Jim Rogers om Kina og om at se forandringer i god tid

Dette er et ældre interview med Jim Rogers, men absolut værd at læse og et af de bedre:

Jim Rogers: My thinking has changed about a lot of things over the years. I never wanted to have children. I figured they were just a terrible waste of time, energy, money and everything else. Now I have these two little girls, and I can't tell you how wrong I was about children. They are the most wonderful thing. Thirty years ago I thought just like everybody else did on many issues of the day. For instance, I would have said that Red China was some sort of horrible, disastrous nation. I had never been to China in the 1970s and now having seen the world, I am well aware that the way we thought when we grew up is not necessarily correct. Anyway, the world changes, and it changes dramatically. Under Mao Zedong, China was in fact a disaster, but then Yung Paw Ching came along and the world changed. Part of the problem is that most are aware that things change but they don't spot it soon enough. I've tried to be receptive to spotting change and now I try harder to spot change in advance.

Daily Bell: Did you set out to become famous and wealthy, or it something that evolved as did your career?

Jim Rogers: I did set out to find my freedom. I knew that in order to have total freedom to do what I wanted to do I would have to make money. I figured that out an early age. Living in the back woods of Alabama, I wanted to get out and see the world and I figured you had to have money to do that. The rest of it followed, though of course I had no idea where I would end up.

Daily Bell: Explain why you are so attracted to China?

Jim Rogers: It is not that I am attracted to China. It is that I see what is happening in China. I see the enormous changes that are taking place in China. I hope I would have thought that I would have seen the same sort of promise in Britain in 1807 – and seen that the UK was going to emerge on the world scene in a big way. I would hope I'd have detected the same promise in 1907 as regards America. Few people saw anything in the UK in 1807. Few people saw anything happening in America in 1907. The country was bankrupt in 1907, totally corrupt – Wall Street, Washington, everywhere. Yet, in fact, America was on the verge of becoming the greatest success of the 20th century.

Again, things change. If you study history you can see that. China has had recurring periods of greatness three or four times in the last few thousand years. Britain was great once, Egypt was great once, and Rome was great once. China has been great three or four times. It's a resilient country, and we can see that now. For 300 years China was in decline. In fact, a few hundred years ago, China's Emperor destroyed all the big sailing ships. They had vessels that had been to America, to Africa. They were sailing around the world long before Columbus. And yet the Emperor decided the China was not going to travel across seas anymore. He destroyed all the ships, destroyed all the maps, destroyed the records, destroyed everything. China, as could be expected, went into decline.

Læs det hele her på Daily Bell:

Tik tak oliepris

Olieprisen slog bunden ud af verdensøkonomien, da den nåede helt op på 150 dollar per tønde i 2008.

I perioden før prisstigningerne i 2007 og 2008 stod en næsten samlet olieanalytiker-stand fast på, at en stigning over 100 dollar var usandsynlig og urealistisk.

I dag er åbenheden for en oliepris omkring 100 dollar en del større. Alligevel hænger mange fast i håbet om, at den vil holde sig omkring de 80-90 dollar.



Prisen er allerede omkring 90 dollar per tønde, og sandsynligheden for at den vil holde sig der?

Den er næppe særlig stor.

Hvad vil der så ske, når olieprisen stiger over 100 dollar igen?

Så kommer det til at gøre ondt på verdensøkonomien, og det er nok derfor, man bredt og vidt håber på, at prisen vil holde sig nede.

De bør lytte til en gammel ræv i branchen, Dan Rice fra verdens største investeringsforening - (Mutual Fund), Blackrock.

Han administrerer 7-8 mia. dollar inden for hans felt og tjente 7 pct. for nylig, mens S&P 500 indekset raslede ned med 20 pct.

Han ser olieprisen ramme 200 dollar per tønde i ikke så fjern en fremtid.

Det kommer dog ikke til at ske i år.


Fordi når olieprisen kommer op omkring 120 dollar per tønde, gør det så ondt på verdensøkonomien, at vi får zombievækst, recessionslignende tilstande, eller rettere, det samme kan ske som i 2008, hvor renten hæves i modspil til stigende inflation, hvilket så slår bunden ud af ikke blot boligejerne igen, men også forgældede stater.

"I don't think the world can continue to grow at this rate and not go to $120 plus," the BlackRock (BLK.N) managing director told Reuters in a telephone interview. His fund has averaged annual returns of 18 percent over the last 10 years.

"That will put a brake on the economy that will drag global growth back down to 3 percent."

...

"2008 started out as a mild commodity price induced recession, that had slowed (global) growth from 5 percent to 2-3 percent," said Rice, 59, who joined State Street Research & Management in 1984. It merged with BlackRock in 2005.

"It only fell below 2 percent after Lehman Brothers collapsed. That put a different spin on things. I know our numbers are in the ballpark for future GDP growth. They're born of 30 years of doing this."

He said a long-term price of around $90 is probably the highest the world economy can sustain without a global slowdown.

Under den forrige forsyningskrise af olie, gjorde man et stort nummer ud af, at snakke uden om det forhold, at oliepriser over 100 dollar per tønde skyldtes manglende forsyning. I stedet gav man skylden på ulykker, der satte raffineringsanlæg ud af drift og andet.

I denne uge udviklede sig der en disput mellem OPEC og IEA:

The IEA’s latest monthly oil market report predicted that world oil demand would average 89.13 million b/d in 2011, 360,000 b/d higher than previously forecast a month ago and some 1.8 million b/d higher than OPEC’s forecast which was published on January 17.

The more bullish outlook follows the submissions of higher than expected consumption data, not only from OECD member countries but also from non-OECD countries in Asia, the former Soviet Union and the Middle East, the IEA said.

The new figure implies a rise in demand of 1.41 million b/d in 2011, down from last year’s unusually high figure of 2.75 million b/d, which the IEA said was one of the biggest increases in the last three decades.

OPEC har formelt set en ekstrakapacitet på omkring 5 mio. tønder dagligt. OPEC havde dog også ekstrakapacitet tilbage i 2007-8. dog så vidt jeg husker kun en nominel ekstra kapacitet på omkring 2 mio. tønder dagligt. De pumpede så på fuld kraft dengang prisen steg mod 150 dollar per tønde, uden at det lykkedes at gøre meget ved den.

Går du tilbage til 2004 var olieforbruget omkring 80 mio. tønder dagligt. Det har altså trods krisen vokset med 9 mio. tønder dagligt.

IEA hævdede også i denne uge, at Saudi Arabien i stilhed har hævet olieproduktion, uden at fortælle markedet det.

The IEA said it had found out that the Organization of the Petroleum Exporting Countries had already raised production, in contrast with previous surveys of output by the producing group, including by Reuters.

"In December, Saudi output was assessed at 8.6 million bpd, up 100,000 bpd from a revised November estimate of 8.5 million bpd," it said, adding that Iraq, Kuwait and the UAE, together with the Saudis, had reduced official selling prices to make sales "more attractive".

By contrast, Reuters' OPEC surveys have shown Saudi production at around 8.25 million barrels in the past months and OPEC's own estimates have put Saudi output at 8.3 million.

The difference of 300,000 bpd is enough to cover nearly a fifth of the world's estimated incremental demand in 2011, which is expected to slow to a half of last year's heady pace.

Vi skal nok overleve forsyningen i denne omgang, dog har Rice angiveligt ret i, at priserne vil komme højt op dette år og det nærmere vil blive en overgang til sløv vækst, end OPEC der får prisen ned igen.

Kapaciteten og produktionen kan udvides, også i Irak og så de steder, der kræver en oliepris over 80 dollar per tønde for at være rentable.

Men det vil angiveligt hele tiden ske som reaktion frem for proaktivt.

Uanset hvad de siger, så har OPEC naturligvis en interesse i højere oliepriser.

Jokeren i det hele er Kina, der driver den stigende efterspørgsel efter olie som ingen anden.

Behovet steg over 15 pct. på årsbasis alene i november 2010.

I det hele taget vil landene uden for OECD etfor en vækst på omkring 2 mio. tønder dagligt i 2010. Kina står dog endnu kun for 10 pct. af verdens oliebehov. Landene uden for OECD står for 41-42 mio. tønder dagligt af verden omkring 90 mio. tønder dagligt behov, altså en vækstrate på omkring 5 pct.

Jo mere vækst, jo mere olieforbrug - der så igen sætter grænser væksten. Forbruget af olie er steget med 4 mio. tønder dagligt siden 2009 - dog efter at have fået et ordentlig hak ned af krisen.

Det sorte guld er stadigvæk guld, men endnu mere en sort bombe under verdensøkonomien.

Om 20 år har vi tabt alt til Kina

Danske virksomheder har skabt omkring 100.000 nye arbejdspladser i Kina det seneste årti. Dertil kommer arbejdspladser i de Baltiske lande, Tjekkiet, Polen, Rumænien osv.

Der er også skabt lidt over 100.000 arbejdspladser i Danmark det seneste årti, eller var før krisen slog igennem, nu er de sikkert tabt.

Se selv denne detaljerede statistik, som Danmarks Statistik desværre kun har valgt at lade løbe til 2008.

Men! af de over 100.000 fuldtidsstillinger, er næsten 100.000 skabt i forretningsservice. Snakker vi om industrien, er der mistet 55.000 fuldtidstillinger. Dertil kommer nicher som privat sundhedsvæsen, der ikke overraskende er forøget med 50 pct til over 21.000. og meget andet.
Med andre ord, så er der blevet færre af dem, der smider penge direkte i hånden på hr. Jensen ved at producere et produkt, eller høste en råvare. Der er tilgengæld blevet flere af dem, der gerne vil have andel i hr. Jensens pengepung.
Jeg ved ikke, om folk er klar over forskellen på en industri, der skaber en arbejdsplads til hr. Jensen, hiver ham væk fra for eksempel offentlig forsørgelse, og giver ham penge i hånden i han bruge i butikken og så den ansatte i butikken, der ikke ville eksistere, hvis ikke nogen gav hr. Jensen penge i hånden til at forbruge.
Vi kan ikke leve udelukkende af at åbne butikker og sælge varer til hinanden, selv om vi sagtens kan hente produktionen i andre lande. Nok tjener de butiksansatte penge, som de kan bruge hos hinanden, men økonomisk ville det svare til en enorm indskrænkning, der skærer hovedandelen af økonomien væk. Industrien producerer alt andet lige til andre lande end Danmark.

Hvis vi ikke kommer i arbejdstøjet og tager læsebrillerne på snart, så ser det rigtig skidt ud for Danmark, på den anden side af 2030.

Citater fra interviewene med topfolk i erhvervslivet fra nedenstående video:

"Der 500.000 nye ingeniører i Kina, hvert år! Og der er 60.000 nye i USA og det er præcis af samme gennemsnitskvalitet."

"Det er svært at forestille sig Danmark som vidensland, uden at vi har produktion i Danmark, hvis Produktionen trækker ud af Danmark, så vil viden følge efter."




Det er trussel, vi skal tage alvorligt siger en - Det kan slet ikke siges nok, for det er præcis det, som det er. Og det er underdrivelse, såvel som det er en trussel, vi knap underdrive, men tendensen fra politisk hold er til beklagelse og sørgesange og derefter en nærmest komplet mangel på handling.
Der kan gå 20 år før prisen på nederlaget står indgraveret i granit, men til den tid er det også for sent, eller rettere en virkelig ultrahård opgave, at vende udviklingen i den anden retning.

Så er der linet op til konkurrence

Byggetid på et 15 etagers hotel i Kina, 136 timer!

Den var aldrig gået i Danmark, ikke kun på grund af arbejdstilsynet, sikkerhedsregler osv. Nej fordi det skal være et kaos på byggepladser i Danmark, hvor forskellige sure håndværkere fra allehånde firmaer og verdenshjørner skal bruge store dele af dagen på at brokke sig over, at de ikke kan komme til at arbejde, på grund af at andre håndværkere fylder det hele.

Demokrati i Kina

Glasnost kommer til Kina, blot ikke i det hurtige tempo, som det kom til Rusland. Til at begynde med vil folket være tilfredse med en bedre levestandard, og sådan vil det være det næste årti. Når det mål er opfyldt vil presset for ytringsfrihed og demokrati vokse.

En gruppe på 23 veteraner fra Kinas kommunistparti kræver i et brev, at den nuværende ledelse åbner for fuld ytringsfrihed.

Ytringsfrihed er garanteret i Kinas forfatning, men bliver ikke praktiseret, hedder det i brevet, som bliver gengivet på internettet af China Media Project, der er en gruppe med tilknytning til universitetet i Hongkong. Dokumentet refereres også af det britiske nyhedsmedie BBC.

Blandt underskriverne er Hu Jiwei, som tidligere var chefredaktør for kommunistpartiets hovedorgan, Folkets Dagblad, samt Li Rui, der er tidligere personlig sekretær for kommunistpartiets mangeårige leder Mao Zedong.

Underskriverne henviser til udtalelser fra partileder og præsident Hu Jintao om ytringsfrihed.

- Gennemfør artikel 35 i Kinas forfatning, ophæv censur og gennemfør borgernes ret til ytringsfrihed og pressefrihed, lyder titlen på brevet, som er rettet til den stående komité i Kinas nationalforsamling, Den nationale folkekongres.

Kilde: JP

Soros: Kina er fremtiden og dens problem

Valutakursen os Kina er sat til at fast ligge lavt i forhold til dollar. Den er med andre ord sat i verden til at styrke eksporten, fremfor at importen. De fleste lande lader kursen følge betalingsbalancen, det vil sige har de for stærk en import. Her styrker man valutaen hvis handelsbalancen er for stærk i ens egen favør og svækker valutaen, hvis en handelsbalance er for negativ.

Fordelen ved svag valuta er, at det er billigt for udlandet at købe varer hos ens virksomheder. Bagdelen er, at det er dyrt for forbrugerne at købe eksportvarer.

Her satser Kina altså fortsat på lave lønninger og får i stedet penge og arbejdskraften ansat ved udenlandske investeringer, i stedet for et indenlandsk forbrug, eller blot en balance. Kinas handelsbalance har med få undtagelser været stærkt i landets favør:



Det er anklagen, og man advarer om valutakrig og en optrappet handelskrig i dag med god grund.

Problemet bliver dog ikke løst, da andre lande som Indien og Vietnam kan tilbyde horder af billig arbejdskraft, senere kan Afrika.

Man skal nærmere sigte efter, at gøre vestlig arbejdskraft mere konkurrencedygtig i forhold til billig arbejdskraft. Det er eller protektionisme.

En interessant ting Soros siger, er dog følgende:

"Uanset om Kina selv er klar over det eller ej, er landet blevet verdensleder efter finanskrisen. Hvis Kina ikke lever op til sit ansvar og sine forpligtigelser som verdensleder, risikerer det globale valutasystem at gå i opløsning og rive verdensøkonomien med ned,"

I teknisk forstand mangler Kina stadig et stykke vej til at indtager positionen som verdens ledende økonomi, men i moralsk forstand, er Kina verdens største økonomiske magt og der, hvor tingene sker i fremtiden, på et niveau der er 3-5 gange af alt, hvad vi har set i USA.

Hermed bliver Kina på sigt også en økonomi over tre gange så stor som USA, med selskaber, der kommer til få Ford Motors, General Electrics, Bank of America, JP Morgan til blegne ved siden af.

Kina balancerer sin økonomi

Kinas regering må for at bevare sin legimitet, både som enevældig og med kommunistisk baggrund på sigt støtte sine arbejdere i deres krav om løsnistigninger.

Derfor vil væksten i dette land også aftage over de kommende årtier, hvilket gør det svært for Kina at blive verdens største økonomi før halvdelen af dette århundrede, dog stadig ikke umuligt.

Det kommer dog ikke til at betyde, at vores økonomier i vesten bliver mindre presset af billig og kvalificeret arbejdskraft i Asien og andre steder.
I kulissen venter lande som Indien og Brasilien klar med både masser af billig arbejdskraft og masser af veluddannet billig arbejdskraft, hvor flere vil flytte virksomheder hen - også fra Kina.
På sigt venter øvrige asiatiske, sydamerikanske, afrikanske lande - det er skruen uden ende og virksomhederne skal nok finde nye steder, hvor de kan få produceret billigt.

Så vores konkurrenceevne vil fortsat svækkes, medmindre vi holder tilbage med lønkrav og arbejder hårdere og studerer hårdere.

Kinesisk regering går ind i kampen om højere løn: