torsdag den 16. juni 2011

Recession 201X igen igen

De fundamentale problemer i verdensøkonomien er slet ikke løst, og det er gæld til langt op over halsen. Samtidigt har olieprisen ydet sit bidrag med at fordyre alting.

Markedet er virkeligt ved at gå i panik, og der mangler kun en triggerevent.

Nu er markedet selv bange for de fastforrentede realkredit lån:

De seneste par år har også danske realkreditobligationer været en ofte anvendt "sikker havn" for skræmte investorer, hvilket er kommet de danske boligejere til gode gennem stigende obligationskurser og dermed faldende renter.

Men det har de seneste dages markedsfrygt afledt af Grækenlands eskalerende gældskrise vendt op og ned på.

Således er kurserne på de danske realkreditobligationer over en bred kam faldet. Især torsdag, hvor finansmarkedernes reaktion har været mest præget af frygten.

5 pct.-lån under kurs 100

Det har blandt andet har ført til en genåbning af lånetilbud på det 30-årige fastforrentede 5 pct.-lån med afdrag, der nu er røget under kurs 100 igen.

"Den typiske rygmarvsreaktion på sådanne dage hos investorerne er, at pengene søger mod såkaldt sikker havn, og her plejer de danske realkreditobligationer ellers at høre til og dermed nyde gavn af kursstigninger - og dermed rentefald. Denne rygmarvsreaktion har vi altså ikke set i dag," siger cheføkonom ved Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig.

Kilde: epn
Der kommer en ny krise. måske først næste år, måske endda først i 2013. Men den vil ramme lande, der allerede ligger ned med en kæmpe gældspukkel oven på.

Danmark er et af de lande, der vil blive ramt hårdest og underskuddet på statsfinanserne er allerede stort.

Vi er ikke så meget anderledes, end grækerne, der har vænnet sig at leve over evne, og giver omverdenen, kapitalisterne, osv. skylden for at det er gået galt.

Vi vil vælge den regering, der vil sige fuck økonomien - lad festen fortsætte.


0 kommentarer: