Muslimer flertal i UK i 2050

Hvis udviklingen i perioden 2004-2008 fortsætter, det vil sige med en årlig vækstrate på 6,7 pct., hvad angår muslimer i England. Så er muslimer et flertal i 2050:

Britain is in denial. There is no real public debate on a historic event that is transforming the country. Mention of it occasionally surfaces in the media, but the mainstream political class never openly discuss it.
What is that historic event? By the year 2050, in a mere 37 years, Britain will be a majority Muslim nation.
This projection is based on reasonably good data. Between 2004 and 2008, the Muslim population of the UK grew at an annual rate of 6.7 percent, making Muslims 4 percent of the population in 2008. Extrapolating from those figures would mean that the Muslim population in 2020 would be 8 percent, 15 percent in 2030, 28 percent in 2040 and finally, in 2050, the Muslim population of the UK would exceed 50 percent of the total population. (via Snaphanen)

 Princippet om, at mange bække små flyder til en stor flod gælder også med hensyn til invandringen, selv om det hvert år kun er et tilsyneladen beskedent antal, der lander. Ligeledes virker de
højere fødselsrater blandt muslimer, som værende uden den store betydning år for år, men på længere sigt er de afgørende.

Antallet af muslimer i England er omkring 4,5 pct. i dag med et slag på tasken. (4 pct. i 2008)

Men som jeg skrev for nylig, så vil ti ud af hundrede unge under 25 år beskrive sig selv som muslimer i England og Wales i den dag i dag.

Europa er på vej til at blive muslimsk, hvor lang tid det vil tage afhænger af så meget og er forskelligt fra land til land. Men endemålet og konsekvensen bliver det samme.

Jeg har skrevet meget om demografi, vel efterhånden en hel usystematisk bog, og vil fortsat gøre det, fordi der spilles i øjeblikket hasardspil med Europas fremtid. Det ender næppe godt. Eller jeg kan sige det på en anden måde, sandsynligheden for at det ender rigtig slemt er alt, alt, alt for høj.

Imens arbejder en hvis svensk EU-kommisær fortsat ihærdigt for, at der importeres flere problemer.

Vejen til helvede er som sagt brolagt med gode intentioner, det har vel kun under den russiske revolution i 1917 været mere sandt, end det er i dette tilfælde.

Mere her: Antallet af muslimer vokser 10 gange hurtigere end resten af befolkningen. 

24 procent af de nyfødte i England har udenlandske forældre.

10 procent af børn og unge i England under 25 år er nu muslimer

Fra Telegraph.uk:
 
Næsten ti ud af hundrede unge under 25 år beskriver sig selv som muslimer i England og Wales i dag.
 
Det på trods af, at muslimer stadig siges at udgøre blot omkring 4 procent af befolkningen.
 
Artiklen fortæller også, at omkring 25 pct. af englænderne er over 65 år gamle, mens omkring halvdelen af muslimerne i landet er under 25 år gamle, for det er gennemsnitsalderen (medianalderen) på muslimerne i England/Wales.
 
Det kan ikke helt konkurrere med 17 år som medianalder i Gaza, men omvendt er det langt fra Storbritanniens medianalder på 40,2 år.
 
Artiklen bærer også den prognose, at allerede i næste årti vil et mindretal i England betegne sig selv som kristne.
 
Jeg er personligt ingen fan af kristendom. Men det er da en smule ironisk at næsten på samme tid skriver en anden engelsk journalist, helt neutralt og slet ikke spor farvet, ahem:
 

But perhaps what will prove most surprising to some, Europe is revealed as the least ethnically diverse continent on the planet, with the UK and France as two of the most.

The revelation will stick with certain right-wing political parties who claim that mass immigration has diluted indigenous culture and custom and left their societies with little or no tangible sense of national identity.

Problemet findes ikke i nuet. Problemet består i, at hvis de trends, vi ser i nuet, fortsætter. Så kan flere Europæiske landes oprindelige befolkning vågne op en dag i dette århundrede og være i mindretal. Et mindretal blandt de unge bliver de naturligvis en generation eller så, før dette sker.

Det sker på grund af to forhold, nemlig mere indvandring, og at specielt fordi muslimerne føder flere børn end andre, og det gælder altså også for de 3 generations efterkommere fra Pakistan og Bangladesh, man har i England. Hvor vi kan begrænse indvandringen ganske let, kan vi ikke begrænse børnefødsler så let. Det er fakta, at vi er på kurs mod at blive et mindretal, som oprindelige befolkninger. Det er fakta for England og Wales også, som jeg har skrevet om tidligere.

Det vil helt sikkert ske for Tyskland, det kan nærmest ikke undgås, som har skrevet grundigt om her. Immigrantbørn udgør allerede 35 procent af børn i alderen 0-5 år i Tyskland, og de tyske oprindelige kvinders fertilitetsrate er håbløst langt væk fra reproduktionsstadiet med 2,1 barn per  kvinde og helt nede på et niveau, hvor konsekvensen er, at antallet af etniske tyskere vil skrumpe til 20 procent af, hvad den er i dag inden vi når år 2113. Under 1,6 barn er regnes som det punkt, som det er nærmest umuligt at genoprette en befolkning fra, tyske kvinder ligger omkring 1,2 barn per kvinde.

Det vil kræve en fortsat høj indvandring for Frankrig og England at lide samme skæbne som Tyskland i dette århundrede, da kvinderne der er noget tættere på 2,1 barn per kvinde. Men som en fransk økonom har regnet sig frem til, så kræver det kun en fortsættelse af den nuværende trend i indvandring og familiesammenføringer, samt indvandrerfertilitet for Frankrigs vedkommende, for at de oprindelige franskmænd bliver mindretal i 2060.

I nuet er muslimerne et reelt mindretal, men når dette århundrede lakker mod enden, så ser det meget anderledes ud, hvis der er ikke sker store forandringer i indvandring og fødselsmønstre, det er fakta!


(Beklager jeg fik postet denne blogpost ved en fejl, før den var skrevet færdig.)

Efterkommere, der kan have børn, der tæller som danskere i statistikken

Der er meget spekulation omkring, hvor mange 3 generations efterkommere, der tæller som danske statsborgere i statistikken. Det er ifølge min mening indtil videre ikke særlig mange. Jeg ville dog have skudt på nogle få tusinde selv eller under 10.000. Men der er muligvis tale om titusinder.

For at en 3 generationsindvandrer kan tælle som dansker i statistikken, så skal moderen eller faderen være født i Danmark og have dansk statsborgerskab.

Det er tilfældet for 10941 efterkommerkvinder mellem 16-44 år fra følgende lande:

Tyrkiet, Marokko, Somalia, Irak, Libanon, Pakistan

I den mest aktive fødselsalder 20-40 år: Er der tale om 7208 efterkommerekvinder.

Tager vi mændene med, der, selv om de føder, kan familiesammenføres med indvandrerkvinder, der gør det, hvor børnene så også tæller som en danskere.

Så er der tale om 22,049 af de 16-44-årige og 14.371 af de 20-40-årige i alt.

Dermed er det usandsynligt, at der er under 10.000 af 3 generationsefterkommere fra ovennævnte lande, der tæller som danskere og antallet kan potentielt være 3 gange så stort (eller endda større) under forudsætning af, at de fleste mænd har opnået familiesammenføring med indvandrerkvinde fra hjemlandet. For 24 års reglen er jo ikke lykkedes helt med hensyn til at bremse familiesammenføringer - kun midlertidigt for tyrkere og pakistanere- dog for nogle landegrupper irakere, somaliere, libanesere er den lykkedes.

Efterkommernes fødselsrate siges at være lav, men det er en sandhed med modifikation, da vi ikke kan måle dem over et helt fødselsbærende liv og uden 24 årsreglens effekter.

Men fra ovennævnte lande har efterkommerkvinder med dansk statsborgerskab i perioden 2007-2010 født 2238 børn, (statistikken dækker desværre kun denne begrænsede periode) der tæller som danskere. Det tyder ikke på en faretruende høj fødselsrate, da kvinderne er stærkt koncentreret i den lave ende af fertile alder med 5280 i alderen 20-30 år. Men der er også mange ugifte i den aldersgruppe på grund af 24 års reglen og alene dem mellem 20-24 år udgør de 3088 af dem.

Udvikling i efterkommerfødsler eller trenden peger også kun i en retning, som flere efterkommere bliver over 24 år:

2007	2008	2009	2010
466	511	607	654

Statistikken her tæller ikke, hvad indvandrerkvinder familiesammenført med en efterkommer i Danmark føder. Det er ikke nok at regne på, hvad indvandrerkvinder føder, da deres børn som sagt kun bliver til danskere under forudsætning af, at faderen er født i Danmark og har dansk statsborgerskab. Men indvandrerkvinder fra ovennævnte lande har født 3557 børn i perioden. For begge grupper har jeg kun regnet med børn født af 16-40 årige. Så der er lidt flere på indvandrersiden, da somaliske kvinder tit føder lidt ekstra børn efter 40 års alderen. Det er der jo også god økonomi i med boligsikring, børnecheck osv.

Mere om, hvordan indvandrerkvinders aldersbetingede fødselsmønster er, her i denne tidligere post.

Fordelingen af efterkommerkvinder fra ovennævnte lande ser sådan her ud:

Det håbløse demografi-projekt

Den Danske forening har begået en lille "propagandavideo", der forsøger at forklare demografiske forhold med få håndplukkede midler.

Selve det at formidle demografiske forhold er desværre betinget af forståelsen af eksponentiel funktion, og den tvivler jeg på er særlig udbredt.

Under alle omstændigheder skal debatten nok blive kvalt af det forhold, at man ikke kan forholde sig til den demografiske substans, men noget lettere til udsagn som man finder kritisable.

For eksempel:

Hvor længe vil du ignorere den pris, dine børn og børnebørn kommer til at betale for din passivitet?

Helt som debatten i kølvandet på Thilo Sarazzins bog i Tyskland gik op i hat og briller, fordi han nævnte, at indvandrere er mindre intelligente end tyskerne. Og så denne her:

Integration requires effort from those that are to be integrated. I will not show respect for anyone that is not making that effort. I do not have to acknowledge anyone who lives by welfare, denies the legitimacy of the very state that provides that welfare, refuses to care for the education of his children and constantly produces new little headscarf-girls. This holds true for 70 percent of the Turkish and 90 percent of the Arab population in Berlin

Debatten kom aldrig til at handle om det, der er bogens hovedtema, nemlig at tyskerne føder så få børn, at de inden dette århundrede er ovre,vil være mindretal i det land, de har beboet i århundreder.

Jeg tror ikke, at flertallet reelt har noget begreb om demografi, heller ikke dem der bakker op om Thilo Sarrazzin. De tror vel for flertallets vedkommende, at det er indvandringen, der afskaffer Tyskland.

Det var det engang, men nu afskaffer tyskerne sig selv som flertal af befolkningen helt uden ekstra indvandring, fordi de ikke føder børn - løbet er kørt medmindre tyskerne føder markant flere børn allerede i den kommende generation.

Mere her på Uriasposten.

Mere om Tysklands demografiske situation her:

Og for de som har masser af tid - alle mine poster om demografi her (efterhånden en hel bog):

Krisetider i dobbeltsengen?

Det er mystisk, men ifølge Index Mundi er det sådan. Hvor krisen i Europa har betydet et fald i børnefødsler, er fødselsraten per 1000 indbyggere steget pænt i for eksempel Egypten, Tunesien, Jordan.

Det kan være tilfældigt, for i andre muslimske lande, er den faldet fortsat. Men i Egypten er den steget med over 15 procent siden 2009. Befolkningen vokser igen med omkring 2 procent om året.

Under alle omstændigheder, er eventuelle fald ikke nødvendigvis permanente. Faktisk er en stor del af forklaringen i Egypten, at det er svært at skaffe bolig, job og så videre. 11,7 procent af de 30-34 årige er endnu ikke giftet væk i Egypten. Gennemsnitsalderen for at en mand gifter sig er steget til 29 år og 24 år for en kvinde.
På et tidspunkt tilpasset man vel kravene til mandens forsørgelsesevne til den virkelighed, at der ikke er udsigt til bedre tider og slækker på kravene.

Her kan vi ikke blive og har ingen fremtid

Veritas Universalis har taget sortsynsbrillerne på, men jeg mener, at han har ret:

Det er en skam, at det ikke er politisk korrekt at kritisere muslimer og islam. Enormt trist. Ellers kunne vi jo have hjulpet mange ofre. Men hvem ville påføre sig selv en Hedegaard og risikere en dom for at sige noget om vold og kvinder i islam? Hvem vil spille rollen som socialt netværk, når man risikerer dom, bøde, plettet staffeattest, fyring og alt muligt som tak for hjælpen?
Nej, det må på det kraftigste tilrådes at tie stille, holde lav profil og forberede sin udvandring fra Europa. Det tager flere år. Nu bliver kandidatpanten nok ikke til noget, men der kan når som helst dukke nye afgifter op. Måske skal udvandrere løse stavnsbånd om nogle år? Nej, så hellere arbejde på at få sin egen familie bragt i sikkerhed udenfor Europa, mens tid er.

Det er enormt trist, men her kan vi ikke blive. Ingen kan ændre det, der sker. Når EUs stats- og regeringsledere mødes, – altså dem, der rent faktisk kan ændre det hele – så kommer de hjem og siger: Vi kan ikke ændre noget. Alle ved, at det er løgn. Men kan vi ændre det? Nej.

Som jeg har skrevet før, så ligger Danmark lunt i svinget, specielt i forhold til vores naboland Tyskland, hvad angår mulighederne for et demografisk kup (passende og præcist udtryk) begået af muslimer i Europa.

Det rokker ikke ved, at Europa som kultur og kontinent er på vej mod afgrunden, og det kommer aldrig til at gå godt. Det kommer måske heller ikke til at gå så galt, som man kan frygte, men man siger ikke for meget ved at sige, at det bliver meget værre i fremtiden, det værste venter.

De, politikerne, der som de eneste kan løse problemet - delvist, for Tysklands problem kan næppe løses - de vil ikke indse problemerne, eller løse dem.

Og politikerne med brug af lov, politi og retssystem er de eneste, der kan løse problemet på fornuftig vis. Selvtægt, modstandsbevægelser, pøbeloptøjer, kommer kun til at gøre ondt værre og sidste ende bane vejen for nye nazistlignende partier, der ikke er vores kultur værdige.
Præcis som Tyskland i tiden op til 1933 var præget af kampe mellem kommunister og nazister, af uorden, fattigdom og kaos, og løsningen blev den stærke mand. Hvor Islamismen i fremtiden tager kommunismens rolle i 1930erne, og vil være delvist organiseret og støttet af de islamiske stater uden for Europa.

Europa er tabt, fordi de eneste, der kan løse problemet på nogenlunde fornuftig vis, som har magten til at ændre på indvandringen af muslimer, har magten til at udvise de indvandrere, som udmærker sig med grov kriminalitet og terrorsympatier, nemlig politikerne. De vil ikke have blod direkte på deres hænder, undsige FN og den humanistiske lobby, der står klar med anklager om diskrimination og racisme.
Dermed ender de i det lange løb med endnu mere blod på hænderne, fordi de overlader initiativet til desperate og rasende folkemængder og organiserede grupper på begge fløje. En gadekrig, der kun vil eskalere og eskalere, byde på en konstant optrapning af brug af magtmidler og metoder og kan få narkokrigen i Mexico til at minde om en tur i parken og bane vejen for mere eller mindre fascistiske regeringer - i værste tilfælde ende med en decideret borgerkrig, alá Bosnien eller Beirut.

Jeg har selv ingen børn og får dem måske heller aldrig. Men hvis jeg havde og med tanke på dem og deres egne børn, så ville jeg satse på at forlade Europa. For der venter ikke dette kontinent en lysende fremtid, hverken fysisk eller åndeligt.

Det drejer sig om demografi. Flere lande i Europa, Tyskland, Italien, Spanien, Portugal, Østrig, føder ingen børn. Specielt er det galt i Tyskland og for at illustrere, hvor galt det står til, så se på denne graf fra RANDs undersøgelse af Europæiske kvinders fertilitet:

I Tyskland har fertilitetsraten per kvinde været stagnerende de sidste femten år. Det betyder reelt, at for tyske kvinder har den været faldende. For børn i alderen 0-5 år med indvandrerbaggrund udgør nu 35 procent af alle børnene i Tyskland per 2010 (Kilde: Stort Excelark på 9,5 mb fra Tysklands Statistik):

Lfd. Nr.	Gegenstand der Nachweisung	Bevölkerung 2010
		insgesamt	ohne Migrati-onshinter- grund	mit Migra-tionshin-tergrund im weiteren Sinn	mit Migrationshintergrund im engeren Sinn
					zusammen	Deutsche		Ausländer/-innen
						mit	ohne	mit	ohne
						eigene Migrationserfahrung
		in 1000
		1	2	3	4	5	6	7	8
	Demographische Angaben
	Bevölkerung – im Alter von …bis unter … Jahren
	00 – 05	3 280	2 137	.	1 143	18	952	37	136
	05 – 10	3 518	2 377	.	1 141	41	888	75	138
	10 – 15	3 871	2 748	.	1 123	77	657	108	280
	15 – 20	4 264	3 148	.	1 116	176	511	171	258
	20 – 25	4 913	3 813	.	1 100	363	259	304	174
	25 – 35	9 775	7 289	.	2 486	842	194	1 158	292
	35 – 45	11 968	9 453	.	2 516	937	75	1 306	198
8	45 – 55	12 962	10 858	.	2 104	1 033	23	1 006	42
	55 – 65	10 019	8 482	.	1 538	665	15	833	24
	65 – 75	9 750	8 802	.	948	485	7	438	18
	75 – 85	5 611	5 180	.	431	300	/	123	6
	85 – 95	1 671	1 576	.	95	72	/	19	/
13	95 und mehr	113	108	.	/	/	–	/	/
14	insgesamt	81 715	65 970	.	15 746	5 013	3 585	5 577	1 570

Bemærk, som jeg har fremhævet med rødt, så bliver hver eneste generation tyskere under 25 år mindre og mindre (fremhævet med rødt). Selv om der kun er en svag fremgang af spore i tyske borgere med immigrationsbaggrund i alderen 0-25 år. (fremhævet med grønt)

Tyskerne føder med andre ord alt for få børn, og var det ikke for indvandrerne var den tyske fertilitet per kvinde angiveligt faldet de seneste 15 år. Hvis de tyske kvinder ikke i næste generation kommer på niveau med indvandrerne og efterkommere af indvandrere og samtidigt helt standser nyindvandringen, så udgør de oprindelige tyskere ikke længere flertallet blandt de unge tyske borgere om 1-2 generationer.

Det betyder ikke, at muslimerne vil udgøre flertallet blandt unge, fordi cirka halvdelen af de 19 procent tyske indvandrere kommer fra vestlige lande. Men det giver sig selv, at det er lettere for kulturkonservative muslimer, der føder mellem 5-7 børn per kvinde, at vokse i et land, hvor gennemsnitfertiliteten er på 1,4 barn per kvinde, og for selve tyskerne muligvis fortsat omkring 1,1 til 1,2 barn per kvinde, da indvandrerne løfter den samlede fertilitet.

Det er vigtigt at huske, at føder kvinderne i Tyskland kun omkring 1,1 barn per kvinde, så vil tyskerne skrumpe til omkring 20 procent af det nuværende antal på 65 mio. altså omkring 13 mio. i 2111.

Fødte de 2 barn per kvinde, ville de fortsat være 65 mio. i 2111, der er markant forskel.

Der er dog fortsat et stykke vej til muslimsk flertal i Tyskland, men det kræver ikke meget yderlig indvandring, for at det kommer til at ske i den yngre generation af europæeres levetid.

Under alle omstændigheder kommer det til at ske via fødselsgangene alene, og tidspunktet bliver højest udskudt.

Skal man være optimistisk, skal man tænke i det paradoks, at mere eller mindre moderate og verdslige muslimer holder fast i høje fødselsrater og dermed holder holder de fundamentalistiske muslimer fra at overtage mere og mere magten i samfundet, fordi de føder flere børn end dem.

Det er dog et paradoks netop fordi, det er svært tænkeligt, at verdsliggørelse af muslimer, og dermed ændring af kvindens status, fører til andet end et væsentligt fald i fertiliteten per kvinde.

Såvel, som det er utænkeligt, at fundamentalistiske muslimer fertilitet falder, specielt når de i højere grad danner deres egne subkulturer inden for den muslimske kultur og i stigende grad ligger pres på alt og alle, inklusive de mere verdslige muslimer.

For mig at se, er det ikke et spørgsmål om fundamentalistiske muslimer sætter sig i høj grad på magten i samfundet, men om hvornår? Og eftersom de bruger alle midler fra chikane, mord og terrorangreb, så behøver de ikke at være et rent flertal i demografisk eller demokratisk forstand for at sætte dagsordenen i et samfund, hvilket er endnu mere vigtigt at forstå.

Det eneste, der kan ændre det forhold og set med mine øjne den eneste kilde til behersket optimisme, det er, hvis fundamentalistisk Islam får vist de fulde konsekvenser af sit grimme ansigt i den arabiske/islamiske verden med fatale konsekvenser for hele omverdenen og mister glansen og tilhængerne så at sige, før det samme sker i Europa.

For i den islamiske verden er det også fundamentalisterne og de kulturkonservative muslimer, der føder flest børn og bevæger sig sikkert frem mod magten et lille stykke af gangen.

Der er også den mulighed, at der sker det samme som i Tyrkiet i Europa. En lille bid af gangen bliver samfundet mere islamisk og mindre sekulært, men en egentlig modstand kommer aldrig.

Under alle omstændigheder, bliver Europa år 2100 ikke så relativt godt at leve i, som Europa år 2000.

Under alle omstændigheder ingen grund at gamble med ens egen families fremtid, som politikerne gambler med hele Europas fremtid. Hvert årti går det mod det tydeligt værre. Så kom væk i god tid.


Update: supplerende bemærkninger i en tråd på Uriasposten.

Hvor mange skolebørn er muslimer og mere demografi

Til min forrige post, er der kommet en kommentar, der stiller et interessant spørgsmål:

Hvor stor en andel af en nystartet skoleårgang har indvandrer-baggrund og hvor stor en andel har muslimsk baggrund.
Så kan man selv regne på hvordan det ser ud om tyve år.
Er 10% urealistisk ?

Det er spørgsmål, som det nogenlunde kan lade sig gøre at besvare.

I dag udgør muslimerne et sted mellem cirka 4-5 procent af landet totale befolkning, hvis man skal give et kvalificeret bud. Eftersom vi ikke har nogle undersøgelser af, hvor mange der rent faktisk betegner sig selv som muslimer, så mener jeg med et kvalificeret bud, at man simpelthen regner ud, hvor indvandrere og efterkommere vi har fra muslimske lande med muslimsk flertal. Cirka 50 lande i alt.

Antallet er sandsynligvis en lille smule højere end dette antal, da selv om man kan argumentere for, at ikke alle nødvendigvis er muslimer fra disse lande - et godt eksempel er Nigeria og Indonesien, der kun lige har flertal af muslimer. Så er der altså tilsvarende lande, som Bosnien Herzegovina, Indien, Rumænien, som har store muslimske mindretal, men ikke flertal - som vi har mange indvandrere fra.
Derudover er der nogle få tusinde personer, der reelt er efterkommere, men regnes som danskere i statistikken. Og der er en lille portion statsløse, der angiveligt for flertallets vedkommende er statsløse palæstinensere.

Men selve antallet er ikke næppe meget større, da kun lige flygtningene fra Bosnien Herzegovina findes i stort antal (lidt over 22.000) , hvor der i øvrigt næppe er mange konservative muslimer blandt. Det samme kan i øvrigt siges om Iran, hvor der er mange flygtninge fra, men jeg tror ikke flertallet er begejstret for Islam. Men iranerne er med i dette regnestykke, fordi de nominelt kommer fra et muslimsk flertalsland.

Ifølge den seneste opgørelse (7 måned 2011 - FOLK1 i Statistikbanken) over indvandrere og efterkommere fra cirka 53 lande med muslimsk flertal, som jeg har regnet, så er det i alt knap 225.000. Plus alt, hvad man kan kalde muslimer fra andre lande, hvilket næppe er over 20.000.

Det svarer til lidt over 4 procent af befolkningen - 4,5 procent, som et relativt kvalificeret maksimumsbud på 250.000 i alt. Flere er det næppe. Spørgsmålet er også om, om man skal betegne Alevier og Ahmadier som muslimer. Jeg ville være tilbøjelig til at betragte dem som selvstændige religioner, baseret på noget helt andet end koranen og haditherne og muslimer. Det er ikke dem, du vil se begå terrorangreb, eller angreb på, eller chikane mod anderledes troende, eller kvinder uden tørklæde, heller ikke en lille minoritet af dem.
Så et minimumsbud kunne i den optik eventuelt godt lige snige sig under 200.000.

Tager man så og kigger på skole- og førskolebørnene, så kan man bruge samme landegrupper (de 54 lande med muslimsk flertal) til at regne ud, hvor mange børn, der er muslimer, i Danmark.

Her andelen højere i procent, men det interessante er, at den mindre i de små og seneste generationer. Andelen i procent falder faktisk over de seneste 7-8 år - jo længere du kommer ned i alder, og det er støt og stabilt med et lille fald hvert eneste år.

24 års reglen, og støt faldende indvandring fra de muslimske lande efter 2001, har altså også her ydet sit.

Andelen af både indvandrere og efterkommere fra de 54 muslimske lande (+ Bosnien, som jeg her har regnet med) er blandt alle 8-årige børn er på 6,9 procent. herefter er den som sagt støt faldende og er blandt 0-årige børn på 5,4 procent.
Det er på trods af, at den nuværende totale generation af 0-årige er den suverænt mindste siden firserne - endnu en krisereaktion angiveligt. Den er kun på 61500 børn. Gennemsnittet de sidste tyve år har været på over 65.000 børn om året.

Tager du derimod tiden før 2001, her de 10-16-årige. Så var trenden anderledes. Her er "muslimerne" blandt den yngste gruppe, nemlig de 10-årige, den højeste procentandel 6,9 procent i det hele taget. (6,878 procent før oprunding til 6,9 procent)

Det er dog i procent, tager vi "muslimerne" blandt de 16 årige, så var de større i antal, nemlig 4721 i alt, selv om de kun er lige knap 6,5 procent af de unge børn i den alder. Det skyldes, at vi har en usædvanlig stor generation af 16-årige i Danmark på cirka 73.500. Men "muslimerne" blandt de 10 årige er på 4626 i antal. Så nogen stærkt faldende tendens er der heller ikke.

Den er til tilgengæld klokkeklar, efter at 24 reglen blev indført, de facto flygtningereglen afskaffet og så videre.
Kun 3325 "muslimske børn er der blandt de 0-årige, hvilket er tæt på forældrestammens andel af den totale befolkning.

Så svaret er, at jeg tror ikke - der er utroligt ringe sandsynlighed for, at muslimer kan udgøre 10 procent af de startende skolebørn i 2031.

Hvis indvandringsmønstret ændrer sig en smule, kan de måske udgøre 10 procent af en enkelt årgang, men det vil være et ekstremt udsving og ikke en trend og der vil fortsat være et godt stykke vej til de 10 procent af befolkningen som helhed.

Så længe 24 årsreglen og øvrige stramninger står ved magt, så har det en effekt, som man ikke skal underkende. Omvendt fjernes de regler helt, går det hastigt den forkerte vej.

Dog hører det også med til historien, at de "muslimske" kvinder i alderen 20-30. år er de mest tilbøjelige til at føde. (Specielt under 25 år, som redegjort for i denne post)

Ser man med de briller på mønstret, så var de for de ti år siden flere i den alder, end de er i dag.

Faktisk er de 22-28- årige den tyndest befolkede afdeling blandt 10-40- årige kvinder fra de 54 muslimske lande + Bosnien. Kun i en årgang af de 22-28- årige får de sneget sig over 2000 i antal og ligger ellers stabilt på 1900+

Til sammenligning er der 2374 "muslimske" kvinder i årgangen med 14- årige, og i gennemsnit 2219 blandt de "kommende eller næsten kommende muslimske mødre" i aldergruppen 10-20 år.

Der er gennemsnittet blandt de 20-30- årige så på 2037, der er med andre ord næsten ti procent flere i generationen af 10-20 årige.

Blandt 30-40- årige er der er i gennemsnit 2095 "muslimske kvinder" per årgang. Den gruppe var altså også mindre end de kommende "muslimske mødre".

Omvendt gruppen af 0-10- årige den suverænt mindste, nemlig kun på 1936 "muslimske" kvinder i gennemsnit.

Der er altså dømt bølge op og siden ned med hensyn til fødselstallet (antal) alene på den baggrund over de kommende tyve år. Det er dog stadig ikke tilstrækkeligt til at forklare det store fald i antallet af fødte muslimske børn fra omkring 4700 til omkring 3300, hvilket er et fald på omkring 30 procent. Jeg mener heller ikke at en god forklaring er, at de føder færre børn på grund af integration, og "de bliver som os". Var stramningen af reglerne efter 2001 ikke sket, havde vi ikke set dette fald. (en del børn i kulturkonservative familiesammenføringsfamilier bliver i øvrigt født i Malmø, hvor de ellers ville have blevet født i Danmark).

Det har dog fortsat rigtig lange udsigter for muslimsk flertal i Danmark med den nuværende indvandringspolitik.

Faktisk er det muligt, at de ikke engang vil være 10 procent af befolkningen om 40 år.

Selv 5000 børnefødsler om året kan ikke konkurrere med 20.000 nye indvandrere fra ikke- muslimske lande - kort og godt.

Men på et tidspunkt vender bøtten, nemlig når de kulturkonservative muslimer har bygget en relativt stor grundstamme op og naturligvis fået forankret sig solidt i et parallelsamfund, så går det i værste fald hurtigt og på få generationer (3-4) går de fra at være omkring 10 procent af befolkningen til næsten halvtreds procent.

Det kan vi lære af det israelske eksempel, som nævnt i min forrige post. I en verden hvor moderate og verdslige føder få børn, inklusive moderate og verdslige muslimer, der vil ekstremisterne, der holder fast i høje fødselsrater overtage mere og mere af magten og indflydelsen gennem at de vokser i befolkningen via fødselsgangen. Det er det, vi ser i den muslimske verden, og den dag kommer, hvor vi ser det i Europa også.

Men vi når slet ikke til at opleve sådanne problemer i Danmark isoleret set - for vi taler om noget, som selv i værste tilfælde først sker ind i det næste århundrede.

Før vi når dertil, har vi set konsekvenserne i forskellige lande tæt på os. Sverige, England, Frankrig og ikke mindst Tyskland, hvor allerede 35 procent af børnene under fem år har immigrantbaggrund. (linket angiver med stor sansynlighed forkerte tal (44 pct.) - her er mere solide tal fra Tysklands statistik (35 pct.))

Det skyldes ikke kun, at indvandrerne føder mange børn, men at tyskerne føder katastrofalt få børn. Omkring 1,2 barn per kvinde, hvilket betyder, at de oprindelige tyskeres efterkommere kun vil være 20 procent af de nuværende cirka 70 mio. etniske tyskere, altså cirka 14 mio. om 100 år.
Og den tyske befolkning, der er levende i mellemtiden, vil være gammel og træt længe før dette.

Hvad der sker i et roligt og afslappet, ikke-specielt religiøst - pacifistisk, vestligt land, som Tyskland, når der bliver muslimsk flertal, eller det truer? Det når mange af os nulevende at se. Men selv om Danmark ligner Tyskland på mange måder, så gør vi det heldigvis ikke på det her punkt med få børnefødsler.

Jeg tror også, at de fleste af os kommer til at opleve blod i stride strømme i England og Frankrig. Selv om disse lande ikke har så mange procent muslimer som Tyskland og Italien om 20-40-60 år. Så har man tidligt set en reaktion i begge lande. Le Pen og English Defense League - begge moderate reaktioner i forhold til det som følger. Jeg tror ikke, at man er så pacifistisk i Frankrig og England, som man er det i Tyskland og Danmark. Heller ikke i Italien for den sags skyld.

Jeg kan ikke på nogen måde se, hvordan det skal ende godt i de her ovennævnte lande. Her i Danmark skal vi nok klare den. Fordi (Hvis og forudsat at) Islam vil gå ned med et ordentligt brag i løbet af dette århundrede, og tror jeg, ende som endnu en blodig skamstøtte, som Nazismen og Kommunismen på historiens mødding, men det brag kommer mest til at foregå i andre lande.

Ikke at det egentlig er noget at glæde sig over, for det bliver hamrende sørgeligt, og ublodigt er helt urealistisk.

Læs også den senere post om, at muslimske mødre føder børn i en tidligere alder end danske kvinder.


Læs også om, hvorfor muslimsk flertal i Danmark har lange udsigter, men med en vigtig hage, nemlig at, som man kan se tydeligt ud fra det israelske eksempel, så er det fundamentalistiske muslimer, der vil føde de mange børn, som giver dem flertallet.


Læs også om, at selv om det har lange udsigter i Danmark, så sker det inden for få generationer i Tyskland og eventuelt andre lande, at muslimerne bliver flertal. Europas skæbne er delvist forseglet.

At tænke tilstrækkeligt med år ud i fremtiden

Tænker vi kun tyve år ud i fremtiden, så er der ikke meget, der er forandret. Da udlændingeloven af 1983 blev gennemført stod Birthe Rønn Hornbech med det minoritetssynspunkt, at vi skulle tænke konsekvenserne af loven 20 år ud i fremtiden. Men der skete ikke den store forandring på de tyve år, og der sker heller ikke den store forandring de kommende tyve år. Hvis vi skal forstå den forandring vores samfund undergår, så skal vi tænke over længere tidshorisonter.

Snaphanen kører i dag fokus på en tyve år gammel kronik af Lene Kattrup, citat fra artiklen:

SOM dyrlæge har jeg erfaret, at stridigheder opstår, hvis man i en dyrebestand for hurtigt og ukoordineret lukker for mange andre individer med en lidt fremmed baggrund ind. Det er en naturlov. Det er selvfølgelig lidt ukultiveret og primitivt af dyrene. Men det er en uomtvistelig kendsgerning, man ikke kan lave om på. Faktisk mener jeg ikke, mennesker er så anderledes end dyr, hvad dette angår. Det er pinligt, og det burde ikke være sådan. Men sådan er det.

Det er et ganske alarmistisk budskab, man kunne også sige, at det er for alarmistisk i forhold til den begrænsede forandring af samfundet, som vi er vidne til.

Men skal budskabet så affejes? Eller er problemet med budskabet nærmere, at man betragter problemet, som nært forestående eller en overhængende trussel. Og dermed en klar overdrivelse?

Lene Kattrup nævnede i kronikken for tyve år siden ingen profeti for, hvornår "menneskedyrene" med forskellig baggrund begyndte at bide, rive, flå og slås indbyrdes.

Men kronikken ender med følgende remse:

POLITIKERNE bliver faktisk nødt til at drage konsekvenserne. Gør de det ikke snart, er det lige meget, for så er det for sent alligevel.

Det var altså i hendes optik for tyve år siden et akut problem, som der skulle gøres noget ved her og nu. Her er jeg stærkt uenig.

Antallet af muslimer i Danmark er i dag omkring 4-5 procent af befolkningen. Det har taget 40 år at nå hertil. Frankrigs muslimske er cirka den dobbelte, men selv med en åben ladeport for familiesammenføring risikerer vi ikke nødvendigvis at nå samme andel af befolkningen om 20-30 år.

Det siger jeg af følgende årsager:

Det krævede ikke blot 20 år med åben familiesammenføring at nå hertil, men en meget liberal adgang til de facto flygtninge og familiesammenføring: Et hul, der nu er lukket. Samtidigt står 24 års reglen og tilknytningskravet ved magt.

Antallet af ikke-vestlige efterkommere under 24 år er under alle omstændigheder kun omkring 100.000, hvoraf en ikke uvæsentlig andel er fra lande som Rusland, Ukraine, Thailand, Vietnam osv., der også regnes som ikke-vestlige lande.

En åben ladeport for familiesammenføring kan altså maksimalt føre til 100.000 nye indvandrere de kommende 20+ år. Den åbne ladeport har vi nu ikke engang - lige så vel, som heller ikke alle muslimer vil vælge at hente den kommende ægtemage i udlandet.

Den kraftige muslimske indvandring vi oplevede mellem 1983 og 2001 skyldtes, at vi havde en masse de facto flygtninge og gæstearbejdere, der ikke blot kunne hente ægtemager og børn til landet, men også bedsteforældre.

Den nuværende høje nettoindvandring, vi har i dag, består i ringe grad af muslimer. der kom i 2010 i alt lidt over 3700 polakker til Danmark, hvilket er tæt på det samme antal, der totalt kom fra muslimske lande.
Den andenstørste (genindvandrede danskere ikke medregnet) indvandringsgruppe i 2010 var fra USA med omkring 2650 indvandrere, skarp fulgt af rumænere med omkring 2400. I alt 18 lande leverede over 1000 indvandrere til Danmark i 2010. Og ingen muslimske lande var blandt dem - medmindre man betragter Indien som et muslimsk land!

Den største gruppe af muslimer i Danmark er tyrkerne. Deres indvandring i 2010 var på 763 personer. Den anden største gruppe muslimer, pakistanernes, var på 785.

Alt i alt ud fra en samlet bruttoindvandring til Danmark i 2010 på over 68.000 var under 4000 fra rene muslimske lande. Under 3000 yderligere var lande som Indien og afrikanske lande, hvor der eventuelt kan være tale om muslimer. Altså noget svært at sandsynliggøre, at indvandringen af muslimer tæller så meget som ti procent af den samlede bruttoindvandring til Danmark.
Enhver alarmisme her vil med rette tale til døve øren.

Se selv i denne statistik, hvis du ikke tror mig.

Selv hvis vi forestillede os, at vi om 20 år havde 10 procent muslimer i Danmark. Så er der også grænser for, hvor slemt det er. Frankrig i dag med det dobbelte antal muslimer er stadig Frankrig med et flertal af franskmænd.

Vi vil få flere røverier, mere vold, flere voldtægter, mere hærværk - flere pøbeloptøjer og afbrændte biler, mere chikane af blondiner med store patter og blege danskere, der uheldigvis bor i en ghetto. Det vil ske flere skyderier og baghold mod politiet, som vi ser det i Frankrig.

Men når indvandringen er så lav fra muslimske lande og så meget højere fra ikke-muslimske, så er det svært at se, hvordan vi skulle komme i nærheden af 10 procent muslimer i Danmark om 20 selv 30 år.

Min pointe med dette er, at en hvilken som helst form for akut alarmisme angående muslimsk indvandring er dømt til at være overkill. Den tager ikke udgangspunkt i virkeligheden.

Et akut problem er selve nettoindvandringen uden skelnen til at ophav, for hvor skal 25.000 nettoindvandrere arbejde, hvad skal de leve af? Kan vi skabe 250.000 private arbejdspladser i årtiet? Eller medfører det yderligere 250.000 på overførselsindkomst?

Men islamismens trussel mod det danske samfund er langt fra akut. Den er endnu i småtingsafdelingen.

Betyder det så omvendt, at den manglende alarmisme er den rigtige tilgang?

Det mener jeg heller ikke, at den er.

For kigger vi 60 eller 120 år ud i fremtiden, så er billedet ganske anderledes.

Muslimer føder i gennemsnit 1,7 gange flere børn end danskerne, som jeg tidligere har regnet ud baseret på faktiske fødselstal set i forhold til andelen af kvinder i den fødedygtige alder. Det skyldes kombinationen af flere børn per kvinde, og at muslimske kvinder føder børn i en tidligere alder i gennemsnit.

At de føder 1,7 gange så mange børn har ikke meget betydning, når antallet af muslimske kvinder i den fødedygtige alder kun er til eksempel 100.000. Hvis de 100.000 fødedygtige føder 3 børn per kvinde og dermed 300.000 børn, så gør det ikke den store forskel i forhold til en 1.000.000 danske kvinder i den fødedygtige alder, der føder 1.800.000 børn for at nævne et eksempel.

Men det gør en stor forskel på lang sigt. For når danske kvinder kun føder 1.8 barn per kvinde, så skrumper befolkningen af danske efterkommere, og de vil kun være knap 4 millioner om hundrede år.

De 100.000 tusinde muslimske mødre vil derimod forudsat, at de fortsat føder i gennemsnit omkring 3 børn per kvinde, vokse.

Blandt de 300.000 muslimske efterkommere født af den 100.000 vil 150.000 være kvinder, der vil føde 450.000 børn. Af de 450.000 vil 225.000 være være kvinder, der vil føde 675.000 børn, hvor af halvdelen er kvinder, der vil føde omkring en million børn og så fremdeles. Det skaber store forskelle over 4-5 generationer. Det hvis de altså fortsætter med at føde tre børn per kvinde.

Ændrer fødselsmønstrene hos muslimer sig ikke markant de kommende tre generationer, så ender muslimerne på over 30 procent af befolkningen omkring 100 år fremme i tiden.

For lande som Tyskland er problemet oven i købet akut, men man kan så se på baggrunden af debatten omkring Thilo Sarazzins bog, at når vi taler om matematikken i demografien, så står han og andre med en tabt sag forståelsesmæssigt. Selv når det er akut.

For vores eget vedkommende kommer Tysklands skæbne, næppe om tyve år, men måske nærmere om 40-80 år, til at være en øjenåbner af karat.

Indtil dette sker, taler vi set med mine øjne til døve ører. Lene Kattrups dystre profeti, kan nemlig let tænke sig at blive blodig alvor, når den muslimske befolkning er 30 procent af befolkningen, og den oprindelige tyske kultur ser sig for alvor truet.

Allerede nu er 1/3 barn født i Tyskland med immigrantbaggrund. Som Gunnar Heinsohn er inde på, så vil de langt før, de bliver flertal af den tyske befolkning, være et flertal blandt de unge og samfund, der har overskud af unge mænd har historisk været mere krigsvillige.

Men de fleste i etablissementet vil gå ud fra, at de muslimske kvinder ender med af føde lige så få børn som os. Så her, er der ifølge dem, heller ikke noget problem.

Jeg vil helt klart gå med til, at der er en mulighed for, at de efter nogle generationer ophører med at føde 1,7 gange så mange børn som os. Dels fordi de føder færre børn per kvinde og dels fordi, befolkningspyramiden i første omgang for deres andel kommer til at rumme flere kvinder på 49 år end på 20 år. Begge dele dog kun midlertidigt.

For der er også en mulighed for at, at de muslimske kvinder i en periode først falder med hensyn til børnefødsler, hvorefter de igen vender tilbage til 3 børn per kvinde og endda over 3 barn per kvinde.

Hvordan det kan lade sig gøre, finder man ikke et noget mere tydeligt eksempel på end Israel.
Tidligere fokuserede man i Israel meget på, hvordan araberne i Israel fødte flere børn end israelske kvinder og dermed kunne ende med at blive flertal en dag.

Det taler man ikke længere om, for araberne er forlængst blevet overhalet af en som udgangspunkt mindre gruppe, nemlig de ultraortodokse jøder - haredi-jøderne.

De udgør kun ti procent af den jødiske befolkning, men da de føder over 7 barn per kvinde, så er de ophav til knap 30 procent af børnene i Israel.

Eller sagt på en anden måde, når 1000 israelske kvinder føder omkring 2,7 barn per kvinde (eller fødte for nogle år siden). Så betyder det, at de 900 mere eller mindre verdslige af dem føder omkring 2,2 barn per kvinde i gennemsnit, og de resterende 100 Haredikvinder føder 7 barn per kvinde (faktisk endda omkring 7,6). De 90 pct af de 1000 israelske jødiske kvinder føder altså 2000 børn, hvor de resterende 10 procent føder i alt 700 - i alt 2700 børn.

Hvis dette mønster fortsætter i næste generation, så er der for hver tusinde jødiske kvinder i 300 haredikvinder (Jævnfør at de udgør 30 procent af de kommende mødre), der føder 2100 børn (eller 7 barn per kvinde) og 700 verdslige jødiske kvinder, der føder 1540 børn (eller 2,2 barn per kvinde).

Den samlede fødselsrate for jødiske kvinder vil altså være på 3,6 barn per kvinde i næste generation på grund af at en som udgangspunkt lille gruppe ortodokse jøder føder utroligt mange børn.

Det i et land, hvor den samlede fertilitet per jødiske kvinder faldt fra 6 barn i 1960, til 3 barn i 1980, og siden er faldet lidt mere. I fremtiden vil den gå op ad, er jeg ikke bange for at spå.

Jeg kan kun anbefale bogen af Eric Kaufmann, Shall the religious inherit the earth. Specielt kapitlet om haredi-jøderne.

Kaufmann påpeger blandt andet, at parallelt med at den jødiske fertilitet faldt generelt, så er den hos de ultraortodokse jøder steget og faktisk blevet højere, end den var i firserne. (fra 6,5 barn per kvinde til omkring 7,6 i dag)

Det samme mønster kan vi se blandt muslimer i Danmark. Flertallet af dem bliver angiveligt og forhåbentligt integreret, 80 procent af dem begynder måske at føde to barn per kvinde, hvilket i en generation eller to fører til at fertilitetsraten per muslimske kvinder falder.

Men blandt de muslimske indvandrere i Danmark og andre steder er der også en gruppe på 5-10 procent, der er ultraortodokse og konservative og får 6-7-8 barn per kvinde. Denne gruppe vil angiveligt være større om 2 generationer, medmindre man tror på en urealistisk stor brydning af den sociale og kulturelle arv, og den vil være så stor, at den vil være i stand til at presse fertilitetsraten op for muslimer samlet set, så på langt sigt vil muslimernes fødselsrate altså kunne stige igen - også potentielt over 3 barn per kvinde.

Jeg tror personligt ikke på brydningen af den sociale og i dette her tilfælde kulturelle arv i nævneværdigt omfang. Det vil være svært at have en stor islamisk ortodoks familie, der i bedste fald udstøder en som frafalden, eller hvis man ikke er tilstrækkeligt religiøs. I værste fald vil slå en ihjel, fordi man eventuelt ønsker at finde ens egen ægtemage, eller eventuelt kan mistænkes for at være ateist eller frafalden. Den sociale kontrol og "arv" er i denne sammenhæng noget stærkere, end vi normalt kender til.

Salafisterne, der for tiden er oppe i medierne med deres krav om shariakontrollerede zoner, de er i dag fåtallet af muslimer, men det er dem, der føder børnene, så i fremtiden kan de groft sagt udgøre flertallet af muslimer. En fremtid, der dog ligger nærmere hundrede år ude i fremtiden, nærmere end 20 år.

Som man kan læse i Kaufmanns bog, så troede Israels sekulære grundlæggere ikke, at haredi -jøderne ville overleve det tyvende århundrede. Hvordan kunne så "mørk" en overtro overleve moderne tider?
I den jødiske stats første årtier var haredi-jøderne anonyme, og ingen betragtede dem som et problem. Det var først i 1977, at de fik betydning inden for politik. Fra firserne til i dag, er de gået fra 5 procent af Knesset, Israels parlament, til omkring 15 procent.

Vi kan næppe heller forestille os ortodoks og konservativ, traditionel eller Salafi Islam vokse i fremtiden. Forestille os den overleve det 2100 århundrede og gennemsekulære Danmark. Når jeg siger vi, mener jeg flertallet. For selv er jeg ikke i tvivl, at hvad der har overlevet 1400 år vil også overleve 1500 år og mere. Også i hyggegode og afslappede sekulære Danmark.

Efter Breivik - Nordens Al Qaida wannabee

Følgende er egentlig møntet som kommentar til denne post på Uriasposten, men burde være det blogindlæg, jeg selv skrev, hvis jeg ellers gad.



Troels Toftkær:

"Det modsatte, ”monokultur”, kan jeg kun forestille mig som ufrihed og tvang. Jeg bryder mig kort sagt ikke om at få påduttet et fællesskab, som jeg ikke vælger selv, som f.eks. når nogen fortæller mig at jeg som dansker har en dansk kultur og så over i købet vil fortælle mig, hvad den kultur går ud på."

Se det bryder, jeg mig heller ikke om, det ville jo være et totalitært samfund af værste skuffe.

Men så melder spørgsmålet sig, Troels:

Hvor mange samfund ud af over 50 med flertal af muslimer, eller store mindretal, kan du pege på, som ikke er monokulturelle? Endda i den forstand at anderledes tænkende, andre religioner, kvinder uden tørklæder, eller som vover at vælge kæresten selv osv., i værste tilfælde forfølges og dræbes i hobetal?

Et samfund, hvor islamismen tilsigter et monokulturelt islamisk samfund, ønsker jeg i hvert fald ikke, gør du?

Så tænker du sikkert, jamen herregud, vi taler 4-5 procent af befolkningen.

Men det var 1 procent for 30 år siden, og indvandringen fortsætter. De føder mere end to børn per kvinde. Faktisk føder de seks største muslimske landegrupper 1,7 gange så mange børn som Danske kvinder i gennemsnit. Danske kvinder føder 1,8 barn per kvinde, hvilket betyder, at dine og mine efterkommere faktisk vil være skrumpet til 4 millioner om 100 år.

http://logisksnit.blogspot.com/2009/05/nye-demografiske-betragtninger.html

Så selv om det har lange udsigter med et monokulturelt muslimsk Danmark, er det en fremtid, du ønsker for dine tipoldebørn?

Og lad mig tilføje, det er i princippet lige meget, hvad vi gør, for vores gode gamle nabo, der før har voldt os problemer på grund af landets store størrelse og styrke - Tyskland - er i princippet allerede uhjælpeligt demografisk kaput. 1/3 af børnene fødes af indvandrere den dag i dag, og der er for det meste tale om muslimer.
Tyskerne selv føder så få børn, at de vil skrumpe til cirka 20 procent af deres nuværende antal om 100 år.

Det samme gælder Spanien, Italien og selv Frankrig risikerer muslimske flertal i dette århundrede.

Så lad mig sige det sådan, selv om vi ligger lunt i svinget, og den nuværende indvandring faktisk kun består af cirka 15-20 procent muslimer, dermed risikerer vi ikke at blive et muslimsk domineret monokulturelt samfund. Så er det lige meget, eftersom specielt Tysklands og Europas skæbne vil sætte grænser for fornøjelsen.

"Hvis man flittigt sorterer, og kun omtaler de cykeltyve, voldtægtsmænd osv. der er muslimer, så kommer verden ganske rigtigt til at tage sig truende ud. Det giver bare ikke et retvisende billede af virkeligheden og det bliver ikke til videnskab bare fordi man kalder der for ”emperi”."

Vi lever i et samfund, der længe har forsøgt at bilde os ind, at indvandrere og flygtninge ikke er mere kriminelle end andre.

Faktisk forsøger man stadigvæk at spinne en sådan virkelighed.

www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/413514:Danmark--Flygtninge-er-ikke-mere-kriminelle-end-danskere

Virkeligheden er, at mindre end 1/5 del af vores indvandrere står for over halvdelen af den grove kriminalitet, der begås af indvandrere totalt i Danmark.

Indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan, Libanon, Somalia, Irak, Marokko stod samlet set for (Ubetingede fængselsdomme årene 2000, 2002, 2004, 2005, 2006, 2007 som dækket i STRAFNA1 - tabel i Statistikbanken):

15,70 procent af voldtægtsdommene.
14,67 procent af dommene for manddrab.
13,11 procent af domme for røverierne.
10,49 procent af vold mod offentlig myndighed.
7,32 procent af den simple vold.
9 procent af alle domme for voldsforbrydelser.
10,46 procent af den alvorligere vold.
11,13 procent af domme for trusler.
9,47 procent af brud på våbenloven.
8,63 procent af særligt alvorlig vold.


Deres andel af unge mænd i Danmark er 3,1 procent af alle 18-42 årige mænd (2009 tal.) Og 1,8 procent af den mandlige befolkning, når der ikke er korrigeret for alder. Og de vil altid fylde mere i befolkningen blandt unge mænd end personer af dansk herkomst, da nævnte landegrupper simpelthen føder flere børn.

Ovenstående er vel at bemærke kun den kriminalitet, hvor indvandrere er dømt i forhold til straffeloven. Efterkommeres kriminalitet kommer oven i, de er langt færre i antal i en alder over 14 år, men deres kriminalitetsrate er højere.

Ovenstående tal skygger også over, at indvandrere fra to lande står for deres broderpart af ovenstående forbrydelser:

Somaliske og libanesiske indvandrere udgør 0,42 procent af befolkningen i Danmark, men har samlet, målt over seks forskellige år, været idømt ubetinget fængselsstraf i 4,78 procent af ALLE sagerne for alvorligere vold, 6,90 procent af voldtægtssager, 7,28 procent af røverierne, samlet set stod de for 6,7 procent af alle straffelovsdomme i 2007 men udgjorde 0,42 procent af befolkningen på landsplan.

Samme grupper er tilfældigvis, de som har den højeste fertilitet per kvinde, der er med andre ord langt flere på vej helt uden nyindvandring.

logisksnit.blogspot.com/2009/09/foredraget-pa-nomos-hstmde.html

Faktisk har jeg regnet mig frem til, at hvis somaliske efterkommere fortsætter med at føde så mange børn, så vil alene somaliernes efterkommere være halvdelen af Danmark befolkning om cirka 200 år.

Det med udgangspunkt i 4881 somaliske kvinder i alderen 0-25 år i dag.

Lyder absurd? Det er matematik. 4 børn er lig med 2 kvinder og 2 mænd.

Det vil sige at 4881 kvinder bliver til 8962 kvinder og ditto mænd. fortsætter du det i otte generations led, så taler vi om 3 millioner efterkommere, da de sidste tre led i generationskæden overvejende vil være i live. Prøv selv at gange antallet med to i alt otte gange. Danskerne føder 0,9 kvinde per kvinde (1,8 barn) ganger du 5 millioner med 0,9 otte gange ender du omkring 3 mio.

Jeg siger ikke, at de nødvendigvis vil fortsætte med den høje fødselsrate, men alternativt skal den kulturelle arv skal hele tiden udviskes 100 procent hvert generationsled, både hvad angår kriminalitet og fødselsrater, og den tror jeg slet ikke på.

Ofrene for denne ofte grove kriminalitet er ikke spor abstrakte, og fokus derpå er nødvendigt at to årsager.

1. Denne kriminalitet er ikke flertallet, men den er et unødvendigt tilvalg på grund af en indvandring, der grundliggende er meningsløs og i høj grad er samfundet til last, økonomisk såvel som socialt. Vi kunne satse på udelukkende kvalificeret indvandring, vi behøver ikke andet. Jo grovere kriminaliteten er, jo større er overrepræsentationen blandt muslimske indvandrere og enkelte østeuropæiske lande. Det er altså grov kriminalitet, vi øger mere end andet.

2. Det bliver langt værre endnu med flere ofre til følge, hvis vi ikke får ændret indvandringspolitikken. Det bliver det alligevel på grund af de demografiske mønstre og EU, men nyindvandring øger en masse problemer, og gør det i øvrigt sværere at finde ressourcer, økonomiske som menneskelige, til at løse de problemer, som vi allerede har. Gruppen af efterkommere er større end indvandrergruppen, når vi taler for eksempel somaliske og libanesiske indvandrere, netop fordi de føder så mange børn. Og med størst antal i bunden blandt de 0-5 årige.

Jeg har af andre årsager næsten lukket min blogvirksomhed ned. Jeg tror ikke på nogen lykkelig ende, specielt med situationen i andre europæiske lande taget i betragtning - Tyskland i særdeleshed. Danmark, isoleret set, skulle nok klare den med den nuværende indvandringspolitik fastholdt og forbedret.

Til gengæld er forholdet mellem statens indtægter og udgifter ude af balance, og en hvilken som helst indvandring (omkring 25000 netto årligt lige nu) øger generelt det problem. Vi mister 100.000 arbejdspladser og øger befolkningen i den arbejdsdygtige alder med 25.000 om året, det burde alle da kunne regne ud halter lidt i et samfund, der renset for flere offentlige arbejdspladser ikke engang har skabt så meget som 100.000 flere arbejdspladser de sidste 30 år. Et samfund hvor alternativet til arbejdspladser er 400 mia. kr. årligt til overførselsindkomster - Det skulle man da tro kunne få politikerne til at tænke sig om en ekstra gang. Men tilsyneladende har pointen svært ved at finde rum blandt gloriepudsningen, idealerne om den globaliserede verden, samt FN og EU, der holder os grundigt i ørerne.

Så jeg vil sige det på denne måde. Jeg gider ikke både blive svinet til for at kritisere en håbløs politik, betragtet som en paria, og så oven i købet skulle betale for vanviddet via kommende skatte og afgiftsforhøjelser.

Jeg tror til gengæld fuldt på demokratiet. Vi er ikke alle enige og flertallet må nødvendigvis bestemme ved stemmeboksen, alt andet er vejen til helvede og anarki. Et mindretal må aldrig bestemme, selv om det mener, at det har ret.

Så hvis et flertal af befolkningen vil stemme for fortsat lånefinansieret offentlige overforbrug, så er det fint med mig, men jeg vil forsøge at undgå at være med til at betale for meget af regningen og håber, at jeg en dag kan få arbejde i udlandet.

Jeg tror også, at ovenstående generelt er reelt er den farligste reaktion, som man forvente fra den kulturkonservative højrefløj. De som ikke længere tror på redningsplanken og på, at slaget kan vindes demokratisk, men som langt overvejende grundlæggende tror på og sværger til demokratiet (eller måske synes du, at dem som fortsat tror på demokratiet og bliver og insisterer på debatten er værre?).
Så er der dem på begge fløje, som ikke tror på demokratiet og dertil er villige til at bruge vold som politisk middel. Det er dem som er problemet og gør forskellen. Det er ved gud ikke demokratisk sindede mennesker, eller tilhængere af lov og orden, der begår den slags.

Breivik er et totalt sygt og forskruet menneske. Dem findes der heldigvis få af.

Hvor meget mening giver det, at kalde sig islam-kritiker og så forfalde til et Al-qaida lignende angreb?

Al-Qaida myrder massevis af unge, fordi de er gæster på et diskotek. De er med andre ord en synlig og håndgribelig andel af den druk og hor kultur, som Al Qaida foragter, og dermed et legitimt mål.

Totalt samme tankemåde havde Breivik, der ledte efter symbolet for den multikulturelle politik og begik massemord på endda en børneflok, der for ham symboliserer "synden."

Han deler også islamisternes syn på demokrati, demokratiet skal afskaffes, fordi nogle mener, at de har patent på sandheden. Tempelherrer eller mullahs, som overlords?

Breivik mener blot, at hans diktatur er bedre islamisternes, men mindre sygt er det ikke.

Hvis man ikke er kritiker af islamismen, fordi man netop er kritiker af terrorangreb og massemord og målet om at afskaffe demokratiet og indføre et elitært "sådan skal du tænke samfund - ellers!"? Hvad hulen laver man så blandt islamkritikere, spørger jeg?

Hvad forskruede hoveder finder på, skal man altså ikke laste beslægtede mennesker til højre og venstre.

Forestil dig, at en ekstrem venstreorienteret gik på jagt med håndvåben på et møde hos DF. Det er faktisk lige så fuldt muligt, som det Breivik gjorde. Ville dit budskab så være, at Politiken har leveret musikken, vedkommende dansede til?

Hvad med miljøfascisten i Finland, der begik massemord for at tynde ud i den forurenende vestlige menneskehed. Skal folk der er bekymrede for miljøet skrue ned for retorikken og dommedagsscenarierne, fordi en enkelt forskruet galning fik omsat det hele til et massemord?

Skal Beatles med Helter Skelter lastes for Mansons blodrus?

Marilyn Manson lastes for Columbine High?

Er Lars Von Trier også medskyldig, når hans film - Dogville, med massakrescenen til sidst, var Breiviks yndlingsfilm?

Ved du hvad, det værste er, som du gør - Troels Toftkær. Du er måske ikke klar over det, men lad mig forklare.

Du undlader at konkretisere, som så mange andre, hvad det er for en musik, som du mener denne blog har bidraget med, og som Breivik dansede til. Dermed siger du i princippet, hold nu helt kæft til alt og alle, og ophør med at gøre det, som i gør.

Netop den holdning, som er klassisk og har fulgt indvandringsdebatten siden undfangelsen, skaber om noget vrede og frustration og gang i trykkogeren.

Jeg vil ikke sætte det på spidsen og sige, at folk som dig har skabt trykkogeren Breivik, for det har nok først og fremmest en psykologisk brist koblet med de oplevelser, han har været ude for personligt.

Men hvis du faktisk tror, man kan lukke debatten, og så går alting godt. Så hold øje med Sverige, for det er nemlig det, de gør der. Jeg kan personligt ikke se, at det skulle gavne noget.

Det absurde er, at venstreekstremisterne har en parole, der hedder tryk avler modtryk, uden at de har forestillet sig, at netop det samme kan være tilfældet for dem, som de forsøger at trykke ned.

Jeg har det fint med saglige retningslinjer for debatten, men lad os så pege disse ud, for det andet minder mere om "Hold nu bare kæft i umennesker. Betal for festen og smil."

34 år og 8 børn

Jeg har tit luftet dem pointe, at de muslimer der trækker op på fødselskontoen også generelt er dem, vi har flest problemer med. Her generelt set dem fra Somalia og Libanon, der giver alt og alle baghjul på kriminalitetsområdet, specielt vold, voldtægter og røverier, såvel som med hensyn til børnefødsler.

Fis Fis familien er et godt eksempel, og jeg forstår ikke altid den politik, der ligger bag tvangsfjernelser af børn.

Her er otte stykker, der næppe falder langt fra stammen, og bemærkelsesværdigt er moderen kun 34 år.

Bonuslæsning, familien koster 500.000 om året i offentlige udgifter.

Demografi alarmniveau fortsat højt

Jeg har taget lange tilløb til denne post, da den er et noget større arbejde, end jeg ellers efterhånden har for vane at smide i denne blog.

Det her bliver en massiv demografi post, som det har taget lang tid at lave, og derfor nødvendigvis må være præget af lidt mangler ud i skære-ud-i-pap-kategorien.

Men der er to demografiske temaer, som en ny offentliggjort statistik i Statistikbanken nu endelig gav mig mulighed for at kigge på.

De her beregninger bliver lidt komplicerede at følge med i, men jeg er så flink at hjælpe med konklusionerne.

Det ene tema er den påstand, vi ser igen og igen, at ikke-vestlige indvandrere føder færre børn, hvorefter der nævnes Pakistanske, somaliske, mellemøstlige, tyrkiske osv.

Selv om jeg antager, at fertiliteten nok skal falde en smule med tiden, så stiller jeg mig skeptisk over for sådanne udsagn. Nu har jeg altså undersøgt det, og selv om man kan sige, at der har været en trend ned ad i visse muslimske folkegrupper de sidste tre år, så er det ikke det samme, som at alarmen skal afblæses. To af de mest interessante muslimske grupper, pakistanerne og marokkanere, er faktisk begyndt at føde flere børn.

For det første er det et spinkelt statistisk grundlag. Vi taler om få personer, og jo færre personer og tilfælde vi taler om, jo større statistiske udsving er der, og der er enormt store udsving, og der er også enkelte muslimske grupper, der er begyndt at føde flere børn over de seneste tre år - hvilket jeg kommer ind på senere. De store udsving ser du ikke hos en stor statistisk gruppe som de danske kvinder.
For at kompensere for det store udsving i en lille gruppe mennesker, er vi nødt til at se udviklingen over længere horisonter end tre år. Nærmere 10 til 20 år, før vi reelt kan sige, at deres fertilitetsrate er faldet.

Det andet forhold, jeg nu kan få se nærmere på, det er den aldersbetingende fertilitetsrate. Den har ganske vist været opgjort i rapport-serien "Indvandrere i Danmark", men i intervaller på 5 år - for eksempel 20-24 årige.

Den nye statistik giver mulighed for at opgøre den år til år.

Men for at starte med indvandrerkvinder - jeg regner videre på efterkommere en anden dag.

Så står der i ovenstående forrige link - citat fra en typisk avisartikel:

På blot ti år er en søskendeflok i en indvandrerfamilie med rødder i bl.a. Tyrkiet, Pakistan, Mellemøsten og Somalia faldet fra omkring tre til to børn, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Her er der intet at rafle om med hensyn til, at det er fuldt forkert, den påstand er hullet som en si.

For at starte med den tyrkiske kvinder, der statistisk set kun føder 2,1 barn per kvinde og dermed tilsyneladende ikke ikke føder meget mere end de cirka 1,8 barn per kvinde, som danskerne føder.

Så er deres fødselsrate ganske vist faldet over de seneste tre år, der er til rådighed i denne statistik, eller mellem 2007-2009. Jeg har grovsorteret mine beregninger på en aldersbaseret fødselsrate og indsnævret to intervaller: 19-30 årige og 31-42 årige - det er nemlig her de fleste føder kvinder føder deres børn.

Den gennemsnitlige fødselsrate for 19-30 årige tyrkiske indvandrerkvinder i perioden 2007-2009 var på 115,5 børn per tusinde (BPT) tyrkiske indvandrekvinder i den aldersgruppe og 108,6 (BPT) i 2009.

Til sammenligning var tallene for den danske kvinder i samme aldersgruppe 69,7. Altså føder de tyrkiske indvandrerkvinder i den aldersgruppe 66 pct. flere børn end danske kvinder i ditto alder, eller sagt på en anden måde 1,66 gange det antal de danske kvinder føder.

Zoomer vi så lidt nærmere ind på i hvilken alder der fødes flest børn. Så er de tre top fødselsrater hos de tyrkiske kvinder set over alle tre år præsteret i en alder på henholdsvis 25 år ( 203,8 BPT), 30 år (191,5 BPT) og 26 år (186,6 BPT)

Til sammenligning er de danske kvinders top tre fødselsrater i alderen 19-30 år alle på mellem 162,5 og 161 og alle sat i alderen 29-30 år.

Sammenligner man gennemsnittet for danske kvinder og tyrkiske indvandrerkvinder set over de tre år for aldersgruppen 21-30 år, så ser det sådan her ud:

21 år: 2,11
2,06
1,82
2,01
25 år : 1,98
1,46
1,11
0,94
0,91
30 år: 0,93

28-30 årige tyrkiske kvinder føder altså færre børn end danske kvinder, til gengæld føder de i alderen 21-25 år dobbelt så mange børn som danske piger i samme alder, og det er ikke fordi det er få børn, det er:

Børn per tusinde tyrkiske indvandrer kvinder mellem
21-25 år:

70,06

68,78

92,90

126,2

150,5

til sammenligning ser danske kvinders BPT tal sådan her ud for 26-30 år.

131,12 144,18 160,29 158,11

Og sådan her for 21-25 årige:

30,93

39,74

52,18

68,25

88,76

På papiret føder tyrkiske indvandrerkvinder altså kun 1,21 gange så mange børn, som danske kvinder gør, hvilket jeg har været inde på før.

I praksis føder de måske omkring 1,4 gange så mange børn, for de føder dem tidligere, end vi gør og efter 28 års alderen føder de færre børn per tusinde kvinder, end danske kvinder gør.

Vi er i det mindste så heldige, at de stopper op på den lange bane, det gør andre folkegrupper ikke:

Somalierne, der jo føder 2,41 gange så mange børn som danske kvinder, og hvis de fortsætter med at føde 2 kvinder i gennemsnit, altså fire børn, vil deres efterkommere tælle over 3 mio. i Danmark efter 8 generationer, selv om de kun er nogle få tusinde i landet i dag. De har naturligvis også markant høj fødselsrate i alderen 21-25 år, de føder altså de 8 generationer, hurtigere end vi føder 8 generationer:

116,49

122,6

156

161,68

216,81

Eller sammenlignet med den danske ditto i multipliceringsfaktor - altså hvor mange gange højere fødselsraten er per tusinde kvinde i alderen 21-25 år :

3,77

3,08

2,99

2,37

2,44

Gennemsnit = 2,93 gange så mange børn i alderen 21-25 som danske kvinder. Normalt føder de jo "kun" lidt over det dobbelt.


Kort kan det siges, at rekorden for alle kvinder i Danmark er sat af 27 årige somaliske kvinder i 2007, der fødte 321,8 barn per tusinde kvinde.
De var kun 28 i alt af 27 årige somaliske kvinder i den årgang. Altså fik de ni børn, eller cirka hver tredje 27 årige somaliske kvinde fik et barn det år.
Valgte alle de somaliske kvinder stabilt at følge den fødselsrate i alene aldersintervallet 19-42 år, så ville de alle føde 8 børn per kvinde.

Den somaliske fertilitetsrate hører til dem, der er er faldet mellem 2007 og 2009. Det er med en underdrivelse også nødvendigt.

Den er "kun" 1,88 gange så høj i 2009 blandt 19-30 årige sammenlignet med danske kvinder. Til gengæld fortsætter de med at ligge over danske kvinder hele vejen til 49 år og føder stadig mange børn efter 42 år. Faktisk har den 45 årige somaliske kvinder i 2007 præsteret at føde 88,24 barn per tusinde kvinde, hvor de danske 45 årige fødte 0,76 BPT og rekorden blandt danske kvinder i alle aldre er 162,5 BPT,

Den somaliske fertilitetsrate skal nok falde, men næppe til under 3 barn per kvinde inden for en overskuelig horisont.

En anden "supergruppe" er libaneserne. De har sidste gang jeg lavede beregningerne født 1,54 gange så mange børn som danske kvinder - hvilket primært skyldtes danske kvinder fødte flere børn. Altså ikke at libanesernes fødselsrate faldt ret meget.

Her må jeg desværre melde, at de er begyndt at føde flere børn i 2009 igen - ikke markant, men dog flere.

De har først og fremmest og en stærk aldersbetinget tendens, hvor de føder langt flere børn end danske kvinder før 31 års alderen og færre i alderen 31-42 år.

Rekorden findes med 201 barn per tusinde i alderen 25 år med 205 BPT og fulgt af 201 BPT i alderen 26 år og 196,5 BPT i alderen 27 år.

Tager vi gennemsnittet i aldersgruppen 21-30 år og sammenligner med ditto gennemsnit blandt danskere, så ser det sådan her ud:

3,62
2,78
1,84
2,45
1,5
1,41
1,13
1,02
0,91
0,98

= 1,68 gange så mange i gennemsnit.

Altså i perioden 2007-2009 har de libanesiske 21-24 årige kvinder i gennemsnit født præcis 2,67 gange så mange børn, som danske kvinder i samme alder.

Vi er så, så heldige, at de senere føder færre børn, men den aldersbetingede trend gør, at kun 1,54 gange så mange børn er misvisende - De føder børn med en højere gangefaktor end det, da de føder deres børn markant tidligere i gennemsnit vel omkring 5 år tidligere, uden at jeg har regnet det helt igennem, altså producerer de en ekstra generation over lidt over et århundrede i forhold til danskerne, som ikke bare er ekstra, den er også eksponentielt voksende, hvor de danske generationer er eksponentielt skrumpende.

I tvivl om hvad jeg mener? så hør her. Når danske kvinder føder 1,8 barn, så føder de 0,9 kvinde.
Det vil sige 1000 kvinder føder 900 kvinder, der føder 810 og så næste led føder 729 kvinder et cetera.

Libanesiske kvinder føder - de fødte 3,1 barn per kvinde for ikke så længe side, men lad os bare sige de begynder at føde 2,5 barn per kvinde i gennemsnit.
Så føder 1000 libanesiske kvinder 1250 kvinder, der igen føder 1562 kvinder, der igen føder 1953 kvinder og så 2441 kvinder.

Femte generation libanesere, der kommer ekstra fordi danskerne kun er ved generation fire, fordi de føder omkring 5 år tidligere end danske kvinder, er altså relativt omkring 4 gange så stor, som den danske, der i øvrigt slet ikke er født endnu, for den er bagud. Det endda kun ved 2,5 barn per kvinde, hvor den libanesiske fertilitetsrate vel at bemærke er højere.

Det bliver eksponentielt rigtig meget værre ved 3 barn per kvinde, noget som somalierne næppe kommer under i mange generationer frem.
Så er det 1000 kvinder føder så 1500 kvinder, der føder 2250 kvinder, der føder 3488 kvinder, der føder 5231 kvinder.

Faktisk hvis blot halvdelen af den muslimske kvinder i Danmark, lad os sige 50.000, føder 3 børn per kvinde, så er det nok til at sikre muslimsk flertal inden 150 år i dette land, uanset hvad de øvrige 50.000 muslimske kvinder gør - medmindre da, at vi selv begynder at vokse befolkningsmæssigt, altså føde godt over 2,1 barn per kvinder i stedet for som på nuværende tidspunkt at skrumpe. Det er iøvrigt selv om kvinderne føder med samme gennemsnitsalder, og det gør de som sagt ikke.

Men for at vende tilbage til de nye beregninger

De to mest interessante muslimske indvandrergrupper set med mine øjne er pakistanerne og marokkanere.

Det er de af flere årsager:

1. De blandt dem, der har opholdt sig længst tid i Danmark. De har altså haft længst tid at integrere sig, som gruppe i samfundet.

2. Vi kan trække på udenlandske erfaringer, for i henholdsvis England og Frankrig har de nemlig opholdt sig siden 1950erne og har altså haft en længerevarende periode med mulighed for integration.

3. Pakistanerne er en af de største grupper indvandrere i Danmark og udgør dermed et bedre statistisk grundlag, end de andre,

4. De føder mange børn i gennemsnit, fortsat, selv om de har været så længe og er ikke faldet og har født flere børn - ikke færre som hævdet i artiklen citeret tidligere her - i 2009, end de gjorde i 2007.

Ad 1. Hvis denne gruppe, som pakistanerne efter så mange år i landet og så lang en mulig horisont for integrering stadig føder så mange børn, så giver det meget lidt grund til optimisme selv på endnu længere horisonter.

Ad 2. Når som Christopher Caldwell skriver i hans bog "Reflections on the revolution in Europe", marokkanske kvinder i Frankrig fortsat føder 3,3 - 3,4 børn, så tegner det heller ikke godt. Uanset om vi taler om friske familiesammenførte kvinder, så indgår de i et marokkansk samfund i Frankrig, der har over 50 år på bagen, altså et samfund, der fortsat ikke efter 50 år har ændret radikalt på familiestrukturen, status blandt kvinderne, og er langt fra assimileret, som har 4 generations indvandrere.

I England føder pakistanske kvinder over godt barn per kvinde, det er naturligvis et fald fra tidligere tider hvor de lå over 7. De lå også for årtier siden i Danmark på 4,9 barn per kvinde eller sådan noget. I 2001 lå pakistanske kvinder fortsat på 4,9 barn per kvinde i UK, men mon ikke de er faldet - Lidt!
Mere interessant er det, (se også ovenstående link) at pakistanske efterkommeres fødselsrate fortsat er høj og er kun faldet svagt efter den nåede under 3 barn per kvinde, hvilket tyder på, at bundgrænsen ligger noget højere hos dem, end den gør hos os.
Det er for så vidt logisk nok, når man har en kultur, hvor man giftes væk i så tidlig alder som muligt, hvor kvindens status delvist defineres efter, hvor mange sønner hun kan føde.

Jeg tror som Mark Steyn aldrig, at du kommer til at opleve en fertilitetsrate på 0,9 barn per kvinde i den muslimske verden eller blandt muslimer, som de har oplevet det i en region i Østtyskland.

Ad 3. Der er ikke så meget mere at sige, end at de er den andenstørste muslimske gruppe i Danmark, indtil de bliver overhalet af somalierne, der overgår alt og alle i børnefødsler.

Ad 4. Pakistanernes fertilitetsrate er omkring 2,9 barn per kvinde i dag. Den er som sagt ikke rigtig faldet de seneste par år.

De 19-30 årige pakistanske kvinder fødte i 2009 i gennemsnit 150,9 barn per tusinde kvinde (BPT). Den danske fødte ditto gruppe fødte i gennemsnit 85,3 barn per kvinde. Altså de unge pakistanske kvinder føder omkring 1,77 gange så mange børn, som ditto danske.
Den mest fødende gruppe danske kvinder, de 29 årige, fødte som sagt tidligere i gennemsnit 160 BPT og rekorden blandt alle danske kvindelige aldersgrupper lyder på 162,5 BPT.

Taget år for år, fra alderen 21-30 år, så føder pakistanske kvinder henholdsvis så mange gange flere børn, som danske kvinder gør det - startende med 21 år og så eller kronologisk frem mod 30 år, hvis nogen skulle være i tvivl.:

3,56
2,01
3,23
2,82
2,09
1,57
1,77
1,33
1,13
1,12

Altså igen en markant flere fødsler specielt mellem 21-25 år. Som i kan se holder de sig højere, end selv de 29 årige danskere, og det fortsætter de med efter 30 dog kun med et lille barnehoveds forspring.

Rekorden er 288 barn per tusinde kvinde, sat af de 27 årige pakistanere i 2007. Det er dog værd at bemærke, at selv de 21 årige er godt med, i 2008 fødte de 150 BPT. Det svarer til at knap hver syvende 21 årige pakistanske kvinde det år fødte. Rekorden blandt danske 21 årige er 32,5 BPT, hvilket svarer til ja 1 ud af 30.

Marokkanerne er en mindre gruppe, og derfor er det ikke så utroligt, at der kan være så store udsving som 121 BPT i 2007 og 152 BPT i 2009.

Men som sagt, så hiver jeg fat i dem som en gruppe der har været i landet længe og fortsat føder rigtig mange børn - en gruppe som også har efterkommere i fødedygtig alder, når jeg senere regner de tal ud.

Igen i alderen 21-25 vil du se en meget stærkere tendens til at få flere børn, også er der i et tilfælde tale om 160 barn per tusinde kvinde i 20 års alderen, altså tæt på den danske rekord som 29 årige, men som sagt, det statistiske grundlag er noget spinkelt i det her tilfælde: dog er trenden med tidligere fødsler klar nok, så mange gange flere børn føder 21-30 årige marokkanske kvinder i forhold ditto danske.

1,57
3,35
3,16
2,76
2,68
1,36
1,32
1,45
0,84
1,01

Slutteligt vil jeg komme med nogle betragtninger. Selv om fertiliteten endelig falder blandt muslimske kvinder, så skyldes det ikke nødvendigvis mere ligeberettigelse i de muslimske hjem, eller bedre integration. Det er sikkert også tilfældet, men ikke udelukkende.

Der er andre forhold. Tyrkiske kvinder i Frankrig føder som sagt flere børn i Frankrig, end de gør det her og hjemme i Tyrkiet. Marokkanske kvinder føder flere børn i Frankrig, end de gør i hjemlandet.

Pakistanske kvinder føder flere børn i England, end de gør her.

Jeg hælder personligt til den grumme mistanke, at det skyldes, at man får bedre socialhjælp i England, end man gør her.

Når Somaliere i Danmark føder færre børn i Danmark, så tror jeg også, at det er fordi, at ikke kun veluddannede har forladt Danmark. Der er ikke så mange veluddannede somaliere.
Og rigtig mange somaliere har forladt Danmark, cirka 15 pct.

Rigtig mange af dem er flyttet til England og Sverige. Der er armene måske også mere åbne. Det er de offentlige kasser nu også.

For at sige det rent ud, hvis man har planer om at blive gift tidligt som muslimsk kvinder - eller rettere ens familie har planer, så er Danmark jo et lorteland, da der findes en 24 års regel. Dertil er det et lorteland, hvis man vil have mange børn. Dels er leveomkostningerne høje, dels er der jo loft over kontanthjælpen her.

England flyder over med groteske historier om, hvor meget muslimske storfamilier kan hente i offentlig støtte. Det samme gjorde Danmark før kontanthjælp loftet!

Dertil kommer, at der næsten ingen familiesammenførelser godkendes fra Somalia til Danmark

Derimod har de to store grupper, pakistanerne og tyrkerne formået at omgå den danske 24 års regel ved at sende de kommende koner og husbonde herop for at arbejde, eller studere, altså forbipassere familiesammenføringssystemet, såvel som tvangsgifte er flyttet til Malmø, og der er der jo netop tale om den aldersgruppe under 28 år, der føder markant flere børn, end danskerne gør det.

24 års reglen er nok alt i alt den største forklaring.

Dertil kommer, at der er en sammenhæng mellem de indvandrergrupper i Danmark, der føder flest børn og de som begår mest kriminalitet:

Indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan, Libanon, Somalia, Irak, Marokko stod samlet set for (Ubetingede fængselsdomme årene 2000, 2002, 2004, 2005, 2006, 2007 som dækket i STRAFNA1):

15,70 procent af voldtægtsdommene.
14,67 procent af dommene for manddrab.
13,11 procent af domme for røverierne.
10,49 procent af vold mod offentlig myndighed.
7,32 procent af den simple vold.
9 procent af alle domme for voldsforbrydelser.
10,46 procent af den alvorligere vold.
11,13 procent af domme for trusler.
9,47 procent af brud på våbenloven.
8,63 procent af særligt alvorlig vold.

Deres andel af unge mænd i Danmark er 3,1 procent af alle 18-42 årige mænd (2009 tal.) Og 1,8 procent af den mandlige befolkning når der ikke er korrigeret for alder.

Det betyder naturligvis også flere udvisningsdomme, heraf en del af midlertidig karakter. Selv om det er mænd, der typisk begår kriminalitet, så er det svært at gøre konen frugtbar og forsørge børnene på afstand, hvis hun altså bliver i Danmark og det gør hun nok i en del tilfælde.

Det er ikke nødvendigvis radikalt forandrede familiemønstre, eller permanent ændrede fødselsrater.

Som prikken over iet, så kan en gennemsnitlig fertilitetsrate godt være lav, uden at det nødvendigvis er noget, man kan slappe af og falde ned på. Der findes det, jeg kalder superdemografiske grupper, familier der får -5-6-7-8 børn.

Jeg har skrevet om det før, og nu gør jeg det igen.

Det er åbenbart lettere for Information - og så mange andre - at forholde sig til en truende demografisk udvikling, når det er stærkt religiøse Israelere, vi taler om.

Tager vi det israelske problem, så føder alle israelske kvinder 2,5 barn per kvinde. Men 900 ud 1000 israelske kvinder føder kun 1,8 barn per kvinde i gennemsnit,, som de sekulære kvinder de er. Det er fordi de sidste 100 kvinder er radikale jøder, og de føder 7 barn per kvinde i gennemsnit, altså føder de 100 radikale jøder 700 børn eller 28 procent af alle de 2500 børn, som alle de israelske kvinder føder per tusind styk hunkøn. (svarende 2,5 barn per kvinde)

Nu kommer det spændende, bliver de 700 børn født af radikale jødekvinder til mønsterbrydere og føder kun 1,8 barn per kvinde. Eller vil de også føde 7 barn per kvinde?

Hvis de vælger det sidste, så vil de 350 radikale israelske kvinder (halvdelen af de 700 børn) selv føde 2450 børn, hvoraf 1225 vil være kvinder, det er så igen er spørgsmålet, om de børn vil blive sekulære israelere og føde 1,8 barn per kvinde, eller fortsætte med at være del af den dybt religiøse kultur og familie, de nu engang er del af og født ind i og føde 7 børn per kvinde.

De 1800 jødiske børn (heraf 900 kvinder) født af, hvad der som udgangspunkt var 90 pct. af alle jødiske kvinder, eller 900 ud af 1000.

De vil angiveligt følge deres forældres spor og føde 1,8 barn. altså 900 gange 1,8, så de vil få 1640 børn mod altså de radikale kvinders efterkommeres 2450 børn. De radikale kvinder var jo ellers som udgangspunkt kun 10 pct af kvinderne blot to generationer før.
Nu er de altså pludseligt vokset til 67 pct. af alle børnene og dermed også de fremtidigt fødende kvinder.

Forstår man pointen?

Fertilitetsraten kunne være 2 barn per kvinde og bestå af, at 90 pct. af kvinderne føder 1,6 barn i gennemsnit og de 10 pct. føder 5,5 barn per kvinde.

Det er først, når de familier med hang til 6-7 børn begynder at fylde godt blandt kvinderne, for eksempel 10 pct. som i det israelske tilfælde, at man kan se på fertilitetsraten, at de er der.

Spørgsmålet er stadig, vil de føre samme familiemønster - sociale, kulturelle og religiøse arv - videre til deres børn. I så fald kommer fertilitetsraten kun til at stige på sigt, også selv om de kun udgør 10-20 pct. af muslimerne i dag i Danmark.

Der er ikke helt uventet sket en stigning i antallet af familier med mange børn på det seneste:

Familier pr. 1. januar efter antal børn, tid og område
	Hele landet
3 børn
1986	85 067
1987	81 929
1988	79 330
1989	76 763
1990	75 115
1991	74 310
1992	74 388
1993	75 615
1994	76 699
1995	78 393
1996	80 936
1997	83 388
1998	85 734
1999	87 787
2000	89 896
2001	91 922
2002	93 678
2003	95 485
2004	97 179
2005	98 394
2006	99 395
2007	100 535
2008	101 464
2009	102 554
2010	102 758
4 børn
1986	13 252
1987	12 629
1988	12 232
1989	11 945
1990	11 970
1991	12 199
1992	12 479
1993	12 878
1994	13 345
1995	13 873
1996	14 716
1997	15 506
1998	15 967
1999	16 483
2000	16 893
2001	17 363
2002	17 997
2003	18 404
2004	18 499
2005	18 578
2006	18 690
2007	18 768
2008	18 848
2009	18 840
2010	18 444
5 børn og derover
1986	2 672
1987	2 603
1988	2 662
1989	2 604
1990	2 668
1991	2 765
1992	2 915
1993	3 101
1994	3 233
1995	3 411
1996	3 573
1997	3 836
1998	3 971
1999	4 187
2000	4 391
2001	4 545
2002	4 802
2003	5 022
2004	5 105
2005	5 114
2006	5 085
2007	5 032
2008	4 996
2009	4 835
2010	4 678

Heldigvis svarer det endnu ikke til 10 pct. af kvinderne, men det kan relativt hurtigt ændre sig, for de er der, og deres børn vil i høj grad forfølge samme spor.

Heldigvis er de store familier faldet på det seneste - Loft over kontanthjælp effekten?

De helt store familier er heller ikke så mange og nogle af dem er også pæredanske, selv om jeg tvivler på, at det er flertallet.

Men lader vi kædeindvandringen fortsætte, lader antallet af familiesammenføringer nå op på 10.000 om året igen, afskaffer 24 årsreglen og kontanthjælps loftet, så behøver vi ikke at vente på næste århundrede, for at risikere muslimsk flertal.

Det kommer lande som Sverige, England og Frankrig og Tyskland angiveligt til at få i dette århundrede.

Det lykkedes den palæstinensiske befolkning at vokse fra 450.000 til 3,3 mio. mellem 1967 og 2002, eller på 35 år.

Så hurtigt kan det gå, og endda endnu hurtigere.

Vi ved slet ikke, hvilken ild vi leger med, men det er landets fremtid, eller rettere mangel på samme.