Økonomien er tiltet - dansk økonomi er kaput

Den danske stats indtægter, uden de ekstraordinære, står nærmest stille og er knap vendt tilbage på 2007 niveau.

Samtidigt er de offentlige udgifter steget med 160 mia. kr. Udgifterne til sociale overførsler - overførselsindkomster er steget med næsten 100 mia. kr. siden 2007.

Statens budget 2011, sammen med kommunernes og regionernes, er steget næsten 20 procent bare i perioden 2007-2011, fordi udgifterne er løbet amok.

I 2007 var det offentlige budget på 860.6 mia. kr. i 2011 er der budgetteret med udgifter for 1024,5 mia. kr.

Det kommer en efterlønsreform ikke til at ændre på, heller ikke, at man holder lidt igen i det offentlige forbrug.

Danmark er på røven, vi har bare ikke indset det endnu, og vi skal nok frem til næste krise, før vi forstår det.

Det tog Tyskland og Sverige omkring tyve år, at gå fra hård krise til genopstand. Vi er ikke engang der, hvor vi erkender, at vi skraber bunden, som de to lande gjorde i begyndelsen af halvfemserne.

Vi har ikke den stærke industri som rygrad, som de to lande har. Vi lever i en anden tidsepoke, hvor virksomhederne har en hårdere konkurrence, og flere flytter til lavtlønslande. Vi har knyttet os til Euroen og kan ikke devaluere som svenskerne.

Det var en lang smertelig vej for Sverige og Tyskland, med besparelser og løntilbageholdenhed. Den bliver angiveligt endnu længere og mere smertefuld for os.

For ikke bare er vores udgangspunkt værre, verdenssituationen er også værre, vi får en ny krise snart, og den kommer til at ramme Danmark relativt hårdere.

For at løse underfinansieringen af det offentlige, kommer vi naturligvis til at se højere skatter og afgifter, politikkerne har ikke mod til andet, for selv nulvækstplanen i det offentlige forbrug blev straffet hårdt i meningsmålingerne.

Det er ikke fåtallet, der skal indse, hvor galt det står til, det er folket generelt, så de ikke stemmer på dem, der lover at bruge flere penge. Vi skal tættere på Grækenlands situation, før politikerne, selv Socialdemokratiet, holder op med at bruge flere penge.

Det er ved at være længe siden, at Buster Larsen skreg "lorteland" for åben skærm, men det er ved at blive en profeti, Danmark er på vej mod bunden af OECD og på vej til at blive overhalet af tidligere u-lande.

Får vi en ny krise er den en gave, for det er nødvendigt, at vi sadler om, og det vil tage årtier, eller en hård krise, før vi erkender det. Jeg foretrækker en hård krise, for vi har ingen tid at spilde. Gode virksomheder og driftige mennesker vil forlade dette land i stigende grad, og kun få vil vende tilbage igen.

Verden blev forandret til en, som vi ikke er gearet til tilbage i 2008, da Lehman Brothers krakkede, som symbolet på låneboblen.

Statens finanser sejler, og det skyldes primært behandlingsgarantien, flere offentlige ansatte og de høje lønstigninger i det offentlige, samt sidst men ikke mindst langt flere på overførselsindkomst end nogensinde før.

Det som sker nu er værre, end det som skete under Anker Jørgensen, Når S og SF har været yderligere til fadet, så kan både den nuværende regering og den kommende dele skylden.

Det sørgelige er jo, at den nuværende regering intet vover at stille op, selv om den nok er klar over, at problemet er alvorligt. S og SF er tvunget til at byde over, og man kunne få den mistanke, at de reelt intet begreb har om økonomi, og det ikke bare skyldes, at de skal høste flertallets stemmer.

Klassifikation af offentlige udgifter efter funktion og tid
	2007	2008	2009	2010	2011
1-10 I alt	860.574	901.543	969.911	1.012.750	1.024.508
1. Generelle offentlige tjenester	106.816	115.635	135.258	135.440	132.011
2. Forsvar	25.627	23.715	22.979	25.312	26.468
3. Offentlig orden og sikkerhed	16.878	18.141	19.745	19.480	19.148
4. Økonomiske anliggender	59.734	60.087	52.314	54.606	55.830
5. Miljøbeskyttelse	9.314	9.578	8.521	8.345	9.130
6. Boliger og offentlige faciliteter	8.889	9.336	10.066	5.616	7.872
7. Sundhedsvæsen	121.453	129.795	142.786	144.958	149.028
8. Fritid, kultur og religion	26.258	27.744	27.690	28.850	28.046
9. Undervisning	127.971	133.697	130.599	142.561	140.167
10. Social beskyttelse	357.635	373.816	419.953	447.582	456.808
Enhed mio. kr.