mindre end 3,4 pct, af dem blev i 2011 udsat for voldtægt.



Faktisk kan rundt regnet 25 % af de svenske kvinder se frem til at blive voldtaget i løbet af deres liv, ifølge Fria tiders beregning i ovenstående link, og endda reelt langt mere til, da antallet af voldtægter årligt fortsat har en stigende trend - endda en voldsomt stigende trend. Hvis dette ikke forandres over de kommende 20 år, kan andelen ende langt højere.

Ifølge undersøgelsen har 184.000 tusind svenskere været udsat for vold i 2011. Det fordelt på skønsmæssigt 451.000 tilfælde af vold, hvor en person har været offer flere gange på et år. På 40 år taler vi altså let over 20 millioner tilfælde af vold med den også stigende trend på dette område i mente til fordeling mellem cirka 10-15 millioner svenskere, eller hvor mange de nu ender med at være med den høje nettoindvandring. Et mindretal kommer naturligvis til at bære deres broderpart af denne byrde.


Angående vold er det også de unge, der er mest udsat. Ikke mindre end 7,2 pct. af de 20-24 årige angav, at de var udsat for vold i 2011. Mest udsat er unge mænd, hvilket desværre ikke betyder at unge kvinder ikke er kraftigt udsat, men 8,9 pct. af de unge mænd mellem 16-24 år blev udsat for vold i 2011 - det peger på, at andelen blandt unge kvinder i samme alder langt fra er lille. Så hvis vi ser bort fra, at nogle er mere udsatte end andre ud fra fysisk/psykisk statur og lokation, så er det svært at undgå at et offer vold, for en hvilken som helst svensker i denne aldergruppe.

For 72 pct. af mændene er gerningsmanden ukendt, mens for 39 pct. af kvinderne er gerningsmanden en nær relativ.

80.000 svenskere har været udsat for røveri, det i alderen 16-79 år, hvor BRÅ skønner ud fra undersøgelsen, at der så har været cirka 111.000 personrøverier i 2011.

Det er ikke den globale opvarmning, som svenskerne har mest grund til at bekymre sig omkring.

Med et ord: Forfærdeligt.




onsdag den 26. oktober 2011

Hvor mange skolebørn er muslimer og mere demografi

Til min forrige post, er der kommet en kommentar, der stiller et interessant spørgsmål:

Hvor stor en andel af en nystartet skoleårgang har indvandrer-baggrund og hvor stor en andel har muslimsk baggrund.
Så kan man selv regne på hvordan det ser ud om tyve år.
Er 10% urealistisk ?
Det er spørgsmål, som det nogenlunde kan lade sig gøre at besvare.

I dag udgør muslimerne et sted mellem cirka 4-5 procent af landet totale befolkning, hvis man skal give et kvalificeret bud. Eftersom vi ikke har nogle undersøgelser af, hvor mange der rent faktisk betegner sig selv som muslimer, så mener jeg med et kvalificeret bud, at man simpelthen regner ud, hvor indvandrere og efterkommere vi har fra muslimske lande med muslimsk flertal. Cirka 50 lande i alt.

Antallet er sandsynligvis en lille smule højere end dette antal, da selv om man kan argumentere for, at ikke alle nødvendigvis er muslimer fra disse lande - et godt eksempel er Nigeria og Indonesien, der kun lige har flertal af muslimer. Så er der altså tilsvarende lande, som Bosnien Herzegovina, Indien, Rumænien, som har store muslimske mindretal, men ikke flertal - som vi har mange indvandrere fra.
Derudover er der nogle få tusinde personer, der reelt er efterkommere, men regnes som danskere i statistikken. Og der er en lille portion statsløse, der angiveligt for flertallets vedkommende er statsløse palæstinensere.

Men selve antallet er ikke næppe meget større, da kun lige flygtningene fra Bosnien Herzegovina findes i stort antal (lidt over 22.000) , hvor der i øvrigt næppe er mange konservative muslimer blandt. Det samme kan i øvrigt siges om Iran, hvor der er mange flygtninge fra, men jeg tror ikke flertallet er begejstret for Islam. Men iranerne er med i dette regnestykke, fordi de nominelt kommer fra et muslimsk flertalsland.

Ifølge den seneste opgørelse (7 måned 2011 - FOLK1 i Statistikbanken) over indvandrere og efterkommere fra cirka 53 lande med muslimsk flertal, som jeg har regnet, så er det i alt knap 225.000. Plus alt, hvad man kan kalde muslimer fra andre lande, hvilket næppe er over 20.000.

Det svarer til lidt over 4 procent af befolkningen - 4,5 procent, som et relativt kvalificeret maksimumsbud på 250.000 i alt. Flere er det næppe. Spørgsmålet er også om, om man skal betegne Alevier og Ahmadier som muslimer. Jeg ville være tilbøjelig til at betragte dem som selvstændige religioner, baseret på noget helt andet end koranen og haditherne og muslimer. Det er ikke dem, du vil se begå terrorangreb, eller angreb på, eller chikane mod anderledes troende, eller kvinder uden tørklæde, heller ikke en lille minoritet af dem.
Så et minimumsbud kunne i den optik eventuelt godt lige snige sig under 200.000.

Tager man så og kigger på skole- og førskolebørnene, så kan man bruge samme landegrupper (de 54 lande med muslimsk flertal) til at regne ud, hvor mange børn, der er muslimer, i Danmark.

Her andelen højere i procent, men det interessante er, at den mindre i de små og seneste generationer. Andelen i procent falder faktisk over de seneste 7-8 år - jo længere du kommer ned i alder, og det er støt og stabilt med et lille fald hvert eneste år.

24 års reglen, og støt faldende indvandring fra de muslimske lande efter 2001, har altså også her ydet sit.

Andelen af både indvandrere og efterkommere fra de 54 muslimske lande (+ Bosnien, som jeg her har regnet med) er blandt alle 8-årige børn er på 6,9 procent. herefter er den som sagt støt faldende og er blandt 0-årige børn på 5,4 procent.
Det er på trods af, at den nuværende totale generation af 0-årige er den suverænt mindste siden firserne - endnu en krisereaktion angiveligt. Den er kun på 61500 børn. Gennemsnittet de sidste tyve år har været på over 65.000 børn om året.

Tager du derimod tiden før 2001, her de 10-16-årige. Så var trenden anderledes. Her er "muslimerne" blandt den yngste gruppe, nemlig de 10-årige, den højeste procentandel 6,9 procent i det hele taget. (6,878 procent før oprunding til 6,9 procent)

Det er dog i procent, tager vi "muslimerne" blandt de 16 årige, så var de større i antal, nemlig 4721 i alt, selv om de kun er lige knap 6,5 procent af de unge børn i den alder. Det skyldes, at vi har en usædvanlig stor generation af 16-årige i Danmark på cirka 73.500. Men "muslimerne" blandt de 10 årige er på 4626 i antal. Så nogen stærkt faldende tendens er der heller ikke.

Den er til tilgengæld klokkeklar, efter at 24 reglen blev indført, de facto flygtningereglen afskaffet og så videre.
Kun 3325 "muslimske børn er der blandt de 0-årige, hvilket er tæt på forældrestammens andel af den totale befolkning.

Så svaret er, at jeg tror ikke - der er utroligt ringe sandsynlighed for, at muslimer kan udgøre 10 procent af de startende skolebørn i 2031.

Hvis indvandringsmønstret ændrer sig en smule, kan de måske udgøre 10 procent af en enkelt årgang, men det vil være et ekstremt udsving og ikke en trend og der vil fortsat være et godt stykke vej til de 10 procent af befolkningen som helhed.

Så længe 24 årsreglen og øvrige stramninger står ved magt, så har det en effekt, som man ikke skal underkende. Omvendt fjernes de regler helt, går det hastigt den forkerte vej.

Dog hører det også med til historien, at de "muslimske" kvinder i alderen 20-30. år er de mest tilbøjelige til at føde. (Specielt under 25 år, som redegjort for i denne post)

Ser man med de briller på mønstret, så var de for de ti år siden flere i den alder, end de er i dag.

Faktisk er de 22-28- årige den tyndest befolkede afdeling blandt 10-40- årige kvinder fra de 54 muslimske lande + Bosnien. Kun i en årgang af de 22-28- årige får de sneget sig over 2000 i antal og ligger ellers stabilt på 1900+

Til sammenligning er der 2374 "muslimske" kvinder i årgangen med 14- årige, og i gennemsnit 2219 blandt de "kommende eller næsten kommende muslimske mødre" i aldergruppen 10-20 år.

Der er gennemsnittet blandt de 20-30- årige så på 2037, der er med andre ord næsten ti procent flere i generationen af 10-20 årige.

Blandt 30-40- årige er der er i gennemsnit 2095 "muslimske kvinder" per årgang. Den gruppe var altså også mindre end de kommende "muslimske mødre".

Omvendt gruppen af 0-10- årige den suverænt mindste, nemlig kun på 1936 "muslimske" kvinder i gennemsnit.

Der er altså dømt bølge op og siden ned med hensyn til fødselstallet (antal) alene på den baggrund over de kommende tyve år. Det er dog stadig ikke tilstrækkeligt til at forklare det store fald i antallet af fødte muslimske børn fra omkring 4700 til omkring 3300, hvilket er et fald på omkring 30 procent. Jeg mener heller ikke at en god forklaring er, at de føder færre børn på grund af integration, og "de bliver som os". Var stramningen af reglerne efter 2001 ikke sket, havde vi ikke set dette fald. (en del børn i kulturkonservative familiesammenføringsfamilier bliver i øvrigt født i Malmø, hvor de ellers ville have blevet født i Danmark).

Det har dog fortsat rigtig lange udsigter for muslimsk flertal i Danmark med den nuværende indvandringspolitik.

Faktisk er det muligt, at de ikke engang vil være 10 procent af befolkningen om 40 år.

Selv 5000 børnefødsler om året kan ikke konkurrere med 20.000 nye indvandrere fra ikke- muslimske lande - kort og godt.

Men på et tidspunkt vender bøtten, nemlig når de kulturkonservative muslimer har bygget en relativt stor grundstamme op og naturligvis fået forankret sig solidt i et parallelsamfund, så går det i værste fald hurtigt og på få generationer (3-4) går de fra at være omkring 10 procent af befolkningen til næsten halvtreds procent.

Det kan vi lære af det israelske eksempel, som nævnt i min forrige post. I en verden hvor moderate og verdslige føder få børn, inklusive moderate og verdslige muslimer, der vil ekstremisterne, der holder fast i høje fødselsrater overtage mere og mere af magten og indflydelsen gennem at de vokser i befolkningen via fødselsgangen. Det er det, vi ser i den muslimske verden, og den dag kommer, hvor vi ser det i Europa også.

Men vi når slet ikke til at opleve sådanne problemer i Danmark isoleret set - for vi taler om noget, som selv i værste tilfælde først sker ind i det næste århundrede.

Før vi når dertil, har vi set konsekvenserne i forskellige lande tæt på os. Sverige, England, Frankrig og ikke mindst Tyskland, hvor allerede 35 procent af børnene under fem år har immigrantbaggrund. (linket angiver med stor sansynlighed forkerte tal (44 pct.) - her er mere solide tal fra Tysklands statistik (35 pct.))

Det skyldes ikke kun, at indvandrerne føder mange børn, men at tyskerne føder katastrofalt få børn. Omkring 1,2 barn per kvinde, hvilket betyder, at de oprindelige tyskeres efterkommere kun vil være 20 procent af de nuværende cirka 70 mio. etniske tyskere, altså cirka 14 mio. om 100 år.
Og den tyske befolkning, der er levende i mellemtiden, vil være gammel og træt længe før dette.

Hvad der sker i et roligt og afslappet, ikke-specielt religiøst - pacifistisk, vestligt land, som Tyskland, når der bliver muslimsk flertal, eller det truer? Det når mange af os nulevende at se. Men selv om Danmark ligner Tyskland på mange måder, så gør vi det heldigvis ikke på det her punkt med få børnefødsler.

Jeg tror også, at de fleste af os kommer til at opleve blod i stride strømme i England og Frankrig. Selv om disse lande ikke har så mange procent muslimer som Tyskland og Italien om 20-40-60 år. Så har man tidligt set en reaktion i begge lande. Le Pen og English Defense League - begge moderate reaktioner i forhold til det som følger. Jeg tror ikke, at man er så pacifistisk i Frankrig og England, som man er det i Tyskland og Danmark. Heller ikke i Italien for den sags skyld.

Jeg kan ikke på nogen måde se, hvordan det skal ende godt i de her ovennævnte lande. Her i Danmark skal vi nok klare den. Fordi (Hvis og forudsat at) Islam vil gå ned med et ordentligt brag i løbet af dette århundrede, og tror jeg, ende som endnu en blodig skamstøtte, som Nazismen og Kommunismen på historiens mødding, men det brag kommer mest til at foregå i andre lande.

Ikke at det egentlig er noget at glæde sig over, for det bliver hamrende sørgeligt, og ublodigt er helt urealistisk.


Læs også den senere post om, at muslimske mødre føder børn i en tidligere alder end danske kvinder.


Læs også om, hvorfor muslimsk flertal i Danmark har lange udsigter, men med en vigtig hage, nemlig at, som man kan se tydeligt ud fra det israelske eksempel, så er det fundamentalistiske muslimer, der vil føde de mange børn, som giver dem flertallet.


Læs også om, at selv om det har lange udsigter i Danmark, så sker det inden for få generationer i Tyskland og eventuelt andre lande, at muslimerne bliver flertal. Europas skæbne er delvist forseglet.



mandag den 20. december 2010

Halvdelen af "kærlighedsflygtninge" vil blive i Malmø

Ifølge en spørgeskemaundersøgelse blandt Ægteskab Uden Grænsers medlemmer, der er bosat i Sverige, har kun halvdelen planer om at vende tilbage. EU-professor Marlene Wind peger på, at det går imod selve lovens intentioner.

Kilde:

Spørgsmålet er, hvor dækkende den undersøgelse er, og om det ikke er personer, der tjener mange penge i Danmark, der helst vil blive i Malmø på grund af visse fordele i form af billig husleje, billige varer og billige biler?

De sociale ydelser i Sverige er vist ikke helt så gavmilde, som i Danmark, men måske er de det, hvis man får mange børn?

mandag den 8. november 2010

Venlighed revideret

Jeg ved ikke, hvad der gik af mig i går. Jeg var lidt for venlig ved VKO.

I virkelighedens verden kommer de nye regler for familiesammenføring ikke til at batte en skid, fordi de fleste familiesammenførte kommer alligevel ind gennem EU-reglerne via et kort ophold i Malmø, eller nominelt som studenter, arbejdstagere, eller simpelthen på turistvisa.

Så de nye regler kommer til at ramme danskere, der vil familiesammenføres med en thaipige, mens en 22 årig dansker kan bringe sin universitetsstuderende amerikanske kone med til Danmark, hvis han er så dum at frivilligt ende i den laveste afdeling af skattehelvede :)

Men langt værre, så fortsætter nettoindvandringen uforhindret med over 20.000 om året. For som sagt er det de færreste indvandrere i Danmark, der falder i familiesammenføringskategorien.

Nu snakker man ganske vist om at lukke de sociale kasser for indvandrere i de første ti år. Et glimrende forslag, der bare ikke kommer til at gælde indvandrere fra EU.

Ergo det sociale dræn fortsætter, og kursen er stadig mod økonomisk bankerot, for at slet ikke at sige social bankerot i det lange løb, når der for alvor bliver rift om de manglende velfærdsgoder, der ikke vil være råd til i det lange løb.

Det er gratis at snakke og kapre værdistemmer, men grundlæggende mangler man modet til og viljen til at gøre meget mere end at snakke.

Danmark er en dødssejler, der nok slipper for så store sociale problemer som Frankrig og UK og Sverige, men kun fordi folketinget kollektivt er enig om, at flå befolkningen i skat og afgifter, og fortsat vil gøre det.

Regeringen den fægter i leverpostejen, der er så dårlig, at end ikke 1000 kommunikationsmedarbejdere kan tale den til gourmet.



tirsdag den 17. august 2010

HAHA!

Den amerikanske tidsskrift Newsweek har placeret Danmark på en tiendeplads i en undersøgelse om verdens bedste land.

Finland er placeret som nummer et, Schweiz på andenpladsen, Sverige på tredjepladsen...

Tidsskriftet var ude på at finde svar på, i hvilket land en person, som bliver født i dag, har størst mulighed for at leve et sundt, trygt og vellykket liv.

Newsweek mener, at vejen til succes i denne måling er at være et lille, men rigt land. I undersøgelsen er USA nummer 11 på listen, mens Rusland er nummer 51 og Kina nummer 59 af de i alt 100 lande, som er blevet vurderet.


:)

Født i dag og bliver ikke over 20 år gammel?

Tal om at måle alting med nuets målestok.

onsdag den 9. september 2009

Respekt og kedsomhed

De unge ballademagere i Sverige, som har været urolige på det seneste, med bilafbrændinger og stenkast, de forklarer, hvorfor de gør det, oversat af Islam In Europe:

Aftonbladet, for example, went out to interview the youth (SV). In Uppsala Aftonbladet meets with several young men who say they're upset at the police (EN) for beating them for now reason, and that the police set dogs on them. Mustafa (22) says that if he could he would have killed the dog handler.

Ahmed (18): We've had enough. we want to rebel. Retaliate.

Yosef (17): Now it's time for revenge. Now it's war. I know what I'm doing is wrong. But I do it for a reason. I throw stones and burn cars because I want revenge.

Aftonbladet says it's all because these young men have nothing in their future besides poverty and hopelessness. They've been hit by the financial crisis.

In a different part of town, a 15 year old interviewed by Upplandsnytt says that the youth have nothing to do (SV) and want revenge against the police for feeling harassed. It's not the smartest thing to do, but they're bored.

Altså. Lad os forestille os, at politiet helt uden grund, er mødt talrigt op, og begyndt at fare hårdhændet til værks - de har heller ikke noget fornuftigt at foretage sig og keder sig.
Nej, det lyder ikke som at den holder.

Så, der må altså have været en grund til at politiet mødte op med hunde, og brugte dem.

Den oprindelige grund fortaber sig, som oprindelige årsager i reglen fortaber sig i mellemøstlige konflikter, eller konflikter som involverer mellemøstlige personer.

Det er dog et faktum, at lignende konflikter altid har deltagelse af enten autonome, eller unge med muslimsk baggrund, sådan helt "tilfældigt".

Så, den oprindelige årsag, må være noget alá politiet skal bare holde sig væk, og glemme alt om at opretholde loven. Magt, skal de ikke udøve. Måske kan de allernådigst få lov til at møde op og bede dem pænt om at opføre sig ordentligt.

De skal respektere, hvem der bestemmer, hvem der er alfa hundene i samfundet, respekt!

Og så skal de sørge for, at de unge ikke keder sig. Det er nemlig som alt andet samfundets ansvar. De unge har ikke noget personligt ansvar. Respekt og kedsomhed, er den forklaring vi oftest hører fra "ofrene" selv.

Så har vi den politisk korrekte forklaring. De er fattige, marginaliserede, undertrykte osv.

Gad vide hvad fattige i Afrika, undertrykte i verdens diktaturer, marginaliserede kristne i den muslimske verden ville sige til den forklaring?
De ville helt sikkert være fuldstændigt enige i, hvor hårdt disse unge mennesker har det - (Ironi alert)

Som en kommentator udtrykker det, til selvsamme post. Altså en som ser det lidt på afstand:

Quote: ... these young men have nothing in their future besides poverty and hopelessness......

In Sweden? On welfare? With 9 years of free education, and more if you will? Compared to what is this 'poverty and hopelessness'?

Have the swedish media gone completely mad?
Og nej, det er ikke kun de svenske medier som er fuldstændigt gale. Det er en broderpart af Europa, der ikke har smidt fedtet, som kom af den socialistiske modermælk, endnu.

Sverige er landet, med den pæne debat, renset for politisk ukorrekte synspunkter, og de samme problemer som alle andre.

Landet fremhæves for sin integration, altså tys tys parallelsamfund som Rosengård, modsat ikke tys tys parallel samfund som Gellerup.
Tys tys vanvittige kriminalitetstal, modsat vores ikke tys tys om vanvittig kriminalitetstal.

Integration lig med tys tys.

Hvor svært kan det være, hold nu bare kæft og træk politiet tilbage.

I Sverige holder de kun kæft, det er ikke nok.

søndag den 19. juli 2009

Hjernevask når den virker

En lille historie fra nabolandet:

En undersökning, som presenteras av SOM-institutet vid Göteborgs universitet om några veckor, visar att andelen som anser att det är en bra idé att ta emot färre flyktingar har minskat från 49 procent i fjol till 45 procent i år.
Sammenlign med Danskernes holdning til samme.

Det er naturligvis en smart måde at stille spørgsmålet på, for holdningen til flygtninge vil typisk være mere positiv, da der er forståelse for, at der er nogle som har behov for at flygte.

Spørger man til indvandringen generelt, ville man nok få et andet svar, selv i Sverige.

Hvad angår Irakerne, så viste denne meningsmåling jo, at 66 procent af danskerne synes de skal sendes hjem igen.

lørdag den 18. juli 2009

Sveriges demografi vs Danmarks 2

Som jeg nævnte i første post om Danmarks demografi, vs Sveriges, kunne der godt være forskel i andelen af muslimer og højdemografiske indvandrere i sammensætningen relativt - og det er der, og det er der ikke. Dels består både Sveriges og Danmarks andel af indvandrere af cirka 1/3 del muslimer. Men en forskel er der. Sverige totale andel af indvandrere som procent andel af befolkning er større, og det er den også, når vi taler muslimer.

I Danmark havde vi i 2009 i alt 401.771 indvandrere og 124.265 efterkommere.

Af de 401.771 indvandrere i Danmark kommer 138.692 fra muslimske lande (20 udvalgte lande som nævnes i denne her post)

De tyve muslimske lande står for 79.646 af efterkommerne i Danmark. Altså næsten 1/3 del af indvandrere står for næsten 2/3 dele af efterkommerne. Tal om en forskel i demografi - eftersom mange muslimer først er kommet til sent i Danmarks indvandringshistorie.
Omvendt er mange andre indvandrere gift med en dansker, så børnene ikke tæller som efterkommere.
At demografien er højere blandt muslimer er der dog ikke tvivl om, behandlet her tidligere!
Det er den ikke kun alene ved at føde flere børn per kvinde, men også føde dem tidligere - en struktur med at man flytter fra sine forældres hus til ægtemagens hus, og tidligere indgår giftemål og får børn.
Resultatet af tidligere fødsel alene, er at de i løbet af cirka et århundrede vil føde en generation mere. Hvis 25 år er gennemsnitsfødselstidspunktet for indvandrere, vil det tage 100 år at nå femte generation. Hvis det er 30 år for danskere, vil det tage 120 år, at nå til femte generation.

I Sverige udgør de muslimske indvandrere lidt over 400.000, fra udvalgte 32 lande, altså lidt flere end dem den danske beregning er udført i forhold til (Update - har lavet en ny beregning af danske muslimer) - men kun Indien betyder en substantiel forskel. Bemærk væksten fra 2000 (klik på billedet for fuld størrelse):



Den samlede andel af indvandrere i Sverige ser sådan her ud, i alt 1.750.000 indvandrere - over fire gange så mange som i Danmark:


Cirka 4,1 procent af de svenskerne er altså muslimske indvandrere, eller kommer fra muslimske lande, med forbehold for de lande som ikke er talt, og de personer fra for eksempel Indien og Bosnien som ikke er muslimer.
Hertil skal lægges efterkommere som snildt kan være 2/3 del af de 400.000. altså cirka. over 666.000 muslimer i Sverige.
Hvor der er 220.000 indvandrere og efterkommere i Danmark fra muslimske lande, cirka.
De muslimske indvandrere, 138,692 udgør 2,5 procent af den danske befolkning.

Tre gange så mange (næsten i 2008 tal - helt og aldeles nu - angiveligt), i et land som kun er 75 procent større end Danmark i population.

Dette lyder ikke af en dramatisk forskel. Men med det indvandringstempo Sverige har, vil der være en meget dramatisk forskel om to generationer allerede. Endnu mere dramatisk om tre-fire generationer, medmindre de selv føder flere børn, eller stopper indvandringen helt. Ingen af delene er noget man skal satse på. Lige så vel som det er utopisk at tro, at muslimerne bliver fuldt integreret og føder lige så få børn som os - hvis halvdelen gør det, skal vi være glade.

Jeg gentager, Sverige har praktisk set uundgåeligt muslimsk flertal i løbet af dette århundrede, eller tæt derpå, medmindre der sker, og snarligt, væsentlige forandringer i indvandringspolitikken og/eller deres egen fødselsrate. Forandringen i indvandringspolitikken skal ske senest inden for 10-20 år og betyde et nær komplet indvandringsstop.

Så vi skal gøre os klart, hvad for et samfund tror man det vil være, når vi skærer al ønsketænkningen og den politisk korrekte nyreligiøse tro væk?

Kilder: Statistiska Centralbyrån i Sverige

Og KRBEF3 i Statistikbanken.


fredag den 17. juli 2009

Sveriges demografi vs Danmarks


Under 2008 föddes 109 301 barn i Sverige enligt Statistiska Centralbyrån (SCB). Av dessa har 76 146 båda föräldrarna födda i Sverige. Barn födda detta år med en eller två föräldrar födda utomlands är 33 155 stycken. Samma år invandrade 101 171 människor till Sverige.


I Danmark fødes der 65.000 børn årligt, mens der i Sverige fødes 109.000. Det er nogenlunde det samme antal relativt, altså når der tages forbehold for forskellen i befolkningen størrelse.

Men der er den forskel, at Sverige som har omkring 20 procent af sin befolkning, som er personer født i udlandet, så har Danmark omkring 7,2 procent indvandrere som ditto. I begge tilfælde plus efterkommere.

I Danmark blev der i gennemsnit af årene 2003-2007 født omkring 7800 børn af indvandrere.

Altså 12 procent af alle børn født i Danmark var født af indvandrere. 9,2 procent af disse var født af ikke-vestlige.

I Sverige er andelen noget højere, naturligvis da indvandrere udgør omkring 20 procent af befolkningen.

Jeg tror ikke muslimers andel af den svenske befolkning, er større end den danske andel, som er på vel 4-5 procent, relativt. Men i Sverige blev altså 31 procent af børnene født af en forældrer, eller to forældrer, fra udlandet.

Der er en forskel i opgørelsesmetoden, I Danmark vil vi kun registrere det, hvis moderen er født i udlandet, så er hun en indvandrer som føder.
Men hvis en mandlig indvandrer gifter sig med en dansk kvinde, så vil vedkommendes barn, hedde et barn af dansk herkomst. Så barnet vil hverken figurere som efterkommer, eller født af en indvandrer.

Men med 31 procent af børnene, født af mindst en udenlandsk forældrer - Så gemmer der sig stadig en overfødselshyppighed, blandt en superdemografisk gruppe inden i gruppen.

En overhyppighed som endnu ikke er større end den danske relativt, og så måske alligevel, fordi gruppen af vestlige indvandrere i Sverige er større end vores.

Det skal forståes sådan, at en større andel af vestlige indvandrere kan "skygge" for en større højdemografisk gruppe, end den ville kunne i Danmark. Hvor 2/3 dele af indvandrerne er ikke-vestlige og halvdelen i øvrigt højdemografiske muslimer. Jeg tror ikke Sverige har en million muslimer, men deres muslimer kunne godt føde flere børn end her, da de vist ikke har starthjælp og loft over kontanthjælp.

Under alle omstændigheder, med den tilgang Sverige har af indvandrere fra ikke-vestlige lande, kan der kun gå en generation, før der er markante forskelle i den svenske demografi og den danske. Og for hver generation man tager derefter bliver forskellen meget mere markant, jævnfør mit gamle eksempel med den eksponentielle demografiske vækst:

Det er vigtigt, at forstå at den ekspontielle vækst har en langsom dramatisk effekt. Hvis vi antager at gruppen med kulturkonservative islamiske normer, er 50000 i antal i dag med en årlig vækst på 2,5 procent demografisk, så vil det ikke første omgang være særligt synligt i den samlede danske demografi bestående af 5,4 millioner menesker med en årlig befolkningsvækst på 0,33 procent for landet som helhed, som var tallet for 2007.

Men en vækst blandt en lille gruppe med højt demografisk potentiale, bliver over årtier mere markant.
Det første årti er væksten kun fra 50,000 til 64,000. Men efter 50 år er de 50,000 blevet til 167,000. Hvilket svarer til lidt over en tredobling. Men den eksponentielle effekt fortsætter. Over 100 år vil de 50,000 blive til 590,000, altså næsten en TOLVDOBLING, og vækstprocenten har hele vejen været 2,5 procent årligt.
Det er vigtigt at forstå, at selv om der er en tilsyneladende minimal forskel, mellem højdemografisk og lavdemografisk vækst, set inden for en generations perspektiv, så vokser den eksponentielt med eksplosiv kraft.

Så Sverige med sit udgangspunkt, med 31 procent af børnene født af mindst en udenlandsk forældre, vil opleve en helt anden demografisk vækst specielt om 2 generationer, end os med 12 procent.

Og det er umuligt at se at svenskerne ikke skulle være et mindretal inden dette århundrede er ovre. Det er komplet umuligt at opnå.

Det helt uden ny indvandring.

Hvad det får af konsekvenser, er umuligt at spå om. Men når man betragter tempoet og forholdene det sker under, kommer det næppe til at gå helt stille af sig. Noget godt vil det simpelthen ikke udvikle sig til, det tør jeg godt spå.



fredag den 12. juni 2009

Sveriges private hockeystavskurve

Vi andre lavtliggende lande, formoder at vores store problem med en hockeystavskurve er den med CO2 udledningen.

Men i Sverige er der en anden hockeystavkurve som er meget alvorlig, nemlig den udvikling som er sket på det seneste inden for voldtægt. Her fra Affes statistikblog sammenlignet med staten New York i USA som har over det dobbelte af indbyggerne i Sverige:


Sverige har en anden måde at registrere voldtægter på. Således at hvis fire personer voldtager en kvinde tæller det som fire voldtægter. Disse gruppevoldtægter er dog ikke flertallet af voldtægter. I øvrigt kan stigningen ikke forklares på denne måde, da man ikke hvert år udvider registreringen af voldtægter.

Ligeledes er der tegn på at anmeldelsesraten er gået ned ad. En undersøgelse i Malmø viste at kun 1 ud af 7 unge kvinder udsat for voldtægt havde anmeldt den.

5.379 voldtægter blev det til 2008 i Sverige.


Hvis vi antager at kun en ud af syv blev anmeldt, som jævnfør undersøgelsen i Malmø, er det reelle tal på 37,653.

På ti år er det 376.530 voldtægter, forudsat hockeystaven ikke fortsætter sin stejle kurs op ad, hvilket den med al tydelighed gør lige nu.

Hvem kommer disse voldtægter til at ramme? Primært, unge, relativt smukke svenske kvinder.
Dem er der ikke så mange af, måske omkring en million til halvanden bredt vurderet?
Det er altså primært blandt disse, de mange voldtægter skal fordele sig.

Hvilket øger sandsynligheden betragteligt for at en ung svensk kvinde bliver udsat for voldtægt de næste ti år, meget stor risiko, for at sige det mildt.

Det er altså ikke et småproblem, men et faktisk kæmpeproblem med mange ødelagte og skadede skæbner bag.

Ser man på vold i Sverige er der ikke samme hockeystaveffekt. Men den stiger kraftigt og grunden til den manglende hockeystav kan meget vel være at anmeldelsesgraden er halveret!

Udviklingen inden for vold stiger dog også kraftigt - her er den i perioden 1981 til 2007:



En tredobling til op over 70.000 tilfælde om året.

Forsætter denne udvikling bliver det til tæt på en million voldstilfælde fordelt mellem lidt over 9 million borgere i Sverige de næste ti år.

Og det er jo kun de anmeldte tilfælde, som angiveligt kun er en 1/3 del af de faktiske, igen jævnfør undersøgelsen i Malmø og ovenlinkede undersøgelse på skadestuen i Stockholm.

Altså skal omkring 2,5 - 3 millioner tilfælde af vold fordeles mellem 9 millioner borgere de næste ti år, det er typisk de unge mænd, der må tage sin store broderpart af volden.

Sådan ser (Vejr)voldsudsigten ud for Sverige de næste ti år.

Velkommen til socialismens ultimative sejr og konsekvens både i form af manglende opdragelse, manglende sanktioner i straffesystemet - politiet er noget man skærer ned på og manglende finger på den virkelige fysiske puls i et politisk korrekthedsorgie.

Det er hovedrystende.

tirsdag den 9. juni 2009

Fælles EU skole for kriminologer og journalister?

Man skulle næsten tro det. Men de vil selvfølgelig sige, det er fordi sådan hænger verden nu sammen - I Sverige lyder kriminologer og journalister, politi præcis som i Danmark:

Det råder en allmänt utbredd missuppfattning att våldet i samhället har ökat kraftigt under senare år. Det finns emellertid inget stöd i forskningen som visar att det skett en faktisk ökning av våldet under de senaste decennierna. /Tommy Hoff, Poliskommisarie

Väck en kriminolog mitt i natten och du kan vara säker på att han kommer att utbrista: "Brottsligheten har inte ökat!"
Ställ samma kriminolog i en gatukorsning i Bagdad och han kommer att ropa: "Det är bara anmälningsbenägenheten som har ökat".
Anna Dahlberg
Ledarskribent på Expressen
Hvordan de vil slippe af med den i Sverige, det må guderne vide. For der kan man virkelig tale om en eksplosion af anmeldte tilfælde.

En interessant ny svensk blog har set dagens lys, en ren kriminalstatistik blog.

Der findes da også en undersøgelse hvor de - som med det rigtige grundlag, nemlig dem som faktisk ankommer til en skadestue og er blevet udsat for vold - er blevet spurgt om de vil anmelde volden.
I Danmark laver vi stikprøver, spørger op til 2000 mennesker, og finder måske 40, hvoraf de 15 vil anmelde, som er blevet udsat for vold i løbet af et år. På det grundlag med stor statistisk usikkerhed, kan svinge mindst 2 procent +/-, konkluderer kriminologer så med sikkerhed, at stigningen i anmeldt vold skyldes øget tilbøjelighed til anmeldelse og ignorerer i øvrigt alt der peger i en anden retning, såsom skadestuernes samlede redegørelse og stigningen i faktisk dømte personer for vold.

Som sagt. Selvsamme dårlige undskyldning findes over på den anden side af Øresund og Kattegat.
Men hvad viste den den svenske undersøgelse så?

“I en sjukhusstudie från 1988 i Stockholm uppgav 61 procent att de hade polisanmält misshandel. Några år senare sjönk den andelen till 55 procent. I dag (2008) är den helt omvänd. Av dem som kommit till Södersjukhuset uppger 61 procent att de inte tänker polisanmäla misshandeln, 30 procent vill anmäla det inträffade och 10 procent vet inte.”
At på tyve år er dem som vil anmelde vold, sunket fra 61 procent til 30 procent. Fik i den Kriminologer? Nu har vi nok ikke en sådan historisk undersøgelse, at tage udgangpunkt i her, så når myten kan overleve i Sverige, kan den noget lettere, desværre, overleve her.

Affes blog har lavet nogle grafer over udvikling i vold, med den anmeldte og den fundet på skadestuerne i Stockholms Län (amt):

For at starte med udviklingen i anmeldt vold (Stockholms amt) perioden 1975 - 2008:



Så følger en udregning medtaget skyggetallene, det vil sige også dem som ikke anmeldte efter skadestueundersøgelsen at dømme - den er generaliseret til hele Stockholms Lãn, så det kan dog godt tænkes at anmeldelses hyppigheden i de mindre voldramte områder af Stockholms amt er højere, men:


Som i kan se antallet af voldramte så steget fra omkring 40.000 til 75,387 mellem 1998 og 2008, eller på blot ti år.

Hvor mange bor der egentlig i Stockholm Lãn?

I 2007 boede der 1.918.104.

Det vil sige at sådan cirka rundt regnet, har der været 500.000 - 600.000 voldstilfælde fordelt på lidt under 2 millioner borgere de sidste 10 år.

Forsætter udviklingen bliver det vel omkring 1.050.000 - 1.150.000 voldtilfælde fordelt mellem lidt over 2 millioner borgere i Stockholms amt, de næste ti år.

Nok er det et mindretal blandt indvandrere som begår kriminalitet, og et mindretal blandt unge uopdragne svenskere. Men sikke et mindretal.

Sverige har alt hvad "vi" ønsker. En salig multikulturel godhedstone, der næsten kun bortforklarer og ikke tillader forfærdelige fremmedfjendske toner. Et retssystem som ser forbryderen som et offer, der skal have en mild straf.
Og en vold der er 4-5 gange så udbredt som i Danmark, mindst!

Vil i bytte? jeg vil ikke.

Og før i påtænker at flytte til Malmø for at spare på huslejen, så husk lige denne her.

onsdag den 20. maj 2009

Er indvandring lig med mere kriminalitet?

Morten Uhrskov Jensen forsøger i en kronik, at kvalificere en sammenhæng mellem indvandring og voldtægter i Sverige.
Dette er selvfølgelig en lettere umulig opgave, med hensyn til et land som ikke fører detaljeret statistik.
Som mine egne udregninger for nylig viste, er sammenhængen dog klar nok i Danmark.
Kun 64,29 procent af de dømte voldtægter begåes af etniske danskere.

Der er god grund til at formode, at fordelingen kan være tilsvarende og oven i købet værre i Sverige, da de har flere indvandrere og det i stigende grad, samt et straffesystem der ikke straffer sådanne tilbøjeligheder i særlig høj grad, hvis gerningsmanden altså overhovedet bliver fanget. Svensk politi har en dårlig opklaringsprocent.
Det vil sige har man tilbøjeligheden, så er blokaderne i princippet mindre.

Sverige har Europa-rekord med voldtægter. Men som Uhrskov Jensen er inde på, kan de ikke forklares alene med alle de forklaringer han gennemgår. Der har været en eksplosion i udviklingen de sidste år.

Alene i Skåne, en del af Sverige med 1.200.000 millioner indbyggere blev der citat:

Under perioden 11 april 2005 till 12 april 2006 anmälde 472 kvinnor i Skåne att de blivit våldtagna. Motsvarande siffra för Malmö är 124. Brottsförebyggande rådet, Brå, som tittar på brottsutvecklingen i Sverige
Det er mere end i Danmark som helhed.

Til gengæld kan vi se, hvor meget voldtægter stiger i en svensk indvandrerby som Malmö, hvor der kommer en anmeldelse for voldtægt cirka hver anden dag for tiden:

Våldtäkter

Antal anmälda våldtäkter
i Malmö.

Utomhus
2008: 30 (tom sep)
2007: 45
2006: 33
2000: 23

Inomhus
2008: 114 (tom sep)
2007: 110
2006: 89
2000: 69

Ligeledes har vi en anden kategori af kriminalitet, som indvandrere er stygt overrepræsenteret inden for:

Det er gaderøverier.

Da en politibetjent fra København hørte om antallet af gaderøverier i Malmö, troede han ikke på det og bad journalisten om at gentage tallet flere gange.
Malmø som er en by med 1/4 del af Københavns indbyggere, havde nemlig over dobbelt så mange af den slags røverier:

Storköpenhamn har drygt en miljon invånare. Förra året polisanmäldes 400 personrån i den danska huvudstaden. Motsvarande siffra i Malmö var 905...

Han skrattar först när Sydsvenskan presenterar Malmös personrånsstatistik för honom, ber att få siffrorna upprepade flera gånger.

– Jag är chockerad över antalet personrån som genomförs i Malmö. Det är otroligt höga siffror med tanke på invånarantalet. Detta måste sysselsätta Malmöpolisen något oerhört, säger han.


For at blive ved Malmø. For en tre år siden blev en stor undersøgelse foretaget blandt 7338 unge i Malmö.
Den kom frem til det chokerende resultat, at kun 3 ud af 10 af de unge faktisk anmeldte voldstilfælde, og at, endnu værre, kun en ud af syv piger anmeldte voldtægt.

Hvis vi nu forestiller os, at i stedet for at læse om abstrakte tal i aviser, så følger vi de 280.000 Malmøborgere i et årti.
Hvis vi forestiller os, at de holder den samme anmeldelses statistik ved røverier, som de unge der udsættes for vold - det er som regel unge der udsættes for den slags kriminalitet.
Så vil der måske være 2000 røverier om året i Malmø. Hvis vi antager, at det ikke er de samme personer som bliver ramt flere gange. Så taler vi om 20.000 Malmøbeboere som bliver udsat for den slags i løbet af et årti.

Hvis vi siger det årlige antal voldtægter er 180 i Malmø, men kun en ud af syv voldtægter bliver anmeldt. Så taler vi om 1260 voldtægter om året, eller på de ti år, hvor vi følger de 280.000 Malmøborgere om 12.600 voldtægter i alt.

Hvad angår vold, så fører BRÅ i Sverige, desværre ikke en statistik alene for Malmø.

Men lever Malmø op til sin andel af gennemsnittet af de totalt 108.000 anmeldte voldforbrydelser for 2008 - Og det gør Malmø sikkert mere end rigeligt, så taler vi om cirka 3200 voldforbrydelser, hvor det reelle tal ligger omkring 10.000, hvis alle Malmøbeboere er lige så utilbøjelige til at anmelde som de unge, altså på ti år, vil 100.000 af de Malmøbeboere, vi følger, opleve vold mod sin person.

Update, Fandt via Snaphanen tal for vold i Malmø 2006:

Den skånska brottskartan skiftar kraftigt. Malmö dominerar vad gäller anmälningar om våldsbrott, inte bara till det faktiska antalet utan även i förhållande till befolkningsmängden.
I Malmö polisanmäldes 4 428


Altså 4428 tilfælde årligt. Hvis vi antager at kun 1/3 anmeldes, taler vi om 13.284 tilfælde, eller 132.840 tilfælde på et årti.

Det lyder af meget, men selv hvis Malmø kun holder sin andel af landsgennemsnittet og vi kun regner med de faktisk anmeldte, er antallet på et årti 32.000 tilfælde, over ti procent af befolkningen, hvis vi antager det er nye personer som udsættes for vold hver gang.

Og de bliver for de unges vedkommende kun anmeldt 3 ud af ti gange, og for alles vedkommende bliver de næppe alle anmeldt, for at slet ikke tale om det som regel er unge, der udsættes for vold.

Dette er selvfølgelig et tankeeksperiment, for de ældre er nok mere tilbøjelige til at anmelde forbrydelser, samt det er nok også tit de samme personer som gentagent tiltrækker vold - de letteste ofre.
Men om det så kun var det halve af de her tal, er det så blevet meget bedre?

I øvrigt skal det huskes, at ovennævnte også er under forudsætning af, at vold og voldtægter ikke stiger de næste 10 år, de er steget markant de sidste ti år.

Ydermere skal det huskes, at hvis du tilhører den 60-70 procent andel af befolkningen i Malmø som er etniske svenskere, er din chance for at blive udsat for vold, voldtægt og gaderøverier, noget større, end hvis du tilhører den 30-40 procents andel som er indvandrere.
Er du foreksempel kvinde, er du kun halvdelen af Malmø befolkning, nemlig 140.000.
Er du et barn eller en pensionistkvinde, er din chance endnu mindre - forhåbentligt, end hvis du er ung og smuk. De 12.600 voldtægter i løbet af et årti kommer primært til at ramme inden for en snæver andel af befolkningen, nemlig unge og yngre kvinder af svensk etnicitet.

Er Malmø en by du ville bo hele dit liv i? Og lade dine børn vokse op i? Hvis du havde et bedre sted at bo?

En voldtægt hver anden dag, en tre gaderøverier om dagen, lyder ikke af meget, det er dog kun den anmeldte top af isbjerget. Men over årtier bliver det til rigtig mange tilfælde. Dermed øges den gennemsnitlige Malmøbeboers chance for at blive personligt ramt.

tirsdag den 5. maj 2009

Når alt andet fejler- hyr en livvagt

En bizar historie fra Sverige:

Et svensk forældrepar har fået nok af gentagende mobning og vold i deres 11-årige søns skole. Derfor har parret fra den lille by Ockelbo, 150 kilometer nord for Uppsala, nu hyret en voksen til at se efter sønnen, når han er i skole, skriver Arbetarbladet.se.

Den 11-årige dreng er flere gange kommet ked af det hjem fra skole, efter han er blevet mishandlet, slået og mobbet af sine klassekammerater. Ifølge forældrene er deres søn blandt andet blevet slået af en anden dreng og med vilje blevet skubbet ned af et idrætsredskab i en gymnastiktime.

Det er mange lag i denne historie.

1. Rige forældre skal nok klare sig, selv mellemrige kan jo deles om en livvagt. Flytte i gated communities med store hegn omkring og faste vagter. De svage og fattige kommer naturligvis til at betale prisen fuldt.

2. Det må næsten være underforstået, at der i nærområdet ikke findes en bedre skole, altså en man kunne drengen i en taxa hen til.

3. Det giver gode perspektiver for beskæftigelsen af ufaglærte mænd, en lønnet gorilla tilværelse, så kan regeringen prale af lidt mindre arbejdsløshed.

4. Desperation - desperate forhold kræver desperate løsninger, hvad det kommer til at indebære i fremtiden af selvtægtsgrupper, organisation af almindelige borgere der simpelthen ikke vil finde sig i mere og konflikt. Det rækker politikernes fantasi slet ikke til at forestille sig, de tror at alt kan snakkes om og reguleres fra en central statsmagt. Det kan det bare ikke, anarki ligger i antallet og vokser med antallet, og anarki med titusinder af deltagere er umuligt at stoppe med andet end brutal vold, mere brutal, end den som man gerne anklager Israel for at bruge for meget af.
Israel har nærmere virksomme strategier for at bruge mindre magt, husker man uroen på Nørrebro efter efter Edinburgh afstemningen, det var et politi, der blev fanget uden en strategi mod, hvad de oplevede.
XXdobl dette forhold, og det er noget, du vil se i Sverige i den nærmeste fremtid.
en by? et område? nej flere på en gang, det er blot et spørgsmål om en udløsende faktor og en i øjeblikket erkendelse af, at nu er man flere end politiet kan magte. Man kan gøre det, gøre som man vil, og ingen kan stoppe en, og hvis politiet skyder, bliver der skudt igen.