Kortslutning eller polemik?

En statskundsskabsherre ved navn Claus Wittenburg havde i weekenden et åbent brev i Information til Osama Bin Laden, et brev der efterlod mig konfus, og med kvalme, samt med ingen klar fornemmelse af hensigten.
Claus Wittenburg har tidligere skrevet en kronik, hvor han forsvarer de amerikanske atombomber under sidste verdenskrig, så han kan ikke fuldt beskyldes for den sædvanlige automatiske kryptomarxistiske kritik af USA, som omend lande som Kina, i dag og sin tid USSR, handlede langt mere kynisk, end USA nogensinde har gjort det. Så er USA den hovedfæle som kritikken skal rettes mod, i følge dette levn fra den kolde krig og munkemarxisme tiden. Jeg citerer her lidt, omend kronikken i Information bør læses i sin helhed, for så er den er langt sværere at blive klog på:

Du har erklæret De forende Stater og Vesten krig. Ikke underligt. Dit muslimske Mellemøsten er under angreb. I har måttet tåle Vestens ydmygelser og overgreb igennem årtier. Vi har aldrig taget hensyn til almindelige mennesker i den muslimske verden. For at fremme vore interesser har vi allieret os med udvalgte, undertrykkende eliter.

Jeg beklager, men hvordan skulle vi lige have handlet anderledes? Hvordan skulle vi have taget hensyn til denne befolkning, uden at selv regere dem og styre hele samfundet, hvilket næppe ville være en velkommen imperialisme og i øvrigt mere bøvl, end nogen vestlig regering ønsker?

Og hvilke andre regeringer, end netop de siddende, hvad enten demokratiske, eller knap så demokratiske, skulle vi netop alliere os med?
Personligt så jeg dog gerne at lande med diktatorer var konsekvent patria non grata.
Men at vi allierer os med de regeringer som er knap så demokratiske, er for så vidt lige så naturligt som vi allierer os med demokratiske regimer, og siger intet om præferencer, men om at enten samarbejder man, eller så gør man ikke.
Tag for eksempel Egypten, som USA har hjulpet med penge øremærket til specifikke sociale fremskridt. Er det ikke at tage befolkningen alvorligt? Ja, når det bliver nødvendigt at øremærke penge til dette. Så mere alvorligt end den siddende regering gør det. Ellers var det vel ikke nødvendigt at øremærke pengene?

Efter Murens fald og USSR’s kollaps overtog amerikanerne (i samarbejde med Israel) banen alene. De forenende Stater tiltog sig retten til at sætte dagsordenen. En ret baseret alene på magt.

Hvilket land har ellers evnen og viljen? Er en verdensorden hvor nationer og regimer kan gøre som de har lyst til, at foretrække? At USA er meget selektiv skal der ikke være tvivl om. For eksempel er der ikke den store interesse i at blande sig i Sudan, bortset fra Kinas side, som får meget af sin olie fra landet. Hvilket betyder at Kina holder hånden over styret og det involvering i folkemord. Hvor USA omvendt brød med Irak, da Hussein gassede kurderne og i mange tilfælde har brudt forbindelsen med diktatorer som gik for umenneskeligt til værks.
Det er med andre ord ikke sandt, at USA kun stræber efter magt, eller per difinition støtter et hvilket som helst diktatur, som er dets allierede.

Ligeledes søger de fleste små lande tætte forbindelser med USA fuldstændigt utvunget, fordi USA repræsenterer en væsentlig beskyttende magt, og en dollarpung med mange midler i.

Den amerikanske intervention har været præget af arrogance, kynisme og selvretfærdig. Det er ikke tilfældigt. Den er nedarvet. De oprindelige nordamerikanske kolonier blev grundlagt af fanatiske, religiøse fundamentalister, der mente sig bedre end andre. En tro, som de har bevaret indtil i dag. Deraf arrogancen og selvretfærdigheden.

Og kan Wittenburg forklare hvordan andre stormagter har handlet anderledes end USA? og forklare på hvilke område konkret og sammenligneligt, USA har været værre, end de andre? Mere arrogante, kyniske, selvretfærdige osv. Nej, jeg savner ord, når jeg læser sådan en gang ureflekteret og i øvrigt dæmoniserende vås.
Jeg er bestemt ikke begejstret for religiøse galninge, men af samme grund er jeg endnu mindre begejstret for endnu mere religiøse galninge, alá Osama Bin Laden.
At generalisere USA til et fanatisk religiøst samfund, well, så er hele den Islamiske verden ditto, og så må vi hellere diskutere hvilken religiøs fanatisme der er farligst.
Tænk hvis USA var militært impotent, og Islams verden havde USAs våbenmagt. Blot forestil jer tanken.
Jeg påstår nok ikke for meget ved at sige, at det ville være en ny verdensorden, hvor intet ville være at genkende.

Som civilisation er Den muslimske Verden stort set blevet skrevet ud af vores Verdenshistorie op gennem det meste af det tyvende århundrede. Derfor stillede vi ikke spørgsmål til vores egen indblandingspolitik. Dine trosfæller i Mellemøsten har lidt under vores indblanding. De døde, de kvæstede, de forpinte, de fortvivlede og de fordrevne bevidner dette.

Jeg vil ikke fornægte at indblandingen har kostet liv, og ikke altid været den bedste idé, på langt sigt, hvilket ikke er det samme, som at man har ønsket at lave rav i den.

Jeg tror ikke man kunne forstå, hvor alvorligt araberne mente at Israel ikke var velkomment.
Det forstod man heller ikke i FN, for det var FN, som foreslog en opdeling.

Ligeledes var sanktionerne mod Irak en stor tragisk fadæse, som vi ikke kan komme uden om, blev opretholdt langt efter det var klart, at det var den almindelige Iraker som betalte prisen.

Og der var USA særligt uvillig til at lempe sanktionerne, men gik dog med til det. Sanktionerne var set af flere som en god idé, specielt til at begynde med.

I den forstand kan jeg godt selv forstå Osama Bin Laden. At han var rasende over dette.

Men alt er ikke dermed sagt om Osama Bin Laden, han er jo ikke en marxist:

I say that the West's occupation of our country is old, yet new, and that the confrontation and conflict between us and them started centuries ago. The confrontation and conflict will continue because the conflict between right and falsehood will continue until Judgment Day.

Such a confrontation is good for both the countries and peoples. God says: "And did not Allah check one set of people by means of another, the earth would indeed be full of mischief." [part of Koranic verse] Those who interpret the Koran say that this verse means that had the believers not fought the infidels, the latter would have defeated the believers and the earth would have been corrupted by their ill deeds. So, pay attention to the importance of conflict.

Tværtimod er han om noget en radikal religiøs person, hvis vision omfatter en genopstandelse af et muslimsk domineret kalifat, som skal indbefatte gamle muslimske kolonier som Spanien, Balkan, Siclien osv.
Altså han er en imperialist, der vil være imperialist i stedet for imperialisten. Kalif i stedet for kaliffen.
Han lægger ikke skjul på at hans kamp ikke blot gælder "selvstyre", men udslettelse af USA, at gøre guds ord suverænt på jorden, at det er en kamp som fortsætter uendeligt til sejren for islam.

Ligeledes giver han vesten skylden for al ondskab som times muslimerne. Der skelnes ikke mellem Irak og Somalia, hvor USA faktisk forsøgte at opretholde en våbenhvile og gik ind for at vise, at de også kunne handle når deres nationale interesser ikke var på spil.
Dette fik Osama Bin Laden til at sende sine styrker til Somalia og dræbe 17 amerikanske soldater på en dag i 1993 allerede.
Altså USA skal slet ikke blande sig, om der så begås folkemord som i Sudan, eller under nogle som helst omstændigheder.
At USA også greb ind i det tidligere Jugoslavien, for at hjælpe et muslimsk Kosova, og næppe med nogle storinteresser på spil, udover at leve op til sit ry som verdens politibetjent - og man kommer ikke uden om at der mangler internationalt politi - ellers fik USA kun udgifter ud af indgrebet, som kom sent, men det kan man beskylde lande som England, Frankrig, Rusland for nærmere end USA.

Osama Bin Laden begræder og giver vesten (Zionisterne) skylden for stort set alt:

It should not be hidden from you that the people of Islam had suffered from aggression, iniquity and injustice imposed on them by the Zionist Crusaders alliance and their collaborators; to the extent that the Muslims blood became the cheapest and their wealth as loot in the hands of the enemies. Their blood was spilled in Palestine and Iraq. The horrifying pictures of the massacre of Qana, in Lebanon are still fresh in our memory. Massacres in Tajakestan, Burma, Cashmere, Assam, Philippine, Fatani, Ogadin, Somalia, Erithria, Chechnia and in Bosnia Herzegovina took place, massacres that send shivers in the body and shake the conscience.

Selve denne bakken ud af Somalia gav om noget Osama blod på tanden. Det samme vil at bakke ud af Afghanistan gøre det.

De millioner dræbte som konsekvens af denne vilje til at påføre, og bevare lande i tilstanden af, borgerkrig, ustabile forhold, sult og nød, som muhajedins påfører alt fra Pakistan, til Afghanistan, til multiple lande i Nordafrika, til Irak, hvor de er skyld i langt flere døde end amerikanerne, dem begræder Osama og hans lige ikke, tværtimod påtvinger han og hans lige land efter land krige og død.

Så for mig lyder denne anklage om det onde USA noget hult, når den kommer fra munden af Osama Bin Laden. Som roser døden nærmere end beklage den:

But your most disgraceful case was in Somalia; where after vigorous propaganda about the power of the USA and its post cold war leadership of the new world order you moved tens of thousands of international force, including twenty eight thousands American solders into Somalia. However, when tens of your solders were killed in minor battles and one American Pilot was dragged in the streets of Mogadishu you left the area carrying disappointment, humiliation, defeat and your dead with you. Clinton appeared in front of the whole world threatening and promising revenge , but these threats were merely a preparation for withdrawal.

Our youths took note of the meaning of the poetic verse:

" if death is a predetermined must, then it is a shame to die cowardly"

and the other poet saying:

" who do not die by the sword will die by other reason; many causes are there but one death" .

These youths believe in what has been told by Allah and His messenger (Allah's Blessings and Salutations may be on him) about the greatness of the reward for the Mujahideen and Martyrs; Allah, the most exalted said: {and so far those who are slain in the way of Allah, He will by no means allow their deeds to perish.

Men det afholder ikke Wittenburg fra at forstå Osama:

Jeg er fuldt vidende om, at man ikke kan føre krig uden at tilføje sagesløse civile tab. Døde som kvæstede. Men målet må ikke være at ramme de uskyldige civile. Jeg ved godt, at det var europæernes og amerikaners foretrukne måde at føre krig på under Den anden Verdenskrig. Men det ændrer ikke ved det forhold, at det er uanstændigt. Selvfølgelig måtte der forekomme tab af sagesløse civile, da du gik efter symbolerne på den amerikanske, økonomiske, militære og politiske imperialisme – Twin Towers, Pentagon og Capitol – og sendte dine soldater i krig. Det må jeg acceptere.

Han går videre og anklager Madrid og London bomberne som rent forkastelige, da de ikke angreb symboler på vestlig dominans, men rent civile.

Men, vel at bemærke tilkendes de over 3000 ofre for 9/11 ikke samme fordømmelse, da der var tale om vigtige symboler for vestlig magt.

Hvis vi skulle følge det rationale, som desværre ikke er ringe i udbredelse, så ville være lige så berettigede til at bombe kaabaen i Mekka, som et vigtigt symbol på den fjende vi har, og bare acceptere at der ryger en masse tilfældige muslimer med i købet.

Wittenburg fortsætter med næsegrus beundring af Osama Bin Laden og klassisk, vestlig imperialisme er roden til alt ondt:

Som ideologisk, religiøs kriger har du en indlysende god sag, når du bekæmper vestlig indblanding i Mellemøsten. Som militær og politisk strateg er du et geni. Som åndelig leder har du med få og simple midler inspireret utalte tusinder til at ofre deres liv for din sag og skabt sympati for dine ideer blandt millioner. En bedrift forbeholdt en mand med usædvanlige evner. Men du tager fejl, når du tror dig i stand til gennem terror at nå dine politiske mål her i Vesten. Den vilkårlige terror svækker din sag. Muslimer i Mellemøsten lader sig jo ej heller kue af vore væbnede angreb mod jer på jeres hjemmebane. Tvært om.

På grund af sin styrke har De forenede Stater gennem årtier kunnet dominere sine omgivelser med politiske og økonomiske midler og påstå, at de ville freden og en international retsorden. Dog. I samme øjeblik politiske og økonomiske midler ikke slog til, og De forenede Stater ikke kunne nå sit mål med almindeligt accepterede, legale midler, valgte de volden. Helt i overensstemmelse med traditionen fra kolonitiden.

Claus Wittenburg ender med denne kulturrelativistiske betragtning, som dog også påpeger det bedste i at vi adskiller øst og vest, som uforenelige størrelser. Altså vi blander os ikke hos dem og de respekterer vores værdier, hvis de vil bo her.

Værdier, eller de normer, som tilsiger, hvad vi opfatter som værende rigtig og forkert, er ikke én gang givne. De afhænger af tid, sted og omstændigheder. Dine værdier er grundet på en fremmed kultur, og jeg forstår dem ikke. Det kan man heller ikke forlange. Lige så lidt som jeg kan forlange, at du skal forstå mine vestlige værdier.

Derfor er det nok bedst, at vi adskiller tingene. Vestlige værdier i Vesten – mellemøstlige værdier i Mellemøsten. I er velkomne her i Vesten under forudsætning af, at I accepterer vore værdier. Ligesom vi naturligvis skal acceptere jeres værdier, når vi besøger jer.

Jeg håber indlægget er polemisk, men sidder tilbage med fornemmelsen, at det faktisk er ment som det er skrevet.

Men venner som Wittenburg, hvem har dog brug for fjender.

Jeg er enige i at vores værdier er uforenlige. Men jeg er ikke enig i at vi skal gøres til skurke og Osama til en helt. Jeg er heller ikke enig i at alle værdier er lige gode, alle kulturer er bestemt ikke lige gode. De defineres nu engang ud fra deres evne til at skabe samfund som er værd at leve i. Og der er ingen tvivl om, hvem der helst vil flytte, hvem der hilser USA og specielt landets penge velkommen, men også dets værdier, nærmere end Osama Bin Ladens.

Jeg beklager ikke at USA blander sig, blot at de ikke gjorde det i Rwanda og Sudan. Men hvis et land blander sig i et sådant folkemord, uden at der er direkte interesser på spil, er sandsynligheden for at det er USA noget større end det er EU, Kina og Rusland.

Det kan så kalde selvretfærdighed, som Wittenburg. jeg ville kalde det at tage ansvar, moralsk ansvar.

Det er korrekt at omverden sejler i sin egen sø, og det vil Wittenburg så gerne have den fortsat gør.

Jeg synes tvært om, at vi skal handle og blande os lidt oftere, også når der ikke er nationale interesser på spil.

Den sorte bog om Islamisk Imperialisme

Dette bliver på sigt en lang post, som bliver placeret blandt udvalgte blogposter ude til højre, som løbende bliver udviklet og får tilføjet nye detaljer.

Tips til litteratur, artikler og faktaindhold modtages hjerteligt gerne på Thomabolding@hotmail.com eller i kommentarsektionen.

Det er et større mammutprojekt, jeg længe har varmet op til, men efter at havde spildt tiden på at overhovedet få visse bloggere, Raapil og andre til at åbne sig for tanken, så vurderer jeg, at tiden er bedre brugt ved at samle de historiske beretninger, som bekræfter min påstand.

I princippet burde jeg bare have gjort det for længst løbende, mens jeg læste litteraturen.

Jeg starter med lidt om Indien, men som sagt, vil der løbende komme mere til over tid om alle områder, Islam har erobret. Ikke med det samme, da jeg har rigeligt at se til de næste måneder, jeg smider en post, hver gang der er kommet væsentlige tilføjelser.

Disse beretninger henviser til nogle konkrete massakrer, men i det hele taget har det muslimske styre været løbende brutalt og hvis nogen gad at lave en kæmpe historisk undersøgelse, ville der sikkert kunne tegnes et klarere billede. Men det er få som overhovedet gider at beskæftige sig med Indiens historie i detaljer. Der var heller ingen CPR registre og minutiøs optælling af døde dengang. Der findes bud på op til omkring 100 millioner døde, det bliver dog aldrig muligt nogensinde at fastslå. Men at Islam har været blodig i sin fremfærd, kan der ikke være tvivl om.

Will Durant i sin verdenskultur historie, bind 2, s. 108, holder sig dog ikke tilbage med hensyn til at kalde den muhammedanske erobring af Indien for "nok historiens blodigste beretning".

Omend han selv bruger mere plads på at skrive om Akbar den store, end om de 300 års terrorregime af Sultanatet i Delhi. Akbar startede dog i klassisk mogulstil med en massakre 30.000, omend hans senere udvikling er interessant og ikke specielt mainstream. Durant er kulturhistorie, ikke massakrehistorie, omend han er god til at nævne massakrer her og der.

Indien (gamle Sindh):

Hindu Kush betyder Hindu drab, og årsagen er, at millioner hinduer måtte lade livet i det område. De fleste en route som slaver på vej til Bagdad og andre dele af det islamiske imperie.

Den Afghanske historiker Khondamir nævner dog, at alene under en kampagne mod Herat, blev befolkningen decimeret med 1,5 millioner mennesker.

Slavepriserne blev så lave allerede under det første felttog af Mehmet Ghazna, at der var tale om få kroner i værdi (Durant), at det er sandsynligt, at man senere har ladet alle der viste svaghedstegn under transporten likvidere (mit gæt).

Buddhismen:

"Da araberne kom med helligt løfte om at udbrede deres enkle og stoiske monoteisme, betragtede de foragteligt de dovne, bestikkelige, mirakelskabende buddhistmunke, de hærgede templerne, dræbte tusindvis af munke og gjorde klosterlivet upopulært hos de forsigtige"( Durant bind 2. s. 169)

Hinduismen:

Muhammad Bin Qasim, angreb byen Debal i år 712, alle voksne mænd blev dræbt og alle kvinder og børn taget som slaver. (Andrew G. Bostom "Legacy of Jihad" s. 549) Følgende lod han kæmpende dræbe, enkelte steder fri massakre i tre dage og et par andre steder massakreredes alle mænd, mens alle kvinder og børn endte som slaver. Han tillod endog nogen at gå fri, mod at de beltalte Jizya, Dhimmiskat. han sendte mange slaver til Irak og Hajjaen (20 procent af byttet som traditionen foreskrev resten gik til soldaterne, og modtog tilbage den instruks, at han skulle dræbe alle vantro, og gøre kvinder og børn til slaver (Bostom lbid s. 550)

Yaqub Ibn Layth (870) Førte krig mod hindukongen Rusal, Dræbte Rusal med list, drog frem og hilste først på ham med bøjet hoved, dræbte ham og placerede hans hovede på en lanse, og Rusals hær tog flugten men blev massakreret. Hinduerne her blev pålagt Jizya. (Bostom s. 630)

Subuktigin af Gnazna: kampagner mellem 977-997. Angreb Jayapals kongerige. Brændte alle templer og byer ned og dræbte stort set alle, "the polluted wretches"..."beyond measure". (Bostom s. 631 - datidig muslimsk historikers beretning)

Mehmet af Ghazna: startede for alvor kampagnen mod Indien i 997. Slag ved Bhimnagar, vandt og slagtede, plyndrede alt.

Will Durant bind 2. s. 109:

"Hvert vinter drog Mehmet længere ned i Indien...morede sine folk ved at give dem fri plyndrings og drabstilladelse"...
Somnaty, dræbte alle dens 50.000 indbyggere...
Af og til sparede han de ødelagte byers befolkninger og tog dem hjem for at sælge dem som slaver, men så stort var antallet af disse fanger, at ingen kunne findes efter nogle års forløb, der ville betale mere end nogle få kroner for en slave."

Med andre ord, det eneste der overlevede var dem som blev slaver, eller muslimer - efter at have overlevet frie drab i 3 dage -eller som nåede at flygte. Mehmet af Ghazni regerede i 1/3 del af et århundrede. Muhammedanske historikere har rost ham som sin tids største monark, en af de største herskere i historien. En af de rigeste blev han i hvert fald (Durant bind 2. s. 110)

Mellem 1001 og 1002 tog han en halv million slaver. I 1114 er der kilder på, at slaverne var så mange, at prisen blev meget billig. Alene i 1115 angives antallet af slaver som ankom til Gnaznin som værende 200.000. I 1119, vendte han hjem med 53.000 slaver, det antal slaver som på et tidspunkt blev opgjort, som sendt til Kalifatet, var 150.000, efter Muhammad Ghazna og hans mænd havde fået deres andel, angiveligt 1/5 til Gnazna og så 1/5 af muhammad Gnazna del af det til Kaliffen. Altså oppe omkring 3.750.000 millioner slaver, baseret på hvad overlevede turen til Gnazna. Bare under hans felttog. (Bostom s. 551)

I 1186 indtog Mehmet Ghor Delhi og startede dermed de 300 års terrorregime, eller tyranstat for at bruge Durants udtryk, under Sultanatet i Delhi.

Om slaget, af en daværende historiker, mod Ajmer af Ghor, "a hundred throusand grovelling Hindus swiftly departed to hell" (Bostom s. 640)

Ghor lavede generalmassakre ved Kanauj, ved vanarasi blev kun kvinder og børn undladt i massakreren. Buddhistiske asketer ved Sarnath blev alle slagtet. (Sita Ram Goel - The story of Islamic imperialism herefter forkortet Sita 1)

Den første Sultan var Kutbu Din Aibak om hvem Durant skriver (Bind 2, s. 110):

Var et normalt eksemplar af sin slags - fanatisk, vild, hensynsløs. Som den muhammadanske historiker fortæller os, blev hans gaver "givet i hundredtusindvis og hans drab talte ligeledes hundredtusindvis".

I hans kampagner, blev alle som kæmpede dræbt, resten og alle kvinder og børn taget som slaver, kun konvertitter til Islam blev frie, altså ingen dhimmistatus endnu, hverken juridisk eller de facto. Alle buddhistiske munke blev dræbt og Brahmaner som blev forvekslet med munke ligeledes. I Benares (buddhistisk højsæde) blev alle mænd dog dræbt. Antallet af slaver var så højt, at selv fattige muslimer havde flere slaver. Aibak underlagde sig store områder, som dog genvandt uafhængighed senere, eftersom mughalriget havde svært ved at holde tøjlerne. (Bostom lbid. s.536-537)

Sultan Iltutmish (1210-1236) blev forsøgt presset af muslimske lærde til at dræbe alle hinduer som ikke ville omvende sig, han manede dog til tålmod af realpolitiske hensyn.

I 1246 til 1286 under sultanerne Nasiruddin Mahmud og Ghijasuddin Balban, var sultanatet i Delhi stærkere og startede kampagner mod Uttar Pradesh, Bundelkhand, baghelkhand, Gwalior, Narwar, Chanderi, Malwa, med massakrer på hinduer eller slavetagning, i et forsøg på at få flere konverteret til Islam. Lignende scener gentog sig i 1299 under Alauddin Khaljis ledelse med massakrer i Anhilwara, Cambay, Asavalli, Vannathali, Somnath, samt i byen Chittor, hvor der er sat tal på de døde - 30.000. Dette er hele regioner, undtaget Chittor, hvor mange byer inden for blev angrebet og massakreret (Andrew G. Bostom, The legacy of jihad s. 556-557)

Balban tog næsten kun kvindelige slaver og børn i sine kampagner, hvilket tyder på, at der var nær frit slag angående overlevende mænd, i Katehar blev alle mænd over 18 konsekvent beordret dræbt. (Bostom s. 536)

Denne proces med kampagner, drab, og slavetagning af alle som ikke konverterede, fortsatte under Sultanatets af Delhis følgende århundreder. (Bostom s. 539-542)

Alauddin Khilji (1296-1316) i Kambayat, de tog 20.000 smukke kvinder og utallige børn af begge køn som slaver. Mændene, gæt selv, "and blood flowed in torrents" fortæller den datidige kilde. (Bostom lbid. s. 641)

Sita Ram Goel kalder ham "second to none among the Muslim kings when it came to heaping atrocities on Hindus". (Sita 1)

Malik Kafur i 1310-1311 kampagnen, massakrede alle ved Brahmastapur, fortsatte til nogle andre byer, men blev slået tilbage, han tog dog mange fanger under sin retrat til Delhi. (Sita 1)

Kampagnerne fra enden af 13 århundrede og de første tre årtier af det fjortende århundrede, udslettede hele store områder, Malwa, Gujarat, Ranthambhor, Siwana, Jalor, Devagiri, Waranghal, Ma´bar, Rameswaram og resulterede i døden, eller slaveri for måske millioner af Hinduer. Som berettet som ordre til Gori Malik "The soldiers shall march into town spreading terror everywhere" (Bostom lbid. 643)

Mehmet Ibn Tughluq, som regerede fra 1325 til 1351, overgik i følge Durant sine forgængere i blodighed og brutalitet :

"Han dræbte så mange hinduer, at der - i følge en muhammedansk historiker - foran hans palads og domshuset - konstant var et bjerg af døde kroppe. mens gadefejerne og bødlerne sled sig til døde med at slæbe afsted med ofrene og dræbe dem i hobetal" (Durant lbid. s. 111)

Firuz III Shah (1351-1388), hans efterfølger tilbød en belønning for hvert hinduhovede han blev bragt og betalte for omkring 180.000. (Durant lbid. s.111.

"Sultan Ahmet Shah festede i tre dage, når antallet af forsvarsløse hinduer som var dræbt i hans område på en dag nåede tyve tusind" (Durant lbid s.111)

Ydermere er listen over Mehmet Ibn Tughluqs blodige kampagner mod Bengalien og Sindh, samt Deccan så lang, at den er næsten endeløs, befolkningstallet synkede pænt i denne periode.

Hans efterfølgere Ghiyas og Firuz førte også kampagner mod Bengalien og andre områder. (Bostom lbid s. 458.)

Oven i tog han så mange slaver at tusinder blev solgt hver dag for meget lave priser (Bostom lbid s. 541)

Mehmet Ibn Tughluq, var også ekstra streng over Hinduer, som havde konverteret overfladisk, gav strenge straffe til personer som med vilje undgik bønnen. (K. S. Lal - The legacy of moslem rule in India, herefter kaldet K.S. 1)

Firuz Shah slog omkring 100.000 mænd ihjel ved Jajnagar i omkring 1360, kvinderne blev slaver. (Sita 1)

Øjenvidne beretning om Sultanen af Ma´bars brutalitet af Ibn Batutta (cirka år 1345) Udryddede et stort jungleområde, alle hinduer der blev taget til fange hver dag, blev hver dag spiddet på pæle de selv havde slæbt, børn og kvinder blev også dræbt. Sådan fortsatte fremdriften gennem flere forskellige jungleområder. (Bostom lbid. s. 644)

Krigen mellem Muhammad Shah bahmani og en hindukonge i 1366, kostede ikke mindre end en halv million døde. oven i tog Muhammad hævn ved at lægge Karnatak regionen øde. (Bostom lbid s. 458)

I 1391 fik Sultanen af Delhi, Nasiruddin Muhammad på det tidspunkt, den melding at en lokal guvernør Farhat ul Mulk var for tolerant mod Hinduer. Han udnævnte en ny guvenør, som kort efter gik i gang med ødelægge genopbyggede templer og dræbe mange Hinduer som straf. (Sita 1)

"Timur Lenk erobrede Delhi i 1398, og slagtede 100.000 indbyggere mest hinduer, han slagtede dog også gerne muslimer, som da han indtog Bagdad, hvilket i øvrigt reddede Konstatinopel fra en tidligere undergang blandt andet. (Og Durant lbid. s 114)

I følge wikis liste over krigskatastrofer, er højeste bud for døde under alene Timur Lenks kampagner 20 millioner døde.

På et tidspunkt henrettede han 100.000 slaver - naturligvis kvinder og børn, fordi de sløvede hans kampagne, for at sætte vantro fri var udelukket (Bostom. lbid. s. 648)

Under et angreb på Hinduer som holdt badeceremoni i Ganges, de slagtede dem og forfulgte alle som nåede at flygte, dræbte så mange at blodet flød ned af bjergene, næsten alle fik de ram på. Timur Lenk praler af at have sendt mange "abominable infidels to hell, and had purified the land from their foul existance" på begge sider af Ganges (Bostom lbid. s. 649)

En Sheikh alene, Daud Kambu, siges at have slået 20.000 ihjel personligt med hans dagger. (Legacy of Jihad af Andrew Bostom s. 456)

Bahmani sultanerne fra Deccan, (1347–1518) betragtede det som statusgivende at dræbe 100.000 hinduer, børn, kvinder, gamle, uden skelnen, om året (Bostom lbid s. 456)

Babur (1483-1531), kæmpede over store dele af Asien mod både andre Muslimer og Hinduer og erobrede Hindustan. Han skrev i sin egen biografi, at i nogle tilfælde rejste bjerge af afhuggede hoveder og skriver efter sejr i Chanderi:

We made a general massacre of pagans in it. A pillar of pagan heads was ordered set up on a hill northwest of Chanderi and converted what for many years had been a mansion of hostility, intp a mansion of Islam.
(Bostom lbid s. 459)

Babur måtte flytte sit telt tre gange til et højere niveau, for at undgå det blev gennemblødt af blod, under en af hans massakrer. (Sita 1)

1565, slaget ved Talikota, Rama Rayas hær og hovedstad bliver overvundet, 100.000 flygtende soldater bliver dræbt, hovedstaden i Will Durant bind 2. s. 105, som anslåes til at have haft en halv million indbyggere, bliver udsat for massakrer og plyndringer i fem måneder, antal døde ukendt, områderne og menneskene omkring har angiveligt fået nøjagtig samme behandling.

Akbar den store og Janantgir, (1556-1627) Var heller ikke udelukkende en tid med fred for Hinduerne. Akbar lod en mønt præge til ære for en mand i 1576, havde udtrykt et stærkt ønske om at deltage i et felttog og "gennemvæde hans skæg med Hindublod". Jahangir anslår antallet af dræbte under faderens og hans eget regime til mellem 500.000 og 600.000. (Bostom lbid. s. 459)

Kampagner af Ahmad Shah Abdali mellem 1757 0g 1761. Mod Gokul, 200.000 mænd dræbt under massakre.

Luni i nærheden af Delhi; Tre dages general massakre, dræbende alt, indespærrende borgere i deres hjem og lade dem brænde. Efter de tre dage var krigerne ikke tilfredse og fortsatte 7-8 dage mere.

Panipat; Lig over alt i området, 3/4 del ikke kombattanter. Hver soldat bragte mellem 100 og 200 fanger, og dræbte dem. 22.000 smukke kvinder og middelklassemænd blev taget som fanger. (Bostom lbid. 655-657)

1971 Pakistan/Østpakistan eller Bangladesh:

"In what became province-wide acts of genocide, Hindus were sought out and killed on the spot. As a matter of course, soldiers would check males for the obligated circumcision among Moslems. If circumcised, they might live; if not, sure death..."

For eighteen districts the total is 1,247,000 killed. This was an incomplete toll, and to this day no one really knows the final toll. Some estimates of the democide [Rummel's "death by government"] are much lower -- one is of 300,000 dead -- but most range from 1 million to 3 million. ... The Pakistani army and allied paramilitary groups killed about one out of every sixty-one people in Pakistan overall; one out of every twenty-five Bengalis, Hindus, and others in East Pakistan. If the rate of killing for all of Pakistan is annualized over the years the Yahya martial law regime was in power (March 1969 to December 1971), then this one regime was more lethal than that of the Soviet Union, China under the communists, or Japan under the military (even through World War II).

Beretningen om Indien er langt fra færdig nu. Ufældstændig, meget at skrive om Balkan og da man lagde Anatolien helt øde, for at svække Konstatinopel, der stædigt blev ved med at holde stand, eller når man på de mange udfald mod Wien også dræbte alt og alle på vejen, for at svække modstanden.

Religiøst vanvid

Hvis man synes, det er hjernelamt det som sendes på fjernsynet i vesten, skulle man en gang i mellem prøve at se det som sendes i Mellemøsten. Det kan man løbende følge med i på MEMRI TV.

På bloggen Skepticisme, kan man se et lille udvalg af disse tåbeligheder, og tillad mig at føje nogle ekstra til:

En af de mest repsekterede lærde inden for moderne Islam, Yusuf Qaradawi, blandt andre, taler om Jihad:



Qaradawi igen om erobringen af "Rom", i bredere forstand Europa:



En muslimsk "Cecillie Frøkjær", interviewer en sød lille pige:



Og jeg updater, på opfordring af William jansen, lige med en stærk og bestemt røst af fornuft midt i vanviddet, Wafa Sultans "historiske" tale, der skabte røre i andedammen.
(Hvis hun improviserer det hun siger og ikke læser op fra en skærm, er det i øvrigt en fantastisk bedrift):

Om religionskritik

Min religionskritik er ikke drevet af nogen fingeret fairness, den fairness kommer kun til, når den virkelig er på sin plads.

Den er heller ikke drevet af had til religion, jeg er en agnostiker, og mener man skal være åben over for det spirituelle, men med fornuften og skepsissen i funktion. Jeg afviser konsekvent alle religioner, som organiseret dårskab og hykleri.

Min kritik er drevet af harme. Af harme over at religioner som Kristendom og Islam, der har ført så meget formørkelse med sig. Været årsag til at så mange mennesker er dræbt og stadigvæk betragtes, som noget nobelt og ædelt, ja endda som væsentlige bidrag til civilisationen.

Man hører påstande fra islamiske teologer såsom, at islam fra begyndelsen var i mod slaveri - hvilket er så meget løgn, som noget kan være.
Man hører påstande om at kristendommen afskaffede slaveriet - hvilket er langt fra sandheden, omend kristendommen ikke altid var begejstret for slaveriet.

Men værst bliver det, når man giver religioner andel i videnskabelige fremskridt, i demokrati og velstand, osv.

Intet kunne være mere fra sandheden. At de ikke kunne kæmpe mod disse eller holde dem nede, eller var indifferente, det er langt fra det samme, som at de aktivt bidrog til dem.

Ikke blot har de effektivt og aktivt hindret både videnskabelig, økonomisk og politisk udvikling. Med vold og undertrykkelse, forfølgelse af jøder som blev for succesfulde, solidt diktatorisk greb om tankefriheden osv. Den tid hvor religionen herskede næsten totalt i åndsriget, har nu en gang været sammenfaldende med de perioder, hvor fremskridt har været lig med nul. Det samme mønster kan man se over alt. Jo mere oppe i det mentale højsæde religion er, jo mere fattig og materielt underudviklet er en kultur. Den regel er uden meget få historiske modsigelser.

Men passivt alene, bidrager religion også til formørkelse i kraft at mentale og tidsmæssige ressourcer, som kunne være brugt bedre, når de spildes på vås og overtro.

Buddhismen er næsten den eneste verdensreligion, som har min delvise respekt, fordi den er den eneste, der de facto respekterer andre udlægninger, men den har stadig ikke været beneficial, hvad angår videnskabelige og materielle fremskridt, altså den passive berøvning.
Tættest på noget som både er rummeligt og muliggør materielt fremskridt kommer måske Taoismen?

Kristendommen og Islam, har begge hævdet monoteismens overlegenhed samtidigt med, at de i en herretrofølelse har været de mest blodige, supremacistiske, intolerante religioner verden nogensinde har set.
Disse religioner skal ikke have status af noget nobelt, undtaget Jesus gerninger i sig selv, jeg holder da meget af nogle af lignelserne og specielt den historie om steningen af "horen" Magdalene, "den der er uden synd kan kaste den første sten".
Det var jo ikke den historie, som gjorde kirken til anstandsdame over tro med nidkær intolerance. Omvendt kan jeg kun drage en lige linje mellem hans helvedestaler og kirkens fanatiske tiltro til sig selv som den eneste vej til frelse.
Religionerne skal ikke betragtes som noget nobelt.

For at vende tilbage Jøderne, vil jeg gerne lige nævne denne lille minihistorie fra Jødernes liv i Europa. Nazismen byggede blandt andet på noget, som var gammelt som oldkirken:

Chilperic tvang alle jøder i 581 til kristendommen eller få stukket øjnene ud.

Sisebut tvang dem til omvendelse eller til at flygte, da var de blevet udelukket fra embeder, Egica forød dem at eje jord (693).
Til gengæld bød Jakob 1 dem jord og velkomte dem på Mallorca, i Valencia og i Katalonien. De havde en tid frem og tilbage der, med åbne arme og forfølgelse fra både muslimer og kristne på skift.
i 1313 blev jøderne mærket på den Spanske halvø - det havde, de dog lært fra muhammedanerne - med en gul farve som foretrukne markør. De fik senere en kopskat eller ejendomsskat på 33 procent + skat på varer.

De Engelske jøder udgjorde ved korstogets tid en kvart procent af befolkningen, men betalte otte procent af skatten til Richard 1. korstog.
I Tyskland erklærede en greve i 1463, at man måtte brænde jøder frit, efter gammel skik, eller tage en tredjedel af deres ejendom, hvis man ville vise nåde.

I Nordeuropa i den sene middelalder forbød stater på stribe, at jøder kunne arbejde med håndværk, de blev forbudt at sælge en del varer på markedet. De kastede sig over købmandskab og handel, og de stod for det meste af slavehandlen skal det lige siges i samme ombæring. Men Venedig forbød jødiske købmænd at lande i havnen og snart fulgte Hansaforbundet med i den politik. Så indenrigshandel blev alt de havde med restriktion på de varer de måtte sælge oven i. De kastede sig over bankvæsen, men der fik kristne siden også lov. Begge anvendte ågerrenter, men kun jøderne risikerede konfiskation af penge.
Innocens III for at give flere råd til at deltage i korstoget mod Albigenserne - i sig selv en makaber historie - tvang renteeftergivelse i gennem for kristne hos jødiske bankierer.
Ludvig IX for sin sjælefrelses skyld og andre kristnes eftergav en tredjedel af al gæld til jøder.
Henrik den 2. i 1187 påtvang Englænderne særskat, hvor en tiendedel af englændernes ejendom skulle beskattes, mens det var 25 procent for jøderne. i 1210 krævede kong Johan alle jøder skulle smide en skat på 66000 mark, alle jødiske mænd kvinder og børn blev fængslet, hvis nogen blev mistænkt for at skjule værdier blev en tand trukket ud indtil de tilstod.
Igen i 1230 og 1239 blev de afkrævet en trediedel af løsøre.

60000 mark, hvilket svarede til kongens hele normale årlige indtægt, afkrævedes igen i 1244 i England. Flere afgifter få år efter gjorde jøderne så desperate, at de bad om at måtte forlade landet i hobetal, de blev nægtet det. Edward beordrede endelig alle jøder fængslet og al deres ejendom konfiskeret, 280 blev hængt, sprættet op og parteret.
I 1290 blev alle Englands jøder, 16000, forvist fra England, efter al ejendom var frataget dem.

Jøderne blev mærket med gul stofmølle eller cirkel i England 1218, Frankrig 1219,
Ungarn 1279.
Innocens den tredje, en "herlig" fyr, også primus motor bag nedslagtningen af Katharerne, krævede det jødiske kendemærke, altså mærke på tøjet og fastslog Jødernes "evige trældom" på grund af korsfæstelsen af Kristus. Dog holdt pavestolen også sine beskyttende hænder over jøderne i blandt, De blev aldrig drevet væk fra Rom. Fra Justinian og århundreder frem blev jøder også forfulgt af Byzans kejsere, og udsat for tvangskonverteringer.

Korstogets nedslagtning af omkring 4000 jøder i Tyskland er nok kendt. Men at xxxx jøder efterfølgende blev brændt og hele menigheder udslettet er knap så kendt:
1243 hele den jødiske befolkning i Belitz brændt.
1285 blev 180 jøder brændt inde i en synagoge.


1298 Alle jøder i Röttingen brændt. Würzburg, hele den jødiske menighed brændt og 698 jøder dræbt i Nürnberg og 140 jødiske menigheder udraderet på et halvt år.
Mange jøder havde dog immigreret til islamisk territorie, hvor de så også blev forfulgt, eller til Polen som endnu ikke havde forfulgt dem.

Under korstoget mod Albigenserne, blev 3000 jøder trampet til døde under hestehove, da de ikke ville omvende sig.
Philip den smukke udviste ca 10000 jøder fra Frankrig i 1306, med proviant til en enkelt dag.

Alt fra Will Durant bind 11 pp. 47-81.

Selve inkvisitionen med dens millioner af ofre er nok velkendt, den er vel en totalitær institution og et terrorregime som kun Stalins hemmelige politi kan konkurrere med.

Linken mellem imperialismens drab på millioner af mennesker og kristendommens supremacisme og pres for konvertering, kan nok etableres noget tættere end linken mellem videnskab og religion.

Men naturligvis står ikke kun religioner bag folkedrab, det kan være supremacistiske politiske monopoliideologier, som kommunismen, eller slet og ret overherrefolk som Tyskerne og japanerne:

Måske er det godt nok, at vi ikke er mere fremskredne civilisatorisk, da det betyder evnen til at slå mere effektivt ihjel?
Men omvendt ville følgende næppe have været sket, hvis vi havde givet demokrati, fornuft, videnskab, filosofi og filosofisk etik, individets værdi som tænkende væsen samme opmærksomhed og dyrkelse som de totalitære monopolideologier. Det hypotetisk set, for det kræver jo at fornuften og videnskaben, demokratiet ikke er et mindretalsforetagende.

Den mørke "civilisatoriske" dødsliste

Den er dog noget ufuldstændig, hvad angår muslimernes drab og imperialisme, men den får en post for sig selv, senere.

Til dem der tør Sandheden

Apropos ytringsfrihed, den eksisterer jo ikke altid, i hvert fald ikke når emnet er Islam.

Det er Sita Ram Goel en af de herrer som har erfaret:

In 1983, a reprint of the book by Sita Ram Goel, Ram Swarup's long-time friend and collaborator, sold out quickly. In 1987 Goel printed another edition of the book, and tried to publish a Hindi translation which he had commissioned. The details are not known with certainty but, apparently on the basis of a complaint lodged with the police, all copies of the Hindi translation were seized from the printer's shop and Goel was arrested. He recounted the situation:

...

Goel was bailed out after 18 hours in police custody, but the impounded copies of the Hindi translation were never returned to him. Later, public furore ensued after a claim in the Jamaat-e-Islami weekly Radiance that the book was offensive to Muslims. Finally, in 1990 the Hindi translation of the book was officially banned. In March 1991 the English original was also banned. The criminal case against Goel for printing the book was dismissed after some years on 5 May 1997, but the book still remained banned.[3]

Wiki

Bogen, der er tale om, er denne her: "Understanding Islam through Hadis"

Den er ikke skyldig i løgn og bedrag, den har blot den frækhed at tage udgangspunkt i, hvad Muhammad faktisk sagde og gjorde, ud fra den hadith "Muslim" som mange muslimer sætter lige så højt som koranen og Ulemaen bruger som kernemateriale i deres deduktion af sharia.

Altså, er det noget muslimerne godt ved, men som vi helst ikke må vide.

Der findes i øvrigt andre glimrende værker om islam, ganske gratis, jeg har læst dem og kan kun anbefale dem, de er velresearchede, det er ikke et forhistorisk imperialistisk folk med skyldskompleks der taler, men dem som blev slagtet, de ikke spor politisk korrekte og gratis, for den grimme sandhed om islam er vigtigere end jordisk gods og guld, de handler om Indien, hvor Islam begik lavintensivt holocaust, huggede hovederne af staklerne efter forebillede af profeten, som gjorde med jøderne i Medina - udryddede buddhismen på 200 år og slagtede millioner af hinduer så de kunne føle hvor ubehageligt, det er at være vantro:

THE STORY OF ISLAMIC IMPERIALISM IN INDIA af SITA RAM GOEL

The Legacy of Muslim Rule in India - K.S. Lal

God fornøjelse, nej, nogen fornøjelse er det ikke, slet ikke når det samme foregår i Sudan, foregår i Indonesien lige nu. Foregik i Bangladesh for omkring 40 år siden og kan foregå meget snart, mange andre steder.
For helt historie er det jo ikke, islam er stadig imperialistisk, betragter stadig vantro som mindreværdige, man kan slå ihjel og blive belønnet fyrsteligt i paradis for det, ja betragter stadig hele jorden som noget den ejer, de skal bare have indløst skødet og have dræbt, underkuet, eller omvendt de vantro, der tror de ejer noget af jorden eller har ret til den.