onsdag den 29. maj 2013
1 million ud af arbejdsstyrken er nu uden for arbejdsmarkedet
Det skete i 1. kv. 2013 og mig bekendt, er der intet skrevet om det. Der er tale om 788.000 personer uden for arbejdsstyrken og 222.000 AKU-ledige, og den uskønne sandhed om Danmarls beskæftigelse lever skjult og godt i Statistikbanken. (Statistikken: AKU100).
Antallet af beskæftigede per 1. kv. 2013 er det laveste siden 1996, nemlig 2.605.000 beskæftigede.
Vi skal ikke længere tilbage end til 3. kv. 2008 for at finde 2.838.000 bekæftigede i landet.
De 2,6 mio. beskæftigede er meget tæt på antallet af beskæftigede tilbage i 1985, hvor der var 2.582.000 millioner beskæftigede, ifølge publikationen "60 år i tal" fra Danmarks Statistik.
Vi er siden 1985 blevet omkring 400.000 flere danskere, men det kniber med at skabe flere arbejdspladser og da specielt, når vi reelt taler en million mennesker, der med få undtagelser principielt burde arbejde, og der burde være arbejde til.
Som i kølvandet på den høje arbejdsløshed i 1991 har vi igen en regering, der mener, at der skal flere indvandrere og flygtninge til Danmark, mens situationen på arbejdsmarkedet ligesom dengang er historisk dårlig. Og det offentlige igen igen kæmper med underskud. Det på ikke mindre end 4 procent af BNP sidste år.
Alligevel kommer vi stensikkert til at høre myten om, at vi mangler arbejdskraft mange gange endnu ude i fremtiden.
Velkommen til Danmark anno 2013, det er ikke hver dag, jeg føler trang til at give Karl Marx ret, men at historien har det med at gentage sig selv, "først som en tragedie, siden som en farce". Et citat bliver nok ikke mere rammende i denne sammenhæng.
søndag den 26. februar 2012
Lånebobler får med højrebenet af Wenger
- Det utrolige er, at vi kører efter den model, som skulle være helt normal, og vi ser skøre ud. Det er for skørt, siger Arsène Wenger ifølge Skysports.
- Folk gør alt muligt dumt, men vi er ikke skøre, vi er helt normale. Vi spenderer en million, når vi tjener en million, og så spørger folk: Hvad laver I laver? Det er det helt vanvittige i vores verden, og hele kloden er bankerot på grund af det.
mandag den 20. februar 2012
Det siger ikke så lidt om det mobile guld
Efter at have fået asyl i Norge begyndte Rasiah Ranjith Leon at arbejde på McDonalds med at vaske toiletter.
"For en times arbejde på McDonald's kunne jeg ringe hjem i tre minutter," siger Lebara-stifteren til norske Aftonposten.
Det fik vækket forretningsmanden i Rasiah Ranjith Leon.
Sammen med to venner besluttede han at oprette et selskab, der kunne opfylde det behov han selv og mange andre tilflyttede nordmænd havde, billigere telefoni over hele verden.
Firmaet der i dag er kendt som Lebara, er bredt ud over hele verden og opnåede 100.000 kunder alene i Norge, før det blev solgt for omkring 300 mio. danske kroner.
Hele firmaet er vurderet til over 5 mia. kroner, men den tamilske stifter har dog ingen planer om at trække stikket og nyde en tidlig pension som tilbagetrukket milliardær.
Det man gør i livet
De tre venner bag Lebara har ikke glemt, at de kom fra en ydmyg baggrund, og har udover at drive teleselskabet Lebara også oprettet Lebara-stiftelsen, der har en anslået værdi på næsten tre mia. kr.
"Jeg har ikke tænkt på, at jeg er så rig. Det er ikke så vigtigt, for man kommer til verden med ingenting, og man tager herfra med ingenting, og så er det eneste, der har betydet noget, det man har gjort i den tid, man er her, siger Lebara-stifteren til Aftonposten.
Lebara-stiftelsen har især fokus på hjælpearbejde i Asien, hvor der blandt andet er planer om at oprette et hjem til dårligt stillede indiske børn, der så senere kan få en uddannelse.
Skift, skift, skift teleselskab.
mandag den 9. januar 2012
New Zealand i firserne, Danmark i dag
In terms of GDP per capita, our ranking in the OECD standard of living tables fell from third in 1953 to 19th in 1975 and by 1982 we were languishing in 32nd place.In 1953 New Zealand had a standard of living the equivalent of Switzerland's. But while Switzerland has progressed to the point where it now has the highest per capita standard of living in the world, our position has steadily eroded. Our GNP per head is now less than half that of Switzerland's.
Past administrations responded to the country's economic malaise by shoring up failed regulation with more and more regulation. It became a self-perpetuating exercise. The system grew increasingly extreme. In some areas the degree of regulation equalled or exceeded that of many Eastern Bloc countries.
The weight of such policies was unsustainable. A modern mixed economy cannot be run like a feudal estate.
Danmark står til at få den 4. laveste potentielle økonomiske vækst i perioden 2010-2026, hvilket ikke er et tilfredsstillende vækstbillede. Den danske vækst forventes således at blive på 1,2 pct. årligt frem til 2026, mens de 32 OECD-lande i gennemsnit forventes at få en årlig vækst på 1,9 pct.
There is no doubt that part of NZ’s problem has been caused by a generation of people who believe that they have a right to not work.
torsdag den 5. januar 2012
Overlever Euroen 2012?
"Det er fordi, vi har fået flere planer, som skulle løse problemerne: Men planerne har ikke overbevist markederne, og i sidste ende fungerer det nuværende eurosamarbejde kun, hvis markedet tror på det,” siger han.
tirsdag den 3. januar 2012
Aktuelt og nærmest eviggyldigt citat om velfærdsstaten
Social indignation har historisk haft relation til den marxistiske frase om »udbytningen« af »arbejderklassen«. Og nok er jeg ikke marxist, men set i et nutidsperspektiv er der faktisk en smule sandhed deri; velfærdsstaten og dens tropper - politikere og forvaltere - udbytter dem, der arbejder. Udbytter virksomhederne og alle de flittige sjæle deri. De nye herremænd er magtklassen bestående dels af politikere og andre bureaukrater, der uden at blinke ser sig berettiget til at »omfordele« de værdier, andre mennesker har skabt. Og dels af en indflydelsesrig kulturelite, der primært bidrager med de overordnede, sociale ingeniørplaner for statens fortsatte vækst og borgernes opdragelse til sløve velfærdsdyr.
Joachim B. Olsen mener nemlig, at danskerne trækker sig alt for tidlige tilbage fra arbejdsmarkedet og generelt lever for længe på pension.- Hvad bilder han sig ind, skal vi aflives når vi når en bestemt alder
Basalt set kan man også stille spørgsmålstegn ved at udvælge store spareblokke. Problemet er jo en generel pengespildende og ekspansiv offentlig sektor, der skal gås efter i sømmene. Visse udgifter levede vi fint foruden for 15 år siden. Der er helt klart ansat for mange højtlønnede og højtuddannede i det offentlige. Men de over 100 mia. kr. i offentligt overforbrug fortaber sig i flere retninger, end der hvor man nu udtænker reformer.
fredag den 23. december 2011
Bliver Helle Thorning den nye Anker J - svaret er desværre nej/måske
Landets langsigtede økonomiske styrke er dog mindre imponerende, når man ser på den lave vækst i det seneste årti, selv om husstandenes indkomst nød godt af bedre handelsforhold. Fremover vil en aldrende befolkning og et fald i indtjening på olie og gas fra Nordsøen yderligere bremse væksten, med mindre der kommer strukturelle tiltag rettet mod produktivitet og konkurrencedygtighed, skriver Moody's, og fortsætter:
- Det gavmilde velfærdssystem bliver mindre holdbart i skyggen af den globale økonomiske krise, da gælden målt mod BNP er steget kraftigt. Ligenu kan gældsomkostningerne sagtens håndteres, med de lave renter i Europa, men når renten stiger vil gæld blive dyrere.
Ros for efterlønsreform
Desuden er der øget risiko for, at en enkeltstående uventet begivenhed kan rykke ved Danmarks topkarakter, da den finansielle sektor er "ekstremt stor" set i forhold til staten og BNP, advarer Moody's.
Medmindre det mod al forventning skulle lykkes hende at vinde endnu en turnus på magtens tinde, så bliver det for alvor morsomt.
tirsdag den 6. december 2011
Når boligstøtten alene gør, at det knap kan betale sig at arbejde
Update: bruttobeløbet er dog uden arbejdsmarkedsbidrag, kan jeg se ved nærmere eftersyn, så efter arbejdsmarkedsbidrag vil Berlingskes case tjene 194,781 kr. om året.
Boligstøtten vil blive højere på 2873 kr.
Hvis vedkommende var på kontanthjælp, så ville bruttoindkomsten være på 160.140 kr. og boligstøtten være på 3219 kr. Forskel = 356 kr.
mandag den 5. december 2011
Når det ikke kan betale sig at arbejde
7. Det arbejdende folk må også ofte købe dyr middagsmad, da de ikke nødvendigvis har køleskab til rådighed. Det gælder faktisk mange steder. Andre steder er det aftalt, at man har fælles frokostordning, hvilket ikke nødvendigvis er så billigt, som man selv ville have ordnet det.
8. Derudover er der mange lavtlønnede, der har hårdt arbejde. Grovrengøring, nedbrydning, hårdt lager arbejde, landbrugsmedhjælper osv. er ikke nødvendigvis højt lønnet. Men ens appetit stiger 25-50 procent alt efter hvilken type af ovenstående man har. Som nedbryder spiser man seks skiver rugbrød og drikker en hel liter kakaomælk til frokost, og så er man fortsat sulten, den halve time er bare over.
tirsdag den 29. november 2011
Fattigdom er oplevet - ikke nødvendigvis virkeligheden
- Lotterigevinster mv.
- Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel)
- Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide
- Ikke oplyste indkomster til offentlige myndigheder.
Blandt de 30 procent danskere, der har de højeste indkomster, tror kun en tredjedel af dem, at de rent faktisk tilhører denne gruppe.
Kilde: Avisen.dk
Bonus: Cases på det arbejdende folk med mindre i løn (Tre cases i alt i menuen nederst til højre)-
mandag den 28. november 2011
Sandheden endnu en gang på anklagebænken
Though it be honest, it is never good
To bring bad news; give to a gracious message
A host of tongues, but let ill tidings tell
Themselves when they be felt.
--- Antony and Cleopatra, William Shakespeare
Chefen for Grækenlands nye uafhængige statistikbureau, Elstat, risikerer en livslang fængselsstraf for at modarbejde græsk nationalinteresse. Anklagerne går på, at han har overdrevet den græske krise og dermed forværret situationen for den græske økonomi med store konsekvenser for den græske befolkning.
"Jeg bliver anklaget for ikke at fuske med regnskaberne," siger Andreas Georgiou til Financial Times og tilføjer:
"Vi vil gerne være en god, kedelig institution, der passer sit job. Desværre er statistik en kampsport i Grækenland."
Kilde:Berlingske Business.
Truth is certainly a branch of morality and a very important one to society.
Thomas Jefferson.
All truth passes through three stages. First, it is ridiculed. Second, it is violently opposed. Third, it is accepted as being self-evident.
Arthur Schopenhauer
Truth is so obscure in these times, and falsehood so established, that, unless we love the truth, we cannot know it.
Blaise Pascal
onsdag den 23. november 2011
Danske statobligationer går som smurt
Interessen for danske obligationer er særdeles stærk i øjeblikket, og helt usædvanligt er den danske rente kravlet ned under den tyske rente. Det er et udtryk for, at investorerne har fuld tillid til den danske økonomi.
Renten på den danske 10-årige statsobligation ligger i 1,967 pct. Den tilsvarende tyske 10-årige rente er på 2,036.
Dermed er rentespændet på ni basispoint i Danmarks favør, og det er første gang nogensinde, at Danmark har et så stort rentespænd i forhold til vores sydlige nabo. (...)
”Hvis den stærkeste økonomi i eurozonen har svært ved at hente kapital, så får man kuldegysninger ved at tænke på at de forestående auktioner i andre europæiske lande,” siger Mark Grant.
Kilde: Borsen.dk
fredag den 18. november 2011
Så smører de seddelpressen i ECB
Rentespændet til Tyskland blev således udvidet til rekordhøje 2 procentpoint, og Frankrigs rolle ser ud til at skifte fra 'hjælper-nation' til 'offer-nation'," skriver Handelsbanken i sit tilbageblik på ugen. (Kilde: EPN)
onsdag den 19. oktober 2011
Ledighedstal er misvisende og underdrevne
De officielle ledighedstal er ikke nået nær så højt op som frygtet under krisen, men under de pæne tal er et sort hul af skjulte arbejdsløse. Ledighedstallene mangler at tage højde for 105.000 personer, viser en analyse fra Nykredit.
Det drejer sig om cirka 30.000, der er sendt på efteruddannelse, 30.000, der er under aktivering og til sidst 40.000, der er helt uden for systemet, da de hverken er berettiget til dagpenge eller kontant hjælp.
Læs det hele på Politiken.
mandag den 17. oktober 2011
Det er bankernes skyld - og det er bankernes skyld
Har vi et eget ansvar? Eller er alting bare andres skyld?
Samfundets, bankernes? Tonens, bankernes? Politikernes, bankernes?
Tidens syndebuk er bankerne. Det er nemlig bankernes skyld. Og det er bankernes skyld. For det er nemlig bankernes skyld, at vi har en finanskrise, mener et kvalificeret flertal af befolkningen.
De lånte nemlig penge ud til højre og venstre, og leder man længe nok, så kan man utroligt nok også finde grelle eksempler på dårlig kreditstyring. Er det ikke utroligt, man kan finde dumme bankrådgivere med dumme beslutninger?
Man kan tilmed finde banker, aggressive, der ikke kunne få udlånsvækst nok og lånte til brådne kar og spekulanter. De er dog et fåtal - selv blandt banker.
Jeg bliver så træt af den dumhed, der vifter med åndssvage skilte, flagrer truende med lange rastalokker mod Wall Streets formodede gyldne døre. De mener, at de taler de svages sag, men i virkeligheden pisser de op og ned af ryggen på de personer, der er blevet hårdest ramt af finanskrisen, nemlig finansfolk.
Personer, der var så naive at have en tyrkertro på fremskridtet og nu har mistet hele deres formue og sidder tilbage med bundløs gæld. Selskaber der gik fra flyvende til styrtende på kortere tid end Air France AF 447 på vej til fest i Rio de Janeiro. Shit Happens, men vi indregner det sjældent i prognoserne eller ferieplanerne.
Nu skal Wall Street oven i købet havde skylden for, at det gik galt. Men det var ikke deres skyld. Det var dem som købte og solgte boliger. Dem som solgte boligerne ville have mere og mere, og de som købte dem, de gik med på at betale mere.
Hvad skulle bankerne have gjort? Meldt ud: "Nej Hansen, det er vores holdning, at ejendomspriserne er for høje nu, så vi vil altså ikke låne flere penge ud til ejendomskøb." Havde de gjort dette, havde de ikke tjent penge på dem, som faktisk kan betale deres bolig selv til en oppustet pris, og de ville i den grad havde fået skylden for at boligboblen braste, hvis de valgte at skabe dårlig stemning på boligmarkedet og nægte at låne penge ud.
Men det er heller ikke boligkøbernes skyld. Det med at købe bolig er noget de fleste mennesker gør, for at de og afkommet kan have et sted at bo. Skulle de have været mere fornuftige? Skulle den økonomiske verden have været mere fornuftig og regnet ud, at den ikke holdt med boligprisstigninger på flere hundrede procent på få år?
Det kan man mene, men faktum er, at stort set alle var nogle "fjolser" og så ikke boligboblen komme, før den sagde bang.
Faktisk var der meget få personer, der indså, at boligboblen var ved at sige bum bang. En af dem var John Paulson, hvis mange venner i Wall Street troede han var helt galt på den langt ude i hampen. Den samme holdning kom fra de folk i ejendomsbranchen, Paulson & Co talte med. De betragtede John Paulson og hans højre hånd, som de glade amatører ud i boligmarkedet. Som John Paulson har sagt om den tid - fra 2005-2008 - Så var han i markant mindretal med hans analyse af boligmarkedet og kreditboblen.
"Hvis jeg siger tusind mod en, så var vi den ene," har han siden sagt til kommissionen, der undersøgte Finanskrisens ophav.
John Paulson tjente styrtende på hans væddemål mod boligmarkedet, og det meste af Wall Street ville ønske, at de havde set boligboblen komme og tjent lige så styrtende.
Hvis der er en skyld, så er det den tyrkertro, vi bærer inden i, der tror på, at verden - udviklingen - væksten - går fremad til alle tider. Det gør den ikke, og selv om den gør det, så kan man ende med at tage et for stort forskud på fremtidens glæder.
Vi har levet i pseudoboble af båret kunstig vækst, hvor man specielt tog forskud på fremtidens glæder på boligmarkedet. Det måtte gå galt, og det var ikke bankernes skyld.
Årsagen var den lalleglade optimisme, der gennemsyrede det hele samfund i nærmest totalitær form, der ønskede vækst, om den så var nok så selvindbildt. Men egentlig knap havde vækst uden at ty til kunstige boost i form af kreditter og boligboom. Spøgelsesvækst fremfor vækst af kød og blod. Læs specielt dansk økonomi, men også amerikansk, der er forvænt med høje vækstrater.
Bankerne står med håret i postkassen, og snart vil de gøre det i endnu højere grad, fordi de offentlige budgetter ikke kan finde ud af at omstille sig til realvækst, fremfor den tidligere fantomvækst.
Det er altså politikernes skyld? EUs skyld?
Nej, for hvem afholder dem egentlig fra at tilpasse budgettet de realøkonomiske forhold? Et flertal af befolkningen, der synes besparelser er mindst djævlens værk, og ham stemmer man ikke på til næste valg?
Så er det vel flertallets skyld? Eller er det?
Den næste krise vil også ramme bankerne, men vil den være "samfundets skyld", "politikernes skyld"? Og alles skyld. Bortset fra:
Har tyrkeren har skylden for sin tyrkertro?
Spørgsmålet er, groft sagt - sat på spidsen - og for at pæne mennesker skal ryste i chok og spilde kaffen - om idioten er skyldig i at ikke at tænke?
Idioten i det her tilfælde, med bolig og kreditboblen, var os allesammen, med få undtagelser.
Læs også dagens leder i børsen. Banker = Sorteper.
Og nu til det musikalske indslag:
lørdag den 8. oktober 2011
Et nødvendigt opgør med myten om manglen på arbejdskraft
Ellers særdeles fornuftige personer, som Asger Aamund med flere, henviser til autoriserede kilder, som OECD og Rockwoolfonden og peger på, at vi i fremtiden vil mangle arbejdskraft. Der er bare det, at førstnævntes talgrundlag er dybt forkert. Sidstnævntes præmis er helt forkert.
At OECD begår dens beregninger på et forkert statistisk og talmæssigt grundlag, det har jeg både belyst og bevist her (Artiklen er just omskrevet, så forklaringerne og pointerne burde fremstå tydeligere).
Rockwoolfondens og andres undersøgelser hviler på et forkert præmis. Nemlig det, at vi i efterkrigstiden fødte nogle ekstra store generationer på op omkring 80.000 børn om året, og i firserne gik i den modsatte grøft og fødte nogle historisk lave generationer ned til omkring 50.000 børn året for at nævne ekstremerne.
Når jeg siger forkert præmis, sigter jeg naturligvis ikke til de faktuelt korrekte tal for de historiske børnefødsler. Men til at præmissen bruges til at danne grundlag og belæg for den konklusion, at vi mangler arbejdskraft i fremtiden. Præmissen holder med andre ord ikke i forhold til konklusionen.
Der er nogle andre præmisser, der er mere afgørende for om denne konklusion holder eller ej:
1. Når vi siger, at de store generationer forlader arbejdsmarkedet, så er det faktuelt forkert. De store generationer er nemlig i høj grad på efterløn, førtidspension, eller på anden måde uden for arbejdsmarkedet.
Antallet af 55-66 årige uden for arbejdsstyrken - altså beskæftigelse - var i 2009, da jeg lavede beregningerne, faktisk højere end andelen med et arbejde. Med andre forlader omkring halvdelen af de store generationer ikke arbejdsmarkedet, men en overførselsindkomst.
2. Danmarks befolkning er siden 1980 vokset med 400.000 personer på grund af indvandring. Hvis man antager, der var et hul, der skulle lappes, så er det altså allerede lappet.
3. Man skal først og fremmest måle mangel på arbejdskraft ud fra, hvor mange der faktisk er beskæftigede og ikke ud fra, hvor mange der er til rådighed i arbejdsstyrken.
Antallet af beskæftigede i 2010 - alt inklusive med også arbejdstagere under 15 år og over 67 år var på 2,68 mio. personer. (RASA1 i Statistikbanken).
Arbejdsstyrken (16-66 årige.) til rådighed om 20 år er lig med antallet af 0-46 årige i dag plus fem generationer af endnu ufødte børn (i gennemsnit cirka 65.000 nyfødte om året for tiden), plus eventuel fortsat nettoindvandring (omkring 25.000 om året, hvis nettoindvandringen fortsætter som i 2010 - BEV21 i Statistikbanken)
Tager vi først de 0-46 årige i dag: Så udgør de ifølge Danmarks Statistik per 1. juli 2011 i alt 3,3 mio. personer.
Dertil kommer så fem generationer af ufødte, der også vil indgå i arbejdsstyrken om 20 år - cirka fem gange 65.000, altså 325.000.
Så arbejdsstyrken i grove træk uden yderligere indvandring vil altså være på over 3,6 mio. i 2031.
Så bør der medregnes en eventuel fortsat nettoindvandring på 25.000 om året, for det er nu en gang, den vi har og vil have svært ved at holde lavere i fremtiden (Stramningerne under VKO sendte kortvarigt nettoindvandringen ned, før den igen satte historisk rekord).
Under den antagelse - for nemhedens skyld, at 2/3 dele af kommende indvandrerne har en alder, der medfører, at de fortsat er i arbejdsstyrken i 2031, så vil indvandrerne øge arbejdstyrken i 2031 med yderligere 333.333 personer.
Altså vil arbejdsstyrken bestående af 16-66 årige i alt være omkring 3,9 mio. i 2031.
Men hov, vi har jo kun knap 2,7 mio. beskæftigede i alt. Og ser vi tilbage over de sidste 30 år, så har det antal været nogenlunde konstant mellem 2,5 mio i dårlige tider og 2,8 mio. i gode tider. Det eneste, der reelt er vokset i de sidste 30 år (og mere til), det er antallet af offentlige ansatte.
For eksempel var der 2,74 mio. beskæftigede i 1988 (RAS1 i Statistikbanken), men færre offentlige ansatte dengang. Modregnet offentlige ansatte, var beskæftigelsen faktisk bedre i 1988, end den var i rekordårene 2007-2008.
Der var 801.000 potentielt offentlige ansatte i 1988, ifølge Statistisk årbog 1991 side 166. Det er medregnet kategorien "undervisning og forskning", hvor en del af forskningen angiveligt var i privat regi. Såvel som det samme kan siges om kategorien, sundhedsvæsen og socialvæsen, hvor det kan mistænkes at en lille andel angiveligt også var private ansatte. Så tallet var angiveligt lidt lavere end 800.000.
I 2010 var antallet af offentlige ansatte målt som personer 876.000, hvilket angiveligt er i underkanten af det reelle antal, da den høje grad af udliciteret offentlig beskæftigelse i dag vil tælle som privat arbejde.
En arbejdsstyrke på 3,9 mio. personer i 2031 og selv en på 3,6 mio. er altså ren overkill.
Konklusionen om, at vi mangler arbejdskraft i fremtiden er altså ubetinget forkert, uanset dens respektable ophav i flertal. Den hviler på helt forkert præmisser, hvor det reelle præmis specielt er indbefattet i ovenstående punkt 3.
En anden måde at anskue den formodede mangel på arbejdskraft på, det er ved at i stedet for at regne med antallet af beskæftigede personer. Så regne med hvor mange fuldtidsstillinger, disse beskæftigede repræsenterer.
Tager man disse briller på, så er beskæftigelsesgraden endnu lavere:
| Fra INVD1 statistikken i Statistikbanken. | |
| Fuldtidsbeskæftigede - Hele landet | 2009 |
| Personer i alt | 2.207.402 |
| Indvandrere fra vestlige lande | 65.833 |
| Indvandrere fra ikke-vestlige lande | 86.782 |
| Efterkommere fra vestlige lande | 4163 |
| Efterkommere fra ikke-vestlige lande | 11.517 |
| Personer med dansk oprindelse | 2.039.107 |
| Fra Folk1 statistikken i Statistikbanken | |
| Indvandrere plus efterkommere i alt (antal af 16-66 år i 2009 tal) | |
| 402.625 | |
| Beskæftigede indvandrere plus efterkommere i antal | i pct beskæftigede: |
| 168.295 | 41,80 |
| Dansk oprindelse i alt (16-66 år) | |
| 3.291.509 | |
| Beskæftigede danskere i antal | i pct beskæftigede: |
| 2.039.107 | 61,95 |
Omsat til fuldtidsbeskæftigelse arbejder altså kun 62 procent af arbejdsstyrken med etnisk dansk ophav.
Tager vi indvandrere og efterkommere taler vi kun knap 42 procent, når arbejdet omregnes til fuldtidsbeskæftigelse.
Altså 2,2 mio fuldtidsstillinger pt. og i 2031 kan vi have en arbejdsstyrke på 3,9 mio. hvis den nuværende indvandring fortsætter.
Vi vil angiveligt ende med at mangle kvalificeret og uddannet arbejdskraft, men ikke personer til rådighed i arbejdsstyrken.
Jo mindre vi gør for at kvalificere den allerede til rådighed værende arbejdsstyrke, jo flere indvandrere vi henter i udlandet, jo flere skubber vi uden for arbejdsmarkedet.
mandag den 3. oktober 2011
Vi i Danmark har fået en regering, der står sammen
Den nye regering har flittigt fået strikket et regeringsgrundlag sammen på ikke mindre end 76 sider.
Det hedder: "Et Danmark, der står sammen".
Nørder med lyst til detaljer, eller rettere manglen på samme, med hang til højstemt patos og super velskrevet spin, kan læse hele regeringsgrundlaget her:
Det er fantastisk formuleret, eksempel:
"Når vi bøjer os mod hinanden får vi styrke. Og når vi tænker på helheden og ikke på særinteresser, opnår vi det, alle troede var uopnåeligt."
Fire gange "vi", og den store opgave vi i fællesskab kan løfte, det er lidt lige som at høre om Jesus genopstandelse henne i kirken. Og ovenstående glade budskab har samme grundproblem. Magien og det opløftende budskab forsvinder i det øjeblik, man begynder at kritisk forholde sig til det fysisk mulige.
En klassiker er der også blevet plads til. Nemlig de store plusord ingen kan sige nej til, men som er meningsløse indtil de fyldes med konkrete planer for "hvordan?":
Frihed for den enkelte, lige muligheder for alle, fællesskab, respekt og tolerance er vores værdier.Frihed, lighed og broderskab (trompetfanfare) plus den seneste variant, da vi nu er gået fra borgerlighed, til multiborgerlighed - Tolerance og respekt.
Ingen vil sige nej tak til frihed, måske undtaget nogle få, der heller ser en stærk mand i brun skjorte, eller med hammer og segl tronende på en talerstol med glorie om hovedet, eller en langskægget herre, der ønsker al magt til Muhammads budskab.
Men ordet frihed til den enkelte har ingen værdi, og det har heller ikke de andre metaord glinsende af patetisk lokkemad, før der er konkrete forslag på bordet, hvordan skaber den nye regering mere frihed for mig?
Det konkrete forslag ser vi næppe nogensinde. Sandheden er nok nærmere, at den nye regering skaber mindre frihed for mig. Den rammer min økonomi med flere afgifter på produkter, jeg er nødt til at købe, andre jeg vil frit vil kunne købe uden at blive straffet.
Hvis den ikke lykkes med at forbedre vilkårene på arbejdsmarkedet, vil den i endnu højere grad ramme min frihed, for jeg vil have få arbejdspladser at vælge i mellem.
Nykredit er bank, når du ser farven blå, vil du automatisk tænke på Nyyykredit:
Nu er det quiztid - find de seks bogstaver i nedenstående, der er i fem tilfælde i nedenstående citat står i nøjagtig samme rækkefølge:
Og svaret er:
Danmark har fået en reformregering. Vi vil gennemføre reformer af uddannelserne. Vi vil gennemføre en skattereform. Vi vil gennemføre en vækstreform. Reformer, som fremtidssikrer Danmark.
Vi venter lidt med svaret.
Ja, ja, nu kommer det:
Skulle du være i tvivl, så har regeringen altså reformer på dagsordenen. Hver gang du ser Farven rød, eller Helle med Gucci-tasken, skal du altså tænke på REFORM.
Senere i regeringsgrundlaget dukker denne overskrift op:
EN TROVÆRDIG OG ANSVARLIG ØKONOMISK POLITIKDet er også svært at sige nej til, men hvad har det med virkeligheden at gøre? Det svar forsøger regeringsgrundlaget at give, men det stikker direkte i mine øjne, at kort efter denne overskrift følger varm luft nok til endnu en Indian summer i Danmark:
Regeringen har sat ni ambitiøse mål for dansk økonomi:Ad 1. Ambitiøst tja? Jeg ville gøre det på tre år og derefter gå til afvikling af gælden. Men det er ikke det vigtigste. Det vigtigste her er, at her er der en regering, der taler, som intet, intet overblik har over den økonomiske situation. Den store bombe under budgettet er stigninger i overførsler og udgifter til offentlige lønninger på omkring 110 mia. kr. i perioden 2007-2010.
1. Saldomålsætning for 2020: Den strukturelle offentlige saldo skal i 2020 mindst
være i balance.
2. Efterlevelse af EU’s Stabilitets- og Vækstpagt og af EU’s henstilling om en
strukturel forbedring af den offentlige saldo med 1 ½ pct. i 2011-2013.
3. Holdbarhed: Den såkaldte holdbarhedsindikator HBI skal altid være positiv.
4. Offentlig gæld: Regeringens økonomiske politik skal sikre en bred
sikkerhedsafstand til kravene i EU's Stabilitets- og Vækstpagt.
5. Produktivitet: Produktiviteten skal øges, så Danmark kommer tættere på toppen i OECD.
6. Lønkonkurrenceevne: Danmark skal forbedre sin lønkonkurrenceevne over for
udlandet.
7. Investeringer i forskning og uddannelse. 95 pct. af en ungdomsårgang skal have
ungdomsuddannelse. 60 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående
uddannelse i 2020. 25 pct. af en ungdomsårgang skal have en lang videregående
uddannelse i 2020. Samtidig skal flere unge gennemføre en erhvervsuddannelse
– gerne som et skridt til en videregående uddannelse. Desuden er det nødvendigt
at forbedre mulighederne for at ufaglærte senere i livet kan tage en
kompetencegivende uddannelse.
8. Arbejdsudbuddet skal øges strukturelt med 135.000 personer frem mod 2020,
så der er grundlag for vækst og økonomisk råderum til nye initiativer.
9. Regeringen lægger vægt på at begrænse uligheden. Regeringen vil måles på at
mindske fattigdommen og sikre reelt lige muligheder.
Skal der rettes op på det, så skal der fyres medarbejdere i det offentlige i stor, virkelig stor stil, eller lønnen fastfryses for de offentligt ansatte i et årti, eller der skal skæres kraftigt i ydelserne på overførselsindkomster. Vil denne regering kunne overleve det? Vil den med base i rød lejr blive mødt med større forståelse for den slags nødvendigheder, når fordommene tilskriver den slags planer blå blok? Næppe.
Alternativt kan man håbe på et enormt opsving, men det er svært at se, hvor det skulle komme fra, når gældsproblemerne i Europa og USA tages i betragtning, og når det også tages i betragtning, at den sidste store høj konjunktur i høj grad var løftet af boligboblen, og denne del af festen er slut for de kommende årtier.
Ad 2. Vil de begå en massakre på velfærdsstaten for at spare? De som ihærdigt talte om verdens undergang, da Claus Hjort Frederiksen introducerede nulvæksten, ved de egentlig, hvad de lover? Eller regner de bare med, at ingen vil hænge dem op på det sidenhen, og alle godt er klar over den fulde karakter af varm luft?
Ad. 4 Hvordan, hvor skal der spares?
Ad 5. Hvem bestemmer det? Virksomhederne eller folketinget?
Ad 6. God idé, hvordan vil i gøre det?
Ad. 7 Hvordan? hvilke uddannelser? Tvinge unge til at læse - ingen arme ingen kager? du har friheden til at uddanne dig til arbejdsløs? Har i ikke lige revset den forrige regering for at ikke nå dens uddannelsesmål, vil i gøre det lettere at give igen?
Ad. 8 Som skal arbejde hvor?
Ad 9. Udrydde uligheden sammen med alt det andet, som at bringe orden i økonomien, det må altså ikke koste noget at udrydde uligheden, eller skal det ske ved brandbeskatning? Hvordan? Hvorledes? Når man vil og tilstræber sig så meget, så man bede til at hukommelsen er kort.
Topskatten sænkes.
Væk med iværksætterskat.
Væk med multimedieskatten.
Lige nu er det svært at klage over den nye regering, og knap så let at savne den gamle.
Ingen millionærskat.
Ingen 12 minutter om dagen, som en ikke-løsning.
Efterlønsreformen består, men væk er nulvæksten i det offentlige forbrug.
Desværre står fedtafgiften fortsat. Selv om dens grundlag er forældet.
Desværre er betalingsringen et ugennemtænkt forslag på det forkerte tidspunkt.
Desværre afskaffes startydelsen, og Danmark vil igen have europas højeste bistandshjælp til lykkeriddere, der kommer fra samfund, hvor de har alt at vinde og intet at tabe ved at flygte fra.
Selv i Sverige har man en lav startydelse.
Det er blandede bolcher og meget er sukket efter selv på blå fløj, men nogen katastrofe er det ikke. Det kunne have været langt værre. Men det er værst for dem på venstrefløjen, der havde håbet på den helt store forandring.
Forude venter fortsat en ny økonomisk krise og den kritik, som den nuværende regering har hæftet på blå blok om fejlhåndtering af krisen, den kommer til at vende tilbage, som en knivskarp boomerang. Nyd de fire år - Rød blok!
mandag den 19. september 2011
Danske Bank: Skattelettelser for 4,2 mia. kr
Faktisk har en gennemsnitsdansker kun fået skattelettelser for 81 kr om måneden, når alle øvrige elementer som afgiftsforhøjelser og fjernelse af fradrag regnes med. Disse øvrige elementer vil dog først blive indført løbende frem mod 2019. Det skriver Berlingske, som har fået Danske Bank til at regne på sagen.
Venstrefløjen ynder at tale om de ufinansierede skattelettelser, som regeringen indførte fra 2004 af, som årsag til at det offentlige i dag kører med store underskud.
Her er nogle eksempler:
DEN PRIMÆRE årsag til, at vi i dag står med et finanspolitisk holdbarhedsproblem, er regeringens ufinansierede skattelettelser fra 2007.
Hedder det sig i en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Her taler AErådet om skattelettelser for 10 mia. kr., som det altså kalder det primære holdbarhedsproblem.
Hvad de ikke taler om, det er de ufinansierede offentlige lønstigninger i perioden 2007-2010.
Her steg udgifterne til de offentlige lønninger nemlig med 50 mia. kr. Altså det femdobbelte af de 10 mia. kr. i skattelettelser, som de klandrer for den offentlige økonomiske deroute.
I procent er de offentlige lønudgifter steget med ikke mindre end 17,6 procent i perioden 2007-2010.
Hvis der er noget, der er ufinansieret og skaber et holdbarhedsproblem, så er det de offentlige lønstigninger.
Og hvor skattelettelserne blev vedtaget i gode tider før krisen, så er de offentlige lønstigninger fortsat i en periode, hvor ingen kunne være i tvivl om, at krisen havde ramt dansk økonomi, som en torpedo dybt under vandlinjen.
Og det er ikke den eneste torpedo.
Alene mellem 2007 og 2009 steg de sociale udgifter med 64 mia. kr. til 539 mia. kr.
Definitionen af sociale udgifter fra Danmarks Statistik:
De sociale udgifter er defineret som udgifter til sociale ydelser og administration af disse ordninger. Udgifterne dækker et bredt område, dvs. ikke alene kontante ydel-ser, men fx også institutioner (plejehjem, daginstitutioner, forsorgshjem) m.m. Syg-dom dækker ud over fx sygedagpenge også hele sundhedsvæsenet. Invaliditet og handicap omfatter bl.a. højeste og mellemste førtidspension samt udgifter til revalidering samt døgninstitutioner og døgnpleje for handicappede. Alderdom dæk-ker foruden fx folkepension og almindelig/forhøjet almindelig førtidspension også arbejdsmarkedspensioner samt udgifter til plejehjem og hjemmehjælp til ældre. Arbejdsløshed og beskæftigelse omfatter ikke blot arbejdsløshedsdagpenge, men også fx aktivering.
Hvem sagde holdbarhedsproblem?
Vi har bestemt et holdbarhedsproblem, og det er ikke kun på 15 mia. kr.Men det er ikke skattelettelser, der har skabt det holdbarhedsproblem.
Det er eksploderende offentlige udgifter med en vækst på i alt 139 mia. kr. i perioden 2007-2010 til knap 964 mia. kr.
På de fire år er de offentlige udgifter vokset med 16,8 procent, mens indtjeningsgrenen skrumpede og skrumpede.
Det er det problem, som de gamle partier ikke ønsker eller tør at tale om, og ingen udover Liberal Alliance har en løsning på.
Forårspakken 2009, som tilbageruller skattelettelser med øgede afgifter og afskaffelsen af fradrag, kan læses her (side 6):
fredag den 16. september 2011
Topchef: Kan kun forsvare os ved at flytte produktionen udenlands
"Hvis man rammer vores hjemmemarked væsentlig, så taber man både omsætning og indtjening. Og det er i hvert fald ikke noget, der stimulerer beskæftigelsen i vores sektor. Den eneste måde vi vil kunne forsvare os på, er ved at flytte så meget af produktionen som muligt til lavtlønsområder hurtigt muligt for at genvinde noget af den mistede konkurrenceevne."
Toms topchef, Jesper Møller, i Børsen 16-09-2011 på side 11.
Konkurrenten Malaco har allerede besluttet at flytte produktionen til Slovakiet. Fabrikken i Slagelse lukker i 2012 og 200 arbejdspladser forsvinder.
Fedtafgiften fra den forrige såkaldte borgelige regerings side, får også flere virksomheder til at overveje at flytte til udlandet.
S og SF vil fordoble afgiften i forhold til det udspil VK regeringen kom med, altså vil incitamentet til udflytning af virksomheder blive større, end det allerede er.
