mandag den 20. juni 2011

Økonomien er tiltet - dansk økonomi er kaput

Den danske stats indtægter, uden de ekstraordinære, står nærmest stille og er knap vendt tilbage på 2007 niveau.

Samtidigt er de offentlige udgifter steget med 160 mia. kr. Udgifterne til sociale overførsler - overførselsindkomster er steget med næsten 100 mia. kr. siden 2007.

Statens budget 2011, sammen med kommunernes og regionernes, er steget næsten 20 procent bare i perioden 2007-2011, fordi udgifterne er løbet amok.

I 2007 var det offentlige budget på 860.6 mia. kr. i 2011 er der budgetteret med udgifter for 1024,5 mia. kr.

Det kommer en efterlønsreform ikke til at ændre på, heller ikke, at man holder lidt igen i det offentlige forbrug.

Danmark er på røven, vi har bare ikke indset det endnu, og vi skal nok frem til næste krise, før vi forstår det.

Det tog Tyskland og Sverige omkring tyve år, at gå fra hård krise til genopstand. Vi er ikke engang der, hvor vi erkender, at vi skraber bunden, som de to lande gjorde i begyndelsen af halvfemserne.

Vi har ikke den stærke industri som rygrad, som de to lande har. Vi lever i en anden tidsepoke, hvor virksomhederne har en hårdere konkurrence, og flere flytter til lavtlønslande. Vi har knyttet os til Euroen og kan ikke devaluere som svenskerne.

Det var en lang smertelig vej for Sverige og Tyskland, med besparelser og løntilbageholdenhed. Den bliver angiveligt endnu længere og mere smertefuld for os.

For ikke bare er vores udgangspunkt værre, verdenssituationen er også værre, vi får en ny krise snart, og den kommer til at ramme Danmark relativt hårdere.

For at løse underfinansieringen af det offentlige, kommer vi naturligvis til at se højere skatter og afgifter, politikkerne har ikke mod til andet, for selv nulvækstplanen i det offentlige forbrug blev straffet hårdt i meningsmålingerne.

Det er ikke fåtallet, der skal indse, hvor galt det står til, det er folket generelt, så de ikke stemmer på dem, der lover at bruge flere penge. Vi skal tættere på Grækenlands situation, før politikerne, selv Socialdemokratiet, holder op med at bruge flere penge.

Det er ved at være længe siden, at Buster Larsen skreg "lorteland" for åben skærm, men det er ved at blive en profeti, Danmark er på vej mod bunden af OECD og på vej til at blive overhalet af tidligere u-lande.

Får vi en ny krise er den en gave, for det er nødvendigt, at vi sadler om, og det vil tage årtier, eller en hård krise, før vi erkender det. Jeg foretrækker en hård krise, for vi har ingen tid at spilde. Gode virksomheder og driftige mennesker vil forlade dette land i stigende grad, og kun få vil vende tilbage igen.

Verden blev forandret til en, som vi ikke er gearet til tilbage i 2008, da Lehman Brothers krakkede, som symbolet på låneboblen.

Statens finanser sejler, og det skyldes primært behandlingsgarantien, flere offentlige ansatte og de høje lønstigninger i det offentlige, samt sidst men ikke mindst langt flere på overførselsindkomst end nogensinde før.

Det som sker nu er værre, end det som skete under Anker Jørgensen, Når S og SF har været yderligere til fadet, så kan både den nuværende regering og den kommende dele skylden.

Det sørgelige er jo, at den nuværende regering intet vover at stille op, selv om den nok er klar over, at problemet er alvorligt. S og SF er tvunget til at byde over, og man kunne få den mistanke, at de reelt intet begreb har om økonomi, og det ikke bare skyldes, at de skal høste flertallets stemmer.

Klassifikation af offentlige udgifter efter funktion og tid

















2007 2008 2009 2010 2011
1-10 I alt 860.574 901.543 969.911 1.012.750 1.024.508
1. Generelle offentlige tjenester 106.816 115.635 135.258 135.440 132.011
2. Forsvar 25.627 23.715 22.979 25.312 26.468
3. Offentlig orden og sikkerhed 16.878 18.141 19.745 19.480 19.148
4. Økonomiske anliggender 59.734 60.087 52.314 54.606 55.830
5. Miljøbeskyttelse 9.314 9.578 8.521 8.345 9.130
6. Boliger og offentlige faciliteter 8.889 9.336 10.066 5.616 7.872
7. Sundhedsvæsen 121.453 129.795 142.786 144.958 149.028
8. Fritid, kultur og religion 26.258 27.744 27.690 28.850 28.046
9. Undervisning 127.971 133.697 130.599 142.561 140.167
10. Social beskyttelse 357.635 373.816 419.953 447.582 456.808






Enhed mio. kr.




5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Tidligere tiders klare oversigt med sundhed, undervisning og det sociale område som de tre vægtige størrelser er lidt ændret, men sundhed er let at finde med 147 milliarder, hvad det sociale område dækker kræver nærlæsning. Tak for link Thomas!
Venlig hilsen Peter Buch

Anonym sagde ...

Bemærk dog også at udgifterne til Sundhedsvæsenet er steget fra 97 til 147 milliarder, i de 8 år fra 2003 til 2011.
PB

Anonym sagde ...

149 milliarder i udgift til sundhed- jeg beklager, begge steder galt anført før.
PB

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Det var en fejl sundhed ikke kom med.

De sociale udgifter dækker både overførsler og offentlige ansatte inden for det sociale område. Overførsler er dog omkring 350 mia. kr. i år.

Anonym sagde ...

Som katten om den varme grød....

Hvorfor stiger det offentlige forbrug????

Indvandring, indvandring, indvandring....

Ellers enig - økonomisk kollaps venter forude.

Det er måske heller ikke så skidt igen.

Vi bevæger os i sikker retning af en islamisk stat. Det som kan få folk til at indse at de må gøre noget, er når de må gå fra hus og hjem. Ellers er de ligeglade.

Husk også ordsproget: "Når pengene ikke længere flyder, så kommer blodet til at flyde"