George Soros - interview

Radiointerview, status på reformeringen af det finansielle system:



Frit citat: Vi ved ikke, hvordan vi kan tøjle de finansielle marked, og vi kan gøre mere skade end gavn ved at gøre ved at gøre det, men det er omvendt for farligt ikke at gøre det, så vi må arbejde på det.

Frit Citat: Vi har endnu ikke, fastslået, hvorvidt det oppustede kreditsystem, (altså massiv låntagning) er en fordel eller bagdel, er til skade eller gavn.

Soros: Europas fremtid er værre end et tabt årti

George Soros leder i Financial Times i dag - Dansk referat og perspektivering.

* ECB skabte skabte krisen ved at prøve at ligestille alle lande og holde deres renter nede, der så igen skabte boligboblen.

* Tyskland har spillet en hovedrolle i dette, hvor bankerne kunne tjene basispoint (i henhold til likviditetskravet) ved at ophobe gæld fra svage eurolande.

*Tyskland giver dårlig økonomisk styring i PIGS-landene ( PIGS = Portugal, Italy, Greece, Span PIIGS + Irland) skylden, fakta er, at dette ikke kun er en gældskrise, men en bankkrise og valutakrise

(Her sigter han angiveligt til èn stærk valuta fits all tanken - en tysk designet tanke - inklusive sydeuropas historisk svage valutaer )

*Det er forkert at give de gældsplagede lande skylden alene. set ud fra det perspektiv.

*Tyskland har reddet PIGS-landene, for at redde egne banker.

(Hovedandelen af statsobligationer fra de gældsplagede lande er i franske og tyske banker)

*Situationen minder om, men er værre end, det tabte årti i Sydamerika oven på bankrisen i firserne og pålægger de gældsplagede lande en større andel af byrden, end det som skabte et zombie økonomisk årti dengang.

*Resultatet vil være, at EU vil lide værre skæbne end et tabt årti.

*Det vil skabe en kronisk uligevægt, hvor de stærke økonomier vil storme frem ad og de svage gældsplagede økonomier vil synke til bunds

(Jeg mener, at Danmark er i farezonen for at komme til at tilhøre den sidste kategori, men kan med stærke reformer og hurtig gældsafvikling ende i den første - altså står midt på vippen og vil realistisk set vælge planken ned. At stå af vippen og storme ud over græssletten er en teoretisk mulighed, nærmere end hvad folketinget vil gøre)

George Soros ser to løsninger:

*PIGS-landene må restrukturere deres gæld, hvilket betyder, at gælden bliver barberet ned med for eksempel omkring 20-30 pct., altså hvor de før havde gældpost på en milliard får de en gældspost på 700 - 800 mio. Det betyder, at banker og investorer må acceptere tab og her skal man holde hånden under bankerne, så de ikke går ned. Her skal bankerne også under fælles EU-lederskab, så tilliden hurtigt genopstår til dem.

Denne løsning er nok det mindste onde, for det er et onde, men bedre onde findes knapt - sket er sket.
Den anden løsning er jeg ikke enig i:

*I stedet for nationale gældsobligationer, skal der udstedes Euro-obligationer, hvilket Tyskland er stærk modstander af med opbakning fra Frankrig. Det vil betyde at solide økonomier - Tyskland og indtil videre Danmark, der har de laveste renter i Europa, skal betale højere rente, da hele EUs brogede gæld bliver samlet i en Collaterized Debt Obligation - undskyld udtrykket, men det er præcis det, der vil ske, og jeg tvivler på, at det er god idé. Det kan bringe lande i problemer, der ellers ikke ville være det. Danmark er et oplagt eksempel.

Den gode idé i mine øjne - økonomisk og langsigtet set - og kun et æstetisk og politisk onde er, at der indføres en EURO light, Eurozone svag, eller PIGS-landene vender tilbage til fritflydende og klart svagere valuta.

Det skal dog ske efter en restrukturering af gælden, ellers skal PIGS-landene betale mere på udenlandsk gæld. Men langsigtet er det den bedste løsning, og vores egen stadigt mere svækkede økonomi vil også kunne drage fordel af en moderat svagere valuta. Da alternativet - lønningerne ned og produktiviteten op - ikke er noget, man ordner fra den ene dag til den anden.

Soros: Kina er fremtiden og dens problem

Valutakursen os Kina er sat til at fast ligge lavt i forhold til dollar. Den er med andre ord sat i verden til at styrke eksporten, fremfor at importen. De fleste lande lader kursen følge betalingsbalancen, det vil sige har de for stærk en import. Her styrker man valutaen hvis handelsbalancen er for stærk i ens egen favør og svækker valutaen, hvis en handelsbalance er for negativ.

Fordelen ved svag valuta er, at det er billigt for udlandet at købe varer hos ens virksomheder. Bagdelen er, at det er dyrt for forbrugerne at købe eksportvarer.

Her satser Kina altså fortsat på lave lønninger og får i stedet penge og arbejdskraften ansat ved udenlandske investeringer, i stedet for et indenlandsk forbrug, eller blot en balance. Kinas handelsbalance har med få undtagelser været stærkt i landets favør:



Det er anklagen, og man advarer om valutakrig og en optrappet handelskrig i dag med god grund.

Problemet bliver dog ikke løst, da andre lande som Indien og Vietnam kan tilbyde horder af billig arbejdskraft, senere kan Afrika.

Man skal nærmere sigte efter, at gøre vestlig arbejdskraft mere konkurrencedygtig i forhold til billig arbejdskraft. Det er eller protektionisme.

En interessant ting Soros siger, er dog følgende:

"Uanset om Kina selv er klar over det eller ej, er landet blevet verdensleder efter finanskrisen. Hvis Kina ikke lever op til sit ansvar og sine forpligtigelser som verdensleder, risikerer det globale valutasystem at gå i opløsning og rive verdensøkonomien med ned,"

I teknisk forstand mangler Kina stadig et stykke vej til at indtager positionen som verdens ledende økonomi, men i moralsk forstand, er Kina verdens største økonomiske magt og der, hvor tingene sker i fremtiden, på et niveau der er 3-5 gange af alt, hvad vi har set i USA.

Hermed bliver Kina på sigt også en økonomi over tre gange så stor som USA, med selskaber, der kommer til få Ford Motors, General Electrics, Bank of America, JP Morgan til blegne ved siden af.

Staten skal tage teten

Der findes intet politisk parti, der repræsenterer mig. Politik for mig drejer sig ikke om dogmer, eller om at være socialist, socialdemokrat, konservativ, eller liberal.

Politik for mig handler heller ikke om det muliges kunst. Det handler om det, som virker, handler om det, som gør mest nytte. Det handler nogle gange om at tænke helt anderledes, end de bestående partier gør.

George Soros antyder det i en artikel i Financial Times i artiklen
"America needs stimulus not virtue", der er et udsnit af talen, der vil blive linket senere her.

Jeg vil gå planken ud og sige - hørt! Soros, hørt!

Det offentlige skal ikke lade sig kue af tanken om, at det økonomiske marked fungerer bedre uden indblanding.
Jeg mener ikke hermed, at det offentlige skal regulere og stramme tommelskruerne på det private initiativ.
Snakken om at straffe banker, holde dem i kort snor, efter boligboblen, er i mine øjne en fraskrivning af ansvar fra staternes side, der gladeligt svinede løs under den selvsamme fest, som bankerne, og gav den med en kosakdans selv i form af at komme med "glimrende" idéer som gratis lån - afdragsfri lån. Det i et forsøg på at flotte sig med uddeling af høj vækstchampagne i glassene til hele selskabet, hvor æren kunne tilfalde regeringen for den flotte vækst. Det er ren ynk, når man senere giver storeslem videre. De afdragsfrie lån blev vedtaget med solidt flertal inklusive Socialdemokratiets stemmer. Enhver kan regne ud, at hvis der var noget der bidrog til boligboblen, så hører dette til, for at slet ikke sige, alt det som regeringen kunne have gjort, for lægge dæmper på overophedningen af boligmarkedet.

Ligeledes mener jeg ikke, at strenge krav og mere skat, flere afgifter, flere regler, er den fornuftige vej at gå, når problemet faktisk både er opstået og passé, og det vil næppe gentage sig igen foreløbig. Nye problemer vil opstå, som man igen "overså" - læs: Ikke turde gøre noget ved.
Faktisk mener jeg, at man nu skaber nye problemer i stedet uden at løse noget fremadrettet, for hvorfor skulle investorer og virksomheder finde sig i disse regler, når de kan flytte til andre lande, eller investere andre steder? Og det er netop, hvad de kan, og hvis det ikke er muligt, så kan de sende regningen videre til forbrugeren, der så har færre penge at shoppe for.
Andre lande vil altid brande sig på lave skatter, hemmelige bankkonti, bedre forhold for virksomheder og aktionærer, sådan er det, det kaldes konkurrence, og alt i alt er det godt, for det sætter grænser for vanviddet, selv om man kan tvivle på det, når man ser på Cuba.

Hvad det offentlige så kunne gøre i stedet for at styre, det er at deltage. Deltage i markedet, investere, lave virksomheder, eje virksomheder og skabe arbejdspladser.

Tanken er absolut kættersk, så kættersk at George Soros knap tør tænke den og sige for meget.

I dag vil han være pragmatisk og anbefale Obama at glemme gælden og investere i infrastruktur og uddannelse på World Leaders Forum at Columbia University. Men læs mellem linjerne, han anklager Obama for at have bøjet sig republikanernes ideologiske pres og undladt den rigtige løsning, nemlig at staten skulle tage aktieposter i bankerne gennem nyemissioner, rejsninger af nye aktier, i stedet for at overtage de dårlige aktiver og stille billig kapital til rådighed.

Where the Obama administration did go wrong, in my opinion, was in the way it bailed out the banking system: it helped the banks earn their way out of a hole by supplying them with cheap money and relieving them of some of their bad assets. But this was an entirely political decision; on a strictly economic calculation it would have been more effective to inject new equity into the balance sheets of the banks. But the Obama administration considered that politically unacceptable because it would amounted to nationalizing the banks and it would have been called socialism.

That political decision backfired and caused a serious political backlash. The public saw the banks earning bumper profits and paying large bonuses while they were badly squeezed by their credit card charges jumping from 8% to nearly 30%. That was the source of the resentment that the Tea Party exploited so successfully.

I den neoliberale verden er staten for sig og markederne for sig. Vi er født og opvokset med, at staten ikke kan fungere som fornuftig investor. Det står bare ikke skrevet på nogen grundstoftavle, at det altid og atter altid er sådan, som George Soros anfører:

The obvious solution is to draw a distinction in the budget between investments and current consumption and increase the former while reducing the latter. But that seems unattainable in the current political environment. A large majority of the population is convinced that the government is incapable of efficiently managing an investment program aimed at improving the physical and human infrastructure. Again, this belief is not without justification: a quarter of a century of agitation calling the government bad has resulted in bad government. But the argument that stimulus spending is inevitably wasted is patently false: the New Deal produced the Tennessee Valley Authority and the Triborough Bridge.

Denne tankemåde, eller endnu bedre - Dogme! Gavner ikke markedet, fordi det udnytter ikke markedets fulde kapacitet, om jeg så må sige, det tvinger regeringer til at spilde penge på at producere varme, mens det meste af varmen ryger ud i det tomme rum, for konstruktionen har stort hul i taget.

Hvad Soros antyder her, er endnu mere relevant for Danmark, end det er for USA. Det vender jeg tilbage til. Første vil jeg lige hente et vigtigt nøglepunkt i Soros' artikel.

Fra versionen i Financial Times:

Moreover, the simple truth is that the private sector does not employ available resources. Mr Obama has in fact been very friendly to business, and corporations are operating profitably. But instead of investing, they are building up liquidity. Perhaps a Republican victory will boost their confidence but, in the meantime, investment and employment require fiscal stimulus (monetary stimulus, by contrast, would be more likely to stimulate corporations to devour each other than to hire workers).

Med andre ord, så har stimulus ikke virket efter hensigten. I stedet for at investere og udvide og ansætte nye medarbejdere, holder selskaberne på pengene, og arbejdspladserne holdes lukkede for de mange fyrede.
Om der er faktisk belæg for at konstatere, at virksomhederne vælger at bruge likviditeten til at opkøbe konkurrenter, i højere grad end tidligere, ved jeg ikke. Men det er plausibelt, at konsekvensen kan blive dette.

Markedet er i en fastlåst tilstand, uden vækst i det private forbrug, er der grænser for væksten. Der er sikkert også mange selskaber, der holder på pengene som ren sikkerhedsventil.
Fyrede personer holder af naturlige årsager også igen, personer der er bange for at miste deres arbejde holder på pengene. Banker der har penge, tør ikke låne dem ud, før de er dobbeltsikre som amen i kirken på, at det er noget fornuftigt, de låner til. Renterne er lave fra centralbankernes side, men fra bankernes side er de højere, end de var før krisen i for eksempel Storbritannien. For bankerne skal også sikre sig større likviditet, end tidligere.

Med andre ord, stimulus og løsninger på passéproblemer i den nuværende form er mangelfuld, og der skal andre ingredienser til.

Som jeg skrev tidligere, er Soros' tanker mere relevante for Danmark, specielt hvis man tænker dem lidt videre - her er hvorfor:

Nøgleordet er som sagt arbejdspladser. Næsten 50 pct. af den danske arbejdsstyrke er uden for arbejdsmarkedet, eller arbejder i det offentlige. Mange af de offentlige stillinger er bundet op på at være beskæftigelsesterapi og andre på at servicere, kontrollere, eller helbrede, de som er uden for arbejdsmarkedet.

Udgiften til dette? Ja cirka (eller mindst) 600 mia. kr. årligt - cirka 60 pct. af de offentlige budget og på vej mod en tredjedel af af BNP.
Det er ikke fuldstændigt spildte penge, da noget vender igen i form af forbrug, skatter, afgifter osv.

Men disse milliarder er heller ikke optimalt udnyttet!

Forestil dig, at man hvert år brugte bare det halve af de 600 mia. kr. på at udvikle nye produkter, skabe mere uddannelse og forskning, på at skabe nye virksomheder og arbejdspladser. Virksomheder, der både kan give en bedre løn til mere privatforbrug og endda ende med rentable virksomheder, der giver staten andre indtægter, end dem over skattebiletten og afgifter på afgifter, oven på afgifter.

Eller på at købe op i private selskaber og dermed opnå stemmer og indflydelse på deres måde at drive virksomhed på - her igen ansættelsesgraden, for at berøre et rigtigt tabu.

For at stille det maksimalt på spidsen, så kunne man i stedet for at spilde trecifrede milliardbeløb på næsten ingenting: På passiv forsørgelse, offentlig beskæftigelsesterapi, social service og lappeløsninger, bruge dem på at skabe arbejdspladser, livsindhold og rigdom til de mange personer, der de facto er udelukket af det private erhvervsliv, der ikke kan rumme eller ansætte alle danskere i den arbejdsdygtige alder, hverken nu, eller om 20, eller om 40 år.

I stedet for et tabersamfund fuld af sygeliggørelse, et offentligt skizofrent pusse - nusse og kontrolsystem, kunne vi skabe et dynamisk og velstående kollektiv, hvor samfundet er indrettet til at producere velstand, fremfor at forbruge den, hvor staten tjener penge, i stedet for at brandbeskatte befolkningen.

Et samfund, hvor alle har noget fornuftigt at tage sig til i stedet for at ende udrangeret på efterløn eller førtidspension, fordi udsigten til et fornuftigt arbejde er minimal, og fordi der er ikke råd til at ansætte flere i det offentlige til sparke dem i røven, eller klappe dem på kinden.

Det er en fandens kættersk tanke, men prøv at tænke den. Det er sådan samfundet forandres, ved at man tænker på en ny måde i stedet for at holde fast i gamle dogmer.

Sandheden er, at staten - selv den lille danske - har langt mere kapital til rådighed årligt, end flere store multinationale selskaber tilsammen, det meste af den bliver bare smidt i et sort hul.

De penge kan bruges bedre, og den måde det offentlige bruger penge på nu, virker ikke. Den skaber mindre velfærd, fremfor mere.

En ond spiral

Nu flere og flere snakker om et double dip, her i blandt topøkonomer i de største danske banker.

Danske Banks chefanalytiker, Allan von Mehren her:

Jacob Graven, der er cheføkonom i Sydbank her:

Så er spørgsmålet, kan der også komme et triple dip, eller quadro dip? Der er hver især sender flere millioner ud i arbejdsløshed, 5-10 pct. flere amerikanere ud arbejdsløshed koster en større krise, som om at rigeligt ikke allerede ikke var arbejdsløse med en arbejdsløshedsrekord, der ikke er set siden firserne. Er vi med andre ord på vej ind i en negativ strømhvirvel, hvor redningsplankerne i form af billige lån, og kapital til rådighed, statsstøtte ikke længere er til rådighed. Hvor seddelpressen må køre i de lande som kan, USA og ikke Europa, med inflation til følge og hvor den ene krise følger den anden?

Personligt tror jeg, at økonomien er så skrøbelig, at noget i den stil ikke er utænkeligt og de seneste arbejdsløshedstal fra USA peger på, at udviklingen går i den forkerte retning med det højeste antal nytilmeldte arbejdsløse siden november 2009.

George Soros har reduceret sine investeringer i amerikanske aktier med 42 pct. til 5,1 mia. dollar per 30. juni fra 8,8 mia. dollar ved udgangen af marts og har angiveligt været i færd med at stille og roligt fjerne flere mia. dollar investeringer gennem juli og til nu.

Svaret får vi først, når vi når frem til 45 dage den 30 september, hvor han seneste skal have oplyst sine US-transaktioner. Til den tid ved også, om vi faktisk befinder os i et dobbelt dip her i tredje kvartal.

Recession eller venden tilbage til normale vækstrater?

Boble-økonomien kaldes det med en god grund, for når en boble blæses for meget op, siger den bang.

En boble starter med en forventning til økonomisk område, der går langt ud over, hvad grundlaget kan bære. Man tager med andre ord glæderne på forskud i rigtig god tid, alt for god tid.
En periode med overdrevne positive forventninger, har det med at ende i en periode med overdrevne negative forventninger.
I virkeligheden forsætter alt, som det ville have gjort, hvis man ikke kunstigt stablede korthuset for højt, efter et bungy jump op og ned.

Jo mere kraft der er i den overdrevne optimisme opad, jo mere tyngende pessimisme er der på vejen ned.

George Soros har skrevet mangt og meget om Bubble-economics, for det er et evigt tilbagevendende fænomen, der opstår mindst en gang hver tiende år og måske lidt oftere (7-8 år), på forskellig skala. Den nuværende boble minder mest om den man så i 1930erne:



Optimismen tager fat og presser taget op på alt for høje søjler, hvorefter det falder ned med en kraft, der knuser selv det tidligere gulvniveau.

Den nuværende:



Skyldes den nuværende krise så 'hysteriske kællinger' på børserne, der overreagerer?

Nej, for så ville situationen hurtigt rette sig igen. Årsagen skal findes i boligmarkedet, der ikke kunne vokse evigt, og vækst baseret på kredit, der var tildelt personer som ikke var kreditværdige på basis af overdrevne forventninger til den generelle økonomi, såvel som privatindividers manglende økonomiske overblik.

Investorikonet Warren Buffett sætter meget præcise ord, med konkret afsæt i virkeligheden, på begivenhederne:

He used a good example in the housing market, where about 1.2 million households are formed to buy a house each year. That's been the historic trend. But we went through a span of time, four or five years, because of the bubble and sub-prime lending and all the shenanigans that were going on with the mortgage market, when we were building two million homes a year. Now we're building 500-thousand, and what Warren pointed out was, look, we're going to get back to 1.2, but right now we're soaking up a whole bunch of inventory.

Når 1,5 millioner nybygninger fjernes i en økonomi, sætter det en kædereaktion i gang gennem hele samfundet, hvor ikke blot håndværkeren mister arbejde, men også fabrikken der producerer materialer til nybygning, bilfabrikanten, der sælger en bil til de nyrige hussælgere. Detailforretningen, der pludselig mister salg, fordi hussælgeren er kreditbarberet, fordi håndværkeren, fabriksarbejderen er fyret og ikke har så mange penge, hvilket igen smitter af på fabrikkerne, der producerer varer til detailhandlen, der så igen smitter af på detailsalget, der så igen smitter af på beskæftigelsen i industrien.
Det er årsag og virkning og har intet med hysteriske kællinger at gøre, men mere med menneskets tendens til at håbe på at træerne vokser ind i himlen og ignorere alt, der modsiger fantasien.

Det er først og fremmest, det som er sket. At bankerne er kommet i klemme i den situation, er et symptom/bieffekt, nærmere end sygdommens ophav, eller sygdommen selv.
Det er på mange måder forkert, at kalde det en finanskrise, og det er helt forbi målet at skyde på bankerne, der som en selvstændig brik aldrig havde skabt den krise. De har blot været en dominobrik i rækken.

Det er forkert, at bilde sig ind, at med en stram styring af bankerne, kan man undgå lignende kriser. Det er ren symptombehandling, mentalhygiejne.

Samme tendens finder du alle steder i samfundet. Manglende overblik og håbefulde fantasier.

Du finder det i velfærdssamfundet, man også forventer kan vokse ind i himlen. Du ser det på indvandringsområdet, hvor man lever fra dag til dag, og ikke ser de langsigtede konsekvenser.

Mennesket generelt er snæver- og kortsynet, det gælder også dem, som vil forsværge, at de er det.

George Soros 2008 - 2010

George Soros i januar 2008:

"The situation is much more serious than any other financial crisis since the end of World War II,"

George Soros i oktober 2009:

The global economic recovery is “liable to run out of steam,” and a “double dip” recession may follow in 2010 or 2011, said the 79-year-old Soros.

George Soros i Børsen i dag:

Soros vurderer, at det nærmest er uundgåeligt, at krisen med fuld styrke igen vil ramme Europa efter at euro-landene har gennemført massive besparelser på de offentlige budgetter for at tøjle enorme budgetunderskud og en stor statsgæld.

"Tyskland vil dufte som roser, mens Europa vil blive skubbet ind i en nedadgående spiral. Stagnation vil være kommet for at blive i mange år, og muligvis bliver det værre end det," siger George Soros til amerikanske CNBC.
...
"Med andre ord, så tror jeg, at en recession næste år er nærmest uundgåelig i betragtning af den nuværende politik," siger Soros.
Krisen handler dog ikke kun om staternes finanser. De europæiske banker ligger i stor stil inde med potentielt giftige statsobligationer, og bankerne har ifølge Soros skjulte tab liggende i deres beholdninger af statsobligationer.

Det betyder, at markedet bliver nervøst i forhold til at låne penge til bankerne, der rammes af finansieringsproblemer, ligesom bankerne er forsigtige med at låne ud til andre banker og det driver pengemarkedsrenterne op.