Viser opslag med etiketten bureaukrati. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bureaukrati. Vis alle opslag

onsdag den 26. marts 2008

DJØFFERI Igen igen

I en nylig post, talte jeg mod DJØFFERIET i den offentlige sektor, som dehumaniserer og presser både subjekter og medarbejdere, inden for arbejdsløshedsområdet i særdeleshed, selv om det er et fænomen, der strækker sig gennem hele den offentlige sektor, sundhedsvæsen, serviceområder osv.
Nu er der kommet, en ny undersøgelse af foretaget af 3F som viser, at de fleste jobs som er annonceret ledige af A-kassen slet ikke er ledige længere. Faktisk taler vi om 13650 jobs ud af 15000. Et job, som ikke er virkeligt elendigt, har det nu engang med at blive besat ganske hurtigt.
Det er spild af tid og kræfter, at presse mennesker med kontrol og atter kontrol, - jeg vil endog sige destruktivt - samt at sætte offentlige medarbejdere til at udøve denne.

Det hører sig ikke til i demokratisk samfund, og det er undergravende for det samfund, vi lever i at det konstant spinnes, at vi ikke kan have tillid til hinanden. Kontrol var et nøgleord for Stalin, det er ikke uden grund, det var nemlig et kvælende kontrolsamfund han skabte.
Hvert skridt vi tager i den retning, det er et skridt for meget.

Det gode i det danske samfund er baseret på, den tillid vi har til, og den respekt vi har for, hinanden som individer. Menneskæbner er ikke brikker, der kan placeres efter centralt behag.

tirsdag den 25. marts 2008

Kunsten at DJØFFE i kor

Effektiviseringstanken er ganske fornuftig. Men ville det private erhvervsliv bruge så meget tid på formalia, som det offentlige gør?
Nej vel?
Et bureaukrati er kvælende, ikke blot for dem som udsættes for det som klienter, det er ligeledes kvælende for de mennesker som mekaniserer sig frem inde i dets centrum af koldt stål.

Det danske samfund dehumaniseres dagligt. De over 800000 mennesker på overførselsindskomst jages, som om de bare er brikker, der skal føje samfundets spil.
I den nominelle arbejdsløsheds navn, skal de føle sig specielt kaldet til de kedelige jobs, de lavtlønnede jobs, de nedslidende jobs, de dårlige arbejdspladser, som er dem folk forlader - hvornår har i sidst mødt et menneske som forlod et godt arbejde, hvis ikke der var noget lige så godt, eller bedre i farvandet?

Akademikere skal som betinget refleks søge arbejde der ligger uden for deres evner og lyst.
Og hvorfor? Hvem tror på vi kan fremtrylle 800000 arbejdspladser her og nu?
Arbejdsløsheden har aldrig været lavere - hvilken herlig, men lettere rundgang om sandheden, diskurs.
Ved i hvad? Antallet på overførsels indkomst har kun en gang været højere end for nylig. Det var i begyndelsen af halvfemserne, dengang arbejdsløsheden var oppe over 12 procent.

Nej og vi har heller ikke brug for flere, end de allerede 800000-900000 parkerede ansatte i etaten med portefølje, til at udfylde skemaer i det offentlige.

Vi har behov for at skabe frihed og dynamik, standse dehumaniseringen og kværningen af menneskeskæbner på begge sider af skranken i det offentlige.
Frihed og dynamik kommer ved at lade mennesker sejle i deres sø et sted hvor de altid kan bunde.
For mig at se kommer friheden og dynamikken ikke ind i det danske samfund uden borgerløn på et lavt niveau - SU niveau. Givet kvit og frit til alle, senere betalt tilbage igen af en tilpasset topskat.
Lad alle få dagpenge i 3 måneder når de bliver arbejdsløse, derudover skal de kun have ret til det supplement, som de selv har optjent. Lad pensionister få pensionstillæg - gamle som unge førtids og invalider. Men lad også dem tjene, hvad de vil ved siden af.
Lad folk være syge uden økonomiske bekymringer, giv dem sygedagpenge og lad dem trappe op på arbejdet i den takt de kan uden besvær.
Genhumaniser Danmark. Bring liv og trivsel tilbage, dynamik og frihed, fjern kæderne fra det danske folk.

Om ikke andet, så stop dog den dehumaniseringsbølge og det overdrevne DJØFFERI: