Værdiladede udtryk væk - zombiesprog ind

Man skal ikke bruge for stærke ord, når synden er lille, men man skal heller ikke bruge for svage ord, når synden er stor. Men den politiske korrekthed eufemistiske udenomssnak fortsætter:

Liberal MP Justin Trudeau said the government should not call honour killings “barbaric” in a study guide for would-be Canadian citizens…

“There’s nothing that the word ‘barbaric’ achieves that the words ’absolutely unacceptable’ would not have achieved,” Trudeau, the Liberal immigration critic, said.

Via Snaphanen

Der er heller ikke noget i Peter Lundins adfærd, eller andre massemorderes, som 'alvorlig forbrydelse' alene kan betegne, eller hvad?

At myrde ens eget afkom, ens egne børn, det er hvad vi normalt her ville forbinde med noget af den stærkeste ondskab og psykopati.

Dr. stone placerer psykopater, der slår deres egne børn ihjel højt på hans skala over "ondskab:"

Nej, alt er ikke bare lige fedt, alle kulturer er ikke lige, og selv om ovenstående ikke kan slå det prima eksempel på rød stær på kulturrelativisme skalaen, som Sam Harris stødte ind i, så er det tæt på.

Religioner kan ikke sammenlignes

Sam Harris: Religioner er meget forskellige. At betragte religioner som ens, er at betragte sportsgrene, men det eneste badminton og thaiboksning har til fælles er åndedrættet.

"The only problem with islamic fundamentalism, are the fundamentals of Islam."

Det er alt sammen om Israel, muhammadtegninger? invasionen i Irak osv.?

Hvorfor begås terrorangreb så på filippinerne? I Thailand? hvorfor begås de selv i olierige arabiske stater? hvorfor er langt over 10.000 kristne dræbte i Nigeria? Hvorfor er langt over 10.000 kristne dræbt i Indonesien, mange før 2001.

Islam dræber titusindvis af mennesker hvert år, det samme kan man ikke sige om buddhismen og slet ikke om jainismen, som Sam Harris påpeger.

Talen stammer fra et besøg på Berkeley, optaget i syv dele - første del her:



Eller her som søgeresultat på You Tube:


Ovenstående første afsnit rummer at absurd tilfælde af politisk korrekthed. En person, der ikke er hvilken som helst, men med i den amerikanske regerings panel for bioetik.
Han spørger hende, om hvis man havde en kultur, der havde besluttet at fjerne øjnene på hver tredje barn, på grund en religiøs tekst, der siger "hvert tredje barn skal leve i mørke," vil hun så ikke være enig i, at denne religion ikke fremmer menneskets velbehag?
Hun svarer, at når baggrunden er religiøs:

"Så kan man ikke sige, at de tager fejl"

Sam Harris siger, at han må samle underkæben op fra gulvet. Jeg har det på samme måde. Den politiske korrekthed er dybt sygelig. Man fatter simpelthen ikke at mennesket kan pantsætte kritisk tænkning og fornuft - fornemmelsen af rigtigt og forkert i den grad.

Jeg har selv kaldt det for rød stær, og det er sygeligt og resulterer i komplet i blindhed og stammer fra marxismen.

Hvor det kommer fra, og hvem der er ramt, det er for så vidt underordnet. Det skræmmende er fortsat den komplette pantsætning af fornuften og skelnen mellem rigtigt og forkert.

Nej vi fatter ikke selv hvor hjernevaskede vi er

"Fire ben godt, to ben dårligt." og "alle dyr er lige, men nogle er mere lige end andre":
Kammerat Napoleon var og er lige i øjet, religioner, også politiske, er altid gennemvædet af dobbeltmoral, når hjernen er fuld af inkonsistens, tømmes tåbelighedsblæren som ramt af inkontinens.

De hader ikke Israel, ifølge dem selv, men synes selv de har proportionerne på plads - i virkeligheden har deres hjerner ikke udviklet, siden de sidst blev hjernevasket af marxisterne, der ihærigt på KGBs foranledning forsøgte at rejse verdenen mod USA, genne proxybevægelser og den islamiske verden mod Israel, gennem proxy terroristbevægelser som PLO.

Arven fra dette religiøse idioti skal vi kæmpe længe med. For det er stadig in, at være marxist og de fleste er så dumme og krysteragtige, at de lader disse demagogiske røde præster diktere deres tro.

"But accepting as genuine the petitioners' stated goal of seeking social justice in the Middle East, I thought it fitting to contact the signatories of the Lloyd petition to offer them yet another opportunity to express their commitment to social justice in the region, this time by endorsing a Statement of Concern regarding human rights abuses practiced against gays and lesbians and against women in general in many of the Middle Eastern countries, including the territories controlled by the Palestinian Authority. The idea was really uncomplicated: Since they expressed a concern about social injustice in Israel, they might also be willing to express their concern about human rights abuses practiced against women, gays, and lesbians in other parts of the Middle East.

The detailed material for this Statement of Concern was gathered from sources as widespread as U.N. agencies, survey research units, the High Commissioner for Human Rights, scholarly journals, and social justice-related NGOs such as Asylum-Law and Human Rights Watch...

Here are the findings. Only thirty of the 675 "self-described social-justice seeking academics" responded, 27 of them agreeing to endorse the Statement. But these 27 signatories represent less than five percent of the 675 contacted. In other words, 95 percent of those who had signed the Lloyd petition censuring Israel for human rights violation did not sign a statement concerning discrimination against women and gays and lesbians in the Middle East.

Surprised? If so, prepare for yet a bigger surprise. As many as 25 percent of the Lloyd petition-signing academics were faculty associated with gender and women studies departments. Yet of these, only 5 endorsed the Statement calling for attention to the discrimination against women in the Muslim countries of the Middle East. Put more bluntly, 164 of the 169 faculty who had chosen to focus their life's work on matters affecting women, and who felt comfortable enough to affix their names to Lloyd's petition censuring Israel, chose not to sign a Statement of Concern about documented human rights violations against gays, lesbians, and women in the Middle East.

"

Læs om baggrunden her:

Frank Aaen flipper ud på Bernstein og digter

Følgende er citater fra Frank Aaen:

Det er et politisk og ikke økonomisk synspunkt som han kommer med. Og det skal han holde sig fra. Han er nationalbankdirektør for os alle sammen og skal ikke tage parti i politiske diskussioner som han gør i dette tilfælde...

Det er noget eklatant vrøvl, som kommer fra Bernstein. Vi har gennem den seneste årrække oplevet en række store skattelettelser til de mest velhavende. Selvfølgelig kan nogle af de skatter genindføres. Vi havde jo høj vækst - også da de fandtes. Så det ved jeg ikke hvordan Bernstein vil forklare.

OECD forventer, at vi får den laveste vækst i OECD i de kommende år.

Fra 2001 til i dag har vi ikke ligefrem klaret os prangende:

Forsyningsbalance efter konto, tid og prisenhed
	Bidrag til realvækst i BNP, procentpoint
B.1*g Bruttonationalprodukt, BNP
2001	0,7
2002	0,5
2003	0,4
2004	2,3
2005	2,4
2006	3,4
2007	1,7
2008	-0,9
2009	-4,7

Vi befinder os i bunden blandt de udviklede lande og vi er fortsat på vej ned.

Det er Bernsteins opgave, at kommentere økonomisk udvikling, og det er det han gør.

Aaen ser det åbenbart som sin opgave, at leve i en fantasiverden, hvor velfærden både vokser ind i himlen og samtidigt kan omfordeles uendeligt.

Efter Labours lange regime skal skatten stige 30 pct. i England, hvis alle de lovede velfærdsydelser skal fortsættes. Men i den retning vil da ikke alene Aaen, men også Søvndal og Thorning.

Apropos dobbeltmoral

For den rene er alting rent, og de rene er de røde. For de sorte er alting sort, og de sorte er dem til højre for R.

I kan ikke slå os ihjel - det klarer vi selv

Tom Lundén, en af de mere sympatiske drømmere, der netop skrev "i kan ikke slå os ihjel".

I 1968 lød det: "fantasien til magten".

I dag er konklusionen mere nøgtern:

vi drømte om at ændre verden
& det lykkedes!

vi har i hvert fald flyttet lidt rundt
på de skygger vi kaster!

Det er på mange måder synd, for intentionerne var gode nok.

Men som anden digter skrev, så er vejen til helvede brolagt med gode hensigter



Nogle gange kræver det noget, som tilsyneladende ikke er gjort med hjertet placeret det rigtige sted, at skabe noget godt.

Fornuften på retræte

"The Retreat of Reason" af Anthony Browne, er en lille bog på lidt over 100 sider indeholdende skarp kritik og udpensling af politisk korrekthed. Bogen kan det stærkt anbefales at læse. Ikke fordi den bringer så meget nyt på området, for læsere af denne og andre kritiske blogge.
Men fordi den er logisk og sprogligt velopbygget, samt koncist argumenterer for sin sag - det meget stærkt og simpelt.

Her lidt af sammenfatningen af bogen:

"Starting as a reaction to the dominant ideology, it has become the dominant ideology. It defines the terms and parameter of any national debate. Anything that is not PC is automatically controversial. Across the public sphere, it has replaced reason with emotion, subordinating objective truth to subjective virtue..."

"The aim of political correctness is to redistribute power from the powerful to the powerless. It automatically support those it deems victims, irrespective of whether they merit it, and opposes the powerful, irrespectively of whether they are malign or benign..."

Hans hovedpointe er at selv om politisk korrekthed er dobbelt, det vil sige bunder nogle gange i retfærdighed, så er politisk korrekthed i dag overvejende til mere skade, end gavn - dens fordele forlængst høstet:

Så skaber den blindhed over for Islam.

Gør forbrydere til ofre på bekostning af deres ofre.

Skaber dårlig disciplin i skolen og skaber neddroslede eksamenskrav - dårligere undervisning.

Den gør folk til ofre, ja og hele kontinenter som Afrika, og forhindrer dem i at tage ansvar for deres eget liv.

Forfatteren er engelsk. Så han kunne dagligt finde absurde eksempler på politisk korrekthed og fylde tusinder af sider.

Det gør han heldigvis ikke, men holder sig til enkelte symbolske eksempler og en bred diskussion af emnet og forskellige konsekvenser af politisk korrekthed, som parteres i sine enkelte bestandele.

Men som han påpeger, så er man så langt ude, at man kaster sig ud i en afklapsning af en studine som bestiller sin kaffe hvid - hvilket naturligvis betyder med rigtig meget mælk i - i den politiske korrektheds hellige navn. Det religiøse aspekt af denne, er han ikke blind for.

Det er verden til gengæld, som helst vil fornægte den er politisk korrekt, selv om den er det for fuld skrue og stort set ingen er helt undtaget.

Forfatteren er liberal og mener at politisk korrekthed intet har at gøre med den klassiske liberale model, hvor meningen netop var at alt kunne diskuteres ud fra devisen om; at hvis nogen tager fejl, så er der netop noget at diskutere.

Et samfund som ikke mangler noget, kan tillade sig at blive intellektuelt dekadent, som han skriver. Men i sidste instans kommer samfundet til at mangle sandheden, hvilket i dette tilfælde ikke blot bliver til åndeligt armod, men selv til fysisk fattigdom.

Bogen har en guide til at rense sig for Politisk korrekthed. Den kan jeg lige så vel bringe her:

“When you say something in public, ask yourself are you saying it because it is politically correct, or because you know it to be factually correct? Are you choosing intellectual laziness over emotional discomfort?”

“Be open to self-criticism, and criticism from others.”

“Don’t psychologise those you disagree with: judge what they say at face value, rather than believing there are hidden, dark motives that entitle you to dismiss what they say without thinking about it.”

“Stick to rational, evidence-based arguments, not discussions of emotionally difficult cases.”

“Feel compassion for ‘victims’, but don’t defer to them. If their victimhood is self-inflicted, deferring to them will only entrench their victimhood, rather than help them.”

“Don’t do cultural relativism: stick to a level playing field, and judge everyone by the same ethical standards. Just because someone is a ‘victim’ or a ‘minority’ doesn’t excuse unethical behaviour that you wouldn’t accept in an ‘oppressor’ or a ‘majority’.”

“Don’t feel guilty for something you weren’t responsible for: if you weren’t responsible for it, you can’t be guilty. Visiting the sins of the fathers on the sons is a contravention of the UN Convention on Human Rights.”

“Don’t feel guilt by association. Judge people by what they are in themselves, not by their tenuous links to others.”

“Don’t do zero tolerance. Humanity is not black and white, but many shades of grey. Thinking in absolutes is not thinking at all.”

“Don’t indulge in self-loathing. If you think you should be proud of yourself, and your culture, then be so. Coming from a dominant culture doesn’t make you bad.”

Når indgreb mod bedrageri bliver til offeroller

FIFA er begyndt at teste om den alder unge fodboldspillere, som deltager i U-21 osv. turneringer virkelig har den alder som de opgiver at have.

Det er specielt et afrikansk problem, hvor spillerne ofte har to aldre. En fysisk som er noget højere end den anden, deres fodbold alder.

Dette snyderi har man naturligvis grebet ind over for. Men det har ikke forhindret mange afrikanere i at se det som endnu en gang undertrykkelse begået af norden mod syden:

Antropologen, som for tiden befinder sig i Cameroun, siger, at mange afrikanere ser MRI-initiativet som endnu et forsøg fra de misundelige i ’Vesten’ på at undertrykke ’Syden’.

Man må virkelig sige de har taget offer/bøddel tænkningen til deres hjerte, venstrefløjen har opdraget dem godt som ofre.

Rød stær - den nye folkesygdom

Sygdommen vokser epidemisk for tiden og har gjort det siden de glade tressere, da det menneskelige intellektuelle immunforsvar blev alvorligt svækket af den marxistiske virus.

Som andre former for stær, er det en betændelsestilstand, som angriber ens "øjne" og gør en gradvis blind.

De første symptomer som melder sig er tunnelsyn, siden tiltagende nærsyn og stadig højere grad af blindhed. Jo hårderede øjnene bliver ramt, jo mere mister man evnen til at orientere sig, indtil man slet ikke kan opfatte andet, end bevægelse og slørede former. Som man så henholdvist bliver overset, eller overdrevet, alt efter tolkningen.

Specielt farven rød, og alt hvad der har med denne at gøre, bliver man komplet blind over for. Mens farven blå fremstår som sort.

Betændelsen kan i svære tilfælde angribe hjernen, således at ens evne til at bruge storhjernen permanent forringes, hvor man så drives til at kompensere ved overdrevent forbrug af det limbiske system og reptilhjernen - frygt, sympati og antipati, uden vejledende logik.

Da egen synsevne på det tidspunkt er fuldstændig fraværende, opererer dem som er hårdest ramt af rød stær i stedet for med faste kategorier for godt og ondt, faste offer og bøddelkategorier, som er aldeles urokkelige, da den syge ikke selv kan se og iagtage forandringer og nuancer.