Hvordan hævder man ens kultur og rettigheder over for en taleban-kriger med en AK-47

Et af de argumenter, der går igen i debatten mellem Søren Krarup, Kasper Støvring og Simon Emil Ammitzbøll (efter spørgsmålet luftes af ordstyrer Kasper Elbjørn) på mødet hos Cepos forleden, er (videoforedrag her og sekvensen starter cirka 50 minutter inde). Argumentet går på, at kan man ikke forestille sig, at dansk kultur bliver stærkere i mødet med fundamentalistisk islam? At man finder ud af, hvad er man ikke, og hvad er man?

Kasper Støvring svarer "jo bestemt".

Jeg ville have svaret bestemt ikke. For det første behøver vi ikke at finde ud af, at dansk kultur ikke er:

Jihad og troen på 72 jomfruer i himlen.

Sharialov, hvor kvindens retsstilling er ringere end mandens. Dødsstraf eller hårde straffe for frafald fra Islam.

Arrangerede ægteskaber og æresvold.

Forbud mod at kritisere religion og en hvis profet.

At gå med tørklæder fordi en kvindes hår betragtes som særligt æggende.

At chikanere kvinder, der ikke går med tørklæde, eller klæder sig såkaldt udfordrende.

At kaste med sten efter brandfolk.

Overfalde personer, der spiser svinekød.

Det falder helt naturligt for os, at sådan handler og tænker man ikke. Vi ved ganske glimrende, at det intet har med dansk kultur at gøre.

For det andet, så er det meningsløst at snakke om en stærk kultur - altså argumentet, der går på, at hvis man frygter islam, så har man indforstået en frygt for, at ens egen kultur ikke er stærk nok. Det er uden relevans, når modstanderen er villig til at bruge alle midler, og det gælder for vores kultur, at det er vi ikke.

Hvordan skal en afghansk kvinde argumentere for, eller hævde sin ret til at gå i skole over for en talebankriger med en AK-47?

Hvordan skal en ung dansk kvinde hævde sin ret til at gå i miniskørt uden at blive gramset på eller kaldt en luder, og hvordan kan hun gøre det uden at blive overfaldet, chikaneret yderligere, truet osv.?

I dag er 11 kvindelige universitetsstuderende blevet sprunget i luften i Pakistan, fordi de krævede deres ret til at gå på universitetet. Hvordan skulle det styrke kvinders ret og vilje til at gå på universitet? Hvordan skulle det styrke en kultur, hvor det antages som naturligt, at kvinder uddanner sig?

Hvordan skal man frit kritisere religion med dødstrusler hængende over ens hoved?

Det har ingen gang i den virkelige verden. Religiøse fanatikere og terrorister har magt, selv om de ikke sidder på de øverste poster i landet. De har magt på gadeplan, og for dem som udsættes for denne magtudøvelse, gør det ingen forskel, at de religiøse fanatikere og terrorister ikke besidder den formelle magt.

Det gør ikke den store forskel for pigen i Afghanistan, at den øverste magt i landet tillader hendes skolegang. For der findes som sagt flere talebankrigere i nærheden bevæbnet med AK-47, der har en helt anden mening.

Ser vi egne breddegrader, så er tvangsægteskaber forbudt ifølge loven. Tvangsægteskaber er klart og tydeligt mod danske normer. Men loven har ingen betydning i forhold til at bremse et angiveligt fortsat stigende problem med tvangsægteskaber og æresrelaterede trusler og vold, og det er tvivlsomt, at lovændringen, der er på vej, vil ændre noget og få de første dømt for overtrædelse af loven.

Så konkret kan vi ikke hævde vores kultur på et så markant område. Vores kultur er her taberen over for den islamiske og ikke alene her.

Vi får måske ikke talebankrigere med AK-47 på patrulje lige med det samme, men omvendt er der flere eksempler fra fx. Frankrig og England på et selvbestaltet religiøst politi i muslimsk dominerede områder for at slet ikke tale om regulære baghold på politiet med skydevåben i Frankrig, når de formaster sig til at gå ind i et muslimsk domineret område. Samme trend er set i Danmark i Mjølnerparken med selvbestaltet religiøst politi. Hvordan vil hævde vores kultur over for sådanne grupper? Hvordan vil muslimske kvinder hævde deres ret eget liv omgivet af et hav af social kontrol?

Hvis vi en dag lykkes bedre med at assimiliere muslimske indvandrere. Lykkes bedre med at bekæmpe tvangsægteskaber, eller på andre områder lykkes med at håndhæve vores idealer og love. Så kan vi tale om styrken i vores kultur. Indtil det sker er det meningsløst at hævde styrken i vores kultur, der reelt viger pladsen og er på retræte.

Alle historiske veje fører til Rom

“Vi er blevet tilfredse. Vi er et glemsomt samfund. Vore bedsteforældre, selv mens de nød Efterkrigstidens fremgang, huskede krig og depression. Men i dag er vi så langt væk fra det. Især de mennesker, der leder os, lever i en evig nutid, i et utopisk øjeblik, i en forestilling om, at nuet vil vare evigt. Og alt i vores kultur har til hensigt at retfærdiggøre denne leven i nuet. ” Mark Steyn i et JP interview 2 oktober 2010.

Mark Steyn har ikke altid ret, men når han er skarp, er han knivskarp. Lige som romerne før Roms fald, hviler vi mageligt på laurbærene. For at blive i sammenligningen, så var de tilbage dengang i Romerriget heller ikke helt ubevidste omkring, hvor det bar hen. De foretrak bare at ignorere det og feste videre.
Her et citat fra William Durants Verdens kultur historie, bind 10, side 57.

“Det var i disse år, Synesius fra Kyrene, halvt kristen biskop, halvt hedensk filosof, i en tale til Arcadius’ luksus-elskende hof i Konstantinopel med klarhed beskrev de muligheder, Grækenland og Rom stod overfor. Hvorledes kunne kunne riget overleve, hvis dets borgere unddrog sig militærtjeneste og overdrog dets forsvar til lejetropper, som blev rekrutteret fra selvsamme folkeslag, som truede riget? Han foreslog, at man opgav luksus og behagelighed og hvervede eller udskrev en hær af borgere, som var villige til at kæmpe for land og frihed. Han opfordrede Arcadius og Honorius til at knuse de overmodige barbariske stammer og drive dem tilbage til deres huler bag Sortehavet, Donau og Rhinen. Hoffet hilste denne tale med klapsalver, som havde det været en elegant retorisk præstation, og vendte så tilbage til fornøjelserne.”

Ovenstående var mens man havde skrevet en våbenhvile med Alaric, der holdt fire år. i 401 rykker han ind i Italien og undviger kun at overfalde Rom mod en bestikkelse. Den Romerske hærfører Stilichos kunne egentlig have besejret ham tilbage i år 395 og senere i 397, hvor han måtte haste til Afrika for at slå et oprør ned. Denne gang mødes de i flere slag uden sejrherre, som dog sendte Alaric på flugt.
Af ren paranoia henretter man Stilichos i 408, hvorefter banen er ryddet for Alaric og Rom falder.

Problemerne i dag og dengang er ikke helt de samme, ikke endnu fristes man til at sige, hvad angår kompositionen af hæren.
I dag vil vi undgå at føde vores egne børn og arbejde i lavtlønnede ufaglærte jobs, den slags har vi folk til, mens vi hygger os som et andet moderne aristokrati og borgerskab.

Men den manglende villighed til at afbryde festen og hyggen, for at gøre noget ved problemer, den har ikke forandret sig. Lige som man dengang kunne ignorere Alaric, og mellem 1936 og 1939 ignorere Hitler så lang tid det gik. Lige så sikkert er det, at problemerne bliver skudt til side og ignoreret i fremtiden, så lang tid det nu kan lade sig gøre.

For gentagelsen skyld, her er de ti negationistiske teknikker, i hovedtræk fra en bog af Koenraad Elst, der vi fortsat vil stifte bekendtskab med inden for den historiske skildring af Islam:

1. Head-on denial: The crassest form of negationism is obviously the simple denial of the facts. This is mostly done in the form of general claims, such as: “Islam is tolerant”, “Islamic Spain was a model of multicultural harmony”, “the anti-Jewish hatred was unknown among Muslims until Zionism and anti-Semitism together entered the Muslim world from Europe”. Since it is rare that a specific crime of Islam is brought to the public’s notice, there is little occasion to come out and deny specific crimes. Exceptions are the Armenian genocide, officially denied in Turkey and the entire Muslim world.

2. Ignoring the facts: This passive negationism is certainly the safest and the most popular. The media and textbook-writers simply keep the vast corpus of inconvenient testimony out of the readers’ view.

3. Minimizing the facts: If the inconvenient fact is pointed out that numerous Muslim chroniclers have reported a given massacre of unbelievers themselves, one can posit a priori that they must have exaggerated to flatter their patron’s martial vanity – as if it is not significant enough that Muslim rulers felt flattered by being described as mass-murderers of infidels.

4. Whitewashing: When one cannot conceal, deny or minimize the facts, one can still claim that on closer analysis,, they are not as bad as they seem. One can call right what is obviously wrong. This can go very far, e.g. in his biography of Mohammed, Maxime Rodinson declared unashamedly that the extermination of the Medinese Jews by Mohammed was doubtlessly the best solution.

5. Playing up unrepresentative facts: A popular tactic in negationism consists in finding a positive but uncharacteristic event.

6. Denying the motive: Negationists sometimes accept the facts, but disclaim their hero’s responsibility for them. Thus, Mohammed Habib tried to exonerate Islam by ascribing to the Islamic invaders alternative motives: Turkish barbarity, greed, the need to put down conspiracies brewing in temples. In reality, those rulers who had secular reasons to avoid an all-out confrontation with the unbelievers, were often reprimanded by their clerical courtiers for neglecting their Islamic duty.

7. Smokescreen: Another common tactic consists in blurring the problem by questioning the very terms of the debate: “Islam does not exist, for there are many Islams, with big differences between countries etc.” It would indeed be hard to criticize something that is so ill- defined. But the simple fact is that Islam does exist: it is the doctrine contained in the Quran, normative for all Muslims, and in the Hadis, normative at least for all Sunni Muslims. There are differences between the law schools concerning minor points, and of course there are considerable differences in the extent to which Muslims are effectively faithful to islamic doctrine, and correspondingly, the extent to which they mix it with un- islamic elements.

8. Blaming fringe phenomena: When faced with hard facts of Islamic fanaticism, negationists often blame them on some fringe tendency, now popularly known as fundamentalism. This is said to be the product of post-colonial frustration, basically foreign to genuine Islam. In reality, fundamentalists like Maulana Maudoodi and Ayatollah Khomeini knew their Quran better than the self-deluding secularists who brand them as bad Muslims.

9. Arguments ad hominem: If denying the evidence is not tenable, one can always distort it by means of selective quoting and imputing motives to the original authors of the source material.

10. Slogans: Finally, all discussion can be sabotaged with the simple technique of shouting slogans: prejudice, myth, “racism/communalism”.

Koenraad Elsts bog her:

http://voiceofdharma.org/books/negaind/

Jeg har det lidt på samme måde som Flemming Rose, alle argumenter er fremført til hudløshed, det som mangler er viljen til at indse, “at nuet ikke varer evigt.” Og “Islam ikke er en hyggelig lille religion” – harmløs som Jainismen.

Simon Cowell citater

Simon Cowell forlader American Idol - hvilket er en skam. Hans kommentarer er uundværlige - en mand der bruger sin ytringsfrihed, omend det er spørgsmålet om han ville turde, på det religiøse område?
Men her er i hvert fald en mand, som fornærmer på stribe. Uden at nogen i øvrigt vil skære halsen over ham af den grund, omend enkelte skuffede personer, der var så elendige, at de også fik det at vide, har ytret dødstrusler og trusler af anden karakter.

Her følger en række citater:

I think you have to judge everything based on your personal taste. And if that means being critical, so be it. I hate political correctness. I absolutely loathe it.

If your lifeguard duties were as good as your singing, a lot of people would be drowning.

Shave off your beard and wear a dress. You would be a great female impersonator.

We have hated the French for years. Now you have just joined the club. It makes you much more likable.

It sounded like cats jumping off the Empire State Building.

That sounded like Stevie Wonder with a really bad cold.

You have just invented a new form of torture.

I’m tempted to ask if you sang that the night before your wife left you.

Simon Cowell: “Are you taking singing lessons?”
Auditionee: “Yes, I am.”
SC: “Who?”
A: “There was this lady up in Montana.”
SC: “Do you have a lawyer?”
A: No, I don’t have a lawyer.”
SC: “Get a lawyer and sue her.”

Men han fortsætter heldigvis den manglende pæne tone, andre steder.

Århundredets sang

Jeg har postet den før, men nu kan jeg se at den gamle link er slettet, hvilket jo så giver mig en alletiders undskyldning for at poste den igen, her i en LIVE! version:

Generation nå dada

Når jeg læser en klumme som denne her, så ligger det aldeles til højrebenet at hudflette hunkønnet af i dag.

Når jeg så ikke gør det, er det fordi, at nok kan den politiske korrekthed rende mig et vist sted. Men virkeligheden er mere broget og den største forskel ligger mellem individ til individ, fremfor mellem hunkøn og hankøn.

Og så er der den anden side af sagen. Det er jo ikke kun hunkønnene i dag, der er snotforkælede, forvænte, og går i små modesko.
Det er hel generation, som helt uvant i det dyrerige vi kommer fra, ikke er blevet oplært af deres forældre.
Det vi skal kunne er noget skolen står for, forældrene skal bare sørge for at vi har tøj på og får mad. Det er groft sagt.

Mange forældre går naturligvis videre det, og klæder deres børn ordentligt på til livet.
Men der er en tendens til at opdragelse og livsindhold, er noget børnene selv skal kunne finde ud af.
Kriser er noget de selv må definere, som når tøsen i klummen, der har rundet de tredive, går i spåner over ikke at have 7500 kroner til et par sko.

Det er både mænd og kvinder i min generation, som aldrig er blevet voksne, for ingen har lært dem at blive det.
Det med opdragelse og dannelse, livsstil, er noget vi selv skal definere. Det kan nogle godt finde ud af, og i teorien er det jo et demokratisk, progressivt projekt, når det virker!

Andre må kæmpe med den forlængede barndom, og stå i stampe menneskeligt, for at udtrykke det med manglende omsvøb.

Jeg er ikke fuldt til Ole Birk Olesen, eller Mark Steyns tanker. Men de skal have ret, når de har ret, og de har ret langt hen af vejen.

Hvor priviligerede er vi ikke, når vi kan surfe fra kvinde til kvinde, børnepengene kommer fra staten, når vi ikke har råd og verden går i grus, når vi ikke kan hente, lige det vi ønsker i modebutikken.

Ingen kan forestille sig mennesket lidt tilbage i tiden, være i stand til at sige. "Jamen i dag gider jeg ikke gå på jagt, for det regner." Eller; "jeg gider ikke spise vildsvin i dag, jeg vil hellere ha vagtler"
Omvendt så havde dette menneske ikke implicitte krav om at skulle have fladskærm, blankpoleret glasbord, læse magasiner dagligt, og en helt masse andet.

Men, vi har det godt i dag. Rigtig godt endda.
Det er der heller ikke noget forkert i, men jeg kan alligevel ikke helt frigøre mig fra tanken om, at denne bedste civilisation som verden har set, er også den mindst overlevelsesdygtige.

Der går en spændende diskussion i øjeblikket på Snaphanen, som jeg har fulgt på sidelinjen, om samme emne, dog kun i forhold til den dimension af problemet, som hedder Islam vs Vesten.

Jeg svæver selv et sted mellem nihilisme og optimisme. Jeg både tror - og tror ikke - vi har det, som der skal til for at overleve.
Måske er det bare sådan, at nogle individer har det og andre har det ikke?

Men fakta er som Mark Steyn så glimrende ridser op. Vi får ingen børn, så det bliver gamle mennesker uden formål og vilje en dag, mod masser af unge med formål og vilje.
Fakta er, at vi er konfliktsky som ind i helvede. Vi bukker og skraber - i hobetal - hellere for ondskaben, end vi konfrontere den.

Som enkelte kommentatorer påpeger, så lykkedes det aldrig muslimerne, at helt at knægte viljen til dissens, det lykkedes heller ikke kirken, eller kommunismen, det er aldrig lykkedes nogen.
Men det udelukker jo stadig ikke århundreder under åget, for det er lykkedes at skabe totalitære åg som varede århundreder og brugte de århundreder på at ganske vist forgæves at knække dissensens rygrad i alle afskygninger. Så sad de dog i al den tid ved roret.

Nej, jeg tvivler på, at vi har det som der skal til, når krisen kradser. Omvendt tror jeg ikke der er sket den store genetiske mutering endnu, det ligger måske under overfladen? Overlevelsesinstiktet, altså? Ikke helt bedøvet, ikke helt væk og overflyttet til den forkælede nutid, pakket ind i velfærdsvat og alt er andres ansvar.

Men hvis vi ikke forandrer nogle fundamentale ting, bliver det stadig gamle gråhårede vatnisser mod unge islamoprægede testosteronbomber, en revolution af samfundet som end ikke Lenin, eller Hitler kunne drømme om.

Og dette er jo kun et aspekt af udviklingen, økonomisk og åndeligt ser det ikke bedre ud.

Jeg ved ikke, om jeg skal grine, eller græde. Være optimist eller pessimist.

Ungdomskriminaliteten falder men stiger

En Århus historie af de moderne:

De unge i Gellerup bliver mere og mere kriminelle. I 2008/2009 blev 135 unge 10-17-årige sigtet for kriminalitet mod 121 året før. Det viser den nye årsrapport for SSP-indsatsen (skole, sociale myndigheder og politi) i Århus.

Når der ses på byen som helhed, falder ungdomskriminaliteten for tredje år i træk.

Ifølge rapporten sigtede politiet 615 børn og unge i 2008/2009, og det er et fald på henholdsvis 38 og 53 i forhold til årene før.

Særlige udfordringer

Således bor knap ni pct. af de sigtede unge i Gellerupområdet.

Der skal selvfølgelig tages højde for at blandt de 10.000 beboere i Gellerup, er andelen af unge langt højere, end blandt de øvrige 290.000 i Århus.

Men omvendt så står de unge blandt de 6000 for 22 procent af ungdomskriminaliteten i Århus, eller over ti gange deres andel gennemsnittet når ukorrigeret.
De 9 procent er vel og mærke kun dem politiet fanger, og i øvrigt, i parentes, finder værd at bruge tid på at fange.

Hvilket bekræftiger, at udviklingen ikke er en statisk "indvandrere er tre gange så hyppigt kriminelle", men kriminelle miljøer spreder sig som ringe i vandet, der hvor stadig flere får en social kontaktflade med kriminelle og grobunden er god blandt indvandrere, mens den er på retur blandt danske unge.

Væksten kan i princippet foregå uendeligt, selv om jeg personligt allerede synes det er forkert, at kun tale om en hård kerne og et fåtal.

Andelen af unge under 18 er på 44 procent af beboerne i Gellerupparken og 41 procent af beboerne i Toveshøj, hvilket sætter en medianalder som minder mere om Gaza, end livets gang i Frydenlund.

Gellerup er altså fremtiden i en nøddeskal, både hvad angår kriminalitet og demografisk udvikling.

Skål og smil

Hvis der nogle som skulle være i tvivl, så har alkohol altid fungeret som antidepressiver, længe før Prozac. Det er faktisk dårligt for ens psykiske helbred, at undlade at drikke:

Forskerne Jens Christoffer Skogen og Arnstein Mykletun siger, at der med total afholdenhed er 30 procent større risiko for angst og næsten 50 procent større risiko for depression i forhold til de mådeholdne.

En sådan nyhed, er da lige at knappe en øl op over, og skåle oven på.

Lad mullaher, frelste og profeter prædike som de vil. Menneskets egen biologi har nu altid vidst, hvad der er godt :)

Fra Rubaiyat af Omar Khayyam:

 
Here with a Loaf of Bread beneath the Bough,
A Flask of Wine, a Book of Verse—and Thou
Beside me singing in the Wilderness—
And Wilderness is Paradise enow.
...

Ah! my Beloved, fill the Cup that clears
TO-DAY of past Regrets and future Fears-
To-morrow?—Why, To-morrow I may be
Myself with Yesterday's Sev'n Thousand Years.

XXI.

 Lo! some we loved, the loveliest and the best
That Time and Fate of all their Vintage prest,
Have drunk their Cup a Round or two before,
And one by one crept silently to Rest.

XXII.

 And we, that now make merry in the Room
They left, and Summer dresses in new Bloom,
Ourselves must we beneath the Couch of Earth
Descend, ourselves to make a Couch—for whom?

XXIII.

 Ah, make the most of what we yet may spend,
Before we too into the Dust Descend;
Dust into Dust, and under Dust, to lie,
Sans Wine, sans Song, sans Singer and—sans End!

...

Why, all the Saints and Sages who discuss'd
 Of the Two Worlds so learnedly, are thrust
   Like foolish Prophets forth; their Words to Scorn
 Are scatter'd, and their Mouths are stopt with Dust.

XXVI.

 Oh, come with old Khayyam, and leave the Wise
 To talk; one thing is certain, that Life flies;
   One thing is certain, and the Rest is Lies;
 The Flower that once has blown for ever dies.

XXVII.

 Myself when young did eagerly frequent
 Doctor and Saint, and heard great Argument
   About it and about: but evermore
 Came out by the same Door as in I went.

XXVIII.

 With them the Seed of Wisdom did I sow,
 And with my own hand labour'd it to grow:
   And this was all the Harvest that I reap'd—
 "I came like Water, and like Wind I go."

XXIX.

 Into this Universe, and why not knowing,
 Nor whence, like Water willy-nilly flowing:
   And out of it, as Wind along the Waste,
 I know not whither, willy-nilly blowing.

XXX.

 What, without asking, hither hurried whence?
 And, without asking, whither hurried hence!
   Another and another Cup to drown
 The Memory of this Impertinence!

Ah, fill the Cup:—what boots it to repeat
How Time is slipping underneath our Feet:
Unborn TO-MORROW and dead YESTERDAY,
Why fret about them if TO-DAY be sweet!

XXXVIII.

...

 For "IS" and "IS-NOT" though with Rule and Line,
And, "UP-AND-DOWN" without, I could define,
I yet in all I only cared to know,
Was never deep in anything but—Wine.

XLII.

 And lately, by the Tavern Door agape,
Came stealing through the Dusk an Angel Shape,
Bearing a vessel on his Shoulder; and
He bid me taste of it; and 'twas—the Grape!

XLIII.

 The Grape that can with Logic absolute
 The Two-and-Seventy jarring Sects confute:
   The subtle Alchemist that in a Trice
 Life's leaden Metal into Gold transmute.

SKÅL og god weekend!

Medie monopoler exit

Ikke kun det skrevne medie presses i dag af internettet. På internettet kan man faktisk også se tv.

Og det ganske gratis, modsat DR som det forventes man skal finansiere med over 2000 kroner om året, uden at i øvrigt nødvendigvis se så meget som en dags fjernsyn af DRs sendeflade.

Er man ikke til soaps, reality, thriller, drama, komedie, romantiske film, eller krimiserier, superligakampe og alt i den dur, så er TV godt nok en kedelig oplevelse.

Men der findes jo så andre muligheder. Nemlig nettet. Ikke alene findes der You Tube - video on demand med alt mellem himmel og jord.

Der findes også dette site, som linker til langt over tusind forskellige tv kanaler, ofte live streams, hvor man kan se lidt af hvert og følge med i hvad der er in i Asien, Sydamerika og faktisk stort set hele jorden.

Personligt holder jeg af GOL tv, fra Argentina. Hvilket andet land kunne finde på at have en tv kanal som er dedikeret til fodbold? Som også sender europæiske kampe, fra Premier League, Bundes Ligaen og La Liga og i øvrigt med engelske kommentatorer.
Dog at høre sydamerikanske kommentatorere skrige Goooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooollllllll er også guld værd.

Men mulighederne er mange, kvaliteten ikke altid lige høj, men kan være det, såvel som ubrugelig. En kanal som Wild Life Channel er dog i ganske god sendekvalitet, omend man skal være noget at fuglenørd for at nyde sendefladen, eller i et modus, hvor man har lyst til at se på pausefisk. Programmerne er ikke helt så prof.

Men noget som er rigtig spændende, er de mange universitets kanaler fra amerikanske universiteter.

Ligeledes er der mulighed for nyheder på alle de sprog man nu kan forstå. For at slet ikke tale om man kan få afklaret hvilken musik de lytter til i andre lande, samt i øvrigt finde musikkanaler dedikeret til bestemte genrer. Skal dine festgæster for eksempel til at gå hjem, uden at de selv ved det endnu, så findes der en Bollywood musik kanal du kan "underholde" dem med.
Ellers er kanalen Classic FM TV virkeligt anbefalelsesværdig, for dem som gerne vil høre popklassisk - hvilket vil sige klassisk musik i moderne fortolkninger - kvaliteten er rigtig god.

En kanal dedikeret til kampsport er der sandelig også.

Film er der lidt af, men naturligvis ikke de store og nye film, ikke det helt vilde.

Et andet site med live streaming tv dedikeret til sport, er dette her

Malaguena

No country for old men

Er en af den bedste film, der er lavet længe. Selve titlen stammer fra digtet af William Butler Yeats: "Sailing to Byzantium", et digt jeg ikke forstod i mine unge dage.

Jeg forstår det i dag, på en måde som dog, næppe var helt det Yeats mente. Han betragtede nemlig Byzantium som kunstens apoteose, klædt i guld, mosaik, purpur og kunsten, menneskeåndens frembringelser som det større end naturen.
For mig var Byzantium en fjern tid i den mørke middelalder og jeg værdsætter tanker og ord, oftere end billeder. Ligeledes friheden til disse, højere end åndeligt hegemoni og æstetik.
For mig er denne "vores" nuværende civilisation apoteosen, i form af summen af tanker og frihed.

Men netop det med den fjerne tid? Hvorfor er den fjern? Hvorfor er den tabt? Det er kernen.

Byzantium var hovedprisen for profeten Muhammad. Selve det nærværende centrum for kristendommen og tidens største magt. Hans største konkurrent. Før sin død havde han lovet, at de "hellige" krigere som deltog i jihad mod Byzantium, ville få tilgivet alle synder. For at slet ikke tale om, at hvis de døde som martyr ventede den sædvanlige belønning, og for at slet ikke tale om alle de smukke kvindelige slaver, guld og rigdom, der ventede.

Der gik derfor heller ikke lang tid før det første islamiske angreb fandt sted. Faktisk med deltagelse af en mand, som var den der først gav Muhammad husly i Medina i 622, jihads grand old man dengang - han havde deltaget i mange krigstog, i begyndelsen af de hundrede år, hvor Islam på lyntid erobrede 2/3 dele af den kristne verden. En belejring begyndte og fortsatte over cirka seks år mod Byzantium i omkring 668-670 med cirka 50.000 mand.
Men grækerne havde et hemmeligt våben, som skulle redde dem gentagne gange. Naphta, eller den tids napalm. En substans der brændte selv på vand, slugte flertallet af de 1700 skibe som tog afsted første gang og åd sig gennem kødet ind til knoglerne på martyrene. Hvilket sammen med koghed olie, nok er oprindelsen til begrebet, "et svidende nederlag".
30.000 soldater måtte gå hele vejen hjem, fordi de havde mistet så mange skibe.

Konstatinopel overlevede helt til 1453, da den fuldstændigt omringet - dens opland og fødegrundlag var udslettet, befolkningen omkring dræbt eller på flugt, markerne hærget, endelig faldt. En typisk Ottomansk adfærd, der ville præge jihadtogene mod Wien - dræb alle, ødelæg afgrøder. Endnu en civilisation forsvandt i historiens mørke. Endnu en million by blev en spøgelsesby. Dog ikke længe, for Ottomanerne gjorde sit for at få befolket området igen, så vidt jeg husker både med tvang og lokken og lirken.

Denne store civilisation, som byggede Hagia Sophia, det ultimative arkitektoniske vidunder i sin tid. Som leverede kunst i lange baner, nu hvor fritænkningen var næsten helt forbudt, så ånden måtte finde andre veje at udtrykke sig via, dens levende liv forsvandt helt, ud i det store intet, glemt af de fleste, som også har glemt, hvad der udslettede den.
Det skal dog siges, at de første det lykkedes at plyndre Byzantium var korsfarerne, egentlig på vej til et korstog, blev de forblændet af byens velstand, som var absolut overdådig - vi taler om guldbelagte tage, vægge, mosaikker og i øvrigt guld i lange baner. Denne plyndring gjorde sit til at svække overlevelseskraften.

Haga Sophia set indvendigt fra.

Dette er historien i en nøddeskal, "allierede" går mod hinanden og svækker hinanden, barbariteten trives mod den svækkede modstand. I Nordafrika kæmpede Vichy regeringen mod de allierede under anden verdenskrig. Enhver hytter sit eget skind, Europa mod USA, en multipolær verdensorden. kulturrelativisme og skyldskomplekser, selvhad og Islam, den gamle dinosaur, kan se sin nye chance. Den har masser af tid, det tog over 800 år at indtage Konstatinopel. Men som profeten profeterede ville det lykkes, som han profeterede, at de vil lykkes med at tage hele verden. Der findes ikke nederlag i Islam, der findes allahs vilje, og hvis allah ikke vil give muslimerne sejr nu, så må de samle nye kræfter og prøve igen, fordi på et tidspunkt, når det passer allah, vil han give dem sejr, islam er fatalisme og tro på profeten.

Yeats digt, som fortæller "Of what is past, or passing, or to come.", "Whatever is begotten, born, and dies.":

That is no country for old men. The young
In one another's arms, birds in the trees
- Those dying generations - at their song,
The salmon-falls, the mackerel-crowded seas,
Fish, flesh, or fowl, commend all summer long
Whatever is begotten, born, and dies.
Caught in that sensual music all neglect
Monuments of unaging intellect.


An aged man is but a paltry thing,
A tattered coat upon a stick, unless
Soul clap its hands and sing, and louder sing
For every tatter in its mortal dress,
Nor is there singing school but studying
Monuments of its own magnificence;
And therefore I have sailed the seas and come
To the holy city of Byzantium.

O sages standing in God's holy fire
As in the gold mosaic of a wall,
Come from the holy fire, perne in a gyre,
And be the singing-masters of my soul.
Consume my heart away; sick with desire
And fastened to a dying animal
It knows not what it is; and gather me
Into the artifice of eternity.

Once out of nature I shall never take
My bodily form from any natural thing,
But such a form as Grecian goldsmiths make
Of hammered gold and gold enamelling
To keep a drowsy Emperor awake;
Or set upon a golden bough to sing
To lords and ladies of Byzantium
Of what is past, or passing, or to come.

Mahler 5-1

Dette er nok ubetinget mine "favorit" første minutter af en symfoni:



Bonus: Et musikalsk tema de fleste nok kender:

Komponeret techno

Techno er mest kendt som ensformig dansemusik, og mere fordomsfuldt - maskinmusik enhver kan lave med trommemaskine og computer.

Den første dimension er mest reel. Techno er mest til at danse til. Men det betyder ikke, at der ikke findes artister, som ikke laver noget som er mindst lige så egnet til at lytte til.

Her er to af mine favoritnumre inden for techno, numre som er noget mere end mand og maskine, men tværtimod komponeret grundigt.
Den første af dem, Binary Finarys "1999", et af de mest kendte eurotechno numre nogensinde.

Det andet er M-Traxxs, "Summer of love". M-traxx udmærker sig i flere numre, ved at spille overlappende med en oktavs forskel eller noget i den dur. Det gør de på en utroligt smuk måde i mellemspillet her, som starter omkring 3.35 min inde i selve nummeret - begyndelsen er knap så vellykket, men mellemspillet er klasse. Lydkvaliteten yder desværre ikke klangende retfærdighed på denne you tube video, det samme gælder i øvrigt Binary Finarys, som får ekstra loft og bund af lydkvaliteten.

Undskyld billedet, men denne version har den bedste lydkvalitet :) som dog stadig mangler lidt

It´s techno time

En af mine favoritter - den bider ikke, den er bare speciel:

Så så - Ro på Madonna

Måske er det lidt med dårlig samvittighed over det meget lidt, jeg selv får trænet for tiden.

Men alligevel, alting med måde eller hvad?

Adagio - Albinonis

En gang for mange år siden, da jeg endnu ikke havde hørt så meget klassisk, var dette stykke musik nok noget af det smukkeste jeg kendte.

Hvis i husker det? Var der en lille gruppe musikanter fra Sarajevos Symfoniorkester, som under borgerkrigen i Bosnien, stillede sig dagligt op på strøget og spillede netop dette stykke musik.

Dette gjorde et stærkt indtryk på mig. Man behøver ikke at kæmpe med våben, men man skal kæmpe mod mørket. "Do not go gentle into that good night, but rage, rage against the dying of the light", som Dylan Thomas skrev over hans faders dødsleje.

Jeg skrev et digt cirka omkring 1993, inspireret af dette stykke musik og gademusikanterne i Sarajevo, samt på et mere mystisk plan, hvad en veninde havde set i fortiden:

Over Albinonis "Adagio"




Adagio adagio
flyder ud i rummet
fylder mine ører
vækker mine tårer.
Vækker mindet
om tre musikanter
midt i snigskytternes Sarajevo
som trodsede faren
og levede kunsten
frygtløse midt på strøget.
Adagio
tårer flyder,
mindet om en veninde
som hørte dig
og huskede de flammende bål
hvor kættere led døden
som i et syn.
Adagio
stille som du flyder
flyder mine tårer
flyder adagio adagio
flyder og falder i takt.

Vestlig kultur er mere en nationalisme

Nu har jeg linket en masse klassisk musik de sidste dage. Det er ikke kun fordi jeg holder af den, men det er for at vise, hvor smuk musik mennesker i vores kultur har skabt.

Andre kulturer skaber også smukke ting.
Men taler vi den samlede produktion, af videnskab, litteratur, kunst, så er der produceret meget andet end pølser, øl og kolonihaver, her i vesten.

Snakker vi demokratiske, frie samfund, ytringsfrihed, frisind så har vi flere af dem og mere af den, selv om det igen er på retur.

Så nu vil jeg linke til noget musik, som ikke er smukt, og så er det smukt alligevel.

For det er smukt at et menneske som Black Francis, kan stille op på en scene og skrige "DEBASER", uden at blive slået ihjel, eller forfulgt af Moral Majority, som Marilyn Manson dog blev det.
Det er frihed udtrykt i den virkelige verden - "Jeg kan gøre det her - fordi jeg ønsker at gøre det, uden anden grund, end jeg ønsker det". "Jeg kan være mig selv, uden at bekymre mig om hvad andre tænker" - det er der faktisk mange lande man ikke kan i endnu.

Men musikken er noget larmende og med gang i den, men det solid, melodisk, rytmisk rock og ikke heavy - og jeg har valgt en optagelse fra dengang han stadig havde stemme tilbage:



Jeg tvivler dog på, at nogle musikere, her eller der, tør stille sig op og synge "Muhammad killed". Men det er så anden sag, friheden har ingen endestation og kan altid videreudvikles.

I øvrigt fandt også en ret speciel live version af Debaser, igen fra dengang Francis ikke havde mistet stemmen:

Beethovens niende

Med Schillers "An die Freude", som er EU nationalmelodi, for stor musik til for smal tænkning.

Fandt en fuldstændig koncert fordelt på en You Tube video:

Sidste satsen begynder 57.30 minutter inde i videoen, og selve sangen omkring 65 minutter inde, hvis i ikke kan vente:



Schillers An de freude, fuld tekst:

Freude, schöner Götterfunken,
Tochter aus Elysium,
Wir betreten feuertrunken,
Himmlische, dein Heiligthum.
Deine Zauber binden wieder,
Was die Mode streng getheilt;
Alle Menschen werden Brüder,
Wo dein sanfter Flügel weilt.
Chor
Seid umschlungen, Millionen!
Diesen Kuss der ganzen Welt!
Brüder - überm Sternenzelt
Muss ein lieber Vater wohnen.

Wem der große Wurf gelungen,
Eines Freundes Freund zu sein,
Wer ein holdes Weib errungen,
Mische seinen Jubel ein!
Ja - wer auch nur eine Seele
Sein nennt auf dem Erdenrund!
Und wer's nie gekonnt, der stehle
Weinend sich aus diesem Bund.
Chor
Was den großen Ring bewohnet,
Huldige der Sympathie!
Zu den Sternen leitet sie,
Wo der Unbekannte thronet.

Freude trinken alle Wesen
An den Brüsten der Natur;
Alle Guten, alle Bösen
Folgen ihrer Rosenspur.
Küsse gab sie uns und Reben,
Einen Freund, geprüft im Tod;
Wollust ward dem Wurm gegeben,
Und der Cherub steht vor Gott.
Chor
Ihr stürzt nieder, Millionen?
Ahnest du den Schöpfer, Welt?
Such' ihn überm Sternenzelt!
Über Sternen muss er wohnen

Freude heißt die starke Feder
In der ewigen Natur.
Freude, Freude treibt die Räder
In der großen Weltenuhr.
Blumen lockt sie aus den Keimen,
Sonnen aus dem Firmament,
Sphären rollt sie in den Räumen,
Die des Sehers Rohr nicht kennt.
Chor
Froh, wie seine Sonnen fliegen
Durch des Himmel prächt'gen Plan,
Wandelt, Brüder, eure Bahn,
Freudig, wie ein Held zu Siegen.

Aus der Wahrheit Feuerspiegel
Lächelt sie den Forscher an.
Zu der Tugend steilem Hügel
Leitet sie des Dulders Bahn.
Auf des Glaubens Sonnenberge
Sieht man ihre Fahnen wehn,
Durch den Riss gesprengter Särge
Sie im Chor der Engel stehn.
Chor
Duldet muthig, Millionen!
Duldet für die bessre Welt!
Droben überm Sternenzelt
Wird ein großer Gott belohnen.

Göttern kann man nicht vergelten;
Schön ist's, ihnen gleich zu sein.
Gram und Armuth soll sich melden,
Mit den Frohen sich erfreun.
Groll und Rache sei vergessen,
Unserm Todfeind sei verziehn.
Keine Thräne soll ihn pressen,
Keine Reue nage ihn
Chor
Unser Schuldbuch sei vernichtet!
Ausgesöhnt die ganze Welt!
Brüder - überm Sternenzelt
Richtet Gott, wie wir gerichtet.

Freude sprudelt in Pokalen,
In der Traube goldnem Blut
Trinken Sanftmuth Kannibalen,
Die Verzweiflung Heldenmuth - -
Brüder, fliegt von euren Sitzen,
Wenn der volle Römer kreist,
Lasst den Schaum zum Himmel spritzen:
Dieses Glas dem guten Geist!
Chor
Den der Sterne Wirbel loben,
Den des Seraphs Hymne preist,
Dieses Glas dem guten Geist
Überm Sternenzelt dort oben!

Festen Muth in schwerem Leiden,
Hilfe, wo die Unschuld weint,
Ewigkeit geschwornen Eiden,
Wahrheit gegen Freund und Feind,
Männerstolz vor Königsthronen, -
Brüder, gält' es Gut und Blut -
Dem Verdienste seine Kronen,
Untergang der Lügenbrut!
Chor
Schließt den heil'gen Zirkel dichter,
Schwört bei diesem goldnen Wein,
Dem Gelübde treu zu sein,
Schwört es bei dem Sternenrichter!

Bonus info: Det var Schiller, tror jeg nok, der forfattede "motivsproget", som han kaldte det, "at mod dårskaben kæmper selv guderne forgæves". Jeg er ikke nogen ørn til tysk, men Goethe og Schiller og Rilke tager jeg frem på hovedsproget i blandt, eller gjorde, dengang jeg ikke brugte så meget tid på nettet:)

Time after time

Fandt Allison Iraheta, kun 17 år gammel, med Cindy Lauper "Time after time" fra American Idols finalen, værsgo og nyd dem:

cindi @ Yahoo! Video

Adam Lambert rocker med KISS, suverænt show, først nogle minutter inde i videoen:

kiss @ Yahoo! Video

Og mere Lambert - Born to be wild cover, klik link:

Hjertesmelteren og originalen

“Genier ere som Tordenveir: de gaae mod Vinden, forfærde Menneskene, rense Luften. Det Bestaaende har opfundet adskillige Tordenafledere. Og det lykkes. Ja vist lykkes det; det lykkes at gjøre det næste Tordenveir desto alvorligere.” Søren Kierkegaard

Aftenens tv bød på den for mig længe ventede finale i American Idol sæson 8. Jeg har holdt fra al information om vindere og for meget søgen på You Tube for at kunne bevare den fuldt autentiske spænding.

Det gode ved sådanne konkurrencer er at det bringer store sange og store sange sammen. Det er ikke alle artister, der er de helt store sangere.

Spændingen var stor, for der var ingen tvivl om hvem der var det største talent, sanger og performer og mest unik af de to. Det var Adam Lambert.

Jeg havde en mistanke om at han ikke ville vinde, baseret på to præmisser.

1. At han var bøsse og blev udstillet på O´reilly factor med et billede, hvor han kyssede en anden mand.

2. Originale personer vs hjertesmelterfaktoren som Kris Allen stod for.

Den hypotese skulle vise sig at holde stik.

Jeg tror ikke det er homofobi alene, der har gjort udslaget, eller betydet særligt meget. Med sin specielle fremtoning, sin specielle stemme og til tider ret så unikke optrædener, var Adam Lambert allerede stækket i forhold til at vinde flertallets stemmer. Adam Lambert endte i Bottom 3 allerede før billedet og hans seksualitet kom frem.

Originalitet og stort talent koster opbakning. Det gælder også i musikbranchen, men ikke i så høj grad der, som det gør i tænkningens verden.
I tænkningens verden sejrer banaliteterne og konformiteten i en grad som den ikke gør i musikbranchen.

Det er der ikke noget suspekt i, at man lettere knytter bånd til noget som allerede er tæt på en.

Men for originaliteten er det en kamp op ad bakke. Den kamp kommer dog ikke for Adam Lambert, hvis plader jeg og mange andre kommer til at købe. Lad pengesedlerne stemme der. Måske vinder Kris Allen også der, men jeg har en formodning om, at det gør han ikke.
Det afhænger selvfølgelig dog også af komponisterne og sangskriverne som bliver involveret til at skrive for de to.

Idol 8 bød på flere store sangere. De kunne ikke alle vinde. Men flere af dem kunne have vundet, hvis de var fordelt på andre sæsoner i stedet for denne.

Adam Lambert er i mine øjne det største talent American Idol nogensinde er kommet i nærheden af, her er hvorfor, desværre er det originale materiale omfattet af copyright:

Singlen Mad World oprindeligt lavet af Tears for Fears:



Og Manden kan faktisk synge næsten normalt, her "The starspangled banner" Ikke superkvalitet, men smuk sang og stemme. Frihed er også hvad der tillader en person Adam Lambert at træde frem og blive mødt med åbne arme:



One af U2: Bono selv ønskede at høre ham synge den:



Track of my tears i studioversion:



Og her en meget unik og speciel version of ring of fire, hvor det var første gang, jeg tænkte hans specielle optræden kunne koste ham den sejr han mest af alle fortjente. Men fortolkningen er intet andet end genial:



En original optræden, kun lyd: "Feeling Good":



Der var flere optrædener som kunne være værd at vise, f.eks Cindy Lauper med Allison Iraheta sammen i finalen hvor de sang "time after time". Men copyright igen igen. Find den som MP3!

Men Danny Gokey version af "You are so beautiful":

So Pretty @ Yahoo! Video

Nye sole vil rejse sig

Jeg fik denne bog i gave nogle år tilbage, "New suns will arise", med tekst fra Henry David Thoreaus journaler og billeder af John Dugdale.

John Dugdale producerer cyanotype fotografier, en teknik der daterer helt tilbage fra 1841. Flere billede eksempler i linken.

Jeg vil dele et enkelt billede med medfølgende tekst af Thoreau med jer i dag (Klik på billedet for fuld størrelse):