Eurabia i støbeskeen

Man snakker stadig om den nødvendige indvandring blandt Europas ministre.

Denne indvandring skal stadig foregå fra Nordafrikanske lande.

De Mellemøstlige lande har stadig fået stillet i udsigt, at opnå adgang til EUs fire fundamentale friheder, her i blandt fri bevægelse af personer og arbejdskraft.

Da jeg først hørte om Eurabia, var jeg tilbøjelig til at afvise det som en konspirationsteori. Så dumme og dybt debile/Inhabile kan vores politikere da ikke være?

Jo, det kan de faktisk. Hør denne beretning fra bloggen GalliaWatch, som har oversat forfatteren Malik Sorel.

"To them we no longer exist": fra et ministerseminar om immigration, EU og middelhav:

"The migrations in the lands of the Mediterranean: constructing a space of shared prosperity". Insofar as many journalists covered the seminar, I feel safe in sharing with you a few high points.

The ministers of Cyprus, Greece, Spain, Croatia, Malta, Montenegro, Morocco, and Egypt were among the guests.

One expert set the tone right away by declaring that since the European population was aging, three possibilities ensued. I quote them:

1. We delay the age of retirement. Not a very popular measure.

2. We put more women in the workplace. That would have a negative effect on the birth rate.

3. We organize international migrations.

And with these words, obviously intended to allow the ministers to begin their well-prepared speeches, the main theme of the morning was set: since the North was not producing children, and the South producing many (they actually said it), it was necessary to agree to organize migratory waves from the South to the North. Several ministers even declared that since immigration, in any case, was occurring illegally when it was not authorized, it would be preferable to legalize and organize it. They also said that 75% of the youth of Tunisia were considering leaving their country...

Og så disse citater fra mødet!:

"Immigration increases the competitiveness of the countries of the North."

- "Immigration benefits the countries of the South as well as those of the North."

- "Since labor from the South is unskilled and since the North will need more and more a supply of skilled labor, the Northern countries must help train the labor from the South so that it can fulfill the requirements."

Vi skal også til at bruge penge og ressourcer på skabe bedre uddannelsessystemer i disse lande. Vi har ikke engang råd til at skabe ordentlige forhold i vores eget land og vi får i mindre grad råd senere hen.

- "We must facilitate the ability of the immigrants to remain in contact with their homelands and to transfer a part of their earnings."

Tanken er angiveligt, at det skaber stabilitet. Jeg vil mene, at vi vil miste så mange penge ved det, at en allerede dårlig forretning bliver dårligere og pengene var bedre investeret i militæret og nogle høje hegn, da konflikten nok skal komme dernede uanset hvad.

- "We must organize welcoming committees in such a way that they recognize their diversity. At any rate, it's the example that will be used everywhere. Priority must be given to the fight against discrimination."

- "Poverty and the lack of development were caused by colonization."

"Immigration is perhaps the solution to the crisis," a Swedish minister said solemnly.

Det er ikke Islam som er fjenden, det er ledere som disse her. En mere uduelig, marxistisk hjerneparalyseret menighed, skal man lede længe efter.

Islam kunne nøjes med at skabe problemer for sig selv, islam har aldrig behøvet at være en trussel mod os.

Hvis disse menneskers idéer bliver virkelighed, er Europa muslimsk på lyntid. Hvad det vil medføre? Det vil medføre elendighed i ufatteligt omfang, blod i lange strømme og kriminalitetsforøgelser sat på samlebånd. Det vil betyde tabet af friheden. Vi forstår slet ikke, hvad vi mister der, borgerne i det tidligere DDR vidste, hvad vi havde, når de byggede luftballoner for at flygte - vi ved det åbenbart ikke selv.

Konklusionen på ministerseminaret?:

Eric Besson concluded the meeting thus: "We must accelerate and increase the mass movements."

All the ministers signed the "Paris recommendation on the promotion of the mobility of young persons in the Mediterranean space," of which this is an excerpt: "Reaffirming their determination to build a common Mediterranean future, they agree on the necessity to give priority to youth in the construction of a Mediterranean space for the movement of persons, of knowledge and of skills."

A Mediterranean office of youth will be created by January 1, 2011. Its goal will be to facilitate the free movement of students of certain universities, and to provide them with grants. (...)

During this entire morning it was patently clear that European peoples were of no interest to the European ministers. It was as if Europe was an uninhabited land, or soon to become one, and there was a need to people it. The only moment when you felt that Europeans still existed in the minds of these ministers was when mention was made of the need to fight against the discrimination that these migrants would be victims of...

This morning showed me, as if it was still necessary to do so, the extent to which this European "elite" was sometimes more concerned about the interests of foreign populations that about those of their own people. It is indeed this elite that is responsible for the current situation, and not the immigrants. Henceforth, only the European populations themselves will be able to spare their countries chaos, and at the same time save their lives and those of their descendants, for it is clear that what is being planned for us by leaders who don't even realize it, is a proliferation of Balkan States throughout the European Union. We are indeed far away from the dreams of the founding fathers!

Den ultimative politiske sindsyge

Kommunister og socialister af i dag, er langt værre end deres forgængere. Her sigter jeg ikke kun til de af dem som post-Gulag, Mao, Pol Pot stadig kalder sig selv kommunister, det lille sammenrend af Tordenskjolds soldater.

Nej, jeg sigter også til de mange, alt for mange, som kalder sig socialdemokrater, eller reelt er det på ægte platmarxistisk værdifacon og sidder højt på magtens trone.

De er direkte sindsyge.

De oprindelige socialister og kommunister levede i en tid, hvor der faktisk var fornuft og empiri bag det, de mente. Det var på et tidspunkt, hvor selv 10 årige børn arbejdede over ti timer om dagen og voksne 12 timer om dagen. Det seks dage om ugen - altså op 72 timer om ugen, eller endda mere. For dette arbejde tjente de kun lige nok til en lille arbejderhybel af en sodfarvet kasse, vi ikke ville drømme om at lade så meget som et barn opvokse i og de havde syv-otte stykker, hvis så mange overlevede. De tjente knap nok til at spise kød en gang om ugen.

At betragte dette som slaveri, hvor arbejderen selv var en vare fremmedgjort både i sin eksistens og i forhold til den vare han producerede, fastlåst i en evig social struktur som proletar - hvis væsentligste formål det var at skabe merværdi for kapitalisten, så ad infinitum billigt som muligt. At se det som et grundvilkår arbejderen selv måtte forandre, for kapitalisten var næppe interesseret. Det var egentlig ikke helt grebet ud af smoggens aftenrøde luft.

Selv om Marxs filosofiske brovterier var en firkantet, statisk analyse uden tiltro til menneskelig dynamik og omsorg - kapitalisters i særdeleshed - med blodige efterdønninger og var langt fra korrekt. Så var den stadig ikke helt foruden rationelle og empiriske elementer.

Men siden da har kommunismen, socialismen gennemgået en transformation. Den har forvekslet sin manglende slagkraft - i forhold til at omvende de europæiske borgerliges mentalitet til den sande og eneste sande tro! med en menneskelig systemfejl - selv om de faktisk har sejret af helvede til, så er nok aldrig nok. Så mener de et eller andet sted, at deres fraværende totale ideologiske dominans skyldes at borgerligheden og ondskaben ligger så dybt i det vestlige menneskes natur, at alle, dem selv inklusive, er mere præget af den, end selve arvesynden og det siger i Augustinsk forstand ikke så lidt.
Vi er skyld i alt, fra tornadoer, regn eller ikke regn, til afgrøder som ikke blevet behandlet agronomisk korrekt. Alt, alt og atter alt.

I dag er socialister et spindelvæv af skyldskomplekser, forstærket af traumer i metermål, flygtet ud i komplette og absolutte virkelighedsfjerne abstraktioner. Til det rent patetiske, automatiserede, dogmatiske, uden skyggen af en smule fornuft og empiri tilbage.
Hvor fint de end taler, ville Freud have været søvnløs i århundreder, for at skrive nok og analysere nok, hvad angår dette fænomen.

Socialismen er blevet den rene galmatias, sindsyge med vrangforestillinger uden ende, usammenhængende, junkieverdensbilleder og fantasier. Ikke engang de firkantede, udynamiske idéer har de tilbage, med få undtagelser. Socialismen er et skizofrent vrangbillede af sig selv.

Men det at være verdensfjern, er de jo samtidigt tvunget til at definere som noget godt, lidt lige som den sindsyge, der synes det er alle andre, der fejler noget. Ellers knækker filmen, og det kollektive bluff opløses i en stor gassky, der bestemt ikke er lugtfri.

Og for at at det hele ikke skal være ordgejl og blanchobeskyldninger.

Så her er der et godt eksempel på, eller med blot, blot en enkelt facet af, hvad jeg præcis mener:

The populations of Europe are aging fast, so more immigrants will be needed to support pensioners, and these will largely be Muslim immigrants. For this increasingly Muslim Europe to define itself against Islam would be ridiculous and suicidal...
Let´s imagine for a moment, Europe in 2025 at its possible best. A political, economic, and security community of some forty free countries and 650 million people, embracing all the lands in which the two world wars began, and producing, still, a large part of the wealth of the world. A further 650 million people people, born in the more explosive parts of the early 21th century globe, but now living in a great arc of partnership with this European Union, from Marrakesh, via Cairo, Jerusalem, Baghdad and Tbilisi, all the way to Vladivostok. That would not be nothing.
(Citeret fra "America alone" af Mark Steyn, side 125)

Det ville ikke være noget småt, nej - Det ville bare være sååååååå stort! Mærker i det store humanistiske, internationalistiske, hyperidealistiske sus? Det må være sådan ludomanen føler når pengene er smidt på casinobordet og rouletten ruller. Sådan narkomanen føler det, når heroinen ender i blodets baner.
Forskellen på ludomanen, så narkomanen og til sidst Labours, Venstrefløjens, EUs store profet, Timothy Garton Ash, som er citeret ovenover. Det er så blot, at narkomanen og ludomanen godt et eller andet sted véd, de er syge. Timothy Garton Ash og andre med lignende diagnose vil mene, at det er os som ikke kan følge med i den berusede tilstand, der er syge og helt forkerte!
En anden forskel er, at ludomanens og narkomanens lidelse har langt mindre indflydelse på andre mennesker - Det har Timothy Gartons Ashs ikke!

Man skal lede længe efter så meget dumhed, verdensfjernhed, ideologi-idioti, sindsygdom, rablende galskab, udtrykt med så ord og på så få linjer.

Mr. Garton Ash er så ovenikøbet ikke en marginal fuld mand, der sidder og udbreder sig om verdenssituationen i en brandert på en bodega, hvilket er nok til at ende i fængsel i et helt halvt år i England, hvis man kommer til at forveksle almindelige negativt konnoterede fuldemandssnøvlerier med "pakis go home".
Han får ros, penge og atter ros, for at være langt mere ude i tovene, end junkien og ludomanen, alkoholikeren på bænken - tilsammen!

Nej, manden er nærmest gud på venstrefløjen - den nominelle og den værdipolitiske, ikke blot i England, men også blandt lige så galmatiaser i det øvrige Europa.

En mand der leveres spalteplads til, på samlebånd, i verdens store aviser og vores egne små:

His essays appear regularly in the New York Review of Books and he writes a weekly column in the Guardian that is widely syndicated in Europe, Asia and the Americas. He also contributes to the New York Times, the Washington Post, Prospect, the Wall Street Journal, and The Globe and Mail.

Manden er højt på strå i EU systemet, Med Elleman, Thorning og Jospin og en helt masse andre fantaster, undskyld, fantastiske topfolk i Europa.

Når et land som England - et parti som Labour har det som erklæret politik at blive, forblive, en multikulturel stat, har en rekordstor indvandring, som hvis den fortsætter vil resultere i en vækst af befolkningen til over 70 millioner fra omkring 61 millioner i dag og det tror jeg personligt er for lavt sat, så skyldes det meningsdannere som Timothy Garton Ash. De moderne papister med fuld inkvisition.
Hans syn på tingene, vil næppe blive forandret af, at England er et land alt for tæt på statbankerottens rand. Hvad er økonomi VS Messiaskomplekser? Den gyldne pung fra velfærdsEuropa kan jo forsyne alt og alle med mælk og honning i lange baner, den bliver aldrig tom og det hele er jo vores skyld, glem endelig ikke det!
Lige så lidt; vil det blive forandret af at "engelske" kvinder føder nok børn, til at stort set reproducere Englands langt fra skrumpende befolkning. Selv om indvandringen stopper, vil allerede indvandrere sørge for fortsat babyboom.
Stigende arbejdsløshed vil nok heller ikke rokke ved troen, hvornår har fossiler og dyr med tydelige tilpasninger og mutationer rokket ved Adam og Eva?
Det er jo det store EU, de store drømme som tæller, og indvandrerne skal være muslimer! Hørte i det Italien? Ikke blot skal i have indvandrere - i skal have muslimer! - en helt bestemt kulturel gruppe af slagsen og i kan lige vove at prøve, at selv ville bestemme.

Giver det hele nogen større mening og er der er empiri og fornuft i foretagenet?

Jeg mener klart nej! Det er ren galskab, ren gambling med Europas fremtid - nej, hasardspil er det rigtige ord.
Det er farligt og selvmordsagtigt at stille sig på hælene i forhold til Islam, men slet ikke farligt at importere xx - og så lige et x mere - millioner muslimer til Europa, for det skal jo være muslimer!

Det er så hovedløst, at jeg kunne rive mit eget hoved af. Vi kunne ærligt talt leve i en meget bedre verden, hvis vi ikke tog den slags feberfantasier alvorligt på stribe. Det gør vi klogest i at straks ophøre med, for vi tager dem alvorligt, eller sløsagtigt - ingen tvivl om det.

Personer som Timothy Garton Ash burde have mindre anseelse, end drankeren på bænken.
Drankeren er trods alt virkelig, empirisk, har rigtig eksistentiel substans og repræsenterer et åndende konkret problem, som det ikke ville være ufornuftigt at gøre noget ved. Ikke noget abstrakt, en sindsygdom i fantasmernes susende klæder.
Og han fortjener en verden, han ikke behøver at drikke sig bimlende fuld for at kunne holde ud at leve i, selv om det kun bliver en lille oase, i det uoverskuelige kaos af tossede mennesker, der gerne vil globalisere alle problemer i den moderne arvesynds hellige navn og mellem de rå mængder af arme stakler i overbefolkningens højborge.

Den lykkelige narkoman

Den højre hånd ved ikke, hvad den venstre gør. Politik er nogle gange et rent studie i Kompartmentaliseret tænkning, eller dobbelt-tænkning.

Hvis i er i tvivl om, hvad det er, jeg mener. Så prøv at sammenligne debatten omkring henholdsvis kriminaliseringen af prostitution og legaliseringen af stoffer.

Vi taler om to områder, begge med en kriminel, og dybt tragisk menneskelig, dimension.

Men på det ene område overvejer man forbud. På det andet overvejer man statsstyring og legalisering.

Er jeg den eneste, der kan se noget galt her?

Med andre ord, eksisterer den lykkelige narkoman, og eksisterer den lykkelige luder?

Den lykkelige narkoman, som ødelægger sit liv og helbred med uomgængelig sikkerhed. Er der noget stof, som det er ufarligt at forbruge, som ikke bare skaber lidt psykologiske problemer. Problemer som i øvrigt er direkte en konsekvens af de kemiske forandringer forårsaget af stofferne, ikke af en stigmatiserende, snerpet, kristen, venstredrejet kønsfascistisk snæversyn - en løftet pegefinger og den typiske moralske besserwissen, fy skamme.

Den lykkelige narkoman? Nogen?

Den lykkelige luder, altså ikke hende, som er tvunget med en pistol for panden, eksisterer som en illegal eksistens uden rettigheder, og behandles som det rene skidt af både bagmænd og kunder, fordi begge har krammet på hende.
Nej, den lykkelige luder. Hende der selv har valgt det, har almindelige kunder som hun tager sig nænsomt af, og tjener godt på det, faktisk rigtig godt på det.
Hende der foretrækker det arbejde, fremfor at prostituere sin krop på en fabrik, hvor monotomt arbejde giver hende smerter og kroniske sygdomme, til en løn der slet ikke kan konkurrere med den hun tjener som prostitueret, eksisterer hun?
Og hvorfor er mænd som prostituerer sig slet ikke det samme problem i det hele taget?
Hvorfor er kvinder som går til mandlig prostitueret ikke nogle svin?

Hende, der faktisk nyder sit arbejde, tjener fantastisk, og ikke ville bytte. Hende som almindelige mænd, går til og betaler dyrt, meget dyrt, for en tjenesteydelse som vel ikke er så meget værre, end at gå i farlige kemiske dampe, have ensformigt og nedslidende arbejde, på en anden måde og til langt ringere løn.

Men først og fremmest, kan nogen som helst - Rationelt! fuldstændigt rationelt! forklare mig, hvorfor man skal overveje legalisering og statsstyring af det ene, og forbud af det andet?

Europas farligste myte

Den er, at med en aldrende befolkning har Europa brug for en væsentlig indvandring, og det gælder både, at den er så specielt aldrende igen og har brug for indvandring.

Det er en myte så komplet, som en myte kan være. Og en myte der i konsekvens har betydet, at vi har ladet et stort muslimsk mindretal indvandre, uden at tænke på de langsigtede konsekvenser. Dermed er det den farligste politiske myte i Europas historie, siden myten om Zionismens konspirationer opstod.

Konsekvensen bliver på sigt, krig og konflikt i uvist omfang - et Europa, der befinder sig et ukendt sted mellem Beirut på en god dag og Bosnien under borgerkrigen på en dårlig.

Men det er også en myte, at vi overhovedet har brug for indvandring.

At tale om Europas aldrende befolkning, er, hvad angår lande som Danmark, Sverige, England, Frankrig, Norge, Finland, Holland, helt, helt forkert, for deres naturlige vækst er nogenlunde stabil.

For de øvrige lande er det korrekt, de har et problem i den forstand, at de føder få børn, se selv en liste her:

Men mange lande i Europa har slet ikke et problem og har for lang tid sinde sikret sig en løsning på et problemet, nemlig indvandring fra især muslimske lande, som på sigt vil garantere en væsentlig befolkningsforøgelse, nærmere end en sænkning, og som på sigt vil skabe flere problemer, end den har løst.

Fremskrivningerne af Europas befolkning er notorisk forkerte. Foreksempel skrev FN for bare ganske få år siden om Frankrig (i 2001 baseret på beregninger fra 1998) :

Scenario I, the medium variant of the 1998 United Nations projections, assumes a total of 525,000 net immigrants from 1995 to 2020 and none after 2020. It projects that the total population of France would increase from 58.0 million in 1995 to 61.7 million in 2025, and decline to 59.9 million in 2050

Frankrig har i dag 65,073,482 borgere! Altså 3,5 millioner flere borgere, end FN havde regnet med, de ville have i 2025!

Man kan for alvor sige at organisationer som FN og OECD halter bag udviklingen.

Disse beregninger, har angiveligt afsæt i beregninger helt tilbage fra firserne, da fertiliteten var lav og Danmark, såvel som sikkert også andre lande, fødte sine mindste generationer længe.

Men myten lever i bedste velgående, selv i Frankrig som slet ikke har behov for indvandring, tværtimod, Frankrig har mere brug for en regulering af børnefødsler.

Så sent som 2008, kom en kommision nedsat i Frankrig med dette resultat:

"France needs the immigration, otherwise all of our discussions on the funding of the pension system would not make any sense."

Frankrig siges at have en stor generation af ældre på vej. Men det samme siges om Danmark og disse tal fra OECD om Danmark, er det rene vås, som vi skal have indvandring af over tre millioner pensionister, hvis skal stemme. Og det er ikke spor utænkeligt, at for Frankrig er det endnu mere forkert, givet det at landets fertilitetsrate er kraftigt på vej op.

Endnu en nylig artikel fra England påregner at i 2060 vil UK være Europa mest folkerige land, med 77 millioner indbyggere.
Hvilket er uigennemtænkt givet at Frankrig faktisk kun mangler 12 millioner for at nå det antal, og kan have nået 100 millioner på det tidspunkt.

Problemet, som er nominelt for de fleste lande i Europa og ikke eksisterende for resten, er også taget op på EU plan, som vrider deres hjerner forgæves, og hvis de vælger immigrationsløsningen kommer til at skabe reelle problemer.

Her er de løsninger de overvejer:

• Immigration: to the South and East of Europe lie considerably poorer countries with young and growing populations. However, immigration is a growing issue in its own right. Also the immigrants themselves will eventually age.
• Work longer and start receiving your pension later - but are Europeans willing to vote for governments that suggest this?
• New birth policies - encourage people to have more children using the tax system perhaps?

Bemærk fokusset på de fattige lande syd, med et kæmpe befolkningsoverskud. Og når vi taler et land med voksende befolkning i Øst, så taler vi primært Tyrkiet, for de tidligere USSR stater har ikke befolkningsoverskud, de har til gengæld heller ikke arbejde til alle.

Dette er løsningen på et ikke reelt problem, som vil skabe en lang række nye problemer, stort set uløselige, i sit kølvand, nemlig indvandring fra muslimske lande. Europas farligste myte i en nøddeskal.

Og der er meget reelle planer om at åbne porten op, et såkaldt Blue Card:

The demographic make-up of Europe is changing. Europe is getting older and the number of people of working age is decreasing. A study commissioned late in 2007 called “Europe’s Demographic Future” found that around 56 million immigrant workers could be needed by 2050 to compensate for this decline.
A report on the demographic future of Europe by Member of the European Parliament Françoise Castex of France will be discussed by MEPs in their February plenary session. It is likely to stress the positive role immigration can play...

A proposed European “Blue Card” based on the American Green Card has been one way suggested of managing immigration. Under the proposed scheme it would facilitate the free movement of “brains” around the Union.

Altså 56 millioner indvandrere, hvor man har oprettet et jobcenter i Mali, for at netop foregribe denne udvikling og tiltrække "hjerner" til Europa og dens "svindende" befolkning.

Myten er ikke alene farlig, måden den bliver omsat på er endnu farligere.

Andetsteds hedder det også mere nøjagtigt (Når den højre hånd ikke ved, hvad den venstre laver):

The European Union has opened a job center in Bamako, Mali to help people in Africa find legal work in the EU. The center is an effort by the EU to encourage legal lower-skilled immigration.

Der vil komme en dag, hvor man for alvor spørger, hvad EU eliten faktisk tænkte dengang, hvad gik der gennem hovederne på dem?

Hvor det er korrekt, at på papiret vil enkelte lande i Europa komme til at mangle arbejdskraft, er det ikke nødvendigvis sådan, selvom befolkningen synker i antal.

Først og fremmest bliver en lille generation fødte på sigt til en lille generation pensionister. Det er altså i det omfang, det er et problem overhovedet, et midlertidigt problem, som højst kalder på en midlertidig løsning. Ikke en permanent indvandring med fulde rettigheder til permanent ophold og sociale ydelser, hvilket hurtigt kan skabe en langt større forsørgerbyrde, end den som det postuleres, den har til hensigt at modvirke.

Derudover skal det tages i betragtning, om der faktisk er arbejdspladser til de mennesker som allerede er Europa.

Det er der nemlig ikke.

De fleste europæiske lande har nemlig allerede nu en meget høj andel af den arbejdsdygtige befolkning, som er uden arbejde. Ligeledes har det de sidste 30 år set relativt dårligt ud med evnen til at skabe vækst og bevare arbejdspladser.

Sådan ser beskætigelsesgraden af befolkningen i den arbejdsdygtige alder i EU ud per 2008:



Og opdelt i køn:



Som i kan se har lande i Europa generelt en beskæftigelsesfrekvens på under 70, hvilket gør manglen på arbejdskraft til noget nær det mindst akutte problem i Europa.

Som i også kan se, er Italien, Spanien blandt de lande med tæt på, eller middel af beskæftigede i Procent. Det er de lande, der kan siges at føde katastrofalt få børn.

Selv Frankrig som ikke mangler befolkningstilvækst, tværtimod, har en lav beskæftigelse, hvilket ikke forhindrer den politiske elite i at messe videre om den nødvendige indvandring.

Tyskland har måske et mindre problem, men akut er det ikke, da kun omkring 70 procent af befolkningen er beskæftigede.

Så hvorfor tænker man i EU og øvrige politiske organer ikke først og fremmest i at få beskæftiget flere i den arbejdsdygtige alder, ja specielt kvinder, som i kan se har en meget lav erhvervsfrekvens i mange lande?

Det er vel godt et spørgsmål, et spørgsmål de burde stille sig selv, og alternativt befolkningen stille til dem.

Imens lever Europas farligste myte i bedste velgående, med de skæbnesvangre konsekvenser den får, som minimum for velfærdsniveauet og økonomien, men værre endnu, måske også for selve vores sammenhængskraft, den sociale, kulturelle fremtid, samt sidst men ikke mindst - fred og fordragelighed.

Fede skal bagerst i køen

Så kom den, den vi alle ventede på, naturligvis fra VU som altid er leveringsdygtige i ideologi-idioti:

VU støtter op om en række regionråds-medlemmers udtalelse om, at rygere og overvægtige skal sendes bagerst i hospitalskøen. KU er uenige

Overvægtige og rygere skal sendes bagerst i hospitalskøen, fordi de selv er skyld i deres sygdomme. Det mener hver fjerde politiker i Regionsrådet, der nu støttes af Venstres Ungdom.

Men som i kan se har de støtte langt i Regionsrådet.

Nøgleordet er naturligvis selvforskyldt skæbne.

Lad os tage dem på ordet.

De som bliver stressede, får blodpropper og hjerteslag, som slider deres krop ved at arbejde over og atter over uden at passe på sig selv, de skal naturligvis også bag i køen.

Er det ikke også selvforskyldt?

De som spiser for mange fede forretningsmiddage og dyrker for lidt motion, de skal også bag i køen, det er jo også selvforskyldt.

Hvis i kan finde et menneske i behandlingssystemet, hvis skæbne ikke er delvist selvforskyldt, da vedkommende har glemt leve optimalt så vedkommende bliver gnidningsfrit de 120 år i gennemsnit, som nogle mener er fysisk muligt, så hører jeg gerne fra jer VU og andre.

Nu skal man mistænkeliggøres for at være fed, hvilket ikke engang nødvendigvis er selvforskyldt.

Hållå, hvad har vi videnskab og information til? til at ignorere og tænke torskedumt og snævert som sædvanligt?

Jeg mener, her har vi faktisk et felt som der forskes utroligt meget i, som vi ved en utroligt masse om, og så skal man alligevel opleve en sådan simplificering.

Jeg er målløs - skoldet af spildt kaffe

Jeg tror ikke mine egne øjne. Jeg fatter ikke, hvordan det kan hænge sammen? Jeg er fuldstændig overrasket og ved ikke, hvad jeg skal sige? Det havde jeg slet ikke forestillet mig - nej, nej, nej.

Nej, glem alt om ovenstående. Det er nemlig fuldstændig løgn. Jeg er ikke spor overrasket. Nok har jeg skrevet mange digte, men digte er en litteraturform, ikke en måde at fornægte en ubehagelig virkelighed på.
Velfærdssamfundet Danmark er en mærkevare i Mellemøsten. Når folk gerne vil flytte fra Irak fordi landet er håbløst kaldes de flygtninge. Hvad skal man så kalde dem, der gerne vil flytte fra Egypten, Marokko, Libyen, Tyrkiet osv. og som i øvrigt gør det i højt antal?

Græsset er ikke altid grønnere på den anden side, men for mellemøstens befolkning er det så absolut.
Falske papirer og pas, tudehistorier med en dramaturgi langt ude ved overdrevet. Jo, livet er farligere i Irak end i Danmark - indtil videre. Det er også farligere i Nordamerika, Mexico og i Sverige end i Danmark. Det er farligere i Sydamerika og Asien og langt, langt mere farligt i Afrika. Det er stort set farligere alle andre steder.
Må vi være her i fred?

Ja, jeg er kynisk. Men jeg har ret.

Dagens ikke surprise fra Ekstra Bladet:

Hver uge flyver tre rutefly med feriegæster til Iraks hovedstad Bagdad. To gange om ugen letter flyene fra Stockholm, mens der er en enkelt afgang fra Malmø. Irakerne er ikke bange for deres sikkerhed i Bagdad. Det skriver Ekstra Bladet mandag.

– Alle medier viser et forvrænget billede af sandheden i Irak. Vi har snakket med familien i Bagdad, og de siger, der er sikkert at komme derned nu, fortæller den ældste datter i familien Alshara, der består af far, mor og seks børn til Ekstra Bladet.

Bagdad, her tales om farlige Bagdad. Midt i Sunnitrekanten.

Hos Dansk Flygtningehjælp har de ikke hørt om ruteflyvningerne til Bagdad.

– Det er nyt for mig, at irakere tager på ferie i Irak. Jeg ved ikke, om det hænger sammen, og jeg har selvfølgelig lidt svært ved at forstå det, siger generalsekretær Andreas Kamm.

Nej, det siger du ikke. Måske skulle du prøve at læse noget andet end Politiken? Hvem som ikke vil forstå, forstår ikke - mej ikke fostå.
Holder han nu op med at påstå, at det er alt for farligt i Irak, til at man kan sende folk tilbage?
Lad os da få hele Afrika her op. Der er for farligt dernede og det hele er vores skyld.

Du kan jo købe dig til sikkerhed. De her folk, der tager til Irak på ferie, har nok et job, og de har givetvis penge til at betale for sikkerheden, siger Tove Auda, der er frivillig pressetalskvinde for ’Irakerne i Kirken.’

Præmiebortforklaring. Hvornår får vi egentlig en højpoleret pris med klækkelig præmie, for årets mest indvandrervenlige og bortforklarende citat?
Nå, nej. Der ville være alt for mange kandidater, til at gøre det menneskeligt muligt for en jury at udvælge det mest prima eksemplar.

For god ordens skyld har DR også historien. Tak for et lille plaster på licenspengesåret!

Når jeg ser et rødt lam bræge

Carsten Jensen er ude med riven igen. De selvgode og i egen opfattelse højmoralske danskere har skudt forbi, siger det selvgode orakel, der mener at tilhøre en forstandig elite med den rette moralske indstilling til verden:

- Det er en fælles skandinavisk arv, at vi betragter os som moralske supermagter. At vi ikke sætter spørgsmålstegn ved vores egen godhed.

Det er bare ikke nogen fælles skandinavisk arv. Begrebet er en opfindelse af en selvgod elite i Sverige - selvmål Carsten. Det har intet med den opfattelse danskerne har af sig selv.
Det vi mener, og det som er velunderbygget af virkeligheden, er at vi har et nogenlunde demokratisk samfund. Et relativt set meget retfærdigt og velfungerende samfund som flertallet støtter. Hvor vi for noget tid siden også havde tillid til hinanden.
Denne tillid er efterhånden undergravet, af medier som man ikke kan tillid til. Af politikere som man heller ikke kan have tillid til. I det hele taget en elite af bedrevidende humanister, som har svækket selve fundamentet for samfundets sammenhængskraft med flere tiltag rettet mod opdragelse, familieliv, undervisning, kultur, samt belastet den danske økonomi med en stor indvandring, stik i mod folkets vilje.

Nej, nærmere end være selvgode og tro vi er moralske, ved vi, at det gode samfund vi havde hviler på nogle bestemte forudsætninger, som det ikke kræver meget for at tilte. Og når de ryger, så ryger tilliden, så ryger viljen til at betale skat. Så ryger det godes forudsætning. Og mennesket bliver i stigende grad et væsen der først og fremmest tænker på sig selv og sine nærmeste. Mennesket er et flokdyr, som samler sig med dem de ligner.

Det fleste mennesker ved godt, at det gode er noget kultiveret og næret, som kræver de helt rigtige forudsætninger. Og det er en erkendelse af, at det går galt, bliver blodigt, at folket vender ryggen til elitens selvgode, skinhellige, farisæiske, idiotiske eksperimenter, såsom indvandring og EU og den elitære foragt og udemokratiske magt de ligger for dagen i samme øjemed.

Derfor er de krige, vi nu pludselig bliver involveret i også det godes krig mod det onde. Og den forestilling om det demokrati vi kan opbygge, eller er ved at opbygge, i Afghanistan, er så naiv, at den befinder sig i tusmørkezonen mellem forbrydelse og dumhed.

Et manikæisk syn præger om nogen eliten, hvor DF er det onde, og de selv er det gode.
Danskerne generelt er nok godt klar over at virkeligheden er noget mere broget.

Og hvad angår Afghanistan, så er det nok de færreste, der tror på demokrati. Jensen forveksler nok igen en ideologi-idiotisk neokonservativ elites forestillinger med folkets.
Til gengæld bekæmper vi noget som er det helt modsatte af demokrati og frihed, nemlig Taleban. Den mest totalitære ideologiske gruppe i live på jorden i dag.
Og Afghanistan kan forandres til det noget bedre. Det kræver dog at vi bliver der i generationer, og at vi anvender mindre dialog og mere magt.
Kvinderne skal frigøres, undervises, Taleban skal tvinges helt ned under jorden og ikke have overflade magt i nogle områder. Radikal islam forbydes.

- Hvordan kan det være, at det kun er indvandrerne der skal opdrages?

1. Det er dem som har indvandret og skal tilpasse sig det land, de er kommet til.

2. Det er dem som har en lav tilknytning til arbejdsmarkedet, laver kriminalitet og opfører sig krævende, skaber besvær - hvorfor reagerer vi netop på muslimer og ikke vietnamneserne, sydamerikanerne, inderne, kineserne osv?
Hvis de opførte sig pænt og passede sit, ville de slet ikke være i fokus. Hvis politikerne havde tænkt sig om, og ikke startet en masseindvandring på et tidspunkt med stor arbejdsløshed, men i stedet et tidspunkt hvor vi faktisk manglede arbejdskraft, havde vi også været i stand til at se fornuften i det hele.

Den danske yndlingsfantasi er f.eks., at der ikke er ytringsfrihed i Sverige.

Det er der heller ikke, hvad angår indvandring. At få trykket noget i aviserne som er kritisk angående indvandring er meget svært, og det skydes straks ned som racistisk. Et parti som SD er gentagne gange udelukket fra medierne. Deres medlemmer bliver forfulgt voldeligt uden at nyde beskyttelse, eller at det overhovedet beklages. De er så nær frit jaget vildt, som man kan være i et samfund som nominelt kalder sig frit.

Der består debatten ikke af primalskrig, hvor de inderste følelser kommer ud i et frustreret hyl, når man vælter ud af bodega-erne og brækker sig ud over debatspalterne.

Når politikerne ikke gider at lytte til folket, og beslutter hen over hovedet på et flertal, så bliver folk vrede, det burde for så vidt være forståeligt nok.
At Carsten Jensen er en farisæisk idiot, der lukker det værste hadefulde og foragtprægede ævl ud fra tid til anden, gør ikke hans sag bedre. Han er jo heller ikke fuld, når han gør det.

Jeg mener, at der er en meget større rummelighed og et meget mere velfungerende demokrati i Sverige end der er i Dan-mark.

Det er dog en bizar definition af demokrati, at en elite påtvinger en befolkning en politik, de reelt ikke ønsker.
Et demokrati er per definition kun så vellykket som en regering lytter til folket og varetager landets interesser på en langsigtet måde.
Når politikere gambler med et lands fremtid, på en måde som ikke kan ombestemmes, eller omgøres - laves om af andre politikere. Så er det groft uansvarligt og meget udemokratisk.

- Vi skal igen turde åbne op og finde tilbage til den ånd der en gang styrede Danmark. Det gælder nemlig om, at rette blikket mod fremtiden og ikke tænke så meget over vores rødder og hvor vi kommer fra og vores forbandede identitet.

Det er noget uklart, hvad han mener med sådanne abstraktioner.
Men skulle jeg komme med et gæt; så drejer det sig nok om at finde tilbage til 1968 ånden og 1983 ånden, med åbne arme og grænser i naivitetens og drømmenes hellige og allermest skinhellige navn.
Men ikke identitet, værdier, personligt ansvar som betinger tillid, og slet ikke det samfund vi havde før de røde bukke og de bagstræberiske islamreligiøse, fik deres indflydelse på vores samfund til mere skade end gavn.

Når man ligger som man har redt

Går du tilbage i tiden har opbakningen til den danske flygtninge politik aldrig nogensinde været der, i hvert fald ikke efter indførelsen af de facto flygtninges ret til asyl og familiesammenføringsretten i 1983.

Den eneste forskel på dengang og i dag, er at man betragter spørgsmålet som langt mere vigtigt. Det som en naturlig konsekvens af udviklingen. Med flere og flere indvandrere i Danmark, vil dette blive et topspørgsmål, om ikke selve topspørgsmålet i dansk politik.

Det er simpel årsag og konsekvens og det sammen med problemerne - de spørgsmål der rejses - kan ikke snakkes væk.

Så modsat hvad mange tror, har indvandringspolitikken været en elitær trods af flertallet. En trods der i øvrigt har været karaktiseret af racismeanklager, dæmonisering af almindelige danskere og anklager om svinehundementalitet osv.
En permanent anklage af et flertals - fra elitært hold formodede - nedrige pøbelvælde og egoisme. En anklage der er en hån mod et dansk folk, som bekymrer sig mere for de svage i samfundet, end deres egen skæbne.

Find selv flere gode eksempler her, samt på Nomos hjemmeside - Antenora. På magtens visionsløse arrogance.

Dette er et demokratisk svigt af format, samtidigt med at det kun har gjort ondt værre. Du kan da ikke ændre en befolknings holdning, ved at ikke gøre noget som helst ved de kritikpunkter, de med rette har.

Det er næsten for mildt dømt. Det er så udemokratisk som noget kan være. Demokrati er ikke, hvad man kan slippe af med, når man har magten. Demokrati er evnen til at lytte til og respektere andres holdninger og lede forsigtigt til fordel for befolkning, nærmere end at bedrive et hasardspil med et lands fremtid.

Det er ikke med rette disse ledere kan kalde sig demokratiske, og oplyste har de heller aldrig været, de har om nogen lagt avnerne i ilden, handlet diktatorisk, formynderisk og mod bedre vidende.

Det skyldes dog næppe en kritik af indvandring i sig selv, når befolkningen har været i mod. Men nærmere dens omfang og den udnyttelse af godheden, som visse indvandrergrupper har kvittereret ved at blive kriminelle, samt en gruppe særdeles bevidste om deres sociale rettigheder, og i øvrigt det faktum, at det da var en velkendt hemmelighed, at mange f.eks libanesere ikke var mere forfulgte, end at de dengang og i dag rejser hjem.

Faktisk er der ikke mere svinehund og egoisme i befolkningen, end at holdningen til flygtninge som er personligt forfulgte er klar nok, at dem skal vi tage i mod vores andel af.

Problemet er de facto flygtningene og familiesammenføringerne. De kommer ikke nødvendigvis fra et land, hvor de risikerer forfølgelse eller død. Og forsøg på at snyde sig ind med falske papirer, eller "mistede" papirer gør ikke sagen bedre.

At forvente opbakning til, at alle som kalder sig flygtninge, skal vi lade tvivlen komme til gode og lade 20.000 - 30.000 - 40.000 tusinde flygtninge med familier komme ind årligt, med de konsekvenser det har for landets fremtid, for den sociale sammenhæng, muligheden for at få arbejde, finde bolig, for kriminalitetsniveauet, er en absurd forventning, der nærmere end at skyldes dumhed hos befolkningen, skyldes dumhed og manglende forståelse for konsekvenserne hos de politikere som støtter en liberal indvandringspolitik.

Det er simpel logik, at vi ikke kan løse verdens problemer med at indføre næsten ubegrænset ret til flygtningestatus på første klasse.
Det er for dyrt og løser ingen problemer.
Og uden at evne til at ty til fine ord og forklaringer, har befolkningen instinktivt fattet denne logik.

De facto flygtninge med familiesammenførte er der langt flere af, end vi overhovedet realistisk set kan kapere.

Modsat at være dumme eller egoistiske svinehunde, har flertallet af befolkningen blot indset dette, allerede i firserne.
De har indset dette i store flertal, man har forvekslet og blandet med rabiate, vrede stemmer som er et mindretal, der ikke formår at omsætte deres modvilje til en konstruktiv kritik.

Folkets mening har der aldrig været tvivl om, og vi taler flertallet - ikke skingre og vrede stemmer blandt fåtallet.
Og selv når en sober kritik har været formuleret, er det blevet skudt ned som racisme, det som er værre eller næsten lige så negativt.

Politikerne ligger som de har redt.

Flygtningene ligger som de har redt - uden de problemer de har disket op med, og de problemer som de ikke kunne undgå at diske op med, qua en hovedløs indvandringspolitik uden forståelse for de langsigtede konsekvenser, eller tilrådigheden af arbejdspladser, ville modstanden ikke være der.

Derfor kan det ikke komme som en overraskelse, at befolkningen er i mod at give irakerne asyl.

De ved, det er skruen uden ende. De ved, at det ikke er gratis. De ved, hvilke problemer tidligere indvandrere fra muslimske lande har disket op med.
At det er fåtallet, som giver de problemer, forandrer ikke noget, problemer er problemer, uanset om det er et mindretal eller flertal som skaber dem.

Under alle omstændigheder har vi ikke arbejde til 20.000 - 30.000 - 40.000 nye flygtninge, indvandrere, familiesammenførte om året.
Det ved befolkningen godt, og uanset hvor godt det artikuleres, eller hvor mange meningsmålinger der kommer frem, hænger store dele af eliten fast i samme dæmonisering, samme visionsløshed, samme formynderiske tone.

Vi ligger alle som vi har redt. Politikerne, befolkningen, indvandrerne.

Befolkningen har ikke vægtet problemet i forhold til dets tyngde - men de er heller ikke blevet hjulpet med oplysning og fakta, eller muligheden for indflydelse uden om et parti, de ikke nødvendigvis er generelt enige med.

Eliten har benægtet problemet og dets omfang, så vidt muligt.

Indvandrerne fra muslimske lande har ikke selv taget ansvar og været gode ambassadører for deres kultur og land.

Der skal folkeafstemning til her, det er et vigtigt spørgsmål. Et spørgsmål der er for vigtigt til at overlade en elite, der ikke forstår eller respekterer befolkningen.

Update: Og meget apropos denne post fra Snaphanen. En boganmeldelse i Weekendavisen af Klaus Wivel, der omhandler "Islam - et øjebliks uopmærksomhed". Om modstanden mod immigration i Europa og konsekvenserne af den søvngængeragtige elites holdning.

Cepos - når kloge mennesker bliver ideologi-idioter

Jeg har et yndlingsbegreb for politisk religiøse mennesker, altså mennesker som lader deres fornuft paralysere af politiske dogmer, ikke mindre end religiøse lader deres paralysere. Dette begreb er ideologi-idioter.

Dette fænomen har ikke noget med intelligens som sådan at gøre, selv meget kloge mennesker har en tendens til at gøre det. Måske endda i højere grad, fordi de ved, at der faktisk findes eksperter og folk, der har tænkt dybere over et emne, end de selv har gjort det.

Det har til gengæld meget at gøre med, om man har en gennemkritisk tilgang til alt, hvad man hører, ser, og i øvrigt selv tænker. Altså virkelig anstrenger sig for at finde modsigelser, antiteser til det man er tilbøjelig til at tage som givet.

Der er faktisk lavet forskning med brug af hjernescanning, hvor det viser sig, at mennesker som modtager finansielle råd fra en ekspert, ophører med deres selvstændige tænkning på området. I disse finanskrisetider er der sikkert en del, der fortryder det. Gamle paranoide Magda som har puttet pengene i hovedpuden kan derimod i dag føle hun har handlet fornuftigt, omend hun dog kunne have sat pengene i banken til den almindelige lave indlånsrente.

Men politik og religion hviler på mere end autoritet, de hviler også på idealisme og en hjerteblodsvinkel på tilværelsen, hvor skuffelsen ved at have uret, vil være større end glæden ved at tænke selv og gennemgå tvivlens usikre fase, før man overhovedet når til det punkt.
Derfor er det letteste altid at holde fast i sin barnetro.

CEPOS har udgivet en rapport om indvandreres påvirkning af de offentlige finanser. Den er baseret på en analyse ved brug af DREAM modellen, som er blevet brugt i andre undersøgelser og hvis resultater, samt input, følgende konklusioner fra DJØF magasinet, er blevet kritiseret af undertegnede i tidligere poster, her og her.

CEPOS' undersøgelse har en anden vinkel, men deres resultater er i højere grad et klasseeksempel på ideologi-idioti i fuld aktion.

Omend de når frem til at en ikke-vestlig indvandrer koster statkassen 2 millioner kroner mere, end vedkommende ligger i den, så mener de ikke, det er et problem:

I det de primært skyldes den førte indvandrings-, social- og
arbejdsmarkedspolitik, der dels tiltrækker indvandrere med beskedne formelle kvalifikationer, dels fastholder mange indvandrere i det sociale ydelsessystem. Det er imidlertid muligt at vende indvandringen til en økonomisk fordel, hvis man ændrer indvandrings-, social- og arbejdsmarkedspolitikken, så man fremover i højere grad belønner beskæftigelse og gør indkomstoverførslerne mindre generøse.

Altså blot man fraholder dem indførselsindkomster, så vil flere mennesker automatisk føre til mere velstand.
Det er enten meget dumt, eller så er det et bevidst forsøg på at få mindstelønnen og indførselindkomsterne ned generelt, tvinge staten til at spare ved at påføre den yderligere udgifter. Hvilket højere formål skal sådan noget egentlig tjene?
Jeg kan allerede her adressere to hovedpunkter, som i yderste konsekvens ikke hænger sammen.

Et. Selv om man nægter nye indvandrere overførselsindkomst, ville de job de tager stadig gå fra danskere som er på overførselsindkomst, og dem har vi over 800.000 af i den arbejdsdygtige alder (som er smidt på ud på et sidespor, netop for at tidligere tiders indvandring ikke skulle fylde så meget i statistikken - selv under disse omstændigheder har vi arbejdsløshed i dag, så indvandring vil kun forøge arbejdsløsheden), så man kan ikke isoleret kigge på indvandreres nettobidrag, som i øvrigt er fuldt betinget af de private arbejdspladser, vi har svært ved at bevare. Ej heller vil det reelt være gratis forstået sådan, de skal jo havde ret til lægebehandling og sygehusophold, og medmindre vi vil smide dem hurtigt ud igen, pension og deres børn skal gå i skole, hvilket er en markant udgift, der som regel overstiger de penge, de smider i skat.
Ligeledes tager dette regnskab ikke i betragtning, hvad kombinationen af ny-indvandring, lavere lønninger, og overførselsindkomster, vil betyde for udviklingen i kriminaliteten, og udviklingen inden for den. En lukket fængselsplads alene koster 800.000 om året, dertil skal lægges omkostninger til retssager og politiarbejde.

To. Hvis pointen så er alle danskere skal modtage lidt eller intet i overførselsindkomst og mindstelønnen ned, så vil de jo stadig være udgift i og med, at de stadig koster under skolegang, skal have lægehjælp og hospitaler, og pension, medmindre de gamle skal sulte ihjel.
Lavere lønninger betyder naturligvis lavere indtægter til staten og i øvrigt også virksomheden, det vil sige det bliver nødvendigt at justere udgifterne til skolegang, gøre lægebehandling afhængig af indkomst, samt skære i pensionen.
Lav løn vil angiveligt give lidt flere ansatte, men lad os i så fald i første omgang koncentrere os om de mennesker, vi har svært ved at få ansat og som er på overførselsindkomst og løse resten med gæstearbejdere, nærmere end permanente borgere og udgifter.

Personligt ville jeg hælde mere til en model, hvor overførselsindkomster reduceres til SU niveau, der skabes flere uddannelsespladser og en højere overførselsindkomst end SU betinges af sygdom, invaliditet, eller tilpasses den grad man selv har forsikret sig ud fra parametre som hvor længe man har arbejdet og hvor mange penge man har forsikret sig selv med.
Men lav løn er ingen garanti for, at der ikke fortsat vil være arbejdsløshed, findes der noget land uden arbejdsløshed? Nej! Sverige var dog et, indtil det lod grænserne åbne for en million flere parallelt med en økonomisk nedtur. Resultatet er en reel arbejdsløshed på over 20 procent, det samme er tilfældet for os, omend vi kun har lukket omkring 400.000 ekstra ind.
Det under ikke blot en krise, men også et midlertidigt opsving, vel og mærke.
Hvordan man kan forestille sig, at i fremtiden vil udviklingen tegne sig anderledes, på trods af værre betingelser end tidligere, er mig en gåde.

Nye borgere bliver aldrig gratis, ikke engang gæstearbejdere, når de tager et arbejde en allerede herboende borger kunne have fået. Og nettoforholdet mellem skattebetalinger og overførselsindkomster er kun en isoleret del af regnskabet.

CEPOS citerer følgende regel af den amerikanske økonom Julian L. Simon:

If the marginal immigrant makes a non-negative contribution to the treasury you continue to admit immigrants until the contribution goes to zero.

Sådanne regler kan være ganske gode, men det er under betingelse af, at man regner alle parametre med, og det gør man ikke. Det vil sige det reelle belæg, for denne påstand, er ikke eksisterende. Man regner ikke med, indirekte udgifter til indvandreres børn, kriminalitet, eller allerede eksisterende borgere som får snuppet en arbejdsplads lige foran snuden på dem, pension og udgifter til sprogskoler, sygepleje osv.

CEPOS sammenligner fri bevægelse af arbejdskraft, med frihandel:

Det økonomiske argument for fri vandring er, at arbejdskraften kan søge derhen, hvor den er mest produktiv. Det er til fordel for den vandrende arbejdstager, som dermed opnår en store indkomst. Og det er samlet set en fordel for det øvrige samfund, idet den mere produktive anvendelse af arbejdskraften betyder billigere varer og serviceydelser. Ser man således kun på disse økonomiske effekter, er fordelen ved fri vandring mellem lande den samme som fordelen ved frihandel mellem lande og den samme som fordelen ved fri vandring mellem eksempelvis
Fyn og Sjælland5.

Sammenligningen er falsk. Afskaffelsen af toldmure er ikke det samme som afskaffelsen af indvandringsbarrierer. Der er grænser for mange produkter vi vil købe og har råd til, der er ikke grænser for, i fornuftig regulerings forstand, hvor mange børn man vil føde i den fattige del af verdenen.
Underliggende påstand her er, at 6 milliarder, snart stigende til 9 milliarder fattige menneskers frihed til at søge arbejde i den rige del af verdenen, hvor man i forvejen har svært ved at finde arbejde til en enkelt milliard, vil resultere i mere velstand. Det er om noget ikke gennemtænkt, eller præget af den mindste realpolitiske flair, eller psykologiske erkendelse. Selv om man kan sige at indvandringen vil naturligt ophøre, når vi bliver dysfunktionelle og fattige samfund præget af indre stridigheder og raseri rettet mod de skyldige i den her idioti.

For det første er udgiftniveauet i et samfund alene på boligområdet betinget af pres på samme. Flere mennesker, lig med dyrere boliger. En ordentlig indtjening på boligområdet, er betinget af høje priser på boligområdet, nedsættes udgifterne til lønning af folk i boligbranchen, får man ganske vist lavere omkostninger, omend selve presset på området vil holde priserne oppe og angiveligt have en tendens til at holde omkostninger oppe uden at de sænker sig nævneværdigt, alt efter pres. Men selv om man får billigere boliger via nedsætning af omkostninger, vil der være et efterslæb af boliger bygget under andre betingelser, hvor prisen er sat efter hvad flertallet dengang havde råd til, ikke de fattigste.
Bare på dette område hænger virkeligheden og ideologien ikke sammen.

Det samme vil gælde selv fødevarer, hvor prisen vil blive sat primært, efter hvad flertallet har råd til. Man kan sagtens skabe en forhutlet underklasse på 20 procent af befolkningen, som nu og da må stille sig i kø ved gadekøkkenet for at blive mætte, uden at det generelle prisniveau vil falde betragteligt. Vi har et højt prisniveau i Danmark og det er usandsynligt, at det vil falde alene ved at fjerne både toldmure og mindstelønninger, medmindre vi taler general lønnedsættelse, hvilket så igen fratager virksomheder deres profit fra et højt prisniveau. Som blot et eksempel koster Knorr pulversovser langt under det halve i Sverige, end det gør i Danmark. Folk er i det hele taget nødt til at betale den pris fødevarer koster, ellers sulter de. Hvilket betyder de må supplere deres indkomst med kriminalitet eller gå til gadekøkkenet. Priserne kan kun falde ved at sænke lønningerne generelt, og så falder virksomhedernes indtægter også, så er vi princippet lige vidt, bortset fra vi har fået genindført reel fattigdom.

Fornuften i dette ligger i at skære i overførselsindkomster og gøre staten mindre afhængig af skatter, altså på den måde skabe flere frie penge til forbrug og ligeligt fordele skattelettelsen mellem virksomheder og medarbejdere. Lønnedgang er en midlertidig løsning, som kun i omstillingsfasen mellem fortsat høje priser og lavere lønninger vil skabe en fordel, men vil udjævne sig efterhånden.
Disse løsninger er kun virksomme via mindre udgifter til staten, noget indvandring er en garanti for, vil aldrig ske.

CEPOS giver et rids af dansk indvandringspolitik:

I Danmark var der i en del af efterkrigstiden en liberal indvandrings- og
socialpolitik med forholdsvis fri indvandringsmulighed og ret høj grad af pligt til økonomisk at klare sig selv. Modellen mindede således en del om en såkaldt Åbne-grænser-lukkede-kassermodel. Denne model blev imidlertid erstattet af en model med a) lukkede grænser for arbejdsindvandring, b) barrierer på arbejdsmarkedet for personer med beskedne formelle
kvalifikationer, c) åbne grænser for familiesammenføring og d) åbne kasser for passiv forsørgelse. Den førte indvandringspolitik efter 1973 – og især efter udlændingelovens ændring i 1983 – karakteriseres ikke desto mindre nogle gange som ”liberal”, men i realiteten har der været tale om en detailregulerende politik, der selektivt fremmede indvandring af personer, som ikke primært var motiveret af at opnå beskæftigelse, og bremsede indvandring af personer, som primært ville have været motiveret af at opnå arbejde.

Det er så ugennemtænkt, at det skriger til himlen, jeg vil kun kritisere det i korthed, men med de vigtigste detaljer, for mere er det ikke værd.

1. Efterkrigstiden kan på ingen måde sammenlignes med hverken nutid og slet ikke fremtid. For det første var indvandringen dengang ikke så stor. For det andet var der nogle unikke forhold som aldrig kommer igen, som kan beskrives kort som: Det er lettere at skabe vækst fra lavteknologisk udgangspunkt end et højteknologisk. Eksemplificeret kunne en dansker med lidt kapital og lidt teknisk snilde starte en TV fabrik i 50´erne og 60´erne uden at skulle konkurrere med store multinationale giganter som Sony osv og dermed skabe hundredvis af arbejdspladser. Med Sony som modstander med et kæmpe masseproduktions apparat til rådighed og en avanceret teknisk kunnen og et etableret brand, er dette ikke længere muligt. Dengang voksede industrien og den private sektor, i dag har vi problemer med at blot holde Status Quo og industrien forsvinder udenlands, noget som ganske vist kalder på en nedsættelse af deres udgifter, men ikke af deres indtægter. Og nedsættelsen af deres udgifter sker ikke først og fremmest ved indvandring, men ved at få statsbudgettets indtægter forøget på anden måde end ved at beskatte virksomheder og arbejdskraft, primært ved at få folk allerede på overførselsindkomst her i arbejde - dette er ubetinget første del af løsningen.

2. Den liberale politik 1983-86 var liberal og oven i købet totalt ugennemtænkt. Indvandrerene blev ikke arbejdsløse fordi de ikke ville arbejde, men fordi der ikke var arbejde! Arbejdsløsheden i den periode var nu engang rekordhøj, blot for at blive endnu mere rekordhøj med indvandringen.
Og årsagen til at vi stadig havde i 2008 (RAS207 i Statistikbanken), hvor beskæftigelsen slog alle rekorder, 59.859 arbejdsløse, 93.404 midlertidigt uden for arbejdstyrken (aktiverede osv.), 138.220 tilbagetrukket fra arbejdsmarkedet, 312.054 på en eller anden form for pension, 287.744 andre uden for arbejdsstyrken, i alt 891.281 mennesker i alderen 16-66 år uden for arbejdsmarkedet, eller kun 20.000 fra rekorden i 1993, det selv om 100.000 flere er ansat i den offentlige sektor plus det løse via udlicitering, der registreres som privat arbejdskraft, skal findes i det forhold, at vi har importeret langt mere arbejdskraft, end vi havde brug for.
Det repræsenterer om noget, det mest liberalidiotiske i dansk politik nogensinde. Omend det er korrekt at høje overførselsindkomster og dermed statslige udgifter som skal dækkes via skat spiller en rolle, så er netop det forhold, at man har importeret overflødig arbejdskraft, skyld i at selv samme er blevet værre, og man har været tvunget til at sende hundredtusindvis ud på pensioner og dermed øget skattetrykket. En lignende fremtidig løsning, er lig med endnu større økonomisk deroute. En stor del af disse overførselsindkomstudgifter dækkes kun midlertidigt af olieindtægter i størrelsesordnen 30-40 milliarder årligt.

CEPOS' ønske om arbejdskraft til under mindsteløn, er i øvrigt allerede en realitet, da man ved at ansætte Polakker via et vikarfirma, eller firma med adresse i Polen, kan få deres arbejdskraft til den polske overenskomst, hvilket gør deres indvandringstankegang, hvormed angiveligt menes permanente borgere, endnu mere suspekt og idiotisk, og idiotisk er det rette begreb, for ikke blot er det ugennemtænkt, det ville få katastrofale følger, hvis gennemført.
Med den fidus' udbredelse vil vi naturligvis se flere arbejdsløse, da 40-60 kroner i timen for en i øvrigt lige så flittig arbejdskraft, hvis ikke mere, er attraktiv. Det vil også øge interessen for at flytte virksomheden til Polen selv, for at kunne retfærdiggøre en fuld ansættelse af billig arbejdskraft. At fyre alle de danske medarbejdere for at genåbne virksomheden med billigere arbejdskraft i Danmark ville medføre en boykot og fremprovokere en forbruger reaktion.

Grunden til, at indvandrere fra mere udviklede lande præsterer et positivt bidrag til de offentlige finanser, er, at de ofte først kommer til Danmark, når de er uddannede (dermed trækker de ikke i så høj grad på de offentlige udannelsesudgifter), og at de ikke belaster de offentlige finanser ved at modtage indkomstoverførsler (bl.a. fordi de i relativ høj grad er i beskæftigelse og i nogle tilfælde forlader Danmark inden alderdommen).

For at gentage mig selv, hvad så hvis de bliver? Så taler vi pension og deres børn som skal gå i skole, på sigt endnu flere mennesker som skal have skolegang, forsørgelse osv. for at slet ikke tale om at de kun får et arbejde på reel bekostning af en af de næsten 900.000, vi har uden for arbejdsmarkedet i arbejdsdygtige alder.
Det vil sige at al indvandring undtaget uddannet arbejdskraft, er i princippet overflødig arbejdskraft, direkte eller indirekte. Selv uddannet er det, eftersom vi kunne havde uddannet i stedet for sende over 400.000 på for tidlig pension.
Og de næsten 900.000 er opstået på trods af et stort opsving og et midlertidigt friværdi og byggeboom, noget vi ikke har til rådighed i fremtiden.

Mere har jeg ikke at sige til følgende indspark, udover at gentage hvor i høj grad det repræsenterer ideologi-idioti og en allerede verificeret forkert løsning på vores problemer, som kun kan blive endnu værre, ved at gentage den!

Makværk!