(Updated, nu lykkedes det mig selv at dumme mig med nogle beregninger, og jeg har tilføjet nogle bedre forklaringer og uddybninger):S og SFs udspil
en fair Løsning udkom tirsdag. Min første reaktion var, at det var alt for lidt de var kommet frem til, givet at de har brugt så lang tid på det.
Nu har jeg læst hele programmet igennem, og jeg må sige som Løkke, jo, der er mange interessante langsigtede tanker i det, men der er ikke meget, der virker her og nu.
Og økonomien i det kommer
aldrig til at holde.
Hvis vi forestiller os det som en buffet, så er det en blandet fornøjelse, fra det bitre til det velsmagende. Men der er rigeligt at boltre ganen i og en del af det er faktisk ganske velsmagende.
Problemet kommer med regningen. Der er nemlig ikke rigtig blevet fortalt os, hvad buffeten koster. Så når regningen kommer, vil vi pludselig finde ud af, at det var langt dyrere, end de tusind kroner vi regnede med var rigeligt nok i lommen, når vi tog i byen for at spise.
I forbindelse med forslaget om, at vi skal arbejde en time mere, så der ifølge S og SF ryger 15 mia. kr mere statskassen,
så kommer Løkke dog på banen med, at hvis det skal gælde offentlige medarbejdere, så kan de godt skære 10 mia. væk.Lad mig blot påpege, at i så fald skulle det koste 11.111 kr. per offentlige medarbejder, (*) hvis man dividerer 10 mia. kr. med de cirka 900.000 offentlige medarbejdere. Hvis de får så meget i timeløn, så er det da for alvor tid til at fyre dem!
(*) Det svarer til 236 kr. per time i gennemsnit, eller hvad der svarer til 410.000 kr om året i gennemsnitsløn for en offentlig medarbejder, når man ganger den løn med 37 x gange for timer og 47 gange for de uger, der arbejdes. Når der oven i regnes med at skatten sender en del tilbage, så reelt må det jo svare til en gennemsnitsløn på omkring det dobbelte af de 236 kr. per time, før det kan nå 10 mia. samlet. som en nettoudgift.
Selv målt som brutto vil jeg stille ?-tegn, ved at en offentlig medarbejder koster så meget i gennemsnit og slet ikke netto efter at de har betalt noget af lønnen tilbage i form af både personskat og moms.
Der bliver slynget rundt med tal, der mangler alle former for troværdighed, og det gælder desværre politikere på begge fløje.
Rationalet bag at vi skulle spare 15 mia. kr. på at arbejde en time mere, hviler trods alt på et bedre fundament, bedre, men dog stadig langt fra solidt.
Selve rationalet bag de 15 mia. tror jeg stammer fra, at man har divideret statens indtægter med 37 (timer) beløbet svarer nemlig til netop omkring de 15 mia. kr.
Det er for simpel en måde at anskue det på og
kun omkring 1/4 del af statens indtægter stammer fra direkte personskatter, 30 pct. fra momsen. 17 pct. fra arbejdsmarkedsbidrag osv.
39 pct af statens udgifter går til overførselsindkomster og en del af de penge kommer tilbage via moms og skatter osv. og dermed ikke tæller som indtægt på baggrund af lønnet arbejde, i det private vel at bemærke, for indtægterne fra de offentlige medarbejderes skat og moms tæller heller ikke som merværdi, eftersom de i første omgang udgør en større udgift for det offentlige.
Det er taljongleren uden at man tænker sig om, i forventning om at vi ikke tænker os om, og det er gør vi jo heller ikke, for ingen har jo for eksempel bemærket, at der må være noget galt med Løkkes regnestykke. Tværtimod det ryger i avisledere, medier osv.
Hvis man ikke kan gennemskue at Løkkes regnestykke med de 10 mia. kr. er langt forbi målet, hvordan skal man så kunne gennemskue fejlene i S og SF udspil?
Kort sagt, hvis de 1.800.000 private medarbejdere knap kan tjene udgifterne til 900.000 offentlige medarbejdere ind, hvordan kan de så tjene ind til resten af udgifterne for det offentlige? Jeg behøvede personligt end ikke at regne på det, før jeg så at noget var galt.
For at tage det med de 15 mia. der pludselig skulle opstå ud af intet.
Problemerne her er legio, blandt andet at en del af den værdi som kommer tilbage til staten stammer fra noget helt andet end arbejde. Hvad sker der for eksempel når en pensionist, eller en person på overførselsindkomst går hen i Netto? Jo vedkommende køber varer, der smider 25 pct. af prisen i statskassen, bruger elektricitet, der sender indtægter til statskassen og drikker flere øl og ryger flere cigaretter end gennemsnittet, der igen sender penge i statskassen, men det offentlige betaler i første omgang.
Hvad med olieindtægterne?
Hvad med de milliarder fra Mærsks regnskab, der ryger i statskassen, er det skatteindtægter fra arbejde og er det en indtægt, der vokser proportionalt med antallet af ansatte og deres arbejdstimer i Mærsk? Kort sagt, hvis det var så værdiskabende at arbejde flere timer, hvorfor så ikke ansætte løs? Flere timer er jo i så fald lig med flere penge, vi burde da ikke have arbejdsløshed, når der er er masser af kroner at hente per person, alene for staten, når folk arbejder mere. Hvis der virkelig var så mange penge at tjene på mere arbejde, hvorfor ikke ansætte et par millioner flere medarbejdere?
Når vi så taler værdiskabende arbejde, så lad os lige få på plads, at hvis det vil give 15 mia. kr. i statskassen, at vi arbejder en time mere, så svarer det til indtægter til statskassen på 5555 kr. per person i arbejde sat som 2.700.000 i alt. Tager vi de cirka 1.800.000 personer i det private erhvervsliv, der ikke udgør en udgift for staten, er det 8333 kr. mere årligt i gennemsnit (**). Det altså hvis man dividerer antallet af personer med arbejde i det private med de 15 mia. kr. Og så er det ikke regnet med, at de skal betale for de offentlige medarbejdere, hvis de skal arbejde mere.
(**Det svarer til at en enkelt time skal kaste 177 kr. i statskassen i gennemsnit NETTO efter udgifter til offentlige medarbejderes ekstra arbejde også er trukket fra, hvilket igen betyder at den gennemsnitlige private medarbejder skal have en gennemsnitsløn på lad os sige det dobbelte, før så mange penge kan ryge i statskassen, eller mere når man man tager i betragtning af den offentlige medarbejder også vil arbejde mere og det hul skal de private lappe for at nå op på 15 mia. kr., så de penge kan ryge direkte i statskassen som personskatter og moms og afgifter som en decideret nettoindtægt.
Dertil kommer i nogle tilfælde flere penge i form af selskabsskatter, hvis man ser bort fra, at virksomhederne ikke får flere ordrer, af at medarbejderne arbejder længere - de sparer omkostningerne til en overarbejdstime, hvilket er fint, og gør dem en smule mere konkurrencedygtige hvis de har travlt i en kort periode, der ikke skaber grundlag for at de ansætter flere, kassedamen i Netto får heller ikke flere kunder, af at hun arbejder 38 timer i stedet for 37 timer.)
Og hvor attraktivt bliver det i det hele taget for en privat virksomhed, at ansætte flere, hvis de vil have fast løn for 38 timer i stedet for 37 timer?
Så kommer endnu et spørgsmål, kan man forestille sig en virksomhed, der ikke ville lade sine medarbejdere arbejde på overtid, hvis der var så mange kroner at hente, for at så mange kan ryge i statskassen skal virksomheden jo tjene langt mere end det, ved at gøre det?
Hvis en virksomhed tilgengæld har lad os sige 111 medarbejdere, der arbejder 37 timer. og de skal sættes op til 38 timer, men de 111 X 37 timer ugentligt svarer til det arbejde der er. Kan virksomheden så ikke undvære 3 medarbejdere? Der så må gå på arbejdsløshedspenge.
Omvendt, hvis den har 37 ansatte og har arbejde til 37 timer mere ugentligt, hvorfor skulle den ikke ansætte en ekstra medarbejder?
Et eller andet sted, tror jeg godt man kan forvente, at de 15 mia. slet ikke er der. Slet ikke nu, hvor man fyrer medarbejdere og er tilbageholdende med at ansætte nye.
Om de så tvang hele Danmark til at arbejde 40 timer om ugen, hvilket de ikke kan, så ville vi ikke ryge op på 15 mia. Der ville blive fyret flere. Som langsigtet løsning skal uddannet arbejdskraft arbejde mere, da vi har brug for dem og vi skal uddanne langt flere, men her og nu er der kun fugle på taget og stort set ingen penge i dette forslag.
Det var selve hovedforslaget fra S og SF og det var her jeg tænkte, det er bare elendigt, når man har haft så lang tid. Men ved nærmere læsning af programmet, er der også nogle gode tanker, visioner, specielt hvis man ikke tænker på, hvad de koster.
Her er et:
Konkret foreslår S og SF, at der fremrykkes for 5 mia. kr.
offentlige investeringer i 2010 og 10 mia. kr. ekstra i 2011. s. 27
Nu er det ikke helt sådan, at den nuværende regering ikke har fremskyndet nogle offentlige investeringer,
den bruger 15 pct. mere i år end sidste år på offentlige investeringer. Men man kunne godt overveje, om der ikke kunne bruges noget mere på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden er enorm i byggebranchen.
Med en relativt beskeden større investering, der dog tynger statens gæld kan man få gang i hjulene, hvis den bliver målrettet de mange håndværkere i A-kassen, hvor de også belaster det offentlige budget.
Man skal ikke bruge for meget på offentlige investeringer, det skal ikke blive sådan, at staten overdriver og der så kommer til at mangle kapacitet, når det private erhvervsliv kommer i gang igen, eller det belaster statskassen for meget.
Men det er nok tænkeligt, at man med fordel kan bruge mere, da arbejdsløsheden blandt håndværkere stadig er høj, end den nuværende regering har tænkt sig. Det vil dog fortsat kræve, at livremmen spændes ind på andre områder, for det kommer vi ikke uden om og der skal hentes noget effektivt ved at stramme ind, det er ren indbildning at det kan undgås.
Det ville så være bedre at bruge 10 mia. kr i år, og fem mia. næste år. For det er nu, der er mange tomme hænder. Det er spørgsmålet om de fem milliarder til et vejnet, der er blevet syltet i rigtig lang tid, er nok?
Et andet forslag jeg synes er godt er dette:
S og SF vil indføre en hjemmeservicelignende ordning f.eks. i form af mulighed for løntilskud til firmaer, der udfører hjemmeservice, såfremt de ansætter personer
med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Løntilskuddet gør det muligt at
holde timeprisen nede på et fornuftigt niveau.
Det kommer til at koste, men omvendt får man hevet nogle ud af overførselsindkomster, der koster endnu mere og får sluset nogle mennesker ind på arbejdsmarkedet, der ellers ville ende med at være syge og dårlige, og til sidste på førtidspension osv.
Og der er skam mere
S og SF ønsker en reform af folkeskolen, der primært skal sigte på, at alle
elever lærer at læse, skrive og regne i de små klasser. Vi afsætter 2 mia. kr.
til dette formål, så vi kan løfte kvaliteten i folkeskolen bl.a. gennem to lærere
eller undervisningsassistenter i fagene dansk og matematik i indskolingen,
en læsehjælpsgaranti efter 2. klasse samt lektiehjælp. s. 58
Uanset om det koster, er det også dyrt at uddanne for mange funktionelle analfabeter i det lange løb, og det er i sig selv interessant, at man vil øge kundskaberne i matematik.
Jeg ville gøre det på en anden måde, nemlig ved at lave flere opdelinger, klassiske specialklasser, lavniveau, mellem niveau, højniveau.
Høj og mellemniveau har ikke brug for flere lærere, de har brug for, at der er tid og ro til at de kan lære noget og at de kan bevæge sig fremad, uden at skulle vente på de langsomme.
Vi har stadig verdens dyreste uddannelsessystem, uden at vi har verdens bedste uddannelse. Niveauet skal først og fremmest hæves, og der skal stilles krav, og jeg mener at det at dumpe skal være en mulighed.
At vi har verdens dyreste uddannelsessystem skyldes dog nok i høj grad, at vi har et af verdens højeste lønniveauer.
Et andet godt forslag er en bonus til personer, der gennemfører deres uddannelse hurtigere. Jeg mener nu at regeringens forslag med at give en månedlig SU bonus, fremfor en der bliver udløst, når de er færdige, er bedre.
Så kommer der et sidste godt forslag
Med Socialdemokraterne og SF’s mål om at gøre Danmark helt
uafhængigt af fossile brændsler i 2050 har vi enorme muligheder for at
blive globalt førende inden for en række nye energi- og klimateknologier
som f.eks. udvikling af intelligent elforsyning, biogasproduktion, jordvarme,
solvarme, solceller og bølgeenergi.
Særligt når det gælder udviklingen af danske styrkepositioner, er vi parat til at
gå helt nye veje. I dialog med erhvervslivet skal vi udvikle og afprøve mulighederne
for at danne offentligt-private selskaber, som anvender den viden, der
bliver opbygget i den offentlige sektor. s.35
Hvis man ser bort fra det himmeltråbende naive i at Danmark skulle være helt uafhængig af fossile brændstoffer om 40 år, det er da en smuk vision, men uden den store realisme. Så er det fuldstændigt korrekt, at det her er et vækstområde, hvor vi skal sætte ind og hægte os på kampen, og det er med både tekniske og naturvidenskabelige uddannelser og statsstøtte. Blandingen af offentlige og private selskaber synes jeg er en rigtig god idé, for staten kan både bruge indtægterne og de private kan bruge statens massive kapital.
Stod det til mig, skulle staten tage initiativ til at starte virksomheder, med innovation som formål. S og SF har ret i at vi klarer os dårligt med hensyn til innovation. Det skal også løses i uddannelsessystemet, for det kræver basale kompetencer at være innovativ.
Nu kommer det negative. Det er der alt for meget af, det mest negative er, at den berømte S og SF erhvervspolitik ligger i munden, den vil fejle i virkelighedens verden og gøre stor skade.
Nok er selskabsskatten nedtonet, men den er ikke forsvundet, den er ændret til at man vil hente penge andre steder:
Herunder er forslaget om at føre penge ”fra banker til børn” særligt perspektivrigt
i forhold til fremtidens vækst og udvikling. Det indebærer, at banker og andre
finansielle virksomheder bidrager med ca. 2 mia. kr., som er øremærket til
folkeskolen. S og SF’s skatteforslag betyder, at halvdelen af provenuet kommer
fra en generel forøgelse af selskabsskatten, mens den anden halvdel fremkommer
ved at hæve de finansielle virksomheders lønsumsafgift. Vi forbeholder os
ret til at justere på denne fordeling, men fastholder det samlede beløb.
De øvrige dele af dansk erhvervsliv ønsker S og SF ikke at belaste yderligere.
Men der er brug for i alt 2,2 mia. kr. til en ny erhvervspolitik, hvoraf 1 mia. kr.
bruges til et nyt klimafradrag eller lignende, og resten til finansiering af de
øvrige erhvervspolitiske initiativer, der skal bidrage til langsigtet vækst i
danske virksomheder.
De penge skal erhvervslivet selv finansiere. Vi ser helst, at det sker ved at
beskære unødvendige og forældede former for erhvervsstøtte, herunder den
indirekte støtte, der gives i form af særlige regler i skattesystemet (skatteudgifter)
og eventuelt ved at stramme visse afskrivningsregler mv. s. 31
Der er med andre ord ændret kommaer, ikke substans. Det er en fejl at sige at S og SF har droppet deres planer om at øge skatten på erhvervslivet.
Nu skal de fæle banker bære en større del af byrden, de er jo gjort til syndebukke i krisen. I virkeligheden har de kun deltaget med os andre i boligboblen og de savner likviditet, altså penge de kan låne ud.
Derfor er dette forslag hul i hovedet, da det vil omend ikke knuse bankerne, så lægge en endnu større dæmper på deres vilje til at låne ud, og få dem til at hæve renter og gebyrer, hvilket stadig vil fungere som et langsomt kvælertag på økonomien.
En af de ting de vil ændre, er muligheden for at nedskrive, hvilket netop gør at bankerne kan holde fast i kunder og vente på bedre tider, fremfor at tvinge dem til konkurs og indløse det de kan via aktiverne. Virksomheder med store tab, vil angiveligt blive ramt hårdt af dette, hvilket vil give flere konkurser.
Omvendt vil S og SF sende indtægterne fra renterne på bankpakkerne tilbage til erhvervslivet ( i yderområderne) i form af støtte.
Noget der umiddelbart lyder godt i S og SFs udlæg bliver ganske utroværdigt, når man læser videre.
Her er det som lyder godt:
Mange virksomheder og erhvervsorganisationer føler, at deres udviklingsmuligheder begrænses af langsommelig og ukvalificeret sagsbehandling
hos myndighederne. Det må aldrig blive en undskyldning for at bryde eller bøje reglerne. Men der er brug for at sikre virksomhederne nogle grundlæggende rettigheder, når det gælder responstider, præcision og kvalitet i den offentlige sagsbehandling.
• På et stadigt mere globaliseret arbejdsmarked vil flere og flere danske
virksomheder i stadig højere grad få brug for at kunne tiltrække højt
kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Men mange virksomheder oplever,
at deres muligheder begrænses af unødigt bureaukrati. Vi er parate til at
rydde op i unødvendige regler og procedurer i dialog med de berørte
virksomheder. s.37
Det klinger dog hult, når man senere læser dette:
Obligatorisk uddannelsesplan til alle unge uden ungdomsuddannelse
Både offentlige og private arbejdsgivere skal forpligtes til sikre, at alle deres
ansatte unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse har en uddannelsesplan.
Uddannelsesplanen skal sikre, at den unge får en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, herunder at der er kvalitet i den læreplads eller det job, de har. Kravet om en uddannelsesplan vil medføre en hurtigere uddannelsesstart og dermed nedbringe omfanget af uddannelsespauser.
Uddannelsesplanen udarbejdes af en uddannelsesvejleder fra kommunen,
men det er arbejdsgiveren, der har forpligtigelsen til at sikre, at der er en plan. s.59
Jeg tror ikke, at man har gjort det sig klart, hvad det her vil betyde af mandetimer inden for bureaukrati.
Værre bliver det når man kigger på det grønne område.
Når det gælder vedvarende energi, miljøteknologi, velfærdsteknologi, medicin,
forebyggelse og it skal vi målbevidst satse på at udvikle nogle af verdens
stærkeste virksomheder. Når det gælder innovation, grøn omstilling og social
ansvarlighed skal vi stimulere udviklingen i alle danske virksomheder: s.34
F.eks. med krav om, at produkterne er økologiske eller fri for
farlige kemikalier. Andre muligheder er miljø-, energi- og arbejdsmiljøkrav
i forbindelse med byggekontrakter.
Intelligent regulering. I dele af dansk erhvervsliv er der brug for at stimulere
en nødvendig udvikling af nye produkter og produktionsmetoder.
Eksempelvis er landbruget i dag alt andet end bæredygtigt. Fremover bør
store landbrug reguleres som al anden industri, hvor princippet er, at
”forureneren betaler”.
Men det bliver kun til noget, hvis der stilles krav – og ydes støtte til udvikling og billiggørelse af de nye teknologier.
Kravene indfases gradvis frem til 2020.
De krav vil føre til en fordyrelse af virksomhed, specielt landbrug og det er komplet hovedløst i betragtning af, at de danske miljøkrav allerede ligger højt i forhold til hvad vi konkurrerer med.
Endnu sjovere er det, at de vil tvinge kommuner og statslige grupper til handle økologisk og miljøvenligt, som om at det offentlige mangler yderligere udgifter.
S og SF forslag er dyre og finansieringen er helt fraværende eller skadelig for økonomien.
At de vil øge væksten i sundhedsudgifterne, et bundløst hul vi kunne bruge alle statens indtægter på. Et område som allerede er eksploderet i vækst. Det viser et enormt dyrt potentiale i at vælge denne regering.
At ville overgå den nuværende regerings forbrug på området, er som at stable et korthus oven på et korthus:
Finansieringen opererer med fantasillioner, den er der ikke, af allerede udlagte tiltag, mellem linjerne kan man læse om langt flere omkostninger, og de beløb man vil bruge er tvivlsomme i udregningen
For eksempel vurderes at den ældrecheck på 5000 kr og de 2000 mere til overførselsindkomster begge før skat, . som S og SF vil indføre, vil koste 3,5 mia. kr.
Med hvad de vurderer som 900.000 pensionister og førtidspensionister vil den koste 4,5 mia. før skat og med 800.000 på overførselsindkomster vil den koste 1,6 mia, kr. hvilket de sætter til 3,5 mia efter skat. Hvilket for så vidt er fair nok og svarer til at skatten er på 43 pct., men så er der nogle parenteser.
Først og fremmest er der omkring 1.000.000 på folkepension og de gamle førtidpensioner, hvor S og SF regner med 900.000 og stigende år for år, hvis dette bliver gennemført i 2012 er der endnu flere. Dernæst er det usikkert, hvor mange af dem på overførselsindkomst, der skal have et løft, der bliver næppe nogle udeladt, altså taler vi 900.000 personer.
Ikke at det er så meget forkert, men der er politikervanen tro en undervurdering af udgifterne generelt, inklusive de mange jeg ikke behandler.
Yderligere - Hvordan vil man afsætte flere lærere, når der er mangel på dem? Det bliver det samme som med sygeplejerskerne, de hopper over i vikar bureauer og det bliver langt dyrere at ansætte dem end planlagt og det bliver med uuddannede til samme høje vikarløn.
S og SF sælger deres program godt og så langt og omfattende, at de færreste evner eller lyster at gå det igennem med en lusekam. I meningsmålingerne fører de på livet løs, men der venter i mine øjne stadig en økonomisk katastrofe, hvis de kommer til.
Omvendt vil det skade deres omdømme virkeligt langsigtet, og deres tid ved magten bliver kort. Så hvorfor ikke bare lade dem komme til og lave en Stein Bagger i politisk forstand, der gør folk mere skeptiske i fremtiden? Der er nok en økonomisk katastrofe, at de kommer til, omvendt kan det synliggøre det offentliges problem hurtigt og skabe en nødvendig forståelse af at tæring hører til før næring, en realitetserkendelse flertallet af befolkningen mangler.
Jeg kunne finkæmme dette meget mere, men enhver med øjne kan se, at dette program har intet med økonomisk ansvarlighed at gøre.
Som sagt mener jeg, at den nuværende regering er for optimistisk med hensyn til, hvor hurtigt, der vender penge tilbage i statskassen så det offentlige forbrug kan fortsætte derudaf.
Men de vil i det mindste spare penge. S og SF har vendt hvert et strå for at undgå besparelser og har til sidste vendt sig mod fantasiens hængekøje, for de vil ikke se virkeligheden i øjnene.
Omvendt er dette jo valgflæsk, det kan jo hurtigt vise sig, at S og SF bliver klogere, når der faktisk skal hæves på den offentlige konto. Men så får de et andet troværdighedsproblem, da de ikke holder, hvad de lover og tydeligt ikke har forstået, hvad de var oppe imod.
En lille oversigt over S og SFs fantasillioner- planer:
8.1 er vist et overblik over økonomien i En Fair Løsning. I alt tilvejebringes
der finansiering for 48,5 mia. kr. over de kommende 4 år. Det er væsentligt
mere end holdbarhedsudfordringen på 24 mia. kr.
Selve holdbarhedsudfordringen løses først og fremmest med reformer, der
sikrer, at flere arbejder i takt med, at der bliver skabt flere job. Reformerne
sikres ved en trepartsaftale om arbejdsmarkedsreformer, ved at flere unge får
en kompetencegivende uddannelse, samt ved at de unge starter hurtigere på
deres uddannelse og afslutter den hurtigere end i dag.
S og SF’s skattepolitik tilvejebringer yderligere ca. 18,7 mia. kr. Heraf bruges
3,5 mia. kr. på højere pensionstillæg mv. og 3,0 mia. kr. til bedre og billigere
kollektiv trafik mv. De resterende 12,2 mia. kr. skal bruges til erhvervspolitik
og offentligt forbrug i form af nye velfærdsinitiativer. Heraf øremærkes 2
mia. kr. til folkeskolen, 3,1 mia. kr. til sygehusene, 2 mia. kr. til forebyggelse
og – som noget nyt – 1,2 mia. kr. til erhvervspolitik. De resterende 3,9 mia. kr.
reserveres til andre målrettede velfærdsforbedringer. s. 82
Tabel 8.2:
Elemente r til forbedring af holdbarheden af de offentlige
finanser, mia. kr. (2010-priser)
Mia. kr.
1. Mere uddannelse og arbejde 22,3
1.1 Effekt af højere uddannelsesniveau 5
1.2 Hurtigere studiestart og hurtigere studieafslutning 2,3
1.3 Trepartsforhandling om langsigtet økonomisk holdbarhed 15
2. Skat til bedre velfærdservice – Fair Forandring 12,2
Målrettede forbedringer af offentlig service 12,2
3. Besparelser 4,0
Prioriteringer på medicin- og sundhedsområdet 1,2
Mindre brug af konsulenter i staten 1,0
Øget fartkontrol 0,3
Begrænsning af uddannelsesinstitutionernes annoncering 0,4
Energieffektivisering og optimal vedligeholdelse 0,9
Udskydelse af flykøb og af højere topskattegrænse i 2011, rentegevinst 0,1
Oprydning i råd, nævn, udvalg, politiske forskningsinitiativer, institutter mv. 0,1
4. Produktivitet 10,0
I alt 48,5 mia. kr.
Denne post startede egentlig som en kommentar til en lille debat på snaphanen omkring det forhold at en ny undersøgelse har vist at blonde kvinder er mere krigeriske.
Kommentaren udviklede sig undervejs og derfor vælger jeg at bringe på min blog, som en videreudvikling af spørgsmålet om den demografiske forandring af Europa og dens konsekvenser:
Blonde kvinder har ellers langt mere østrogen, hvor feminitet vel klassisk regnes som fredeligt? Men ifølge nogle startede blonde kvinde faktisk som “konkurrencekvinder”:
Morsom teori
og ikke helt uplausibel.
Så blonde kvinder er altså genetisk skabt som skarpe konkurrenter, de burde dog forlængst have forandret adfærd, for i dag er der jo rigeligt med mænd, som eftertragter blondiner.
Men generne arbejder måske ikke helt så hurtigt, som socialkonstruktivisterne gerne vil have det.
Et eller andet sted, tror jeg at selv under den svenske lyse “paryk”, findes der et genetisk folk, man ikke skal skubbe for langt op i krogen.
Ikke at det er nødvendigvis er noget godt. For en primal reaktion kan aldrig på en god måde erstatte en løsning af problemerne, før de opstår, via fornuften.
Men pointen er i mine øjne, vi er mere styret af generne og den dyriske arv, end vi vil indrømme over for os selv,
Nogle er mest af “flugtdyret”, andre igen af “kampdyret/rovdyret”. Jeg tvivler på at der på det grundlæggende genetiske plan, er ændret meget de sidste århundreder. Intelligensniveauet er angiveligt steget, hvilket gør at de fleste foretrækker fred, fremfor kamp, hvilket er grundlæggende intelligent i langt de fleste tilfælde, krig er dog dårskab, men selve dårskaben fører som regel til krig og dårskaben er langt fra udryddet.
At vi rationelt, så rationelle vi nu er, foretrækker fred, skal dog ikke forveksles med at det basale kampinstinkt, endnu mere overlevelsesinstinkt, er udelukket som en dominerende faktor.
Jeg mener at både islamisterne og politikerne her i Europa i kollektiv, men broget ideologisk selvindbildning, slet ikke aner hvilke kræfter de leger med.
Et Europa truet på sin eksistens, vil ikke være behageligt selskab, så tager det primale over, koblet stadig med høj intelligens, store organisatoriske evner, tekniske og strategiske færdigheder.
Jeg tror bestemt ikke vesteuropa vil blive nazificeret eller balkaniseret, vi vil ikke gentage sådanne grusomheder, medmindre vi er helt presset op i hjørnet og truet fuldstændigt på vores eksistens – noget alá det som skete i Spanien for 500 år siden, er nok mere sandsynligt. Men omvendt så bliver konsekvensen af en islamisering i for højt tempo en reaktion, der ikke bliver helt køn.
Jeg finder det bizart, at de samme mennesker, som advarer mod nazismen og betragter os som med et frygteligt potentiale, fortsat støtter en indvandring og lader som om, at vi bare kan glemme alt det kulturelle og genetiske gods, bortset fra muslimerne naturligvis, de skal bevare deres kultur, alt andet ville jo være diskrimination, det er os andre, der skal glemme vores kultur og være internationale, multikulturelle, tolerante og fleksible.
Altså de frygter på den ene side en reaktion og fortsætter på den anden side med det som skaber reaktionen.
Det svarer lidt til at man sidder og kaster tændte tændstikker vilkårligt rundt i en stue og frygter, at der skal gå ild i noget.
Altså det er for dem betingelsen for det uproblematiske, at vi europæere ophører med at betragte det som problematisk, hvilket bestemt ikke afgøres i isolerede hjernevindinger af abstrakt filosofisk idealisme, men på gaden og i det daglige liv.
De tror altså på, at vi kan gøre det uproblematisk, ved at mentalt forestille os dette, samtidigt med at de frygter, at et voksende mindretal ikke evner at gøre dette. De er naturligvis godt klar over det ikke er uproblematisk, for det er jo ikke reaktionen over for amerikanere, indere, thailændere, russere, buddhister osv. de frygter.
Alligevel insisterer de på at smide tændstikkerne rundt i stuen. Fortsat håbende, at den europæiske befolkning vil se mentalt indstille sig på det uproblematiske i det og at de som ikke vil det, de vil forblive få.
Jeg ønsker naturligvis ikke det skal komme så vidt, eller ende i kaos og vold på nogen som helst måde.
Men det kræver det urimelige af det europæiske folk, at forvente at de fortsat skal acceptere at blive udskiftet som folk, med muslimsk indvandring i ticifrede milliontal.
Det kræver det urimelige af muslimerne, at de skal helt opgive deres kultur på nul komma fem og blive europæere fra den ene mentale ende til den anden. Det er urimeligt at forvente en transition fra kirkevælde til sekularisme, fra religiøs livsindstilling til rationel, som tog flere århundreder på vores egen breddegrader, skal ske på få årtier blandt muslimerne.
For at slet ikke at glemme at den rationelle impuls inden for vores egen del af verdenen, er det så som så med successen af. Religiøse dogmer er blot blevet erstattet med politiske og andre.
Det er derimod rimeligt at forvente af politikerne, at de ikke skal gamble med et helt kontinents fremtid og handle sikkert og rationelt, fremfor idealistisk og fantasibåret. Meget rimeligt endda!
Hvis eliten ikke selv kan handle rationelt, kan den heller ikke forvente at folket skal gøre det. Eller for at vende den om, hvis folket ikke kan finde ud af at stemme på politikere, som tænker rationelt og pragmatisk og handler sikkert, så kan vi heller ikke regne med, at det ender “sikkert”.