En ond spiral

Nu flere og flere snakker om et double dip, her i blandt topøkonomer i de største danske banker.

Danske Banks chefanalytiker, Allan von Mehren her:

Jacob Graven, der er cheføkonom i Sydbank her:

Så er spørgsmålet, kan der også komme et triple dip, eller quadro dip? Der er hver især sender flere millioner ud i arbejdsløshed, 5-10 pct. flere amerikanere ud arbejdsløshed koster en større krise, som om at rigeligt ikke allerede ikke var arbejdsløse med en arbejdsløshedsrekord, der ikke er set siden firserne. Er vi med andre ord på vej ind i en negativ strømhvirvel, hvor redningsplankerne i form af billige lån, og kapital til rådighed, statsstøtte ikke længere er til rådighed. Hvor seddelpressen må køre i de lande som kan, USA og ikke Europa, med inflation til følge og hvor den ene krise følger den anden?

Personligt tror jeg, at økonomien er så skrøbelig, at noget i den stil ikke er utænkeligt og de seneste arbejdsløshedstal fra USA peger på, at udviklingen går i den forkerte retning med det højeste antal nytilmeldte arbejdsløse siden november 2009.

George Soros har reduceret sine investeringer i amerikanske aktier med 42 pct. til 5,1 mia. dollar per 30. juni fra 8,8 mia. dollar ved udgangen af marts og har angiveligt været i færd med at stille og roligt fjerne flere mia. dollar investeringer gennem juli og til nu.

Svaret får vi først, når vi når frem til 45 dage den 30 september, hvor han seneste skal have oplyst sine US-transaktioner. Til den tid ved også, om vi faktisk befinder os i et dobbelt dip her i tredje kvartal.

At uddanne eller ikke at uddanne

Arbejdsmarkedskommisionen vender sig konsekvent mod alle tanker om at satse på at uddanne, fremfor at lade folk gå ledige. At uddanne, eller ikke at uddanne, er ikke spørgsmålet.

Det er en-dimensionel tankegang. En dimensionel, som i når man regner netto balancen ud på ikke-vestlige indvandreres overførselsindkomsts og skatteregnskab, og ikke regner det forhold med, at de ofte snupper en arbejdsplads fra en dansker på overførselsindkomst, integrations, sundheds, kriminalitetsomkostninger.

Arbejdsmarkedskommisionen hæfter sig ved at en person under uddannelse:

koster samfundet omkring 118.000 kr. om året at have i uddannelse.

Men hvad koster en ufaglært arbejdsløs så at have gående, i længerevarende arbejdsløshed, til ingen nytte?

Det er endimensionelt at tænke, fordi man ikke uddanner en person, som går arbejdsløs alligevel, så sparer man 118.000 kroner.
Det er en forkert tro på at den ufaglærte let kan finde et arbejde, det er ikke tilfældet.

Det er anslået af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at vi kommer til at mangle over hundredtusind flere uddannede i fremtiden og miste over 100.000 udaglærte arbejdspladser.

Det er i øvrigt den samme udvikling som de sidste 20-25 år, så det burde ikke komme som en overraskelse.

I begyndelsen af halvfemserne var fler akademikere ude med den holistiske tænkning, at når vi nu havde 12-13 procent arbejdsløse, kunne det godt betale sig at uddanne dem. I nogle tilfælde var det endda billigere, end at lade dem gå på dagpenge og overførselsindkomst.

Men en slags tænkning var man ikke til hos "vismændende" eller i folketinget.
I stedet syntes man sidenhen, det var en meget bedre idé at sende flere hundredetusinde på førtidpension og efterløn.

Uddannede personer har i øvrigt lettere ved at få et arbejde, selv uden for deres felt, man lærer nemlig altid et eller andet.

Den samme fejl burde vi ikke begå igen.

Når recession bekæmpes med recession

En insider spåede som nævnt i en tidligere post, at vi kun havde nået toppen af isbjerget med hensyn til den amerikanske/internationale finanskrise.

Men ikke nok med det, så er man i færd med at bygge næste isjerg. Som Asger Aamund, der kommenterer krisen på TV2 NEWS for nylig, så ligger problemet hos bankerne, ikke hos virksomhederne som generelt er solide nok.

I USA er renten praktisk taget nul. Resultatet er et låneboom, en stigning i låneansøgningerne.

Håbet er naturligvis at få gang i boligmarkedet og få priserne til at stige. Præcis det samme som vores regering, blandt andet, håber med sin hjælpepakke på 100 milliarder.

I virkeligheden taler vi om en simpel måde at skabe den vækst, vi er så fikserede på at fremmane hvert år.
Men et låneboom, uanset om det lykkes at få priserne op på bolig, er et kunstigt grundlag for vækst, og fremtidig vækst, skal per definition være mere endnu mere kunstig, for at kunne skabe en eksponentiel vækst, i forhold til det udgangspunkt som væksten hviler på.
Eller sagt mere nede på jorden, når væksten i 2007 hviler på et låneboom, er baseret på penge som er gratis at låne, så er væksten i 2008 enten et endnu større låneboom og højere vurdering af ejendomspriser og nybygning, ellers er det recession.

Det hele afhænger af at befolkningen spiller med og hvor længe de spiller med, på et tidspunkt vil priserne rasle ned igen, og så indtræffer/forlænges krisen endnu en gang.

Billige lån, for at gøre højere priser på boliger mere appetitlige, skaber kun tabere. Både banker, boligejere og boligkøbere. For priserne vil rasle ned på et tidspunkt for det flertal som ikke har solgt deres bolig! Bankerne får ikke penge nok ind i forhold til hvad de udlåner, og nye købere vil få sværere og sværere ved at få råd.

Det er med andre ord blot en garanti for recession og en yderligere forlængelse af denne.

Markedet kan klare sig selv - eller?

Nej, det mener regeringen ikke i dette tilfælde, når bankerne ikke vil låne penge ud.

Derfor vil de smide 100 milliarder offentlige kroner i bankerne, så de kan låne ud til fornuftige foretag.
Nej, det er nu ikke kun til fornuftige foretag, det er også til private som vil købe bolig, for ellers dratter hele luftkastellet på boligmarkedet jo ned.

Boligerne rasler ned i værdi, dermed bliver der krise i friværdi Danmark, for murstensaktierne har pludselig ikke den værdi, som de er belånt til.

At der er et loft for boligernes værdi, det er naturligt nok. At vi ramte det loft for lang tid siden, burde man i regeringen have regnet ud, såvel som man burde have regnet ud, at overvurderingen ville fortsætte i den retning.

Nu skal 100 milliarder, som jeg gerne vil æde min gamle hat på, giver solidt underskud på de statslige finanser, uden at forandre det helt store i beskæftigelsen og samfundsøkonomien, hældes ud i den luft, vores økonomi hviler på.

Men regeringen kan vel håbe på, at limningen holder, indtil de alligevel taber næste valg.
Socialdemokraterne virker nu heller ikke til at være oven på problematikken.

Hvorfor ikke lade bankerne klare det selv, ved at sætte renterne op.

Vi skal ikke leve på kredit, vi skal ikke have velfærd på kredit, eller vækst på kredit.

Recession er en naturlig konsekvens af en kreditbaseret vækst, med luftige overvurderinger af boliger og foretag.

Ved at gå den forkerte vej, graver vi os endnu længere ned.

Devaluer kronen i stedet og styrk vores konkurrenceevne på den måde og lad bankerne klare sig selv.

Illusionernes marked

Jeg har været træt af Stein Bagger og IT-Factoryaffæren fra dag to-tre af. Jeg fatter ikke, hvorfor denne historie går i selvsving? Måske er det en kombination af charme, selvtillid, lækker bil og en omverden, der blev taget så kraftigt ved ansigtets frontparti, at den kårede IT Factory som årets entrepenør?

Jeg skammer mig over journaliststanden, velvidende at den kun gør det, fordi det er en simpel historie med en enkelt, karismatisk bedrager. Begge bestanddele med folkeappel.
Heldigvis findes der andre Journalister og andre historier. Eksempelvis de herrer fra JP, Niels Sandøe og Thomas Svaneborg, som bør vinde Cavlingprisen de næste mange år. De har lavet et stykke detektivarbejde og analytisk, kritisk journalistik, der var tidligt ude, som også rummer en milliardsvindler, som er ung, succesrig, havde masser af hurtige biler, samt er blandt Danmarkshistoriens største bankrøvere, med en gæld alene til Roskilde Bank på over 900 millioner kroner.
Han er ikke alene. Masser af "succesrige" mennesker, har i større eller mindre omfang fulgt nogenlunde samme recept, er gået konkurs på stribe efter at have levet det søde liv i årevis på mindre bestanddele realformue og større bestanddele Illusion.
De fleste af disse "rigmænd" vil angiveligt aldrig se en dag fra den indvendige side af hotel Gitterly. Det på trods af at de har svindlet for milliarder, hvor mange milliarder må guderne vide? For det er kun de mest rådne fisk som har truffet detektivernes næsebor.
Hvad har disse mennesker gjort? De har blandt andet solgt ejendomme mellem hinanden til overpris, kunstigt hævet prisen langt ud over det som almindelige mennesker vil give. I nogle tilfælde har de dog scoret kassen på, at lejerne i en ejendom har købt den til den af dem satte overpris som loven giver lejerne mulighed for. Men primært ved at handle indbyrdes til overpris har de opnået aktiver baseret på lån og pantebreve, som var den rene luft, trukket aggressive långivende banker med i et uafvendeligt fald. De har begået Danmarkshistoriens angiveligt største bankrøveri, for de flestes tilfælde uden at risikere den mindste straf.

Denne historie er rigtig interessant, ikke bare er den interessant, den er hamrende samfundsrelevant og burde være tvangspensum for alle politikere i folketinget, indtil de kan den både forfra og bagfra med implikationer.
For disse mennesker udgør i princippet bare en ekstrem, skamridende variant af den økonomi politikerne har ladet stå til med. En økonomisk vækst baseret på lav rente og lånegilde i den store stil, illusioner om værdi af ejendomme, IT virksomheder og andre fata morganaer, hvor forventninger fuldstændigt mister kontakten med markedsvirkeligheden.

Vores problem i en nøddeskal har været: At vækst baseret på midlertidige forhold og luftkasteller, skaber nødvendigheden af næste års luftkasteller må bygges endnu højere, for at vi kan holde vores vækstmålsætning.
Vi bliver med andre ord, ved med at fange os selv på det forkerte ben indtil det segner.

Politikerne har haft for travlt med at prale af vækst, faldende arbejdsløshed, til at gøre noget som helst for at skabe en sund økonomi, luftkasteller forpligtiger til yderligere luftkasteller.
En superboble brister med et superbrag og midt i braget er vi i dag.

Derfor har vi ikke brug for politikere, der bereder fremtidige katastrofer. Jeg er tilbøjelig til at sige, at vi har brug for en kartoffelkur, en rentestigning der kan mærkes. Ved at flygte fra recessionen ud i nye luftkasteller, gør vi kun værre værst.

I USA år 2005 vurderede finanshuset Merrill Lynch, at omkring halvdelen af den årlige vækst, (Altså hvis 5 procent årlig vækst, så var 2,5 procent relateret til ejendomme) var knyttet til ejendomsmarkedet på den ene eller anden måde.
Jeg ved det ikke, men vil hjertens gerne vide det. Det ville ikke undre mig, hvis det i Danmark de sidste år har været mere end 50 procent, som har relateret sig ejendomme, hvis ikke hele den årlige vækst.

Med en økonomi, baseret på forventning og luft, låne og kredit cirkus, hvor at stoppe det, før det stoppede sig selv, hvilket det dog uafvendeligt ville gøre, hele tiden har betydet recession og for hvert år det ikke blev stoppet, en endnu større recession, har vi nu malet os selv op i et hjørne. Men det er heldigvis et godt hjørne, hvor vi kan konsolidere vores økonomi og i stedet for at satse på midlertidige murstensløsninger, eller hip og hype brancher med overtunede forventninger. Det er ikke verdens undergang, det er bristede sæbebobler forfulgt af panik og hysteri og en del banker, investeringsfonde som har brændt fingrene for alvor.
Vores eneste problem er, at vi har lovet at følge EUs Centralbanks rente, og dermed ikke selvstændigt kan regulere til ansvarlighed via renteforhøjelse.
Men vi kan satse på sunde foretag, gode idéer som faktisk har et relativt permanent og stabilt marked, investere i for eksempel bæredygtig energi, tekniske løsninger på afhængigheden af fossile brændstoffer. Men det vigtigste er, at økonomien knyttes tættere til markedets realværdi igen og kreditter med luftkasteller ikke skaber en trappe, der år for år vokser op i de økonomiske illusioners elusive paradis.

Økonomiens Automatpilot

Fik desværre ikke set og hørt det grundigt, satsede på at det blev genudsendt og kom midt ind i det.
Men på TV2 News her i dag var unge Helveg Petersen og Mogens Lykketoft inviteret til studiet til en lille debat om den aktuelle finanskrise.

Jeg bemærkede desværre ikke den store forståelse for, hvad der er gået galt hos Lykketoft. Lidt skuffende, men jeg havde faktisk forventet mere fra en en tidligere finansminister med rygtet som en af de af de mest økonomikyndige politikere, vi har i Danmark.

Så vidt som jeg fik fat i det, anbefalede Lykketoft to retninger for at få gang i Økonomien igen.

Den ene var øget investering i byggerigenren inden for det offentlige. Målet var at få sving i økonomien og beskæftigelse til håndværkerne igen.

Problemet er ikke så meget forslaget som timingen. Danmark kan i følge regeringens nyeste opgørelse forvente underskud på de offentlige finanser på 23 milliarder i 2010.
Regeringens bud er næppe underdrevet. Det afhænger dog meget af indtægten fra Nordsøolien, altså olieprisen.
Hvis Lykketoft havde fremsat dette forslag for et par år tilbage, havde det været en glimrende idé, koblet med tiltag over for det private boligmarked.
Så kunne man have fordelt boblen på byggemarkedet lidt mere over i det offentliges favør, og man havde haft økonomien til det.
Men nu har vi allerede haft en bristet boble på byggemarkedet, at blæse en ny med sin absolut begrænsede levetid, med et offentligt åndedræt som er plaget af rygelunger, er en meget dårlig idé for indeværende stund. Der kan muligvis med fordel, forsigtigt, investeres en smule, men nogen stor boblet satsning bør det aldrig blive.

Hans andet forslag, var at investere i bæredygtig økonomi, og gøre os mindre afhængige af olien. Nu er vi ganske vist ikke specielt afhængige af olien, vi er jo selvforsynende. Så en høj oliepris eller andres afhængighed af olien er til vores fordel. Altså ikke et middel til at afhjælpe den nuværende krise.
Dog synes jeg, hans forslag af andre årsager, er ganske glimrende. Fordi det er en langsigtet investering, og fremtiden tilhører dem som har de bedste teknologiske løsninger på det bæredygtige område.

Men noget godt bud på hvordan vi kommer ud af den nuværende krise, kom der ikke.
Jeg er i øjeblikket i færd med at læse George Soros' nyeste bog "The new paradigm for financial markets - The credit crisis of 2008 and what it means", den skal jeg nok vende tilbage til en gang når jeg har tid.

Men indtil videre burde den være tvangslæsning for vores politikere, ja når Lykketoft har brug for at læse den, tør jeg ikke tænke på, hvad de andre har brug for.

Amerikansk finanskrise - næste fase

I følge en anynom insider i den amerikanske bankverden venter det værste endnu:

Today, we are bailing out the banks because of their greedy and deceptive lending practices in the mortgage industry. But this is just the tip of the iceberg. More is coming, I’m sorry to say. Layoffs are being announced nationwide in the tens of thousands. As people begin to lose their jobs, they will not be able to pay their credit card bills either. And the banks will be back for more handouts.

Den amerikanske kreditbranche har været meget optimistisk omkring privatpersoners kreditvurdering.
De opererer med et kreditpointsystem, frem for at gå ind og vurdere den reale privatøkonomi, de undersøger hverken huslejeudgifter eller personlig indkomst.

Han nævner et konkret eksempel:

I recently had a client apply for a credit card. She is a homemaker, with no personal income. The house she lives in is in her husband’s name. She would have asked for a $3,000 credit line, just to pay miscellaneous expenses and to establish some credit on her own. So the computer is told that her household income is $150,000; her mortgage/rent payment is zero. The fact is that her husband’s mortgage payment is $7,000 a month (which he got with a no income verification loan). She had a good credit score, but limited credit since she has only lived in this country for the last three years. The system gave her an approval for a $26,000 line of credit!

Derudover arbejder de ihærdigt for at få kunder til at bruge kreditten ved at for eksempel udvide den uden at spørge.

Så det er ikke umuligt, at bankerne snart melder sig i Washington med hatten i hånden endnu en gang.