søndag den 30. maj 2010

Samfundsudsnit

Kategorierne er belejlighedsvist skiftet i arbejdskraftundersøgelsen efter 2007. Industri har dog fået tilføjet råstofudvinding og er alligevel gået klart tilbage, der er stadig flere der skal arbejde i servicebranchen.
At håndværkere ikke har så meget at rive i, kan næppe overraske.
Omfordelingen af arbejdende, hvor de arbejder og for hvilke penge, det er tallene, der gemmer sig bag arbejdsløshedsstatistikken.
Jo flere der arbejder i eksporterhverv i det private jo bedre. Vi kunne udrydde arbejdsløsheden ved at ansætte personer i det offentlige, faktum er at det er service som går frem, flere mennesker, flere butikker, men hvem putter pengene i hånden på en kunde i butikken? Det offentlige eller det private.

Som i kan se mister vi ansatte i eksporterhvervene i stor stil, mens servicesektoren og det offentlige tager over. Den danske økonomi bliver aldrig den samme igen og det skal vil nok have Villy og Helle til at skære meget klodset ud i pap for os:

Beskæftigede (1000 personer) efter branche og tid og 15-66 årige















1995K1 1999K1 2003K1 2006K4
1 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 106 95 82 84
2 Industri 503 512 442 424
3 Energi- og vandforsyning 22 16 14 16
4 Bygge og anlæg 159 181 185 205
5 Handel, hotel og restauration 401 446 440 493
6 Transport, post og tele 187 186 183 184
7 Finansiering og forretningsservice 276 316 347 390
8 Offentlige og personlige tjenester 906 942 970 1011
9 Uoplyst aktivitet 8 4 5 3





Beskæftigede (1000 personer) efter branche (10-grp.) og tid














2007K3 2010K1

1 Landbrug, skovbrug og fiskeri 68 58

2 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 460 378

3 Bygge og anlæg 196 161

4 Handel og transport mv. 630 589

5 Information og kommunikation 97 107

6 Finansiering og forsikring 88 89

7 Ejendomshandel og udlejning 29 26

8 Erhvervsservice 212 225

9 Offentlig administration, undervisning og sundhed 872 900

10 Kultur, fritid og anden service 127 132

11 Uoplyst aktivitet .. ..



Som blommen i ægget, kan vil tilføje beskæftigede vs uden arbejdsstyrken og husk bruttoledigheden er større, når aktiverede fraregnes:


1995K1 1998K1 2001K1 2004K1 2007K1 2010K1
Beskæftigede 2568 2671 2691 2680 2764 2665
Arbejdsløse 214 175 148 179 133 230
Uden for arbejdsstyrken 826 795 817 817 810 895














Tabellen dækker alle 15-66-årige. Arbejdskraftundersøgelsen





inkluderer desuden en række variable der ikke på nuværende tidspunkt





offentliggøres i Statistikbanken. Yderligere information om





Arbejdskraftundersøgelsen, bl.a. om mulighed for at gennemføre





tillægsundersøgelser kan findes her:





http://www.dst.dk/HomeDK/Vejviser/Portal/Arbejdsmarked/aku.aspx







Kilder: AKU3 og AKU33 samt AKU1

Bonus info:

Statistik er noget fanden har skabt. Er ledigheden reelt på 230.000 personer eller er den på blot 116.000 personer? Ledende økonomer tolker ledighedstatistikkerne vidt forskelligt...
Ledigheden er samtidig steget med 77.000 personer i samme periode til 7,9 pct., hvor den officielle ledighed fra Danmarks Statistik kun viser en ledighed på 4,2 pct.

Spørgsmålet bliver hvad der sker, når vi begynder at regne med timer arbejdet?

Beskæftigede (1000 personer) efter arbejdstid og tid




















1995K1 1998K1 2001K1 2004K1 2007K1 2010K1
Under 15 timer 197 234 181 216 222 263
15-36 timer 423 476 554 561 620 577
37 timer 1354 1365 1193 1142 968 1034
38-48 timer 327 363 494 519 679 607
49 timer og derover 217 221 245 221 243 177

Kære Villy og Helle, der er ikke det samme behov for at man arbejder længe, som der har været og der hvor behovet er, gør man det allerede.

Desværre regnes der ikke ud fra branche, og hvem der konkret arbejder hvor meget? Men grundlæggende tror jeg ikke man skal sætte næsen op efter nyansættelser, før de eksisterende medarbejdere har givet den en ekstra skalle.

En masse arbejdspladser er i øvrigt forsvundet for tid og evighed. Og det er langt fra slut, såvel som krisen heller ikke er det.

Hvis man vil lære om sandheden skal man tænke

Og man skal tænke og tænke, og derefter skal man tænke.

Man skal aldrig alene læse, og man skal aldrig alene læse journalistik, men tag ikke fejl, heller ikke de fleste bøger bidrager med det store.

Journalistik og bøger giver føde til ens tanker, men skal aldrig erstatte den.

Vinklingen i journalistikken er altid under kritik, og bag næsten hver en kritik af journalistikken, gemmer sig næsten altid vinklingen.
Jeg kunne skriver forsvarstaler "en masse" om vinkling, men kort sagt, historien skal afgrænses, fordi tiden er knap.

Når man har besluttet en vinkel og skal have et produkt færdigt klokken 16.00 samme dag, så er der ikke tid til at lave det om og om og om, og skifte vinkel og skifte vinkel i en evighed.

Det misbruges naturligvis og for de fleste journalister bliver vinklen forudsigelig. Men for alle journalister gælder det at redskabet først og fremmest bruges, fordi det er nødvendigt.

Der er ikke plads til at skrive alle nuancerne og forbeholdene, der er ikke tid til at finde kilderne som kan bringe dem og snakker kilden i øst, når der spørges i vest, kan det ikke bruges.

Sidst men ikke mindst, er medierne ikke alene drevet af journalistens tendens. Men først og fremmest af journalistens idé om hvad kunden/læseren vil have, vil læse, vil finde spændende.

Det ville være meningsløst som journalist at helt følge sine egne skæve idéer, medmindre det giver læsere og seere osv.

Det er fanme for galt, samfundet svigter, regeringen er nogle røvhuller, gammel kone tæsker røver, mand bider hund, politikerne er nogle pampere, dum tyv falder i søvn på indbrudssted, Susan K har fået mere silicone i patterne og Paris Hilton måles og vejes, fordi det er populært.
Var det populært at jorden var flad, ville journalister skrive om det, undtaget naturligvis Weekendavisen og dem som henvender sig til til de kloge.

De røde lejesvende er måske ikke altid så røde, selv om man altid kan finde grelle enkelteksempler såvel enkeltpersoner med tydelig tendens som Tyge Petersen.
Under alle omstændigheder findes der som regel en naturlig forklaring, der ikke nødvendigvis er så tendentiøs.

Det står frit at dømme på livet løs, journalister vinkler og med vinkling kan der let ske misbrug.

I teorien burde en journalist forsøge at komme bredt omkring emnet og gerne spille forskellige meninger ud mod hinanden. Det er blot ikke altid, at rammen er til dette og personer der skændes på åben skærm, er sjældent et seerhit, medmindre de går skridtet videre og går til korporligheder for rullende kamera - så går det verden rundt.

At arrangere alsidighed og objektivitet på nogle timer før deadline, er sjældent muligt, selv hvis journalisten skulle ønske det. Det er svært selv for akademikere med måneder og år til at arbejde i.

Endnu en sag her om DR-journalistik, der lyder suspekt, men da journalisten næppe har fortalt meget om sin historie, for det er fagligt dumt at gøre det, er der frit slag med gætværk.

Hvis der var en fast rød linie på DR, ville medarbejdere også fortælle om den, hvis de ikke er enige og det ville være usandsynligt at alle er enige. I det mindste efter de har fundet et nyt job.
Når de ikke gør det, er det nok fordi de har set, at det foregår på en anden måde i virkeligheden.

Jo, der findes journalister med deres kæpheste og heldigvis. For journalister der ikke har fokus og historier de brænder for, men fortæller om ingenting, er heller ikke meget værd i længden.

At man så er tvunget til at betale for DR, som en der ikke bruger dens sendeflade og finder den for kedelig, eller intetsigende. Det er så en anden sag.

Der er kollektive dogmer og feel good holdninger, som den globale opvarmning, der er kvalmende sammen med dårlige tv-serier fyldt med klichéer. Dokumentarer hvor skurken der bringes i centrum er totalt forudsigelig, såvel som skurken der udelades er det.

TV2 har Stein Bagger sagen på sin nyhedsforside endnu!

Hvilken orientering har journalisterne, der har valgt at dvæle ved Stein Bagger? Rød eller blå stue?

Panem et circensis, brød og skue, den sag er valgt og vinklet efter interessen hos den befolkning, der er kunden.

Hvis befolkningen var højreorienteret, ville journalisterne også lyde som de var det.
Såvel som fortælle os at jorden er flad, hvis det var det vi vil høre.

lørdag den 29. maj 2010

When the shit hits the fan

Så vil "gode mennesker", som altid vaske deres hænder.

Pontius Pilatus står der skrevet på ryggen af denne civilisation. Vi vil ikke standse ondskaben, blot selv undlade at blive involveret i den

Jeg så "Shooting dogs" i dag, en film om massakren i Rwanda. På et tidspunkt vil FN soldaterne skyde hundene, der æder ligene. Præsten Christoffer, der spilles af John Hurt, spørger sarkastisk om hundene har skudt på FN-soldaterne? For ham bekendt må de kun åbne ild, når der bliver skudt på dem, siger han og henviser til, at de ikke vil skyde på mænd med macheter, der heller ikke har åbnet ild.

Filmen er baseret på en virkelig hændelse, hvor FN-soldater forlader en gruppe flygtninge på omkring 2000, i en lejr der er omringet af militsfolk, klar til at hugge dem alle ned, hvilket de også forsøger efterfølgende, kun få overlever.

Mere tydeligt fremstår Pontius Pilatus ved håndvasken næppe, lad bare pøblen gå amok i en blodsrus, så længe mine hænder er rene.

Robert Kagan skrev i hans bog, Of paradise and power, at i Europa er vi fokuseret på processen, hvor USA er fokuseret på resultatet. Men hvad angår Rwanda, var alle vist europæere, travlt beskæftiget med at snakke og vaske hænder, omhyggelige med at processen foregik i alle detaljer og teen blev drukket mellem mundens meningsløse plapren og ligeglade med at resultatet var et massemord i et af historiens største skalaforhold - i betragtning af at det foregik over ganske få måneder.

SE Selv de essentielle håndvridninger ved vasken her i et historisk tilbageblik.

Der er godhed, som er de facto ondskab, da den intet gør ved ondskaben, andet end at give den frit spillerum.

Og der er "ondskab", som er defacto godhed, da den erstatter et større onde med et mindre onde.

Rwanda er en lektion for alle tider, men det er en lektion, vi intet har lært fra. En lektion om hvad vi kan forvente os i fremtiden, af fortsat håndvasken.

Når verdens millioner af Pontius Pilatuser bliver stående ved håndvasken, når folk bliver direkte massakreret direkte omkring dem, så er det en lektion om, at det vil de altid gøre. Der er intet, der kan få dem væk fra håndvasken og nej, det var ikke kun fordi det skete i Afrika, for håndvasken blev brugt lige så flittigt, mens hundreder af tusinder døde i Bosnien.

Også i fremtiden vil de være fokuseret på den proces med at vaske deres egne hænder og ignorere det resultat det giver, for dem som skal betale prisen i blod.

Der står for mange ved håndvasken og tjekker deres rene hænder, og holder øje med renheden hos de andres hænder, til at vi kan løse de problemer, vi har nu.

Således bliver scenen overladt til de primitive, dem som intet har at miste og er fyldt af vrede:

"I am actually predicting the war in the UK in the next twenty years. In my views white working class kids will go fight against immigrants. You don’t understand this. You are a woman. Women don’t understand war. High-testosterone men always find the reason for the war.”
Der venter os et numbersgame, indtil videre dominerer unge indvandrere med deres store grupper, mangel på tøven med at bruge vold, alt bakket op af sammenhold, mobilkæder.
Det øjeblik hvor unge vrede mænd i vesten slutter sig sammen, er det slut med "freden", og den dag vil komme.
Så vil det blive et evigt lag på lag spørgsmål om, hvem der kan mobilisere flest og med et evigt lag på lag af grove kampmetoder. En konflikt, der vil rive flere og flere med sig, for selv om man ikke vil være med, vil man blive ramt. Vælg side, eller stå alene.

Det er en psykologi, som de færreste forstår og slet ikke vores politikere, der jo altid kan tilkalde politi og hær, for at beskytte dem, mens de vasker hænder.

tirsdag den 25. maj 2010

Anden what?

Anden ETISK herkomst, you bet!



Historien her:

onsdag den 19. maj 2010

Bedstemor på spinat

tirsdag den 18. maj 2010

Der er rigeligt at se til lige nu

Både privat og globalt.

Som om de europæiske stater ikke kæmpede nok med overforbrug, så skal EU nu have flere penge. Jeg foreslår i stedet, at EU får langt færre ansatte, der laver langt færre regler og tager den tid det nu tager, med hensyn til at lave dem så omhyggeligt, at vi ikke også skal bruge penge på at rende uendeligt i hælene på malstrømme af love og direktiver.
Underligt at EU kræver budgetdisciplin, men selv ser sig hævet over en sådan.

Kommunekasserne, ja glem alt om at tøjle det offentlige forbrug, glem alt om at vurdere det korrekt, det overskrides oftere end modsat.
Det bliver en del af problemet fremadrettet og en hestekur, der er værdig navnet venter inden for ti år, modsat den nuværende, der regner med at budgettet ikke vokser, haha! og ovenikøbet at man kan spare mere end man bruger.
Den offentlige gæld - om fire til fem år, er den fordoblet, spår jeg. Jeg tager gerne fejl, men tror desværre ikke jeg vil gøre det alvorligt.

Så var det sagen med ministertræning i medier, som den kører i netop medierne, hvilket for så vidt bekræfter behovet for at ministrer tager træningen. Om det så skal foregå for skattepenge kan man altid diskutere, men så kan man vel også diskutere om ministerbilen skal.
Nej, ærligt talt, hvis offentlige penge bliver spildt og det gør de, så er det her vanddampen over isbjerget, vel at bemærke det indenlandske midt i Antarktis.
Mens vi diskuterer dette, undersøger ingen, hvor pengene virkeligt fosser ud af statskassen.
Så var det morsomt, at opleve Astrid Krag snakke uden om at en SF borgmester har gjort præcis det samme som fru/frøken? Ellemann. Hun kendte ikke detaljerne i den konkrete sag, forsøgte hun at snakke udenom. Og det var bestemt ikke det samme, at en lille borgmester gjorde det, som en minister. Tja jeg synes faktisk, at en SFer gør det, modsat en typisk pamper som en Socialdemokrat, er ganske interessant. De sidste dages hellige bliver mennesker som alle andre, altid et hit.

Jeg glæder mig til at se, hvordan sølle 24 milliarder i besparelse skulle være nok til at holde EUs konvergenskrav, givet underskuddet angiveligt ryger over 100 mia. kr, i år og kun 1/4 del af dette skyldes særomkostninger og kunstigt åndedræt til økonomien.
Men måske kan olien redde lidt af æren, hvis den ryger op over 100 dollar. men også kun lidt.

Nu har vi så en ny krise, så kan den jo få skylden.

søndag den 16. maj 2010

Rockens DNA

Upcoming, måske ikke, mangler popmusikkens lette ørehængere og lyrikken, tekstsiden halter, men ganske musikalsk og en forsanger, der hitter på You Tube med god grund, så det bliver de små marginaler, der kan sende dette rockband frem:






lørdag den 15. maj 2010

Boligboblens uhyggelige spøgelse i dansk økonomi

Boligboblen har kostet dyrt og ledt til bankernes krise. Selv om krisen på det punkt er kommet, venter der alvorlige efterskælv.

Priserne er stadig høje for boliger, men med historisk lave renter slipper de danske husholdninger midlertidigt for en høj rentebyrde. Oven i har de fleste taget afdragsfrie lån og skal dermed endnu ikke afdrage.

Det vi dog forandre sig, da renterne vil stige i næste år og fremad og lånene skal betales tilbage. Dermed dæmpes forbruget for at slet ikke at nævne alle dem som ender med tvangsauktioner.

Læs mere her på side 93:

Renteudgifternes andel af indkomsten er højest for boligejere med mellemindkomster og er faldende med alderen. Sidstnævnte afspejler et typisk livsforløb, hvor man gradvist får afdraget på boliggælden samtidig med, at indkomsten typisk stiger med alderen.
Ovenstående betyder, at de største renteudgifter påhviler for eksempel børnefamilier, hvilket er den gruppe som potentielt forbruger mest.
Det betyder, at de vil blev tvunget til at stramme livremmen alvorligt ind og fravælge dyre danske produkter i stigende grad.

For at slet ikke at nævne, at de afdragsfrie lån midlertidigt begrænser det som skal betales for ejendomme:

Det fremgår endvidere, at afdragsfrielån udgjorde godt 50 pct. af den samlede udlånsmasse for ejerboliger og fritidshuse primo 2010. (side 113)
Og videre:

Typisk er sådanne lån bevilget som et 30-årigt lån enten startende med 10 års afdragsfrihed eller som en ”klippekorts-model”, hvor kunden selv kan vælge, hvor de afdragsfrie perioder skal lægges. De låntagere, som påbegyndte den afdragsfrie periode startende i 2003, vil fra og med 2013 kunne have ”opbrugt” deres afdragsfrie periode og skal påbegynde at afdrage deres lån. Nogle låntagere har optaget et afdragsfrit lån med sigte på at optage et nyt lån med en ny afdragsfri periode efter 10 år.Realkreditinstitutterne har imidlertid tilkendegivet, at det er deres kreditpolitik kun at bevilge lån med afdragsfrihed til kunder, som på bevillingstidspunktet har en økonomi, som kan servicere et alternativt lån med afdrag. Enkelte låntagere vil derfor muligvis få et problem med at skulle betale afdrag, når den afdragsfrie periode ophører. Realkreditinstitutterne kan bevilge et nyt lån til kunden. Prisfald på boligen siden lånets oprindelige bevilling kan dog medføre, at realkreditinstituttet ikke kan bevilge et ligeså stort lån til kunden på grund af lånegrænsen på 80 pct., hvor finansiering således må tilvejebringes på anden vis. (side. 114)



It aint over till it´s over, som man siger over there!

Og det ansvarlige parti Socialdemokratiet, der gerne revser regeringen for at være skyld i den dårlige politik under krisen og før. Stemte for forslaget om de afdragsfri lån! SF stemte imod og var for en gangs skyld virkeligt økonomisk ansvarlige.

Dansk økonomi er alvorligt kaput på alle planer. Konkurrenceevnen, offentligt forbrug, privatøkonomien.

Min tidligere post om et konsulent-firmas undersøgelse, der gav de afdragsfrie lån en væsentlig skurkerolle i at 150.000 familier i dag er teknisk insolvente.

Et ord - Kaput! Men stem bare på S og SF, så vi kan finde ud af det så hurtigt som muligt og få en politisk Stein Bagger sag, eller ny Anker Jørgensen, der åbner øjnene på befolkningen. (Demokrati og ansvar frem for alt.) For jeg er ikke sikker på, at det vil være bedre med de borgerlige, der kun skærer lidt overfladisk her og der, så pinen trækkes ud.

Trichet om statsgælden

Her er et lille budskab til S og SF, der med deres enorme finansielle ansvarlighed, vil udelukke besparelser i det offentlige, fra ECB-chefen Trichet. der giver et skud for boven til oppositionens planer:

Nu gælder det om meget hurtigt at få genskabt sunde finansielle forhold, for de finansielle markeder er i den værste tilstand siden Anden Verdenskrig og måske endda siden Første Verdenskrig.

Han fastslår bl.a. over for der Spiegel, at det bestemt ikke er valutamarkederne, men derimod de europæiske regeringer, der bl.a. har sendt euroen på en barsk nedtur.

Derfor forlanger han nu intet mindre end et kvantespring i kontrollen med de offentlige finanser i hvert enkelt land...

Han afviser kategorisk, at stram national finanspolitisk styring og kontrol vil lægge en dæmper på væksten.

Hermed rammer hans udtalelser direkte ned i den danske debat mellem regeringen og S-SF om, hvorvidt der er behov for offentlige nedskæringer eller investeringer:

"Det er en komplet fejlslutning at sige, at en sund finanspolitik dæmper væksten. Det er præcis det modsatte. Det er manglen på den finanspolitiske troværdighed, som dæmper væksten. På mellemlang sigt er en sund og troværdig finanspolitik en vigtig forudsætning for tillid. Og tillid hos husholdninger, iværksættere og investorer er en forudsætning for at få rettet op på situationen," siger jean-Claude Trichet.


Grækenland i slowmotion er heller ikke nogen god idé, det kan godt være at vores gæld ikke er så slem, når der sammenlignes med andre europæiske lande, men taget i betragtning at gælden er historisk høj, og recessionen historisk hård. Så skal vi ikke op til kanten af en statsbankerot, før renteudgifterne tynger enormt og før eller siden påtvinger os en hestekur.
Ingen grund til at tage en ny gældskrise, eller lang periode med lavkonjunktur, før vi kommer til den uafvendelige sparerunde.

I parentes, gældskrisen får vi nok under alle omstændigheder, da vi ikke styrer økonomien i de resterende nøglestater, uanset om vi selv strammer op.

Uh det var noget dyrere end jeg troede

Kom lige i tanke om at man faktisk kan tjekke, hvad det koster med de offentlige ansatte hos Danmarks Statistik.

Selv om tallet tæller både kommunernes og statens udgifter til offentlige ansatte, så hvis vi tager beløbet fra 2008 ligger det faktisk ganske tæt på Løkkes ti milliarder, nemlig knap 9 milliarder. Når man dividerer det fulde beløb med 37.
Nu er det så her både kommunerne og staten og ikke kun staten, der påføres de ekstra omkostninger.
Da ikke alle offentlige medarbejdere arbejder 37 timer, kan det det kun bruges som et hint. Samtidigt inkluderer tabellen blandt andet offentlige selskaber, som må være F.eks DONG og de står for 27 mia. kr. af lønudgifterne og tjener angiveligt de penge ind igen nogenlunde.

Ikke mindre end 332,5 milliarder af de samlede offentlige udgifter på omkring 1000 mia. kr. går til lønudgifter ifølge denne tabel, hvilket svarer til en gennemsnitsløn på 332.563 kr. om året, når jeg regner med 900.000 ansatte.

Det er dog stadig ganske misvisende, når Løkke siger det vil koste 10 mia. mere, for en del af de her penge ryger tilbage i form af skat og moms osv. Angiveligt over halvdelen.

Så hvis S og SFs udvidelse af arbejdstiden skal bringe 15 mia. i statskassen, så skal der tages højde for, at der skal tjenes ind til de offentligt ansatte først, såvel som i øvrigt, at kommunerne får nogle af skatteindtægterne, så hvis vi siger, at staten skal tjene 20 mia. kr. fra det private arbejdsliv før den kan betale sine offentlige medarbejdere for at arbejde og samtidigt 15 mia. netto i statskassen.
Så skal den have cirka 20 mia. divideret med de cirka 1,8 mio. private medarbejdere, hvilket giver 11.111 per private ansatte og divideret med 52 uger er det 213 kr. for den ekstra time.
Da de 213 kr. som ryger i statskassen angiveligt kun repræsenterer omkring 1/3 del, af hvad den private medarbejder faktisk tjener, for de 213 kr. er kun dem som netto ryger i statskassen, så skal den gennemsnitlige private medarbejder inklusive kassedamen, frisøren, osv. altså tjene 639. kr for den ekstra time brutto. før så meget kan ryge i statskassen netto.

Som sagt da kassedamen næppe vil skabe så meget værdi, ved at arbejde mere og det gælder mange virksomheder. Så er der altså nogle som skal tjene rigtig meget ind for at så mange penge kan ende i statskassen. Hvis de kan tjene så store beløb, hvorfor skulle de ikke ansætte ekstra under de nuværende 37 timer, eller lade deres medarbejdere arbejde overtid?

For at en virksomhed kan smide 100 kr. i statkassen, skal den tjene på bundlinjen omkring 400 kr. og for for at en medarbejder kan smide 100 kr. i statskassen skal han tjene omkring 250-300 kr i timen.

Selv hvis vi siger 40 pct. ryger i statskassen og ikke 33 pct. som jeg har regnet med her. Så er vist fortsat noget tvivlsomt, at staten får så meget ud af, at vi arbejder en time mere. Kommunerne får så også lidt ud af det, via kommuneskatten

Mange af de penge, som S og SF regner med at kunne opnå, er der simpelthen ikke. Ergo de vil øge underskuddet, som de nuværende regering allerede undervurderer, og der vil komme en væsentlig rentebyrde over de nuværende 29 mia. kr. detunder en regering der har lovet, at der ikke vil blive skåret i velfærden, hvilket på sigt betyder, at de skattehævninger de har luftet nu, kun bliver begyndelsen, de er ikke tilstrækkelige, hvis de fortsat vil undgå nedskæringer i det offentlige.
Det bliver en rigtig dyr regering.

fredag den 14. maj 2010

Ateister får klø

Ledte egentlig efter satire om Islam, da jeg fandt den her. Måske er Islam bare for tragisk, til at nogen (tør) har lyst til at lave grin med religionen?

Langsom eller hurtig recession?

Det er basalt set de to muligheder. Så længe så mange lande har så stor statsgæld.

Uanset hvad vil bordet fange på et tidspunkt, medmindre alle landene nedbringer deres gæld hurtigt.

Vi kan vælge mellem et hurtigt og dramatisk dyk, eller et langtrukket dyk omgivet af en længerevarende lavkonjunktur. Eller vi kan spare nu, skabe midlertidig uro og tilbageholdenhed og vende tilbage i fin form om et par år.
Da så mange nationer er berørt bliver det svært at koordinere, ergo krisen er ikke ovre.

Med afsæt i sidste uges børspanik afledt af bekymringer for gældssituationen i flere af eurozonens økonomisk svageste medlemslande konkluderer Peter Schiff, at vi fortsat har det værste i vente.

"Vi befinder os lige nu i et tidligt stadie af det, jeg mener, vil udvikle sig til en global statsgældskrise. Med Grækenland, Portugal og Spanien ser vi resultatet af, hvad man kan kalde 'subprime'-landenes problemer med alt for byrdefulde gældsbetalinger. Ikke desto mindre, som med boliglåns-krisen (i USA, red.), lider mange af 'prime'-landene som eksmpelvis USA og Storbritannien af den samme sygdom. For disse lande vil det blot tage lidt længere tid, inden symptomerne viser sig," skriver Peter Schiff i nyhedsbrevet.

Subprime er i investor-jargon udtryk for en person eller virksomhed, hvis kreditværdighed er dårligere end gennemsnittet, mens "prime" følgelig er betegnelsen for kreditværdige personer eller virksomheder.


Med afsæt i sidste uges børspanik afledt af bekymringer for gældssituationen i flere af eurozonens økonomisk svageste medlemslande konkluderer Peter Schiff, at vi fortsat har det værste i vente.

"Vi befinder os lige nu i et tidligt stadie af det, jeg mener, vil udvikle sig til en global statsgældskrise. Med Grækenland, Portugal og Spanien ser vi resultatet af, hvad man kan kalde 'subprime'-landenes problemer med alt for byrdefulde gældsbetalinger. Ikke desto mindre, som med boliglåns-krisen (i USA, red.), lider mange af 'prime'-landene som eksmpelvis USA og Storbritannien af den samme sygdom. For disse lande vil det blot tage lidt længere tid, inden symptomerne viser sig," skriver Peter Schiff i nyhedsbrevet.

Subprime er i investor-jargon udtryk for en person eller virksomhed, hvis kreditværdighed er dårligere end gennemsnittet, mens "prime" følgelig er betegnelsen for kreditværdige personer eller virksomheder.

torsdag den 13. maj 2010

Måske en nok fair men helt klart dyr løsning

(Updated, nu lykkedes det mig selv at dumme mig med nogle beregninger, og jeg har tilføjet nogle bedre forklaringer og uddybninger):

S og SFs udspil en fair Løsning udkom tirsdag. Min første reaktion var, at det var alt for lidt de var kommet frem til, givet at de har brugt så lang tid på det.

Nu har jeg læst hele programmet igennem, og jeg må sige som Løkke, jo, der er mange interessante langsigtede tanker i det, men der er ikke meget, der virker her og nu.
Og økonomien i det kommer aldrig til at holde.

Hvis vi forestiller os det som en buffet, så er det en blandet fornøjelse, fra det bitre til det velsmagende. Men der er rigeligt at boltre ganen i og en del af det er faktisk ganske velsmagende.

Problemet kommer med regningen. Der er nemlig ikke rigtig blevet fortalt os, hvad buffeten koster. Så når regningen kommer, vil vi pludselig finde ud af, at det var langt dyrere, end de tusind kroner vi regnede med var rigeligt nok i lommen, når vi tog i byen for at spise.

I forbindelse med forslaget om, at vi skal arbejde en time mere, så der ifølge S og SF ryger 15 mia. kr mere statskassen, så kommer Løkke dog på banen med, at hvis det skal gælde offentlige medarbejdere, så kan de godt skære 10 mia. væk.
Lad mig blot påpege, at i så fald skulle det koste 11.111 kr. per offentlige medarbejder, (*) hvis man dividerer 10 mia. kr. med de cirka 900.000 offentlige medarbejdere. Hvis de får så meget i timeløn, så er det da for alvor tid til at fyre dem!

(*) Det svarer til 236 kr. per time i gennemsnit, eller hvad der svarer til 410.000 kr om året i gennemsnitsløn for en offentlig medarbejder, når man ganger den løn med 37 x gange for timer og 47 gange for de uger, der arbejdes. Når der oven i regnes med at skatten sender en del tilbage, så reelt må det jo svare til en gennemsnitsløn på omkring det dobbelte af de 236 kr. per time, før det kan nå 10 mia. samlet. som en nettoudgift.
Selv målt som brutto vil jeg stille ?-tegn, ved at en offentlig medarbejder koster så meget i gennemsnit og slet ikke netto efter at de har betalt noget af lønnen tilbage i form af både personskat og moms.

Der bliver slynget rundt med tal, der mangler alle former for troværdighed, og det gælder desværre politikere på begge fløje.


Rationalet bag at vi skulle spare 15 mia. kr. på at arbejde en time mere, hviler trods alt på et bedre fundament, bedre, men dog stadig langt fra solidt.

Selve rationalet bag de 15 mia. tror jeg stammer fra, at man har divideret statens indtægter med 37 (timer) beløbet svarer nemlig til netop omkring de 15 mia. kr.
Det er for simpel en måde at anskue det på og kun omkring 1/4 del af statens indtægter stammer fra direkte personskatter, 30 pct. fra momsen. 17 pct. fra arbejdsmarkedsbidrag osv.

39 pct af statens udgifter går til overførselsindkomster og en del af de penge kommer tilbage via moms og skatter osv. og dermed ikke tæller som indtægt på baggrund af lønnet arbejde, i det private vel at bemærke, for indtægterne fra de offentlige medarbejderes skat og moms tæller heller ikke som merværdi, eftersom de i første omgang udgør en større udgift for det offentlige.

Det er taljongleren uden at man tænker sig om, i forventning om at vi ikke tænker os om, og det er gør vi jo heller ikke, for ingen har jo for eksempel bemærket, at der må være noget galt med Løkkes regnestykke. Tværtimod det ryger i avisledere, medier osv.
Hvis man ikke kan gennemskue at Løkkes regnestykke med de 10 mia. kr. er langt forbi målet, hvordan skal man så kunne gennemskue fejlene i S og SF udspil?
Kort sagt, hvis de 1.800.000 private medarbejdere knap kan tjene udgifterne til 900.000 offentlige medarbejdere ind, hvordan kan de så tjene ind til resten af udgifterne for det offentlige? Jeg behøvede personligt end ikke at regne på det, før jeg så at noget var galt.

For at tage det med de 15 mia. der pludselig skulle opstå ud af intet.
Problemerne her er legio, blandt andet at en del af den værdi som kommer tilbage til staten stammer fra noget helt andet end arbejde. Hvad sker der for eksempel når en pensionist, eller en person på overførselsindkomst går hen i Netto? Jo vedkommende køber varer, der smider 25 pct. af prisen i statskassen, bruger elektricitet, der sender indtægter til statskassen og drikker flere øl og ryger flere cigaretter end gennemsnittet, der igen sender penge i statskassen, men det offentlige betaler i første omgang.
Hvad med olieindtægterne?
Hvad med de milliarder fra Mærsks regnskab, der ryger i statskassen, er det skatteindtægter fra arbejde og er det en indtægt, der vokser proportionalt med antallet af ansatte og deres arbejdstimer i Mærsk? Kort sagt, hvis det var så værdiskabende at arbejde flere timer, hvorfor så ikke ansætte løs? Flere timer er jo i så fald lig med flere penge, vi burde da ikke have arbejdsløshed, når der er er masser af kroner at hente per person, alene for staten, når folk arbejder mere. Hvis der virkelig var så mange penge at tjene på mere arbejde, hvorfor ikke ansætte et par millioner flere medarbejdere?

Når vi så taler værdiskabende arbejde, så lad os lige få på plads, at hvis det vil give 15 mia. kr. i statskassen, at vi arbejder en time mere, så svarer det til indtægter til statskassen på 5555 kr. per person i arbejde sat som 2.700.000 i alt. Tager vi de cirka 1.800.000 personer i det private erhvervsliv, der ikke udgør en udgift for staten, er det 8333 kr. mere årligt i gennemsnit (**). Det altså hvis man dividerer antallet af personer med arbejde i det private med de 15 mia. kr. Og så er det ikke regnet med, at de skal betale for de offentlige medarbejdere, hvis de skal arbejde mere.

(**Det svarer til at en enkelt time skal kaste 177 kr. i statskassen i gennemsnit NETTO efter udgifter til offentlige medarbejderes ekstra arbejde også er trukket fra, hvilket igen betyder at den gennemsnitlige private medarbejder skal have en gennemsnitsløn på lad os sige det dobbelte, før så mange penge kan ryge i statskassen, eller mere når man man tager i betragtning af den offentlige medarbejder også vil arbejde mere og det hul skal de private lappe for at nå op på 15 mia. kr., så de penge kan ryge direkte i statskassen som personskatter og moms og afgifter som en decideret nettoindtægt.
Dertil kommer i nogle tilfælde flere penge i form af selskabsskatter, hvis man ser bort fra, at virksomhederne ikke får flere ordrer, af at medarbejderne arbejder længere - de sparer omkostningerne til en overarbejdstime, hvilket er fint, og gør dem en smule mere konkurrencedygtige hvis de har travlt i en kort periode, der ikke skaber grundlag for at de ansætter flere, kassedamen i Netto får heller ikke flere kunder, af at hun arbejder 38 timer i stedet for 37 timer.)
Og hvor attraktivt bliver det i det hele taget for en privat virksomhed, at ansætte flere, hvis de vil have fast løn for 38 timer i stedet for 37 timer?

Så kommer endnu et spørgsmål, kan man forestille sig en virksomhed, der ikke ville lade sine medarbejdere arbejde på overtid, hvis der var så mange kroner at hente, for at så mange kan ryge i statskassen skal virksomheden jo tjene langt mere end det, ved at gøre det?

Hvis en virksomhed tilgengæld har lad os sige 111 medarbejdere, der arbejder 37 timer. og de skal sættes op til 38 timer, men de 111 X 37 timer ugentligt svarer til det arbejde der er. Kan virksomheden så ikke undvære 3 medarbejdere? Der så må gå på arbejdsløshedspenge.
Omvendt, hvis den har 37 ansatte og har arbejde til 37 timer mere ugentligt, hvorfor skulle den ikke ansætte en ekstra medarbejder?

Et eller andet sted, tror jeg godt man kan forvente, at de 15 mia. slet ikke er der. Slet ikke nu, hvor man fyrer medarbejdere og er tilbageholdende med at ansætte nye.
Om de så tvang hele Danmark til at arbejde 40 timer om ugen, hvilket de ikke kan, så ville vi ikke ryge op på 15 mia. Der ville blive fyret flere. Som langsigtet løsning skal uddannet arbejdskraft arbejde mere, da vi har brug for dem og vi skal uddanne langt flere, men her og nu er der kun fugle på taget og stort set ingen penge i dette forslag.

Det var selve hovedforslaget fra S og SF og det var her jeg tænkte, det er bare elendigt, når man har haft så lang tid. Men ved nærmere læsning af programmet, er der også nogle gode tanker, visioner, specielt hvis man ikke tænker på, hvad de koster.

Her er et:

Konkret foreslår S og SF, at der fremrykkes for 5 mia. kr.
offentlige investeringer i 2010 og 10 mia. kr. ekstra i 2011. s. 27
Nu er det ikke helt sådan, at den nuværende regering ikke har fremskyndet nogle offentlige investeringer, den bruger 15 pct. mere i år end sidste år på offentlige investeringer. Men man kunne godt overveje, om der ikke kunne bruges noget mere på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden er enorm i byggebranchen.
Med en relativt beskeden større investering, der dog tynger statens gæld kan man få gang i hjulene, hvis den bliver målrettet de mange håndværkere i A-kassen, hvor de også belaster det offentlige budget.
Man skal ikke bruge for meget på offentlige investeringer, det skal ikke blive sådan, at staten overdriver og der så kommer til at mangle kapacitet, når det private erhvervsliv kommer i gang igen, eller det belaster statskassen for meget.
Men det er nok tænkeligt, at man med fordel kan bruge mere, da arbejdsløsheden blandt håndværkere stadig er høj, end den nuværende regering har tænkt sig. Det vil dog fortsat kræve, at livremmen spændes ind på andre områder, for det kommer vi ikke uden om og der skal hentes noget effektivt ved at stramme ind, det er ren indbildning at det kan undgås.
Det ville så være bedre at bruge 10 mia. kr i år, og fem mia. næste år. For det er nu, der er mange tomme hænder. Det er spørgsmålet om de fem milliarder til et vejnet, der er blevet syltet i rigtig lang tid, er nok?

Et andet forslag jeg synes er godt er dette:

S og SF vil indføre en hjemmeservicelignende ordning f.eks. i form af mulighed for løntilskud til firmaer, der udfører hjemmeservice, såfremt de ansætter personer
med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Løntilskuddet gør det muligt at
holde timeprisen nede på et fornuftigt niveau.
Det kommer til at koste, men omvendt får man hevet nogle ud af overførselsindkomster, der koster endnu mere og får sluset nogle mennesker ind på arbejdsmarkedet, der ellers ville ende med at være syge og dårlige, og til sidste på førtidspension osv.

Og der er skam mere

S og SF ønsker en reform af folkeskolen, der primært skal sigte på, at alle
elever lærer at læse, skrive og regne i de små klasser. Vi afsætter 2 mia. kr.
til dette formål, så vi kan løfte kvaliteten i folkeskolen bl.a. gennem to lærere
eller undervisningsassistenter i fagene dansk og matematik i indskolingen,
en læsehjælpsgaranti efter 2. klasse samt lektiehjælp. s. 58
Uanset om det koster, er det også dyrt at uddanne for mange funktionelle analfabeter i det lange løb, og det er i sig selv interessant, at man vil øge kundskaberne i matematik.
Jeg ville gøre det på en anden måde, nemlig ved at lave flere opdelinger, klassiske specialklasser, lavniveau, mellem niveau, højniveau.
Høj og mellemniveau har ikke brug for flere lærere, de har brug for, at der er tid og ro til at de kan lære noget og at de kan bevæge sig fremad, uden at skulle vente på de langsomme.
Vi har stadig verdens dyreste uddannelsessystem, uden at vi har verdens bedste uddannelse. Niveauet skal først og fremmest hæves, og der skal stilles krav, og jeg mener at det at dumpe skal være en mulighed.
At vi har verdens dyreste uddannelsessystem skyldes dog nok i høj grad, at vi har et af verdens højeste lønniveauer.

Et andet godt forslag er en bonus til personer, der gennemfører deres uddannelse hurtigere. Jeg mener nu at regeringens forslag med at give en månedlig SU bonus, fremfor en der bliver udløst, når de er færdige, er bedre.

Så kommer der et sidste godt forslag

Med Socialdemokraterne og SF’s mål om at gøre Danmark helt
uafhængigt af fossile brændsler i 2050 har vi enorme muligheder for at
blive globalt førende inden for en række nye energi- og klimateknologier
som f.eks. udvikling af intelligent elforsyning, biogasproduktion, jordvarme,
solvarme, solceller og bølgeenergi.

Særligt når det gælder udviklingen af danske styrkepositioner, er vi parat til at
gå helt nye veje. I dialog med erhvervslivet skal vi udvikle og afprøve mulighederne
for at danne offentligt-private selskaber, som anvender den viden, der
bliver opbygget i den offentlige sektor. s.35
Hvis man ser bort fra det himmeltråbende naive i at Danmark skulle være helt uafhængig af fossile brændstoffer om 40 år, det er da en smuk vision, men uden den store realisme. Så er det fuldstændigt korrekt, at det her er et vækstområde, hvor vi skal sætte ind og hægte os på kampen, og det er med både tekniske og naturvidenskabelige uddannelser og statsstøtte. Blandingen af offentlige og private selskaber synes jeg er en rigtig god idé, for staten kan både bruge indtægterne og de private kan bruge statens massive kapital.
Stod det til mig, skulle staten tage initiativ til at starte virksomheder, med innovation som formål. S og SF har ret i at vi klarer os dårligt med hensyn til innovation. Det skal også løses i uddannelsessystemet, for det kræver basale kompetencer at være innovativ.

Nu kommer det negative. Det er der alt for meget af, det mest negative er, at den berømte S og SF erhvervspolitik ligger i munden, den vil fejle i virkelighedens verden og gøre stor skade.

Nok er selskabsskatten nedtonet, men den er ikke forsvundet, den er ændret til at man vil hente penge andre steder:

Herunder er forslaget om at føre penge ”fra banker til børn” særligt perspektivrigt
i forhold til fremtidens vækst og udvikling. Det indebærer, at banker og andre
finansielle virksomheder bidrager med ca. 2 mia. kr., som er øremærket til
folkeskolen. S og SF’s skatteforslag betyder, at halvdelen af provenuet kommer
fra en generel forøgelse af selskabsskatten, mens den anden halvdel fremkommer
ved at hæve de finansielle virksomheders lønsumsafgift. Vi forbeholder os
ret til at justere på denne fordeling, men fastholder det samlede beløb.
De øvrige dele af dansk erhvervsliv ønsker S og SF ikke at belaste yderligere.
Men der er brug for i alt 2,2 mia. kr. til en ny erhvervspolitik, hvoraf 1 mia. kr.
bruges til et nyt klimafradrag eller lignende, og resten til finansiering af de
øvrige erhvervspolitiske initiativer, der skal bidrage til langsigtet vækst i
danske virksomheder.
De penge skal erhvervslivet selv finansiere. Vi ser helst, at det sker ved at
beskære unødvendige og forældede former for erhvervsstøtte, herunder den
indirekte støtte, der gives i form af særlige regler i skattesystemet (skatteudgifter)
og eventuelt ved at stramme visse afskrivningsregler mv. s. 31
Der er med andre ord ændret kommaer, ikke substans. Det er en fejl at sige at S og SF har droppet deres planer om at øge skatten på erhvervslivet.

Nu skal de fæle banker bære en større del af byrden, de er jo gjort til syndebukke i krisen. I virkeligheden har de kun deltaget med os andre i boligboblen og de savner likviditet, altså penge de kan låne ud.
Derfor er dette forslag hul i hovedet, da det vil omend ikke knuse bankerne, så lægge en endnu større dæmper på deres vilje til at låne ud, og få dem til at hæve renter og gebyrer, hvilket stadig vil fungere som et langsomt kvælertag på økonomien.
En af de ting de vil ændre, er muligheden for at nedskrive, hvilket netop gør at bankerne kan holde fast i kunder og vente på bedre tider, fremfor at tvinge dem til konkurs og indløse det de kan via aktiverne. Virksomheder med store tab, vil angiveligt blive ramt hårdt af dette, hvilket vil give flere konkurser.

Omvendt vil S og SF sende indtægterne fra renterne på bankpakkerne tilbage til erhvervslivet ( i yderområderne) i form af støtte.

Noget der umiddelbart lyder godt i S og SFs udlæg bliver ganske utroværdigt, når man læser videre.

Her er det som lyder godt:

Mange virksomheder og erhvervsorganisationer føler, at deres udviklingsmuligheder begrænses af langsommelig og ukvalificeret sagsbehandling
hos myndighederne. Det må aldrig blive en undskyldning for at bryde eller bøje reglerne. Men der er brug for at sikre virksomhederne nogle grundlæggende rettigheder, når det gælder responstider, præcision og kvalitet i den offentlige sagsbehandling.
• På et stadigt mere globaliseret arbejdsmarked vil flere og flere danske
virksomheder i stadig højere grad få brug for at kunne tiltrække højt
kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Men mange virksomheder oplever,
at deres muligheder begrænses af unødigt bureaukrati. Vi er parate til at
rydde op i unødvendige regler og procedurer i dialog med de berørte
virksomheder. s.37

Det klinger dog hult, når man senere læser dette:

Obligatorisk uddannelsesplan til alle unge uden ungdomsuddannelse
Både offentlige og private arbejdsgivere skal forpligtes til sikre, at alle deres
ansatte unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse har en uddannelsesplan.
Uddannelsesplanen skal sikre, at den unge får en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, herunder at der er kvalitet i den læreplads eller det job, de har. Kravet om en uddannelsesplan vil medføre en hurtigere uddannelsesstart og dermed nedbringe omfanget af uddannelsespauser.
Uddannelsesplanen udarbejdes af en uddannelsesvejleder fra kommunen,
men det er arbejdsgiveren, der har forpligtigelsen til at sikre, at der er en plan. s.59
Jeg tror ikke, at man har gjort det sig klart, hvad det her vil betyde af mandetimer inden for bureaukrati.

Værre bliver det når man kigger på det grønne område.

Når det gælder vedvarende energi, miljøteknologi, velfærdsteknologi, medicin,
forebyggelse og it skal vi målbevidst satse på at udvikle nogle af verdens
stærkeste virksomheder. Når det gælder innovation, grøn omstilling og social
ansvarlighed skal vi stimulere udviklingen i alle danske virksomheder: s.34

F.eks. med krav om, at produkterne er økologiske eller fri for
farlige kemikalier. Andre muligheder er miljø-, energi- og arbejdsmiljøkrav
i forbindelse med byggekontrakter.

Intelligent regulering. I dele af dansk erhvervsliv er der brug for at stimulere
en nødvendig udvikling af nye produkter og produktionsmetoder.
Eksempelvis er landbruget i dag alt andet end bæredygtigt. Fremover bør
store landbrug reguleres som al anden industri, hvor princippet er, at
”forureneren betaler”.

Men det bliver kun til noget, hvis der stilles krav – og ydes støtte til udvikling og billiggørelse af de nye teknologier.
Kravene indfases gradvis frem til 2020.
De krav vil føre til en fordyrelse af virksomhed, specielt landbrug og det er komplet hovedløst i betragtning af, at de danske miljøkrav allerede ligger højt i forhold til hvad vi konkurrerer med.

Endnu sjovere er det, at de vil tvinge kommuner og statslige grupper til handle økologisk og miljøvenligt, som om at det offentlige mangler yderligere udgifter.

S og SF forslag er dyre og finansieringen er helt fraværende eller skadelig for økonomien.

At de vil øge væksten i sundhedsudgifterne, et bundløst hul vi kunne bruge alle statens indtægter på. Et område som allerede er eksploderet i vækst. Det viser et enormt dyrt potentiale i at vælge denne regering.
At ville overgå den nuværende regerings forbrug på området, er som at stable et korthus oven på et korthus:



Finansieringen opererer med fantasillioner, den er der ikke, af allerede udlagte tiltag, mellem linjerne kan man læse om langt flere omkostninger, og de beløb man vil bruge er tvivlsomme i udregningen

For eksempel vurderes at den ældrecheck på 5000 kr og de 2000 mere til overførselsindkomster begge før skat, . som S og SF vil indføre, vil koste 3,5 mia. kr.
Med hvad de vurderer som 900.000 pensionister og førtidspensionister vil den koste 4,5 mia. før skat og med 800.000 på overførselsindkomster vil den koste 1,6 mia, kr. hvilket de sætter til 3,5 mia efter skat. Hvilket for så vidt er fair nok og svarer til at skatten er på 43 pct., men så er der nogle parenteser.
Først og fremmest er der omkring 1.000.000 på folkepension og de gamle førtidpensioner, hvor S og SF regner med 900.000 og stigende år for år, hvis dette bliver gennemført i 2012 er der endnu flere. Dernæst er det usikkert, hvor mange af dem på overførselsindkomst, der skal have et løft, der bliver næppe nogle udeladt, altså taler vi 900.000 personer.
Ikke at det er så meget forkert, men der er politikervanen tro en undervurdering af udgifterne generelt, inklusive de mange jeg ikke behandler.

Yderligere - Hvordan vil man afsætte flere lærere, når der er mangel på dem? Det bliver det samme som med sygeplejerskerne, de hopper over i vikar bureauer og det bliver langt dyrere at ansætte dem end planlagt og det bliver med uuddannede til samme høje vikarløn.

S og SF sælger deres program godt og så langt og omfattende, at de færreste evner eller lyster at gå det igennem med en lusekam. I meningsmålingerne fører de på livet løs, men der venter i mine øjne stadig en økonomisk katastrofe, hvis de kommer til.
Omvendt vil det skade deres omdømme virkeligt langsigtet, og deres tid ved magten bliver kort. Så hvorfor ikke bare lade dem komme til og lave en Stein Bagger i politisk forstand, der gør folk mere skeptiske i fremtiden? Der er nok en økonomisk katastrofe, at de kommer til, omvendt kan det synliggøre det offentliges problem hurtigt og skabe en nødvendig forståelse af at tæring hører til før næring, en realitetserkendelse flertallet af befolkningen mangler.
Jeg kunne finkæmme dette meget mere, men enhver med øjne kan se, at dette program har intet med økonomisk ansvarlighed at gøre.
Som sagt mener jeg, at den nuværende regering er for optimistisk med hensyn til, hvor hurtigt, der vender penge tilbage i statskassen så det offentlige forbrug kan fortsætte derudaf.
Men de vil i det mindste spare penge. S og SF har vendt hvert et strå for at undgå besparelser og har til sidste vendt sig mod fantasiens hængekøje, for de vil ikke se virkeligheden i øjnene.

Omvendt er dette jo valgflæsk, det kan jo hurtigt vise sig, at S og SF bliver klogere, når der faktisk skal hæves på den offentlige konto. Men så får de et andet troværdighedsproblem, da de ikke holder, hvad de lover og tydeligt ikke har forstået, hvad de var oppe imod.

En lille oversigt over S og SFs fantasillioner- planer:

8.1 er vist et overblik over økonomien i En Fair Løsning. I alt tilvejebringes
der finansiering for 48,5 mia. kr. over de kommende 4 år. Det er væsentligt
mere end holdbarhedsudfordringen på 24 mia. kr.
Selve holdbarhedsudfordringen løses først og fremmest med reformer, der
sikrer, at flere arbejder i takt med, at der bliver skabt flere job. Reformerne
sikres ved en trepartsaftale om arbejdsmarkedsreformer, ved at flere unge får
en kompetencegivende uddannelse, samt ved at de unge starter hurtigere på
deres uddannelse og afslutter den hurtigere end i dag.
S og SF’s skattepolitik tilvejebringer yderligere ca. 18,7 mia. kr. Heraf bruges
3,5 mia. kr. på højere pensionstillæg mv. og 3,0 mia. kr. til bedre og billigere
kollektiv trafik mv. De resterende 12,2 mia. kr. skal bruges til erhvervspolitik
og offentligt forbrug i form af nye velfærdsinitiativer. Heraf øremærkes 2
mia. kr. til folkeskolen, 3,1 mia. kr. til sygehusene, 2 mia. kr. til forebyggelse
og – som noget nyt – 1,2 mia. kr. til erhvervspolitik. De resterende 3,9 mia. kr.
reserveres til andre målrettede velfærdsforbedringer. s. 82

Tabel 8.2:
Elemente r til forbedring af holdbarheden af de offentlige
finanser, mia. kr. (2010-priser)
Mia. kr.
1. Mere uddannelse og arbejde 22,3
1.1 Effekt af højere uddannelsesniveau 5
1.2 Hurtigere studiestart og hurtigere studieafslutning 2,3
1.3 Trepartsforhandling om langsigtet økonomisk holdbarhed 15
2. Skat til bedre velfærdservice – Fair Forandring 12,2
Målrettede forbedringer af offentlig service 12,2
3. Besparelser 4,0
Prioriteringer på medicin- og sundhedsområdet 1,2
Mindre brug af konsulenter i staten 1,0
Øget fartkontrol 0,3
Begrænsning af uddannelsesinstitutionernes annoncering 0,4
Energieffektivisering og optimal vedligeholdelse 0,9
Udskydelse af flykøb og af højere topskattegrænse i 2011, rentegevinst 0,1
Oprydning i råd, nævn, udvalg, politiske forskningsinitiativer, institutter mv. 0,1
4. Produktivitet 10,0
I alt 48,5 mia. kr.

søndag den 9. maj 2010

Marlene Wind med hvis og hvis

Citat fra TV2 News, Marlene Wind - Det vil gå udover Danmark "Hvis euro-zonen oplever en økonomisk nedsmeltning". Hvem siger hvis? Den er allerede i gang og mødet mellem EUs finansministre virker som lysår fra noget, der kan skabe stabilitet på markedet.

Hvor stammer "ældrebyrde" myten fra ?

Forleden en dag, havde vi Asger Aamund ude med påstand om at en arbejdsstyrke på 2,7 mio danskere er røget ned til en arbejdsstyrke på 1 mio. danskere om bare ti år i 2020.

I Mogensen og Kristiansen har vi så Jan Trøjborg, der taler om at om ikke så længe, så har vi otte der forlader arbejdsmarkedet, som skal erstattes af fem unge personer.

Hvor stammer sådanne tal ? De stammer i hvert fald ikke fra Danmark Statistik. Her er tallene for de 0-67 årige i Danmark:

Folketal efter område, alder og tid









2010M01
Hele landet 0 år 63178

1 år 65977

2 år 65205

3 år 66248

4 år 65459

5 år 65546

6 år 65534

7 år 64941

8 år 65976

9 år 67877

10 år 67216

11 år 67534

12 år 69069

13 år 69514

14 år 72044

15 år 72546

16 år 70482

17 år 71164

18 år 68151

19 år 68585

20 år 67428

21 år 66525

22 år 64575

23 år 64683

24 år 63324

25 år 61319

26 år 60402

27 år 61909

28 år 61797

29 år 65543

30 år 66812

31 år 69010

32 år 68645

33 år 71457

34 år 77445

35 år 76310

36 år 76502

37 år 79810

38 år 78985

39 år 75786

40 år 75578

41 år 78186

42 år 83808

43 år 89948

44 år 87053

45 år 85078

46 år 83259

47 år 78679

48 år 76456

49 år 76363

50 år 73151

51 år 73255

52 år 72749

53 år 73155

54 år 71987

55 år 70362

56 år 71338

57 år 69775

58 år 68357

59 år 70172

60 år 69486

61 år 72553

62 år 76715

63 år 78633

64 år 75270

65 år 70842

66 år 64507

67 år 60075

Der findes ganske vist nogle rigtig store årgange i begyndelsen af 40 års alderen, som skal på pension en dag. Men generelt kan man ikke sige, at forholdet er 5/8 og slet ikke, at arbejdsstyrken er mere end halveret med 1,7 mio. om 10 år!

Hvis man skiller de her tal i to halvdele. De 0-33 årige og de 34-67 årige. Så er forskellen 295.953 personer på langt sigt - over 20-30 år. En ratio på 8.8/10.

Så under forudsætning, af at vi bibeholder en tilstand hvor 800.000 til 900.000 mellem 16-66 år er uden for arbejdsmarkedet og bevarer det samme antal arbejdspladser, eller at de vokser lidt, så har vi et mindre problem.

Men nu bibeholder vi næppe så mange uden for arbejdsmarkedet, forhåbentlig ikke, for det er da et kasseringssamfund der vil noget.

Og kigger vi på tilknytningen til arbejdsmarkedet, så er den højest i de yngre rækker og lavest i de ældre, og de 55-66 årige, ja over halvdelen af dem er allerede uden for arbejdsmarkedet og forlader altså ikke en stilling, der skal besættes:

Befolkningen (15-66 år) i 1000 efter tid, alder og beskæftigelsesstatus


















Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken
2009K4 15-29 642 76 267

30-54 1632 97 193

55-66 416 23 419




442.000 personer i arbejdsstyrken mellem 55-66 år er altså allerede på pension, eller allerede uden for arbejdsmarkedet!

Så kort sagt. Selv når vi bruger det præmis, at vi mister næsten 300.000 i den arbejdsdygtige alder, når vi kun kigger på alder og ikke skelner til om de faktisk er tilknyttet arbejdsmarkedet, kan vi nøjes med 500.000 uden for arbejdsmarkedet i den arbejdsdygtige alder om 30 års tid, hvilket fortsat vil være dyrt, men knap så dyrt som 800.000-900.000.

De er bare ikke tilknyttet arbejdsmarkedet, dem mellem 16-66 år i dag, og der vil fortsat være langt flere personer i den arbejdsdygtige alder, end der er plads til på arbejdsmarkedet.

Det er klart, at vi ikke kan førtidspensionere 25 pct. af de nuværende børn og unge, men det er faktisk tæt på, at vi selv kan overleve selv det på langt sigt, eftersom vi kun har omkring 2,7 mio. stillinger at besætte, og der har i øvrigt ikke rigtig været nogen stor vækst i antallet af arbejdspladser siden 1989. bortset fra en vækst på 100.000 stillinger i det offentlige ( som vi måske alligevel ikke har råd til. ) Så der er ingen grund til at formode, at vi pludselig skaber 300.000 - 400.000 flere stillinger.

Faktisk hvis man tager de nuværende 0-33 årige og tilføjer et gennemsnit af antallet af årligt fødte børn, som pt. ligger på omkring 65. 000 årligt x 20, og skærer 25 procent væk af dem som førtidspensionister og lignende, for at danne et indtryk af arbejdsmarkedet om 40 år, altså hvor mange der er mellem 20-63 år i 2050 og er kandidater til arbejdsmarkedet.
Så ender vi stadig på 2.674.256 som passer nogenlunde med den nuværende arbejdsstyrke. EFTER! at man har skåret 25 procent væk af de 20-63 årige om 40 år, som værende på evt. førtidspension , efterløn, arbejdsløse osv.

Vi snakker altså et ikke-problem her, baseret på forkerte data og spekulationer. Jeg tror ikke det er af ond vilje eller manipulation, det er blot manglende eftertænksomhed og tjek på de egentlige fakta og vildledende oplysninger fra OECD og andre, der ikke selv har taget data fra Danmarks Statistik og efterprøvet de mange forkerte tal og spekulationer i omløb.

For at slet ikke at sige dårlige matematiske kundskaber, man kan da godt frygte, at folkeskolen ikke formår at yde sit bidrag til at ændre billedet.