søndag den 26. juni 2011

Myte med store private opsparinger

Vi er blevet tudet ørerne fulde om, at danskerne aldrig har sparet så mange penge op som nu. Samtidigt er vi blevet tudet ørerne lige så fulde om, at danskernes gæld aldrig har været højere. Det hænger knap sammen.

Alene privatgælden svarer til 158 procent af BNP og ifølge Danmarks Nationalbank skylder en gennemsnitlig husholdning 3 gange den årlige disponible indkomst væk:

Vi er det land på kloden med den største gæld i de private husholdninger. Det viser en undersøgelse fra den amerikanske centralbank – mens den danske Nationalbank konkluderer at vi skylder tre gange så mange penge væk som vi tjener.

- Før havde man ideen om at hvis du skulle købe noget, så skulle du spare op først. Og du lånte kun til det nødvendige. I dag er det moralsk set acceptabelt at låne til de fleste formål, siger Turf Böcker Jakobsen, der er sociolog hos SFI.
Så har den store private opsparing nogensinde været til rådighed for privatforbruget? Jeg mistænkte i første omgang, at der var tale om store pensionsopsparinger.

Men Jyske Bank har et andet bud, nemlig at det er de private selskaber, der sparer op:

"De historisk høje opsparinger ligger hos virksomhederne, ikke hos de private forbrugere," siger seniorøkonom i Jyske Bank, Niels Rønholt.

"Tværtimod kunne man godt ønske sig, at danskerne sparede endnu mere op," siger Niels Rønholt med henvisning til, at der er udsigt til stigende renteudgifter.

Kilde Borsen.dk

Danmark er en stor luksusfælde, både på den private og offentlige konto. Samtidigt har vi taget forskud på et årtis vækst på boligmarkedet, hvis ikke mere og store andele af befolkningen sidder begravet i mere boliggæld, end de kan håndtere. Der er pt. omkring 7000, der ikke formår at betale af på deres boliglån.
I det øjeblik renten stiger, eller den afdragsfrie periode udløber, så ender flere i saksen.

Se her hvordan bankernes og realkreditinstitutternes udlån til danskerne blev fordoblet mellem 2000-2007 - fra 1,6 mia kr. i begyndelsen af 2000 til 3,5 mia. kr. ved udgange af 2007.

Det har naturligvis betydet en udhuling af råderummet til forbrug, da man ikke kan blive ved med at låne i evighed og meget af væksten op til 2007 skete på baggrund af stigende friværdi og stigende boligpriser. Så kan det ikke overraske, at Danmark sammen med Zimbabwe og Grækenland tilhører omtrent de eneste lande i recession i verden.

Vi har en låneboble såvel som boligboble, som nødvendigvis må fortsættes med en gældsafviklings-fase.

Man kan feste evigt for penge, man faktisk tjener, men ikke for penge man låner.


mandag den 20. juni 2011

Økonomien er tiltet - dansk økonomi er kaput

Den danske stats indtægter, uden de ekstraordinære, står nærmest stille og er knap vendt tilbage på 2007 niveau.

Samtidigt er de offentlige udgifter steget med 160 mia. kr. Udgifterne til sociale overførsler - overførselsindkomster er steget med næsten 100 mia. kr. siden 2007.

Statens budget 2011, sammen med kommunernes og regionernes, er steget næsten 20 procent bare i perioden 2007-2011, fordi udgifterne er løbet amok.

I 2007 var det offentlige budget på 860.6 mia. kr. i 2011 er der budgetteret med udgifter for 1024,5 mia. kr.

Det kommer en efterlønsreform ikke til at ændre på, heller ikke, at man holder lidt igen i det offentlige forbrug.

Danmark er på røven, vi har bare ikke indset det endnu, og vi skal nok frem til næste krise, før vi forstår det.

Det tog Tyskland og Sverige omkring tyve år, at gå fra hård krise til genopstand. Vi er ikke engang der, hvor vi erkender, at vi skraber bunden, som de to lande gjorde i begyndelsen af halvfemserne.

Vi har ikke den stærke industri som rygrad, som de to lande har. Vi lever i en anden tidsepoke, hvor virksomhederne har en hårdere konkurrence, og flere flytter til lavtlønslande. Vi har knyttet os til Euroen og kan ikke devaluere som svenskerne.

Det var en lang smertelig vej for Sverige og Tyskland, med besparelser og løntilbageholdenhed. Den bliver angiveligt endnu længere og mere smertefuld for os.

For ikke bare er vores udgangspunkt værre, verdenssituationen er også værre, vi får en ny krise snart, og den kommer til at ramme Danmark relativt hårdere.

For at løse underfinansieringen af det offentlige, kommer vi naturligvis til at se højere skatter og afgifter, politikkerne har ikke mod til andet, for selv nulvækstplanen i det offentlige forbrug blev straffet hårdt i meningsmålingerne.

Det er ikke fåtallet, der skal indse, hvor galt det står til, det er folket generelt, så de ikke stemmer på dem, der lover at bruge flere penge. Vi skal tættere på Grækenlands situation, før politikerne, selv Socialdemokratiet, holder op med at bruge flere penge.

Det er ved at være længe siden, at Buster Larsen skreg "lorteland" for åben skærm, men det er ved at blive en profeti, Danmark er på vej mod bunden af OECD og på vej til at blive overhalet af tidligere u-lande.

Får vi en ny krise er den en gave, for det er nødvendigt, at vi sadler om, og det vil tage årtier, eller en hård krise, før vi erkender det. Jeg foretrækker en hård krise, for vi har ingen tid at spilde. Gode virksomheder og driftige mennesker vil forlade dette land i stigende grad, og kun få vil vende tilbage igen.

Verden blev forandret til en, som vi ikke er gearet til tilbage i 2008, da Lehman Brothers krakkede, som symbolet på låneboblen.

Statens finanser sejler, og det skyldes primært behandlingsgarantien, flere offentlige ansatte og de høje lønstigninger i det offentlige, samt sidst men ikke mindst langt flere på overførselsindkomst end nogensinde før.

Det som sker nu er værre, end det som skete under Anker Jørgensen, Når S og SF har været yderligere til fadet, så kan både den nuværende regering og den kommende dele skylden.

Det sørgelige er jo, at den nuværende regering intet vover at stille op, selv om den nok er klar over, at problemet er alvorligt. S og SF er tvunget til at byde over, og man kunne få den mistanke, at de reelt intet begreb har om økonomi, og det ikke bare skyldes, at de skal høste flertallets stemmer.

Klassifikation af offentlige udgifter efter funktion og tid

















2007 2008 2009 2010 2011
1-10 I alt 860.574 901.543 969.911 1.012.750 1.024.508
1. Generelle offentlige tjenester 106.816 115.635 135.258 135.440 132.011
2. Forsvar 25.627 23.715 22.979 25.312 26.468
3. Offentlig orden og sikkerhed 16.878 18.141 19.745 19.480 19.148
4. Økonomiske anliggender 59.734 60.087 52.314 54.606 55.830
5. Miljøbeskyttelse 9.314 9.578 8.521 8.345 9.130
6. Boliger og offentlige faciliteter 8.889 9.336 10.066 5.616 7.872
7. Sundhedsvæsen 121.453 129.795 142.786 144.958 149.028
8. Fritid, kultur og religion 26.258 27.744 27.690 28.850 28.046
9. Undervisning 127.971 133.697 130.599 142.561 140.167
10. Social beskyttelse 357.635 373.816 419.953 447.582 456.808






Enhed mio. kr.




søndag den 19. juni 2011

Boligboblen er ikke død og borte

Jeg har kaldt politikernes tanker om at hæve boligskatterne for et fuldbyrdet mord på boligejerne.

Hvis de skulle have gjort noget, skulle de havde gjort det, længe før boligpriserne steg hundrede procent på få år.

Nu må staten leve med konsekvenserne af egen fejlbedømmelse, som boligejerne lever med konsekvenserne af både egen og elitens fuldstændige manglende evne til at se det indlysende. Nemlig at det var uholdbart som boligpriserne steg.

Det er man forhåbentlig ikke lige så blind over for, som man var det over for boligboblens opståen. Lars Nielsen, redaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten, ser om ikke andet katastrofen direkte i øjnene.

Boligmarkedet er krakket

Jeg beklager at skulle sige det så direkte, men boligmarkedet er krakket.

Vi taler om at marked, hvor der ikke længere er en naturlig prisdannelse, mange vil opleve, at værdien af deres bolig er lavere end deres boliggæld, og flere og flere kan ikke sælge.

Nu vi er ved værdien. Hvordan opgør man egentlig den af et aktiv, som man ikke kan sælge, men kun belåne - altså hvis der stadig er friværdi? Det kan man faktisk ikke (...)

Derfor må enhver snak om at lovgive mod afdragsfriheden stoppe her og nu. Fjerner man afdragsfriheden inden for en kortere årrække, vipper man endnu flere boligejere ud over afgrunden.

I det hele taget ville det klæde politikerne at lade boligmarkedet lidt i fred i de kommende år. De mange udmeldinger om øget boligskat, begrænsning af lånemuligheder og så meget andet er gift for et i forvejen nervøst marked.

Og der er såmænd nok at se til for aktørerne. Skærpede kapitalkrav fra EU og behov for yderligere kapital, hvis boligpriserne falder endnu mere, giver allerede nu overarbejde i de finansielle virksomheder.

Så rent undtagelsesvist har de brug for en politisk idépause.



torsdag den 16. juni 2011

Machofascismen er død, længe leve femifascismen

Machofascismen kender vi alle som ubehagelig, nu mangler vi kun at anerkende, at femifascismen ikke er bedre.

Da Helmuth Nyborg i 2003 offentliggjorde sin forskning om den kønsspecifikke intelligensforskel, satte universitetet en arbejdsgruppe til at gennemgå hans forskning, og flere af universitetets medarbejdere bidrog desuden til at hænge ham ud i pressen. Anklager om alt fra nazisympatier til fascisme og pædofili føg gennem luften.

Kilde: Sappho

Recession 201X igen igen

De fundamentale problemer i verdensøkonomien er slet ikke løst, og det er gæld til langt op over halsen. Samtidigt har olieprisen ydet sit bidrag med at fordyre alting.

Markedet er virkeligt ved at gå i panik, og der mangler kun en triggerevent.

Nu er markedet selv bange for de fastforrentede realkredit lån:

De seneste par år har også danske realkreditobligationer været en ofte anvendt "sikker havn" for skræmte investorer, hvilket er kommet de danske boligejere til gode gennem stigende obligationskurser og dermed faldende renter.

Men det har de seneste dages markedsfrygt afledt af Grækenlands eskalerende gældskrise vendt op og ned på.

Således er kurserne på de danske realkreditobligationer over en bred kam faldet. Især torsdag, hvor finansmarkedernes reaktion har været mest præget af frygten.

5 pct.-lån under kurs 100

Det har blandt andet har ført til en genåbning af lånetilbud på det 30-årige fastforrentede 5 pct.-lån med afdrag, der nu er røget under kurs 100 igen.

"Den typiske rygmarvsreaktion på sådanne dage hos investorerne er, at pengene søger mod såkaldt sikker havn, og her plejer de danske realkreditobligationer ellers at høre til og dermed nyde gavn af kursstigninger - og dermed rentefald. Denne rygmarvsreaktion har vi altså ikke set i dag," siger cheføkonom ved Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig.

Kilde: epn
Der kommer en ny krise. måske først næste år, måske endda først i 2013. Men den vil ramme lande, der allerede ligger ned med en kæmpe gældspukkel oven på.

Danmark er et af de lande, der vil blive ramt hårdest og underskuddet på statsfinanserne er allerede stort.

Vi er ikke så meget anderledes, end grækerne, der har vænnet sig at leve over evne, og giver omverdenen, kapitalisterne, osv. skylden for at det er gået galt.

Vi vil vælge den regering, der vil sige fuck økonomien - lad festen fortsætte.


tirsdag den 14. juni 2011

Løkke glemmer mindre præmisserne end alle andre

JPs Faktameter er alletiders idé, men nogle gange kastes der med sten fra glashuset.

Lars Løkke Rasmussens påstand undersøges af Faktameteret:

»Hver gang fem forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension, står kun fire klar til at tage over,« sagde han i sin nytårstale, og han har siden gentaget budskabet igen og igen.
- og når det giver ham delvist ret. Så synes jeg, vi skal diskutere præmisset og min anke er, at man kun forlader arbejdsmarkedet, når man forlader en arbejdsplads, og det gør kun knap 70 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder.
Fastholder man princippet fødte, mindre en personer med kort tid til otiummet, så er det korrekt.
Der er bare en mindre andel af befolkningen der arbejder.

I 1981 arbejdede halvtreds procent af befolkningen, i dag 47,6 procent.

De som er på overførselsindkomst, kan kun se frem til at skifte type af overførselsindkomst, for vi har en nettoindvandring på 25.000 for tiden, hvilket er et pænt tilskud og angiveligt primært i den arbejdsdygtige alder.

Den største generation er ikke 55-66 årige, det er en myte. Nok var de mange, da de blev født, men de har nået en alder, hvor de i stigende grad stiller træskoene.

Den største generation er 34-44 årige, ikke fordi vi har født mange børn siden 1967, men fordi vi har modtaget mange indvandrere i den aldersgruppe.

Det store spørgsmål er, hvor skal over 250.000 indvandrere per årti arbejde?

Sådan ser arbejdsmarkedstilknytningen ud i de forskellige aldersgrupper - bemærk af over halvdelen af 55-66 årige ikke arbejder, det gør i det hele taget kun 69,84 procent af alle 15-66 årige:

mandag den 13. juni 2011

En før CO2 troende videnskabsmand går nu skeptisk til værks

En videnskabsmand, der tidligere har troet på den menneskeskabte opvarmning, har ændret indstilling, beviserne understøtter simpelthen ikke påstande, nok co2 er en drivhusgas, men effekten er blevet overdrevet, og den er ubetydelig.

Fra Financial Post:


Most scientists, on both sides, also agree on how much a given increase in the level of carbon dioxide raises the planet’s temperature, if just the extra carbon dioxide is considered. These calculations come from laboratory experiments; the basic physics have been well known for a century.

The disagreement comes about what happens next.

The planet reacts to that extra carbon dioxide, which changes everything. Most critically, the extra warmth causes more water to evaporate from the oceans. But does the water hang around and increase the height of moist air in the atmosphere, or does it simply create more clouds and rain? Back in 1980, when the carbon dioxide theory started, no one knew. The alarmists guessed that it would increase the height of moist air around the planet, which would warm the planet even further, because the moist air is also a greenhouse gas...

Weather balloons had been measuring the atmosphere since the 1960s, many thousands of them every year. The climate models all predict that as the planet warms, a hot spot of moist air will develop over the tropics about 10 kilometres up, as the layer of moist air expands upwards into the cool dry air above. During the warming of the late 1970s, ’80s and ’90s, the weather balloons found no hot spot. None at all. Not even a small one. This evidence proves that the climate models are fundamentally flawed, that they greatly overestimate the temperature increases due to carbon dioxide...

They keep lowering the temperature increases they expect, from 0.30C per decade in 1990, to 0.20C per decade in 2001, and now 0.15C per decade — yet they have the gall to tell us “it’s worse than expected.” These people are not scientists. They overestimate the temperature increases due to carbon dioxide, selectively deny evidence, and now they conceal the truth...

The Earth has been in a warming trend since the depth of the Little Ice Age around 1680. Human emissions of carbon dioxide were negligible before 1850 and have nearly all come after the Second World War, so human carbon dioxide cannot possibly have caused the trend. Within the trend, the Pacific Decadal Oscillation causes alternating global warming and cooling for 25 to 30 years at a go in each direction. We have just finished a warming phase, so expect mild global cooling for the next two decades.
Læs eventuelt en delvis dansk oversættelse på Socialisme og Dhimmikrati.



lørdag den 11. juni 2011

George Soros - interview

Radiointerview, status på reformeringen af det finansielle system:



Frit citat: Vi ved ikke, hvordan vi kan tøjle de finansielle marked, og vi kan gøre mere skade end gavn ved at gøre ved at gøre det, men det er omvendt for farligt ikke at gøre det, så vi må arbejde på det.

Frit Citat: Vi har endnu ikke, fastslået, hvorvidt det oppustede kreditsystem, (altså massiv låntagning) er en fordel eller bagdel, er til skade eller gavn.

Ryd forsiden: Kvinde fik ødelagt hendes hårextensions

Læs selv katastrofehistorien her;


torsdag den 9. juni 2011

Solstrålehistorie? Not!

Dagens formodede solstrålehistorie oven på, at Danmark, som det eneste land i den vestlige verden (Undtaget særtilfældet Grækenland), er i recession igen:

Den uventet stærke betalingsbalance er dansk økonomis solstrålehistorie i en trængt tid.

Det konstaterer Nordea i en kommentar til, at betalingsbalancen nåede 10,1 mia. kr. i april og en rekord på over 102 mia. kr. på årsbasis. Det skyldes især en stærk eksport.

Kilde: Borsen.dk

Problemet med denne sol er, den går permanent ned - næsten 9 procent af den danske eksport i april måned i år var olie.

Det svarer til cirka 4,3 mia. krs værdi i eksport., hvilket er cirka halvdelen af det positive handelsoverskud.

Når olien slipper op, så mister vi ikke kun det plus på handelskontoen, vi får også et x minus, fordi vi nu skal til at importere mere olie.



Blot endnu en af de mange pinde i den danske økonomis ligkiste.

Update:

I går kunne tal fra Danmarks Statistik fortælle, at dansk eksport vokser pænt og er tilbage på niveauet fra før krisen. Men problemet er, at de lande, som vi gerne skulle følges med, vokser endnu hurtigere.
Kilde: EPN



tirsdag den 7. juni 2011

Indvandringen har ændret karakter

Indvandringen bliver ikke mere økonomisk af at ændre karakter, da antallet af værdiskabende arbejdspladser ikke stiger med de omkring 25.000 om året, som nettoindvandringen for tiden er på. Men ændret karakter har den!
Der kommer flere fra USA, Australien, Canada, end der kommer muslimer til Danmark.
Der kommer flere fra Filipinerne, Kina, Thailand og Ukraine, end der kommer fra muslimske lande.
Som det ser ud nu, er vi på vej mod et rigtigt multikulturelt samfund og ikke et, der består af to solide parallelsamfund, hvor muslimerne bevæger sig mod et flertal, forudsat altså, at de mest ivrige muslimer, der føder over 3 børn i gennemsnit, deres efterkommere holder op med det inden for 4+ generationer.

Der kommer næsten 9 indvandrere fra alene de 22 største indvandringslande i EU og den vestlige verden, når der kommer en indvandrer fra et muslimsk land til Danmark.

Og når vi en dag (i flertal eller markant antal) finder ud af, at enten afmonterer vi velfærdsstaten bid for bid, eller vi begrænser indvandringen - for den er, uanset hvad man tror, ikke begrænset, men historisk høj - så er slutresultatet, mere sink or swim, eller mindre indvandring, ikke nødvendigvis dårligt.

Den økonomiske katastrofe er uafvendeligt på vej. Uanset om vi sorterer indvandringen efter værdiskabelse og kriminalitetsrate, eller indfører mere sink og swim, så kan det kun blive bedre. For samfundet vi har nu, er i økonomisk forstand ved at kollapse under dets egen vægt.

På en måde hylder jeg den nuværende indvandring, da den gør et muslimsk flertal sværere, skubber den uholdbare økonomi det sidste stykke ud over kanten og tvinger os til at lave nogle fundamentale reformer af velfærdsstaten, yde mere og først nyde, når vi har gjort det.

Her er tallene for de seneste fem kvartalers indvandring, sorteret efter mængden i sidste kvartal (Kilde: Statistikbanken):

Blå = top vest og EU-lande
56909 <---sum blå total


Gul = muslimske lande 6588 <---sum gule total


Rød = top 5 ikke vestlige lande 9194 <---sum røde total










2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 Landesum
USA 1279 609 1997 473 1294 5652
Sverige 1311 1145 1678 1141 1276 6551
Polen 782 783 1200 878 911 4554
Tyskland 905 625 2032 819 904 5285
Rumænien 454 355 837 712 713 3071
Norge 597 440 1656 365 654 3712
Storbritannien 685 689 1051 610 630 3665
Indien 342 282 458 451 511 2044
Frankrig 417 231 719 332 438 2137
Spanien 435 281 886 441 415 2458
Australien 360 244 434 178 407 1623
Kina 403 237 762 288 395 2085
Ukraine 396 341 373 320 392 1822
Filippinerne 397 449 381 412 389 2028
Litauen 376 338 710 475 385 2284
Grønland 500 409 1066 436 364 2775
Italien 362 171 485 263 348 1629
Letland 213 164 440 244 250 1311
Nederlandene 227 148 327 167 250 1119
Færøerne 258 153 798 158 238 1605
Tyrkiet 211 136 296 162 208 1013
Nepal 49 45 93 68 207 462
Island 229 230 684 110 197 1450
Pakistan 103 148 175 164 197 787
Bulgarien 172 201 385 295 196 1249
Canada 171 94 304 103 191 863
Syrien 63 109 220 123 175 690
Ungarn 146 104 243 128 160 781
Thailand 217 274 305 260 159 1215
Iran 118 131 178 136 157 720
Afghanistan 111 132 209 165 154 771
Schweiz 112 110 210 104 134 670
Finland 145 43 197 58 130 573
Brasilien 123 87 185 90 121 606
Belgien 118 75 226 77 120 616
Rusland 124 87 109 94 119 533
Tjekkiet 93 38 141 65 112 449
Østrig 116 54 164 57 109 500
Singapore 116 93 153 57 108 527
Grækenland 66 23 135 73 107 404
New Zealand 75 66 67 26 93 327
Portugal 71 40 105 58 89 363
Kenya 33 23 45 27 89 217
Japan 62 62 152 45 86 407
Slovakiet 61 46 114 58 70 349
Etiopien 61 59 48 33 65 266
Uoplyst 66 98 80 74 63 381
Mexico 58 30 94 29 60 271
Irland 71 53 98 64 59 345
Vietnam 70 78 82 85 58 373
Sydkorea 38 15 64 19 57 193
Sydafrika 51 32 55 35 51 224
Libanon 43 75 100 64 45 327
Bhutan 1 3 4 3 43 54
Irak 85 60 56 70 43 314
Egypten 22 49 61 22 42 196
Nigeria 18 22 32 33 42 147
Estland 41 24 113 84 39 301
Ghana 26 26 87 37 39 215
Argentina 26 25 17 14 38 120
Somalia 13 25 23 11 36 108
Chile 13 28 42 25 34 142
Sri Lanka 17 20 41 25 34 137
Bangladesh 24 38 60 54 33 209
Uganda 25 45 46 18 32 166
Congo, Demokratiske Republik (tidl. Zaire) 0 13 8 4 30 55
Forenede Arabiske Emirater 33 81 84 41 30 269
Luxembourg 26 16 55 19 29 145
Serbien 20 21 31 38 28 138
Marokko 21 17 47 36 27 148
Qatar 23 52 34 30 27 166
Slovenien 27 9 38 23 26 123
Cameroun 8 5 43 10 25 91
Colombia 27 16 52 22 23 140
Malaysia 63 38 50 34 23 208
Tanzania 14 32 36 32 20 134
Bolivia 5 12 10 9 20 56
Peru 19 16 16 10 20 81
Makedonien 10 22 16 27 19 94
Kosovo 17 16 21 19 16 89
Taiwan 26 8 29 10 15 88
Libyen 1 0 1 1 14 17
Indonesien 20 14 26 12 14 86
Israel 28 40 46 28 14 156
Venezuela 10 5 32 7 13 67
Jordan 7 18 19 11 13 68
Sudan 6 3 17 4 12 42
Usbekistan 7 1 4 3 11 26
Congo 22 3 5 1 11 42
Zambia 11 7 15 11 11 55
Bosnien-Hercegovina 24 17 23 25 10 99
Hviderusland 14 11 29 23 10 87
Gambia 6 9 7 8 10 40
Yemen demo. folkerep 8 3 2 1 10 24
Kroatien 7 2 31 7 9 56
Moldova 10 10 18 6 9 53
Tunesien 6 16 22 9 9 62
Zimbabwe 3 6 6 7 9 31
Costa Rica 13 6 6 5 9 39
Rwanda 88 8 4 0 8 108
Cuba 6 7 4 6 8 31
Bahrain 5 5 5 2 8 25
Myanmar (tidl. Burma) 69 36 13 17 8 143
Cypern 13 7 8 8 7 43
Ecuador 4 8 15 8 7 42
Oman 8 14 8 3 7 40
Georgien 2 3 3 3 6 17
Malta 9 6 6 13 6 40
Saudi-Arabien 5 14 20 11 6 56
Kasakhstan 6 7 16 5 5 39
Burundi 6 5 1 2 5 19
Senegal 4 0 2 3 5 14
Dominikanske Republik 1 6 7 0 5 19
Armenien 3 6 3 6 4 22
Algeriet 4 7 13 7 4 35


For perspektivets skyld, sådan så det ud for de "gule" lande i perioden 1996-2000 (vel at bemærke her er det fire kvartaler, hvor det foroven er fem):




1996 1997 1998 1999 2000
Hele landet Bosnien-Hercegovina 2341 1579 415 195 187

Kosovo 0 0 0 0 0

Tyrkiet 1480 1153 1377 1352 1303

Algeriet 38 40 54 22 32

Egypten 161 150 104 178 161

Libyen 4 6 16 6 2

Marokko 288 240 272 251 224

Nigeria 93 107 77 73 60

Somalia 2012 1508 1010 583 430

Sudan 24 20 21 6 14

Tunesien 55 34 49 62 64

Afghanistan 307 291 378 287 513

Bangladesh 75 53 54 80 83

Forenede Arabiske Emirater 65 65 75 75 48

Irak 1024 962 1913 899 1377

Iran 375 357 374 342 601

Jordan 132 168 325 209 348

Libanon 289 275 361 306 503

Oman 16 23 9 6 10

Pakistan 681 564 721 687 1002

Qatar 16 69 59 78 83

Saudi-Arabien 137 264 55 83 90

Syrien 138 139 259 264 319

Yemen, Arab.Rep 0 0 0 0 0

Yemen demo. folkerep 15 24 10 10 3


9766 8091 7988 6054 7457