Forsvar for CO2

CO2 er på anklagebænken, anklageskriftet omfatter en graverende forbrydelse, mord på kloden og dens befolkning, foranlediget af en morderisk gruppe hvide mænd.

Men enhver anklaget bør have en forsvarer, der sørger for at dommen står i forhold til forbrydelsen.

Her taler forsvareren:

There seem to be a few things that your informant forgot to tell you -- like carbon dioxide being an essential trace gas that underpins the bulk of the global food web.

Estimates vary, but somewhere around 15% seems to be the common number cited for the increase in global food crop yields due to aerial fertilization with increased carbon dioxide since 1950. This increase has both helped avoid a Malthusian disaster and preserved or returned enormous tracts of marginal land as wildlife habitat, land that would otherwise have had to be put under the plow in an attempt to feed the growing global population.

Commercial growers deliberately generate CO₂ and increase its levels in agricultural greenhouses to between 700ppmv and 1,000ppmv to increase productivity and improve the water efficiency of food crops far beyond those in the somewhat carbon-starved open atmosphere. CO₂ feeds the forests, grows more usable lumber in timber lots meaning there is less pressure to cut old growth or push into "natural" wildlife habitat, makes plants more water efficient helping to beat back the encroaching deserts in Africa and Asia and generally increases bio-productivity.

If it's "pollution," then it's pollution the natural world exploits extremely well and to great profit. Doesn't sound too bad to us.

There is no plausible means by which accumulating greenhouse gas could effectively act as a major warming agent in one year
but not in the preceding or subsequent years

There is no linear relationship between atmospheric carbon dioxide change and global mean temperature or global mean temperature trend -- global mean temperature has both risen and fallen during the period atmospheric carbon dioxide has been rising...

Half our estimated emissions fail to accumulate in the atmosphere, "disappearing" into sinks as yet undetermined. Humans' total accumulated carbon contribution could account for perhaps a quarter of the total non-water greenhouse gases (that is, accounting for all the increase since the Industrial Revolution regardless of source and irrespective of whether warming from any cause might result in an increase in natural emission to atmosphere -- we're simply claiming the lot as anthropogenic or human-caused here).

Assuming that water vapor accounts for about 70% and clouds (mostly water droplets) accounts for another 20%, thus water in it's various forms is 90% of the total greenhouse effect, leaving 10% for non-water greenhouse effect (we know we cited 95% above -- see "important distinction"). Of this remaining 10%, mainly atmospheric carbon, humans might be responsible for 25% of the total accumulated atmospheric carbon, meaning 0.25 x 0.1 = 0.025 x 100 = 2.5% of the total greenhouse effect...

Moreover, humans do a lot besides emitting greenhouse gases, changing vegetation and transpiration rates through agriculture, for example, and many effects expected to both increase and decrease regional temperatures are not included in these models...

If positive feedback from water vapor was really a dominant climatic effect then it should be very easy to find, firstly by looking at an unusual event.

Depicted in the adjacent graphic is Earth's response to the 1997/98 El Niño event. These are anomalies and several of the datasets produce anomalies with reference to different base periods but that is of no particular interest here -- only the synchronous warming and subsequent cooling depicted in the atmospheric series (UAH and RSS satellite, HadAT radiosonde balloon) and near-surface land and sea surface datasets (NCDC, GISS and HadCRUT3) of ~0.9 and ~0.5 K respectively.

This warming and subsequent cooling is in addition to the normal seasonal global variation (plotted as variation from the expected monthly mean temperature in each case) and thus provides precisely the situation in which we are interested.

Since the world cooled almost as abruptly as it warmed we can only assume no positive feedback mechanism was invoked and thus Earth is not perilously perched upon some critical temperature threshold beyond which new physics takes over and runaway enhanced greenhouse warming becomes a self-perpetuating nightmare. That test for a multiplier effect surely failed...

At risk of belaboring the point, the following data is from the merged land air and sea surface temperature data set (based on data from the Global Historical Climatology Network (GHCN) of land temperatures and the Comprehensive Ocean-Atmosphere Data Set (COADS) of SST data). This is the Time series: Temperature January-December, 1880 - 2005: Global Trend: 0.04 °C/decade (for the arithmetically-challenged that's 12.5 decades for a total of +0.5 °C since 1880).

The land temperature-only data (less than 30% of the planet and usually measured around cities) yields a trend of 0.07 °C/decade over the same period for a total increment of 0.875 °C...

There are regions where temperature records have been maintained for much longer than the 1880 commencement usually seen and these make interesting comparators. Additionally, we have some available rural and urban records from similar regions that can be viewed in parallel where we might expect similar trends if urban influence has genuinely been removed from the record. Alongside we have an example of the Armagh Observatory and Central England Temperature trends compared. Since there is no obvious reason carbon dioxide would behave differently in Northern Ireland than it does in Central England we must at least entertain the suspicion other factors are in play.

Læs det hele, for det er det værd.

Her er mere, det er trods alt ikke kun Co2 som påvirker klimaet og er forbryderen:

Klik på det for at få det større.

Og slutteligt et interview med en forsker, som mener at Co2 er direkte gavnligt og slet ikke farligt.

James Delingpole talks to Professor Ian Plimer, the Australian geologist, whose new book shows that ‘anthropogenic global warming’ is a dangerous, ruinously expensive fiction, a ‘first-world luxury’ with no basis in scientific fact.
Shame on the publishers who rejected the book.

‘The hypothesis that human activity can create global warming is extraordinary because it is contrary to validated knowledge from solar physics, astronomy, history, archaeology and geology,’ says Plimer, and while his thesis is not new, you’re unlikely to have heard it expressed with quite such vigour, certitude or wide-ranging scientific authority. Where fellow sceptics like Bjorn Lomborg or Lord Lawson of Blaby are prepared cautiously to endorse the International Panel on Climate Change’s (IPCC) more modest predictions, Plimer will cede no ground whatsoever. Anthropogenic global warming (AGW) theory, he argues, is the biggest, most dangerous and ruinously expensive con trick in history...

What Heaven And Earth sets out to do is restore a sense of scientific perspective to a debate which has been hijacked by ‘politicians, environmental activists and opportunists’. It points out, for example, that polar ice has been present on earth for less than 20 per cent of geological time; that extinctions of life are normal; that climate changes are cyclical and random; that the CO2 in the atmosphere — to which human activity contributes the tiniest fraction — is only 0.001 per cent of the total CO2 held in the oceans, surface rocks, air, soils and life; that CO2 is not a pollutant but a plant food; that the earth’s warmer periods — such as when the Romans grew grapes and citrus trees as far north as Hadrian’s Wall — were times of wealth and plenty...

All this is scientific fact — which is more than you can say for any of the computer models turning out doomsday scenarios about inexorably rising temperatures, sinking islands and collapsing ice shelves. Plimer doesn’t trust them because they seem to have little if any basis in observed reality.

‘When I try explaining “global warming” to people in Iran or Turkey they have no idea what I’m talking about. Their life is about getting through to the next day, finding their next meal. Eco-guilt is a first-world luxury. It’s the new religion for urban populations which have lost their faith in Christianity. The IPCC report is their Bible. Al Gore and Lord Stern are their prophets.’

Reading Plimer’s Heaven And Earth is at once an enlightening and terrifying experience. Enlightening because, after 500 pages of heavily annotated prose (the fruit of five years’ research), you are left in no doubt that man’s contribution to the thing they now call ‘climate change’ was, is and probably always will be negligible. Terrifying, because you cannot but be appalled by how much money has been wasted, how much unnecessary regulation drafted because of a ‘problem’ that doesn’t actually exist.

Plimers bog er selvfølgelig blevet slagtet som Lomborgs. Men at Manns og IPCCs værker ikke på samme måde bliver kølhalet, eller det foregår ubemærket, når det sker, gør ikke hans vinkel på CO2 mere suspekt, end deres.

Defitionen er jo generelt på plads, Goretyperne er heltene, Lomborgtyperne skurkene. Hvilket netop viser sagens religiøse karakter og arketypernes manikæiske placering på god og ond skalaen, for begge sider begår fejl og præsterer data, der i bedste fald lugter af rod i systemet, i værste af bevidst manipulation.

Hverken Lomborgs/plimers, eller Manns arbejde består af udelukkende fejl. Gore, han er jo politiker.

Hvorfor ytringsfrihed og tankefrihed - et minimanifest

1. Fordi man ikke er bange for den nøgne sandhed!

2. Fordi man ikke er til løgnen og (selv)indbildningen.

3. Fordi man ikke er til, at virkeligheden bliver gemt bort bag flere lag af fordomme, politisk korrekthed, ønsketænkning, ideologier og sympatier.

4. Fordi man insisterer på at skue klart gennem alle tåger, i alt mørke, gennem alle slør.

5. Fordi man vil sandheden, sandheden og intet andet end sandheden - hvor svært uopnåelig den end er, hvor lang ruten dertil end er, uanset prisen.

Et kirkedigt i disse tider

Vi taler om adskillelsens af kirke og stat. Flygtningene i Brorsons har drevet flere til at melde sig ud af folkekirken. Det er nye tider. Er religionen en kulturarv, vi skal honorere, ja det synes jeg.

Den er en del af vor historie, og historien kan vi aldrig smide ud af vort blod.

Men kirken skal adskilles, den skal adskilles i vort indre, fra vor tanke. Her taler jeg om dogmerne og troen. Troen er et fortidslevn, men det er næstekærligheden ikke. Jesus kernebudskab er aldrig uden aktualitet, kun den indpakning kirken har givet den og de forvrængninger og gradbøjninger, for at slet ikke tale om særdeles totalitære forbrydelser den historisk forårsaget.

Med det mener jeg ikke, vi skal være naive eller tossegode, men vi skal hjælpe hinanden og tænke på omverdenen. Og vi skal hjælpe os selv uden tro på bønner og uden at blive båret frem af andre, det er det, vi skal have til at gå op i en højere enhed.

Personligt går jeg kun i kirkerne, for at tage del i familiens og bekendtes glæder eller sorger.
Når præsten taler, lytter jeg og forventer det værste, klar til at lukke af. Det sker man bliver både glædeligt overrasket og såvel, for at vende den modsatte side af mønten op ad, chokeret i et omfang man ikke havde forventet.
Jeg er stadig medlem af folkekirken, en længere historie jeg ikke vil komme ind på her.

Nej, den adskillelse af kirke og samfund som er den vigtige, er adskillelsen inden i. Den mentale adskillelse.

Den har altid eksisteret, mennesker har altid tænkt sit eget inde i sit indre, når præsten talte.
I dag er der nok færre end i tidligere tider, som lader sig bevæge til tungetale, det helt store amen.

Men den vigtige adskillelse sker stadigvæk inde i vores sind. Det er for så vidt ligegyldigt, hvor mange kirker eller moskeer vi har, eller ikke har, hvis denne indre adskillelse ikke finder sted.

Så hvorfor adskille i det fysiske, det som allerede er adskilt i det psykiske?

Det ville da være langt mere vigtigt, hvis vi var bevidste om troens uden-nådegaver i en bredere forstand.
At vi adskiller også politisk tro, alle former for ideologisk tro, fra vort mentale indre.

Det vigtige er vi tænker selv, og ikke lader andre tænke for os!

En af mine yndlingsdigtere er Henry Wadsworth Longfellow. Han skrev som 26 årig, så vidt jeg husker, et af hans bedste digte som netop var en selvstændig reaktion, et ungdommeligt oprør, inspireret af præstens gudstjenester:

A Psalm Of Life

By Henry Wadsworth Longfellow

What the heart of the young man said to the psalmist.

Tell me not, in mournful numbers,
"Life is but an empty dream!"
For the soul is dead that slumbers,
And things are not what they seem.

Life is real! Life is earnest!
And the grave is not its goal;
"Dust thou art, to dust returnest,"
Was not spoken of the soul.

Not enjoyment, and not sorrow,
Is our destined end or way;
But to act, that each to-morrow
Find us farther than to-day.

Art is long, and Time is fleeting,
And our hearts, though stout and brave,
Still, like muffled drums, are beating
Funeral marches to the grave.

In the world's broad field of battle,
In the bivouac of Life,
Be not like dumb, driven cattle!
Be a hero in the strife!

Trust no Future, howe'er pleasant!
Let the dead Past bury its dead!
Act, - act in the living Present!
Heart within, and God o'erhead!

Lives of great men all remind us
We can make our lives sublime,
And, departing, leave behind us
Footprints on the sands of time; -

Footprints, that perhaps another,
Sailing o'er life's solemn main,
A forlorn and shipwrecked brother,
Seeing, shall take heart again.

Let us, then, be up and doing,
With a heart for any fate;
Still achieving, still pursuing,
Learn to labour and to wait.

Det er ikke første gang, jeg bringer et digt af Longfellow. Hans digt "Excelsior" bringer os om noget dybt ind i sjælen på det, som har skabt en stor kultur som vores. Det er nok hans mest kraftfulde digt, i min optik, og et yndlingsdigt af mine.

Det rationelle menneske - hvor?

En af mine grueligste opdagelser i livet, i både min egen introspektive og ekstrospektive rejse rejse gennem livet - undskyld de besværlige ord, men de betyder at iagtage og reflektere over det ydre og det indre - er i hvor høj grad primitive/instinktive og irrationelle faktorer danner basis for vores adfærd, følelser og tanker.

Information har i dag en interessant artikel over samme tema:

Vi er alle Pavlovs køtere

Vi tror, vi er så kloge. Men ring med en klokke, og vi kommer løbende med savl ned af blusen. Det moderne menneske er stadig i drifternes vold og handler overvejende irrationelt. Information har talt med den internationale anerkendte hjerneforsker Martin Lindstrøm om, hvorfor vi i virkeligheden gør, som vi gør

Det harmonerer næppe med vores selvbillede. Men gransker vi os selv, samt verdenen med ærlighedens mikroskop, skærer gennem selvfortryllelsens og idealernes slør over vores kerne med den skarpeste analytiske skalpel, vil vi finde ud af, at vores idealer og selvopfattede civiliserede menneskelighed, blot er et tyndt lag glinsende lak over en ru og og primitivt bearbejdet overflade.

Det er også i dette lys, at ideologi er noget korporligt, antivirkeligt sludder. Det gælder kommunismen, næstekærligheden, multikulturalismen, liberalismen osv. De tilhører laget af tynd fernis, hvor vi befinder os på den forkerte side af den spejlblanke overflade.
Idealer og visioner er kun så gode som de er i pagt med menneskets natur.
Hvor de ikke er det, er de kun en blodig kollision med virkeligheden.

Vi er underkastet automatiske funktioner, der i høj grad er uden for vores kontrol.
I artiklen nævnes et interessant eksempel på, hvor mennesket reagerer stik i mod hensigten:

Og netop resultatet af hans målinger af de processer, der sker i hjernen, når vi udsættes for de mindre glædelige budskaber - som med cigaretter - er noget af det, der har fået folk til at spærre øjnene op. For hvor vi måske rationelt set ikke har det store behov for at dræbe os selv, så fungerer vi på det ubevidste plan anderledes. Vi fungerer ifølge Lindstrøm rent faktisk som den russiske nobelprisvinder Ivan Pavlovs hunde. Det, der sker, er, at vi koder lystoplevelsen ved at ryge sammen med mærkaterne på tobakspakkerne. De bliver et 'tegn' forbundet med den lystfølelse, som rygningen giver os, og fremkalder således en betinget reaktion. Så på samme måde som Pavlov kunne få hunde til at savle ved lyden af en klokke, skaber advarslen en rygetrang. Det lyder irrationelt, og det er det også.

Den politiske elite forstår hverken dette, eller forstår at repressiv trods af folkets mening, ender med at folket lader sjælens og naturens trods af det politikerne står for, være deres modsvar.

Rationaliteten kæmper hårdt i denne verden. Politikerne ved det så langt, at de gerne spiller på vores frygt, at de gerne bruger shaming. Nogle gange virker det. Men mod menneskets samlede natur kæmper selv langt mere oplyste mennesker end politikerne forgæves.

Specielt når politikerne forveksler den rationalitet, de selv står for, med noget pøbelen bør overtage som givet går det helt galt.
Et menneskes rationalitet, i det omfang det har denne, er menneskets eget.

Skal man snakke rationalitet med et menneske, skal man ind og starte rationaliteten inde i mennesket selv - lade det være det menneskes egen rationalitet, være med på at følge på den rute som det enkelte menneskes naturligt er på vej ud af egen intellektuel kraft.
Idealer, ideologier, indpodet skam, spillen på frygt, bliver aldrig andet end et fordømt forsøg på at omgå menneskets natur, som på et tidspunkt, hvad enten det tager århundreder eller dage, er dømt til at lide en modstand og modreaktion, der er kontraproduktivt.

Oraklet i Delfis inskription, "kend dig selv" er for evigt Alfa Omega i den menneskelige eksistens.

For politikerne gælder også "kend dit folk".

Men desværre er politikerne så ideologi fortabte, som et figenblad over politisk fantasiløshed, at de ikke kender sig selv. Endnu mindre kender de det folk, som de er sat til at regerere over - ud fra andet end meningsmålinger og lignende, som de alligevel overhører i elitær arrogance, når de ikke stemmer overens med deres idiosynkrasier.

Intet demokrati uden kend dig selv, kend dine medmennesker, dybt ind under overfladen.

Det er realisme, nærmere end konservatisme - demokrati er menneskets ærlighed over for det selv, og ærlige erkendelse af sine medmenneskers tanker, følelser, instinkter og natur, og naturligvis at tage undgangpunkt i denne.

Negationisme - nogle dyr er mere lige end andre

Konraed Eelst, den fæle nationalist, som ligner en konspirationteoretiker i følge Raapil, har begået et værk som hedder, Negationism in India, hvor han på aldeles konspiratorisk vis sammenligner opfattelsen af nazismens forbrydelser, og det tabu det er at fornægte dem, med det forhold, at Indernes holocaust, er der ingen der bryder sig om, det er faktisk udbredt og almindeligt, at man fornægter det selv i Indien.

Eelst har sammenfattet ti virkemidler eller strategier som benægtere betjener sig af, i kan finde gode eksempler på alle sammen på Raapils blog, han mestrer kunsten, kører med den store apologi, kulturrelativisme og benægtelsesklat.

Prøv blot at kigge på debatten her, hvordan han igen igen forsøger at få gjort muslimerne til ofre, mens Hindus og Israelere er slynglerne:

Lidt i udvalg:

Raapil: Hinduland er altså ikke erobret af Pakistan eller af de indiske muslimer, og de pogromer der foretages i Indien (mod såvel kristne som muslimer), de foretages af radikale hinduer.

Kan du slet ikke se forskellen på at føre kamp på basis af en ongoing og uløst konflikt og så i Indien på basis af gammelt nag til muslimerne og mere eller mindre ekstrem nationalisme?

Jeg har skrevet som svar:

I Pakistan blev omkring 600.000 hinduer dræbt under partitionen, i 1971 blev måske op til 3 millioner mennesker dræbt, primært hinduer eller Bengalesere af anden tro end ortodoks islam, vil du ikke kalde det en ongoing konflikt? Der findes mennesker i dag som personligt har oplevet det.

De skal naturligvis bare tilføjes som en bæk til den flod af blod Islam har frembragt i Indien og i øvrigt i resten af verden, hvilket jeg kun er nået til toppen af isbjerget omkring her.

Raapil fortsætter:

Israel jagede 600.000-700.000 arabere på flugt, så den israelske stat blev mere jævn og ikke overfyldt med perkere.

Og nej det er usandt, de forlod selv stedet så muslimerne som Azzam Pasha udtrykte det kunne slagte alle jøderne og på grund af paranoid propaganda fra araberne selv:

"This will be a war of extermination and a momentous massacre which will be spoken of like the Mongolian massacres and the Crusades."Azzam Pasha arabisk ligaleder.

Enkelte steder i Israel blev de bønfaldt om at blive, og Israels egen uafhængighedserklæring sagde:

"we call upon the sons of the Arab people dwelling in Israel to keep the peace and to play their part in building the State on the basis of full and equal citizenship and due representation in all its institutions, provisional and permanent.

* Israel's Proclamation of Independence, read on (14 May 1948)"

Mange arabere valgte at blive i Israel og deres efterkommere lever der endnu, det er altså direkte, meget direkte løgn, hvad Raapil siger.

De som flygtede fik så tilgengæld ikke lov til at rejse hjem igen, de blev syndebukke for, hvad de arabiske nationer havde gjort.
Det samme gjorde 450.000 jøder rundt omkring i den arabiske verden, de blev syndebukke, de blev smidt til Israel og fik deres ejendom konfiskeret, Israelerne betragter den situation som en bytter.
De flygtede jøder er kommet videre, mens Palæstinenserne hænger fast i deres skæbne som ofre, godt hjulpet af FN som har det palæstinensiske folk som yndlingsofre.
I dag vil Hamas, stadig havde flygtninge og efterkommere tilbage, for at ville indgå en 50 årig våbenhvile, som de ganske åbent og ærligt kun vil indgå midlertidigt, for at opbygge styrke til deres store projekt, at overvinde staten Israel og ligge den under Islamisk herredømme.

Hvis Araberne og palæstinenserne aldrig havde terrorangrebet Israel på stribe, var dette her aldrig sket, Palæstinenserne ville have haft deres egen stat og levet i fred og velstand.

Golda Meir har ret i, at hvis Israel nedlagde våbnene, ville der ikke være noget Israel mere. Men hvis Palæstinenserne gjorde det samme, ville der blive fred. Det er sagens kerne.

Mere om Israel som man normalt ikke ved her:

Alligevel synes Raapil, at Palæstina rimer mere på offer, end Hinduerne gør.

Men nu til Konraed Eelsts formulering af de ti negationistiske strategier, som i som sagt kan finde eksempler på Raapils blog.

Head-on denial: The crassest form of negationism is obviously the simple denial of the facts. This is mostly done in the form of general claims, such as: "Islam is tolerant", "Islamic Spain was a model of multicultural harmony", "the anti-Jewish hatred was unknown among Muslims until Zionism and anti-Semitism together entered the Muslim world from Europe". Since it is rare that a specific crime of Islam is brought to the public's notice, there is little occasion to come out and deny specific crimes. Exceptions are the Armenian genocide, officially denied in Turkey and the entire Muslim world,

Til den kan man tilføje sådan noget som, "Jihad betyder en fredelig indre kamp." Og "Muhammad var en stor og moralsk leder." Karen Armstrong, Jørgen Bæk Simonsen, den slags rosenrøde løgne skriver man gerne om Islam og dens profet, men ikke om Nazismen eller Israel, eller DF, hvor hver lille sten skal vendes for at finde noget negativt - indrømmet, samme tendens findes blandt enkelte Islamkritikere, hvor intet er for småt til at blive fundet frem i blandt.

2. Ignoring the facts: This passive negationism is certainly the safest and the most popular. The media and textbook-writers simply keep the vast corpus of inconvenient testimony out of the readers' view.

Fokusere på andre træk end de blodige lig, naturligvis den mest brugte og i øvrigt gennemgående i det meste af historieskrivningen, "den som udelader, lyver ikke" som en spin-regel siger.

3. Minimizing the facts: If the inconvenient fact is pointed out that numerous Muslim chroniclers have reported a given massacre of unbelievers themselves, one can posit a priori that they must have exaggerated to flatter their patron's martial vanity - as if it is not significant enough that Muslim rulers felt flattered by being described as mass-murderers of infidels.

Betvivle omfanget af holocaust, det ville være en dårlig idé, men hvad angår Islams massakrer, er det helt ok, eller Stalins osv. Det kalder man også kulturrelativisme, en nyvariant af det uforglemmelige citat fra Kammerat Napoleon, "Alle dyr er lige, men nogle er mere lige end andre".

4. Whitewashing: When one cannot conceal, deny or minimize the facts, one can still claim that on closer analysis,, they are not as bad as they seem. One can call right what is obviously wrong. This can go very far, e.g. in his biography of Mohammed, Maxime Rodinson declared unashamedly that the extermination of the Medinese Jews by Mohammed was doubtlessly the best solution.

Hvidvask, jo det er forståeligt nok, at de stakkels undertrykte Palæstinensere simpelthen er nødt til at blæse civile Israelere ihjel og i småstykker, i den grad at 2/3 dele af de Israelske døde er civile og selv om Israel slår flere ihjel, så slår Palæstinenserne langt flere civile ihjel relativt.

5. Playing up unrepresentative facts: A popular tactic in negationism consists in finding a positive but uncharacteristic event.

Ellers koranvers, som "den der dræber et menneske dræber menneskeheden," siges Muhammad jo at have sagt, med de tusinder han personligt fik dræbt, eller folk under hans kommando, har han dog dræbt menneskeheden mange gange.

6. Denying the motive: Negationists sometimes accept the facts, but disclaim their hero's responsibility for them. Thus, Mohammed Habib tried to exonerate Islam by ascribing to the Islamic invaders alternative motives: Turkish barbarity, greed, the need to put down conspiracies brewing in temples. In reality, those rulers who had secular reasons to avoid an all-out confrontation with the unbelievers, were often reprimanded by their clerical courtiers for neglecting their Islamic duty.

Raapil er et glimrende eksempel på dette, det har intet med kultur og religion at gøre, men skyldes almindelig magttrang og imperialisme. Hvilket er en dårlig forklaring, når millioner og atter millioner bliver dræbt, eftersom de kunne have beriget en imperialist med skatter eller i det mindste som slaver, eller er det magten over liv og død som kan være forklaringen alene?
Det er for så vidt lige meget, faktum som illustreret af historien er at kun totalitære ideologier og mennesker med en slags overmenneske mentalitet gør den slags i stor stil. Udrydder man et hjælpeløst folk der ikke skyder igen, betragter man det også som mindre menneske end en selv. Der findes masser små Saddam Husseins, hvis eneste felt for udøvelse af magt er konen og børnene og svage mænd omkring dem. Men de helt store folkemord kræver konsekvent ideologi eller undermenneske billede.

7. Smokescreen: Another common tactic consists in blurring the problem by questioning the very terms of the debate: "Islam does not exist, for there are many Islams, with big differences between countries etc." It would indeed be hard to criticize something that is so ill- defined. But the simple fact is that Islam does exist: it is the doctrine contained in the Quran, normative for all Muslims, and in the Hadis, normative at least for all Sunni Muslims. There are differences between the law schools concerning minor points, and of course there are considerable differences in the extent to which Muslims are effectively faithful to islamic doctrine, and correspondingly, the extent to which they mix it with un- islamic elements.

Islam er mange ting, ja men gennem 1400 år har den konstant været drab og forfølgelse i stor stil og med måske over 100 millioner dræbte til følge, hvorfor skulle den egentlig være anderledes i dag, når den i øvrigt stadig er årsag til mange dræbte, forfulgte og undertrykte hvert år. Her taler vi ikke om forfulgte af kritik eller tonen, men konkrete fysiske drab og forfølgelser. Inden for de sidste 50 år, er op omkring 5 millioner blevet dræbt alene i Pakistan og Sudan. Tilbage i tiden blev hele egne ladt totalt øde, alle dræbt som ikke flygtede.
Hvis en ideologi ikke kan gøre en forskel, hvad er så forskellen på Syd og Nordkorea, forskellen på demokrati og nazisme, forskellen på Islam og jainisme? Ingen? Det er for dumt at påstå at der ikke er en forskel og en i øvrigt en stor en.

8. Blaming fringe phenomena: When faced with hard facts of Islamic fanaticism, negationists often blame them on some fringe tendency, now popularly known as fundamentalism. This is said to be the product of post-colonial frustration, basically foreign to genuine Islam. In reality, fundamentalists like Maulana Maudoodi and Ayatollah Khomeini knew their Quran better than the self-deluding secularists who brand them as bad Muslims.

Ja, gøre det hele til en lille ubetydelig klike, som Bolchevikkerne, Hitlers partisoldater, Taliban, Hamas, er jo glimrende eksempler på ubetydelige kliker, hvis fanatiske tro på en sag og villighed til at bruge alle midler intet betød overhovedet. Der er slet, slet heller intet mainstream over fundamentalistisk islam, den sendes slet ikke åbent og ærligt i de store medier i mellemøsten, nej dada, de ser Matador og Morten Korch, Aftenshowet lige som os andre.

9. Arguments ad hominem: If denying the evidence is not tenable, one can always distort it by means of selective quoting and imputing motives to the original authors of the source material.

Raapils yndlingsstrategi og i en verden der ikke kan skelne argumenter fra tilsvininger virker den. Kan man skyde budbringeren slipper man jo helt for at argumentere for værdien af ens påstande og underkende modstanderens. Kan man finde blot et lille slemt citat af en DFer, eller en inkrimerende gerning af hindunationalister, så må man helt og aldeles betragte dem som værende untouchables, uanset hvor mange millioner langt værre gerninger og udsagn prominente muslimer kommer med. Disse citater og gerninger kan så generaliseres i en grad man bestemt ikke må generalisere mod Islam, hvilket også burde være overflødigt, eftersom Islam klarer generaliseringen selv.

Helt ufrivilligt morsomt bliver det i eksempeldebatten, som jeg allerede har linket til flere gange over dette, hvor et Citat af William Durant, som fejlagtigt tillægges Hr. Konraed Eelst, helt og aldeles afvises, fordi det jo er denne fæle konspirationsteoretiker med knyttede bånd til ubehagelige hindunationalister.

I sennelsdebatten blev alt brugt i et forsøgt karaktermord, og når det ikke virkede blev noget nyt forsøgt, ad hominem, og mere til, når det er bedst.

10. Slogans: Finally, all discussion can be sabotaged with the simple technique of shouting slogans: prejudice, myth, "racism/communalism".

Nazisme og racisme kortet er efterhånden overbrugt, men så kan man jo kalde folk for alt muligt andet, den dæmonisering, man gerne vil anklage andre for, praktiserer man i højere grad og mindre velbegrundet selv, hykleri af værste skuffe.

Ny mand på dollartronen

Jeg må tilstå, at jeg har ikke fulgt særlig meget med i den amerikanske valgkamp. Jeg mangler det religiøse forhold til politik. For mig er det blot en ny topchef for den amerikanske virksomhed, der vil levere nogenlunde samme produktlinje som altid.

Men alle spekulationer om at race kunne koste posten, er da heldigvis blevet gjort til skamme. Selv om man sagtens kan finde nogle racistiske idioter at interviewe, så er gennemsnitsamerikaneren ikke racist eller sexist for den sags skyld.
Jeg har aldrig været i tvivl om at Obama ville vinde, ellers havde Hillary gjort det.

jeg vil ikke spå om, hvor godt eller dårligt Obama vil gøre det, men som det er nu, kan han næsten kun gøre det bedre, det er til at begynde med til hans fordel, men på lang sigt bliver det til hans bagdel, når messiaseffekten er et afsluttet kapitel.
På kort sigt kan Obama kun være en succes, men langt oppe er også langt at falde, på langt sigt kan han næsten kun skuffe, som sagt, korporationen USA fortsætter, selv Jimmy Carter satte sin "moderathed" bag Carter doktrinen: "oliestop i månedvis = invasion".

Til gengæld vil jeg spå om at Nostradamus tilhængere, som konstant nyfortolker Nostradamus` profetier, nu har fundet en ny MABUS. Dommedag er nær, nu den ikke var det under Bush alligevel og Admadinejad ikke har leveret varen endnu.

Apropos religiøsitet, 60 procent af amerikanerne vil ikke stemme på en præsident som ikke er religiøs, det vil naturligvis sige kristen.
Obama er naturligvis også religiøs, han har sin egen lille Hal Lindsay, eller Jerry Falwell i baggrunden, berygtet for sine hadefulde udfald mod de hvide. Jeg håber at en del af den transatlantiske slavehandels stridsøkse kan blive begravet nu.
Men jeg håber først og fremmest, at han kun er skinhellig, at Obama ikke er så religiøs, at han hører guds stemme i sit indre, får gode råd om guds store plan med menneskeheden, hvisket ind i sit øre, under sine små ydmyge stunder i from bøn.
Et er en præsident som befolkningen mener er en messias, noget andet er en præsident, der selv mener han er det.
Grundlæggende tror jeg Obama er en rigtig forsigtigper. Det bliver ikke de helt store planer, invasioner, ingen dristig og kontroversiel politik, alt bliver smooth og helst populært. Økonomien bliver rettet op.
Der bliver heller ikke bakket i kampen mod terror, det er der nogle, der håber, men at bakke bliver man aldrig populær af i USA, så det gør Obama ikke.

Både de som er fulde af sorg i dag, og de som er euforiske, de står overfor at elevatoren en dag kommer til at køre den anden vej - korporation USA fortsætter, per ardua ad dollar.

Bush, præsidenten som fik amerikanere til at flytte til Canada.
Til at begynde med, i 2000, vendte det sig inde i mig når han talte, retorikken og den bibelske glød, bliver aldrig min kop te.
Men omvendt, så er rationaliten i mig ikke noget, der kan anerkende en følelelsdom over et menneske, så mit syn ændrede sig undervejs, han fortjener som alle andre at blive vurderet af fornuften, fremfor følelserne.
Nogle har kaldt ham en stor præsident som Reagan, andre den værste amerikanske præsident i historien.
Jeg hælder nok mest til en position midt i mellem. Jeg tror, at havde han været foruden 9/11, var han blevet en ret anynom præsident i historien - ham bibelbælte retorikeren, der konverserede med vorherre, kendt for skattelettelserne og "no child left behind" Kyoto, manglende lyst til at drikke te og underskrive internationale traktater, og en masse pænt kloge, neoimperialistiske idealistiske hoveder bag sig, som ville skabe et nyt amerikansk århundrede.
Nu ville skæbnen, eller rettere Osama Bin Laden, det anderledes.

Så arven taler om en præsident, der følte et selektivt kald, fri verden for Saddam Hussein og skab demokrati per militær force, en mand der burde have læst John Stuart Mill i stedet for biblen, demokrati skabes ved et folks enighed derom og deres egen stræben efter demokrati.
Jeg deler mig i støtte til krigen i Aghanistan, det var vigtigt, der blev eksemplificeret en vilje til at slå igen, som direkte respons på et terrorangreb.
En ny terrorbalance er desværre nødvendig, når man har en modstander for hvem både målet og midlet er helligt.
Men når vi taler om Irakkrigen, har den aldrig haft min støtte. Jeg vil sige, det er USAs største udenrigspolitiske fejltrin siden de væltede Mossadegh i Iran for over omkring 50 år siden.
Den forkerte krig på det forkerte tidspunkt, den forkerte stædighed og trods mod et menneskehav, der betragtede det som et skridt for meget, men det var nok ikke så meget stemmen fra gud der hviskede i øret, lige i det tilfælde.
Beslutningen var dømt til at splitte vesten, dømt til at skabe raseri og mere støtte til Osama Bin Laden i den muslimske verden (dog mindsket efterhånden af Al qaida gennempsykopatiske massemord af Irakere), dømt til at være umulig at sælge som andet end figenblads demokratistøtte, oliehanesmøring, neoimperialisme - kort sagt propagandakrigen var tabt på forhånd.
Ikke at olien var nær den primære grund til invasionen, det er i så fald verdens ABSOLUT dyreste olie,, men i propagandastreet, var slaget tabt for længst, visionen om eksponering af USAs multiteater militære magt, benevolent hegemon strategisk placeret i regionen som skaber af demokratibølger, på alle punkter er der fejlet.

Nu blev han præsidenten med selektiv demokratiindførelse, manglende finger på pulsen, invasioner og primaeksemplet på at humanitær intervention kun er en dårlig undskyldning for klassisk imperialistisk og egoistisk adfærd. præsidenten for økonomisk kollaps og en statsgæld, der vil få selv Anker Jørgensen til at ligne en økonomisk vismand.

Men Obama kan lige så hurtigt blive en lige så dårlig præsident. Alt hvad det kræver, er at Osama Bin Laden tror at korporation Amerika nu har skiftet produktlinje.
Han vil nok snart teste den nye præsident, stay tuned for endnu en omgang menneskelig idioti.
Når den mørke middelalder clasher med neoimperialistisk power politik, så kommer det til at koste menneskeliv.

I dag er ingen messias kommet til magten, ej heller er softpower eller USAs resignation over for terrorens blodige opportunisme.

Om religionskritik

Min religionskritik er ikke drevet af nogen fingeret fairness, den fairness kommer kun til, når den virkelig er på sin plads.

Den er heller ikke drevet af had til religion, jeg er en agnostiker, og mener man skal være åben over for det spirituelle, men med fornuften og skepsissen i funktion. Jeg afviser konsekvent alle religioner, som organiseret dårskab og hykleri.

Min kritik er drevet af harme. Af harme over at religioner som Kristendom og Islam, der har ført så meget formørkelse med sig. Været årsag til at så mange mennesker er dræbt og stadigvæk betragtes, som noget nobelt og ædelt, ja endda som væsentlige bidrag til civilisationen.

Man hører påstande fra islamiske teologer såsom, at islam fra begyndelsen var i mod slaveri - hvilket er så meget løgn, som noget kan være.
Man hører påstande om at kristendommen afskaffede slaveriet - hvilket er langt fra sandheden, omend kristendommen ikke altid var begejstret for slaveriet.

Men værst bliver det, når man giver religioner andel i videnskabelige fremskridt, i demokrati og velstand, osv.

Intet kunne være mere fra sandheden. At de ikke kunne kæmpe mod disse eller holde dem nede, eller var indifferente, det er langt fra det samme, som at de aktivt bidrog til dem.

Ikke blot har de effektivt og aktivt hindret både videnskabelig, økonomisk og politisk udvikling. Med vold og undertrykkelse, forfølgelse af jøder som blev for succesfulde, solidt diktatorisk greb om tankefriheden osv. Den tid hvor religionen herskede næsten totalt i åndsriget, har nu en gang været sammenfaldende med de perioder, hvor fremskridt har været lig med nul. Det samme mønster kan man se over alt. Jo mere oppe i det mentale højsæde religion er, jo mere fattig og materielt underudviklet er en kultur. Den regel er uden meget få historiske modsigelser.

Men passivt alene, bidrager religion også til formørkelse i kraft at mentale og tidsmæssige ressourcer, som kunne være brugt bedre, når de spildes på vås og overtro.

Buddhismen er næsten den eneste verdensreligion, som har min delvise respekt, fordi den er den eneste, der de facto respekterer andre udlægninger, men den har stadig ikke været beneficial, hvad angår videnskabelige og materielle fremskridt, altså den passive berøvning.
Tættest på noget som både er rummeligt og muliggør materielt fremskridt kommer måske Taoismen?

Kristendommen og Islam, har begge hævdet monoteismens overlegenhed samtidigt med, at de i en herretrofølelse har været de mest blodige, supremacistiske, intolerante religioner verden nogensinde har set.
Disse religioner skal ikke have status af noget nobelt, undtaget Jesus gerninger i sig selv, jeg holder da meget af nogle af lignelserne og specielt den historie om steningen af "horen" Magdalene, "den der er uden synd kan kaste den første sten".
Det var jo ikke den historie, som gjorde kirken til anstandsdame over tro med nidkær intolerance. Omvendt kan jeg kun drage en lige linje mellem hans helvedestaler og kirkens fanatiske tiltro til sig selv som den eneste vej til frelse.
Religionerne skal ikke betragtes som noget nobelt.

For at vende tilbage Jøderne, vil jeg gerne lige nævne denne lille minihistorie fra Jødernes liv i Europa. Nazismen byggede blandt andet på noget, som var gammelt som oldkirken:

Chilperic tvang alle jøder i 581 til kristendommen eller få stukket øjnene ud.

Sisebut tvang dem til omvendelse eller til at flygte, da var de blevet udelukket fra embeder, Egica forød dem at eje jord (693).
Til gengæld bød Jakob 1 dem jord og velkomte dem på Mallorca, i Valencia og i Katalonien. De havde en tid frem og tilbage der, med åbne arme og forfølgelse fra både muslimer og kristne på skift.
i 1313 blev jøderne mærket på den Spanske halvø - det havde, de dog lært fra muhammedanerne - med en gul farve som foretrukne markør. De fik senere en kopskat eller ejendomsskat på 33 procent + skat på varer.

De Engelske jøder udgjorde ved korstogets tid en kvart procent af befolkningen, men betalte otte procent af skatten til Richard 1. korstog.
I Tyskland erklærede en greve i 1463, at man måtte brænde jøder frit, efter gammel skik, eller tage en tredjedel af deres ejendom, hvis man ville vise nåde.

I Nordeuropa i den sene middelalder forbød stater på stribe, at jøder kunne arbejde med håndværk, de blev forbudt at sælge en del varer på markedet. De kastede sig over købmandskab og handel, og de stod for det meste af slavehandlen skal det lige siges i samme ombæring. Men Venedig forbød jødiske købmænd at lande i havnen og snart fulgte Hansaforbundet med i den politik. Så indenrigshandel blev alt de havde med restriktion på de varer de måtte sælge oven i. De kastede sig over bankvæsen, men der fik kristne siden også lov. Begge anvendte ågerrenter, men kun jøderne risikerede konfiskation af penge.
Innocens III for at give flere råd til at deltage i korstoget mod Albigenserne - i sig selv en makaber historie - tvang renteeftergivelse i gennem for kristne hos jødiske bankierer.
Ludvig IX for sin sjælefrelses skyld og andre kristnes eftergav en tredjedel af al gæld til jøder.
Henrik den 2. i 1187 påtvang Englænderne særskat, hvor en tiendedel af englændernes ejendom skulle beskattes, mens det var 25 procent for jøderne. i 1210 krævede kong Johan alle jøder skulle smide en skat på 66000 mark, alle jødiske mænd kvinder og børn blev fængslet, hvis nogen blev mistænkt for at skjule værdier blev en tand trukket ud indtil de tilstod.
Igen i 1230 og 1239 blev de afkrævet en trediedel af løsøre.

60000 mark, hvilket svarede til kongens hele normale årlige indtægt, afkrævedes igen i 1244 i England. Flere afgifter få år efter gjorde jøderne så desperate, at de bad om at måtte forlade landet i hobetal, de blev nægtet det. Edward beordrede endelig alle jøder fængslet og al deres ejendom konfiskeret, 280 blev hængt, sprættet op og parteret.
I 1290 blev alle Englands jøder, 16000, forvist fra England, efter al ejendom var frataget dem.

Jøderne blev mærket med gul stofmølle eller cirkel i England 1218, Frankrig 1219,
Ungarn 1279.
Innocens den tredje, en "herlig" fyr, også primus motor bag nedslagtningen af Katharerne, krævede det jødiske kendemærke, altså mærke på tøjet og fastslog Jødernes "evige trældom" på grund af korsfæstelsen af Kristus. Dog holdt pavestolen også sine beskyttende hænder over jøderne i blandt, De blev aldrig drevet væk fra Rom. Fra Justinian og århundreder frem blev jøder også forfulgt af Byzans kejsere, og udsat for tvangskonverteringer.

Korstogets nedslagtning af omkring 4000 jøder i Tyskland er nok kendt. Men at xxxx jøder efterfølgende blev brændt og hele menigheder udslettet er knap så kendt:
1243 hele den jødiske befolkning i Belitz brændt.
1285 blev 180 jøder brændt inde i en synagoge.


1298 Alle jøder i Röttingen brændt. Würzburg, hele den jødiske menighed brændt og 698 jøder dræbt i Nürnberg og 140 jødiske menigheder udraderet på et halvt år.
Mange jøder havde dog immigreret til islamisk territorie, hvor de så også blev forfulgt, eller til Polen som endnu ikke havde forfulgt dem.

Under korstoget mod Albigenserne, blev 3000 jøder trampet til døde under hestehove, da de ikke ville omvende sig.
Philip den smukke udviste ca 10000 jøder fra Frankrig i 1306, med proviant til en enkelt dag.

Alt fra Will Durant bind 11 pp. 47-81.

Selve inkvisitionen med dens millioner af ofre er nok velkendt, den er vel en totalitær institution og et terrorregime som kun Stalins hemmelige politi kan konkurrere med.

Linken mellem imperialismens drab på millioner af mennesker og kristendommens supremacisme og pres for konvertering, kan nok etableres noget tættere end linken mellem videnskab og religion.

Men naturligvis står ikke kun religioner bag folkedrab, det kan være supremacistiske politiske monopoliideologier, som kommunismen, eller slet og ret overherrefolk som Tyskerne og japanerne:

Måske er det godt nok, at vi ikke er mere fremskredne civilisatorisk, da det betyder evnen til at slå mere effektivt ihjel?
Men omvendt ville følgende næppe have været sket, hvis vi havde givet demokrati, fornuft, videnskab, filosofi og filosofisk etik, individets værdi som tænkende væsen samme opmærksomhed og dyrkelse som de totalitære monopolideologier. Det hypotetisk set, for det kræver jo at fornuften og videnskaben, demokratiet ikke er et mindretalsforetagende.

Den mørke "civilisatoriske" dødsliste

Den er dog noget ufuldstændig, hvad angår muslimernes drab og imperialisme, men den får en post for sig selv, senere.

Religion og civilisation

Når man læser eller hører om, hvor avancerede de Græske og Romerske kulturer var, hvor meget som først blev genopfundet eller genopdaget sidenhen, så kan man kun undre, hvor mange hundrede år, religionerne Kristendom og Islam, kostede af vores teknologiske og civilisatoriske udvikling?
Man krediterer Islam og videbegærlige kristne munke for at have genoplivet den græske arv, men hvorfor behøvede den genoplivelse i første omgang, hvor forsvandt tusinder af filosofiske og videnskabelige skrifter hen?
Alexandria, var en summen af intellektuel aktivitet i fortiden, de første slag blev rettet af de kristne mod Hypatia, som blev slået ihjel hvorefter Alexandrias hedenske lærde, indså det var bedst at flygte til Athen, Skrifter blev spærret inde på klostre, kirken indtog et monopol på at læse og skrive, de havde alene retten til at læse og tolke biblen, privat personer i besiddelse af bøger risikerede i nogle tilfælde at blive dømt for heresi, som fra 435 e.kr var behæftet med dødsstraf.
Justinian nedlagde sidenhen skolerne i Athen i 529, og forbød hedninge at undervise, Som Will Durant kortfattet konstaterer:

"Efter elleve hundrede år var det slut med den græske filosofi"
(Will Durant, Verdenskulturhistorie, bind 10, pp. 203-204)

Tilføjelse 17/10/08: En af de undskyldninger som oftest bruges omkring opståelsen af den mørke middelalder, er at bøger blev brændt og forsvandt på grund af den barbariske hærgen. Problemet i den sammenhæng er blot, at det ikke var tilfældet for Konstatinopel, som også var i besiddelse af et stort bibliotek.

Will Durant igen fra Verdens kulturhistorie bind 11, pp. 156-157:

Mindst halvdelen af denne kultur var indstillet på i al fremtid at bevare denne uvidenhed. Her måtte ikke udvikles nogen videnskab eller filosofi, der kunne anfægte denne uvidenhed og i tusind år øvede den græske kultur intet bidrag til menneskets kendskab.

Og videre pp. 158, lbid:

"Den overleverede og bevarede - indtil 1204 plyndredes af korsfarerne - nidkært de tekstkopier, hvori det antikke Grækenlands litteratur, videnskab og filosofi levede videre. Munke som flygtede fra billedestormende kejsere, bragte græske håndskrifter til Syditalien, hvor de genoplivede kendskabet til den græske litteratur. Græske professorer som i lige grad afskyede muhammadanere og korsfarere, forlod Konstatinopel slog sig ofte ned i Italien og tjente dermed som formidlere af den klassiske sæd."

Bøger blev brændt af kristne i stor stil, ikke af barbarer alene. Fra koncililet i Nikæa i 325 til 1200, var der en hårdhændet dogmatisk ensretning som kostede tusinder af mennesker livet, som låste inde eller brændte gud ved hvor mange manuskripter.
Jeg mener, at selv om jeg ikke huske, hvor jeg har læst det, så var der i nogle dele af Europa i begrænsende tidsrum, direkte trussel om dødsstraf, hvis en privatperson var i besiddelse af bøger.
Kirken indsisterede på sin ret, at de også alene måtte eje, læse, og formidle biblen, et forbud der eksisterede langt op i middelalderen.

I øvrigt blot som en lille tragikomisk anekdote angående den tids kristendom. Så solgte Venezianerne kristne slaver til araberne, som de byggede helligdomme til deres helgener for.



Islam var i første omgang mere åben over den græske arv og gjorde at den ikke helt forsvandt, det var dog kun en periode som sluttede med Al-Ghazali som repræsenterer en overgang til et koran og hadith baseret verdenbillede med det mystiske (mysticisme, meditation) og religiøse i centrum. Han afviste fornuften som førende til tvivl, intellektuel bankerot, moralsk fornedring, samfundmæssigt sammenbrud. (Will Durant - Verdens kultur historie, bind 10, pp. 532.)
Han blev derved bærende filosofisk kraft i at den mørke tidsalder ramte Islam, som Augustin blev det i sin tid for kristendommens vedkommende.
Hvor kristendommen startede med en mørk middelalder, endte Islam med en, som ikke kan siges at være ovre endnu.

Men den muslimske åbenhed overfor fritænkning var også begrænset. Koranen blev erklæret officielt statsdogme under kalliffen Al-Mamun, ligeledes blev en islamisk inkvisition oprettet, den blev dog standset igen kort efter.
Men flere kaliffer forfulgte dem som faldt uden for den vedtagne dogmatik.
Omvendt kunne man også i blandt finde i den islamiske verden, en vidtgående tolerance over for meget religions kritisk tænkning. Al-Razis "kætterske" skrifter har dog sjovt nok ikke overlevet eftertiden.
Men de fleste filosoffer og videnskabsmænd inde for islamisk kultur blev udsat for forfølgelse og undertrykkelse, fængsling, trusler og drab. Som Renan er citeret for i Ibn Warrags. "why I am not a moslem" pp.274:

"Science and philosophy flourished on Musalman soil during the first half of the Middle Ages; but it was not by reason of Islam, it was in spite of Islam. Not a Musalman philosopher or scholar escaped persecution...

"To give Islam the credit of Averroes and so many other illustrious thinkers, who passed half their life in prison, in forced hiding, in disgrace, whose books were burned and whose writings almost suppressed by theological authority, are as if one were to ascribe to the Inquisition the discoveries of Galileo, and a whole scientific development which it was not able to prevent.""

Udviklingen i videnskab, filosofi, fritænkning, skete under alle omstændigheder med basis i den gamle græske tradition, det er der vi har hentet det meste af vores kulturgods fra. Når religiøse mennesker valgte at sætte deres religiøse bøger over den arv, og det gjorde de, så betød det naturligvis et tilbageskridt. At skyde skylden på barbariske invasioner er forkert og fejlvisende, de religiøse skrifter og dogmer havde jo ingen problemer med at overleve disse.
At arven fra den græske civilisation har overlevet trods religiøs undertrykkelse, kan vi kun være glade for. Men vi bør også stille det spørgsmål: Havde vi mon ikke udviklet os hurtigere uden de intolerante monoteistiske religioner?
Hvis den græske tradition havde været, hvad vi byggede på hele tiden, kunne civilisationen angiveligt have udviklet sig noget hurtigere, At de havde slaver og kvindens stilling var svag, det forandrede sig jo ikke med kristendommen, tværtimod fulgte drab og forfølgelse på anderledes troende, undertrykkelse af viden, en overherre-mentalitet kategoriserede andre som mindreværdige, en fast tro på at kun deres vej førte til paradis og som udtrykt af Augustin
-hellere lidt pine af kættere på denne jord end deres evige fortabelse i helvede.
Islam og kristendom har været intolerante ud over alle grænser, har dræbt xxx millioner mennesker i religionens navn.
Som Russell skriver:

That is the idea -- that we should all be wicked if we did not hold to the Christian religion. It seems to me that the people who have held to it have been for the most part extremely wicked. You find this curious fact, that the more intense has been the religion of any period and the more profound has been the dogmatic belief, the greater has been the cruelty and the worse has been the state of affairs. In the so-called Ages of faith, when men really did believe the Christian religion in all its completeness, there was the Inquisition, with all its tortures; there were millions of unfortunate women burned as witches; and there was every kind of cruelty practiced upon all sorts of people in the name of religion.
-- Bertrand Russell, "Why I Am Not A Christian,

Men som der snart kommer en lang post om her på bloggen, så leder Islam klart i drab og undertrykkelse, intolerance og forfølgelse, af de to.
Den blotte trussel om drab, for at tænke anderledes, skal ikke undervurderes, se blot effekten af et mord alene, det på Theo Van Gogh.
Jeg ville have foretrukket, at vi havde fulgt den græske arv i stedet, med demokrati og videnskab, filosofi og fritænkning i centrum.

Oldtidens kundskaber i udvalg:

Aristoarchos fra Samos var den første som fik den idé at jorden drejede om solen som vi har kendskab til.

Eratosthenes målte jordklodens omkreds med næsten fuldstændig præcision.

Antikhytera mekanikken er betragtet som verdens første mekaniske computer, den simulerede himmellegemernes bevægelse.

Vandurets udvikling.

Nogle græske bidrag:

Romersk teknologi.

Og en artikel: The Tragedy of Theology: How Religion Caused and Extended the Dark Ages

"Nor was proscription for heresy limited to those who challenged specific tenets of the faith. All original thinkers lived under threat of condemnation. For example, from Boethius in the 6th century to Abelard in the 12th—a full 600 years—there was merely one original thinker in philosophy: John Scotus Erigena (810–877). So, naturally, several of his conclusions were condemned in 855—and one of his books so successfully burned that not a single copy of it survived."

During the medieval period, the freethinking human mind, best exemplified by heretics and dissidents, lived under perennial threat of condemnation, proscription, book-burning, excommunication, decrees of perpetual silence, even execution. Stark’s assertions to the contrary notwithstanding, the Church conducted relentless, pervasive, often lethal warfare against the independent mind.

Stark knows, of course, but makes little mention that the preponderance of Aristotle’s writings were lost in the West during the Dark Age of the 5th–9th centuries—and that, not accidentally,

Ideologi er noget bras - Immigrationskritik del 1.

Sagde en hvis Schlüter og erklærede med bestemt artikulation i en anden sammenhæng, at "unionen er stendød".

I det første havde han ret, i det andet havde han noget så uret.

Jeg har været EU modstander fra Maastricht og frem efter, så det seneste tiltag fra EUs side er altså kun noget, som har gjort min tvivl mindre angående mit oprindelige standpunkt.
EU gør intet godt for demokratiet og Europas fremtid. Beslutninger tages hinsides demokratisk rækkevidde, det har katastrofale følger for specielt velfærdssamfundet Danmark og det ganske udmærkede demokrati, vi havde opbygget.

EU er så sandelig beviset på, at ideologi er noget bras, og unionen er mere end levende.

At ideologi står over fornuft inden for EU og unionen, som med Lissabon traktaten faktisk er så politisk magtfuld, at den kan gennemføre alt via gummiparagraffen, er denne nyhed et tegn på:

Brussels economists claim Britain and other EU states will “need” 56 million immigrant workers between them by 2050 to make up for the “demographic decline” due to falling birth rates and rising death rates across Europe. 

The report, by the EU statistical agency Eurostat, warns that vast numbers of migrants could be needed to meet the shortfall in two years if Europe is to have a hope of funding the pension and health needs of its growing elderly population.

...

The proposals include the creation of a “blue card” system, based on the American green card, that provides full working and welfare rights. 

Blue card holders would be entitled to move freely across the EU, setting up home in any of the 27 member states. 

Immigration er blevet et dogme - en erstatningsreligion for humanister, socialister og neoliberale, som har samme trosforhold i forhold til deres politiske idealisme, som den religiøse har til sine religiøse skrifter.

Skulle jeg være grov, og det er jeg! Findes der lang mere omhyggelig dokumentation og argumentation for de religiøse dogmer, end dette politiske dogme.

I virkeligheden bygger immigrationskulten kun på denne ene forestilling:

At vi i kraft af en stor generation, som skal på pension, som skal understøttes af en lille generation, kommer til at mangle arbejdskraft.

Argumentet hviler i sig selv på dets egne præmisser, men præmisserne udgør langt fra totalsummmen af de præmisser, der slutteligt vil afgøre, om vi virkelig kommer til at mangle arbejdskraft.

Desuden udgør en lille generation unge også på lang sigt en lille generation ældre.
Det er i bedste fald et midlertidigt problem, som kan gøres permanent med eksponentiel kraft

Den arbejdskraft man vil åbne for, udgør heller ikke den arbejdskraft, vi vil få brug for.

Jeg vil starte med at kigge på demografien, er det virkelig så galt med forskellen i de små og store årgange:

Først og fremmest: i perioden 1940 til 1950 udgjorde gruppen 0-4 årige i snit 382954.

Denne gruppe er perioden 1960 til 1970 lig med gruppen af 20-24 årige som er 370827 i snit. Altså er 12000 døde eller emigreret.

lad os så kigge på de små årgange fra firserne:

I perioden 1980-1992 var antallet af 0-4 årige 285578 i snit

Dette var dog kortvarigt, for i perioden 1993 til 2006 har snittet for 0-4 årige været på 334842.

Altså producerer vi godt med små babyer igen.

Dertil kommer, at vi allerede har haft en pæn indvandring, det betyder, at de lave fødselstal, de børnefattige firsere med under 300000 børn i alderen 0-4 (perioden 1982 - 1990), er blevet opsuppleret udefra. Det med et gennemsnit på 23188 børn via indvandring.

Altså, hvor der i 1985, det år vi havde færrest 0-4 årige, var der kun 264764 af dem. Til gengæld var antallet af 20-24 årige i 2005, 20 år efter, 289173 - en vækst på 24409 i årgangsgruppen.

Den højeste vækst ser vi fra 1988 til 2008 hvor antallet på 274120 af 0-4 årige i 1988 er vokset med 33538 - op over smertegrænsen - til 307658 af 20-24 årige 2008.
Altså, vi har allerede ekstra arbejdskraft i hus, spørgsmålet er, om vi har brug for den?

Nu vender jeg tilbage til dem som var mellem 0-4 år i perioden 1946 til 1950, det store baby boom efter krigen, det største antal 0-4 årige i Danmarkshistorien finder man i 1948, det er på 438600 i antal.

Men hvor mange af dem er i live i dag?, det svarer til de 60-64 årige i 2008, svaret er 374291. Hvor mange der er døde, hvor mange indvandrere der er kommet til i den aldersgruppe, hvor mange der er emigreret. Det er et andet spørgsmål, men de 438600 af 0-4 årige i 1948 er faldet til 374291 af 60-64 årige i 2008 ikke desto mindre!

Før jeg kaster mig ud i at undersøge arbejdsmarkedet - arbejdstyrken? Hvor mange arbejdspladser, der er skabt de sidste årtier? Hvor de er skabt? Hvilken arbejdskraft vi mangler? Synes jeg lige vi skal kaste et hurtigt blik på gruppen af 60-66 årige og deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Af gruppen de 60-66 årige, "som snart går på pension", er per 2008, allerede 295035 af dem gået på pension, eller på anden måde ikke-beskæftigede. Det er vel at mærke en noget dyrere ydelse, de er på, end den lave folkepension.

Da vi har over 800000 tusinde uden for arbejdstyrken i den arbejdsdygtige alder, er vi altså bare i færd med at flytte mennesker fra en kategori af overførselsindkomst/pension til en anden!

Dette var del 1. af en immigrationspolitisk kritisk analyse, der bliver ret så omfattende og kommer til at strække sig over flere poster.


Kilder i Statistikbanken:

HISB4: Folketal pr. 1. januar efter alder (5-års intervaller) og køn

BEF6: Middelfolketallet (Folketal 1. juli) efter kommune/amt, civilstand, alder og køn

BEF607: Middelfolketallet (Folketal 1. juli) efter kommune/region, civilstand, alder og køn

RAS207: Befolkningen efter bopælsområde (nye kom.), socioøkonomisk status (13-grp), herkomst, alder og køn.

Ideologi-idioti

Det er for mig, det bedste udtryk for når ideologiske idéer danner basis for en politik, der har den empiriske virkelighed i mod sig.

En sådan Ideologi-idiotisk tankegang er Venstres privatiseringstanker, som nu er de facto udvidet til at alt kan privatiseres.

Selve tanken er absurd. Privatiseringen af sygehusene har kostet det danske samfund milliarder, fordi de private sygehuse er dyrere i drift end offentlige, som er gennemeffektiviseret gennem en lang årrække, omend de spilder en del tid på papirnusseri.

Ligeledes har man det absurde forhold, at en offentlig ansat læge, henviser til operation på et privat hospital, kører selv hen på hospitalet og opererer. Fordi der tjener han og sygeplejerskerne flere penge.
Oven i skal så ligges en profit for privathospitalet, for privathospitalets første prioritet er at generere profit, at holde udgifterne er underordnet og det er kun nødvendigt at gøre det i det omfang, det kan resultere i man genererer mere profit .

Hvad vi absolut ikke har brug, det er en omfattende privatisering, hvor kæmpefirmaer overtager kæder af folkeskoler, plejehjem, sygehuse, med omfattende standardisering af alle forhold til følge - fra den mikrobølgeovnsopvarmede junkfood - til standardisering og ensretning af skoler og børn, pædagogisk metode osv.

Privatiseringen af sygehusene vil slet ikke løse noget. De vil blot føre til dyrere behandling - når der tænkes i profit, får vi et helt andet sundhedsvæsen og et dyrere et.
Om det så blev koblet med privat sundhedssikring, hvilket sikkert vil være venstres langsigtede mål, ville det stadig ikke kunne konkurrere med et gennemeffektiviseret offentligt hospital, hvor profitten ikke er en del af beregningen.

Nej vi har nærmere brug for et andet opgør, nemlig et opgør med tanken om at stat er dårligt og privat er godt.

Hospitaler skal ikke være forretninger, det skal heller ikke skoler, plejehjem, osv. Kun som de sidetilbud de er nu.

Omvendt burde staten begynde at bevæge sig ind på det private område. Begynde at starte virksomheder, med indtjening til statskassen og skattelindring, penge til bedre service som formål.

Privatisering, kan i nogle tilfælde være en god idé, men på makroplanet er det udelukkende en dårlig idé. Private alternativer er godt i det små, men i det store, nej tak!