Det her bliver en massiv demografi post, som det har taget lang tid at lave, og derfor nødvendigvis må være præget af lidt mangler ud i skære-ud-i-pap-kategorien.
Men der er to demografiske temaer, som en ny offentliggjort statistik i Statistikbanken nu endelig gav mig mulighed for at kigge på.
De her beregninger bliver lidt komplicerede at følge med i, men jeg er så flink at hjælpe med konklusionerne.
Det ene tema er den påstand, vi ser igen og igen, at ikke-vestlige indvandrere føder færre børn, hvorefter der nævnes Pakistanske, somaliske, mellemøstlige, tyrkiske osv.
Selv om jeg antager, at fertiliteten nok skal falde en smule med tiden, så stiller jeg mig skeptisk over for sådanne udsagn. Nu har jeg altså undersøgt det, og selv om man kan sige, at der har været en trend ned ad i visse muslimske folkegrupper de sidste tre år, så er det ikke det samme, som at alarmen skal afblæses. To af de mest interessante muslimske grupper, pakistanerne og marokkanere, er faktisk begyndt at føde flere børn.
For det første er det et spinkelt statistisk grundlag. Vi taler om få personer, og jo færre personer og tilfælde vi taler om, jo større statistiske udsving er der, og der er enormt store udsving, og der er også enkelte muslimske grupper, der er begyndt at føde flere børn over de seneste tre år - hvilket jeg kommer ind på senere. De store udsving ser du ikke hos en stor statistisk gruppe som de danske kvinder.
For at kompensere for det store udsving i en lille gruppe mennesker, er vi nødt til at se udviklingen over længere horisonter end tre år. Nærmere 10 til 20 år, før vi reelt kan sige, at deres fertilitetsrate er faldet.
Det andet forhold, jeg nu kan få se nærmere på, det er den aldersbetingende fertilitetsrate. Den har ganske vist været opgjort i rapport-serien "Indvandrere i Danmark", men i intervaller på 5 år - for eksempel 20-24 årige.
Den nye statistik giver mulighed for at opgøre den år til år.
Men for at starte med indvandrerkvinder - jeg regner videre på efterkommere en anden dag.
Så står der i ovenstående forrige link - citat fra en typisk avisartikel:
På blot ti år er en søskendeflok i en indvandrerfamilie med rødder i bl.a. Tyrkiet, Pakistan, Mellemøsten og Somalia faldet fra omkring tre til to børn, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.
Her er der intet at rafle om med hensyn til, at det er fuldt forkert, den påstand er hullet som en si.
For at starte med den tyrkiske kvinder, der statistisk set kun føder 2,1 barn per kvinde og dermed tilsyneladende ikke ikke føder meget mere end de cirka 1,8 barn per kvinde, som danskerne føder.
Så er deres fødselsrate ganske vist faldet over de seneste tre år, der er til rådighed i denne statistik, eller mellem 2007-2009. Jeg har grovsorteret mine beregninger på en aldersbaseret fødselsrate og indsnævret to intervaller: 19-30 årige og 31-42 årige - det er nemlig her de fleste føder kvinder føder deres børn.
Den gennemsnitlige fødselsrate for 19-30 årige tyrkiske indvandrerkvinder i perioden 2007-2009 var på 115,5 børn per tusinde (BPT) tyrkiske indvandrekvinder i den aldersgruppe og 108,6 (BPT) i 2009.
Til sammenligning var tallene for den danske kvinder i samme aldersgruppe 69,7. Altså føder de tyrkiske indvandrerkvinder i den aldersgruppe 66 pct. flere børn end danske kvinder i ditto alder, eller sagt på en anden måde 1,66 gange det antal de danske kvinder føder.
Zoomer vi så lidt nærmere ind på i hvilken alder der fødes flest børn. Så er de tre top fødselsrater hos de tyrkiske kvinder set over alle tre år præsteret i en alder på henholdsvis 25 år ( 203,8 BPT), 30 år (191,5 BPT) og 26 år (186,6 BPT)
Til sammenligning er de danske kvinders top tre fødselsrater i alderen 19-30 år alle på mellem 162,5 og 161 og alle sat i alderen 29-30 år.
Sammenligner man gennemsnittet for danske kvinder og tyrkiske indvandrerkvinder set over de tre år for aldersgruppen 21-30 år, så ser det sådan her ud:
| 21 år: 2,11 |
| 2,06 |
| 1,82 |
| 2,01 |
| 25 år : 1,98 |
| 1,46 |
| 1,11 |
| 0,94 |
| 0,91 |
| 30 år: 0,93 |
28-30 årige tyrkiske kvinder føder altså færre børn end danske kvinder, til gengæld føder de i alderen 21-25 år dobbelt så mange børn som danske piger i samme alder, og det er ikke fordi det er få børn, det er:
Børn per tusinde tyrkiske indvandrer kvinder mellem
21-25 år:
70,06 |
| 68,78 |
| 92,90 |
| 126,2 |
| 150,5 |
til sammenligning ser danske kvinders BPT tal sådan her ud for 26-30 år.
| ||||
| 30,93 |
| 39,74 |
| 52,18 |
| 68,25 |
| 88,76 |
På papiret føder tyrkiske indvandrerkvinder altså kun 1,21 gange så mange børn, som danske kvinder gør, hvilket jeg har været inde på før.
I praksis føder de måske omkring 1,4 gange så mange børn, for de føder dem tidligere, end vi gør og efter 28 års alderen føder de færre børn per tusinde kvinder, end danske kvinder gør.
Vi er i det mindste så heldige, at de stopper op på den lange bane, det gør andre folkegrupper ikke:
Somalierne, der jo føder 2,41 gange så mange børn som danske kvinder, og hvis de fortsætter med at føde 2 kvinder i gennemsnit, altså fire børn, vil deres efterkommere tælle over 3 mio. i Danmark efter 8 generationer, selv om de kun er nogle få tusinde i landet i dag. De har naturligvis også markant høj fødselsrate i alderen 21-25 år, de føder altså de 8 generationer, hurtigere end vi føder 8 generationer:
| 116,49 |
| 122,6 |
| 156 |
| 161,68 |
| 216,81 |
Eller sammenlignet med den danske ditto i multipliceringsfaktor - altså hvor mange gange højere fødselsraten er per tusinde kvinde i alderen 21-25 år :
| 3,77 |
| 3,08 |
| 2,99 |
| 2,37 |
| 2,44 |
Gennemsnit = 2,93 gange så mange børn i alderen 21-25 som danske kvinder. Normalt føder de jo "kun" lidt over det dobbelt.
Kort kan det siges, at rekorden for alle kvinder i Danmark er sat af 27 årige somaliske kvinder i 2007, der fødte 321,8 barn per tusinde kvinde.
De var kun 28 i alt af 27 årige somaliske kvinder i den årgang. Altså fik de ni børn, eller cirka hver tredje 27 årige somaliske kvinde fik et barn det år.
Valgte alle de somaliske kvinder stabilt at følge den fødselsrate i alene aldersintervallet 19-42 år, så ville de alle føde 8 børn per kvinde.
Den somaliske fertilitetsrate hører til dem, der er er faldet mellem 2007 og 2009. Det er med en underdrivelse også nødvendigt.
Den er "kun" 1,88 gange så høj i 2009 blandt 19-30 årige sammenlignet med danske kvinder. Til gengæld fortsætter de med at ligge over danske kvinder hele vejen til 49 år og føder stadig mange børn efter 42 år. Faktisk har den 45 årige somaliske kvinder i 2007 præsteret at føde 88,24 barn per tusinde kvinde, hvor de danske 45 årige fødte 0,76 BPT og rekorden blandt danske kvinder i alle aldre er 162,5 BPT,
Den somaliske fertilitetsrate skal nok falde, men næppe til under 3 barn per kvinde inden for en overskuelig horisont.
En anden "supergruppe" er libaneserne. De har sidste gang jeg lavede beregningerne født 1,54 gange så mange børn som danske kvinder - hvilket primært skyldtes danske kvinder fødte flere børn. Altså ikke at libanesernes fødselsrate faldt ret meget.
Her må jeg desværre melde, at de er begyndt at føde flere børn i 2009 igen - ikke markant, men dog flere.
De har først og fremmest og en stærk aldersbetinget tendens, hvor de føder langt flere børn end danske kvinder før 31 års alderen og færre i alderen 31-42 år.
Rekorden findes med 201 barn per tusinde i alderen 25 år med 205 BPT og fulgt af 201 BPT i alderen 26 år og 196,5 BPT i alderen 27 år.
Tager vi gennemsnittet i aldersgruppen 21-30 år og sammenligner med ditto gennemsnit blandt danskere, så ser det sådan her ud:
| 3,62 |
| 2,78 |
| 1,84 |
| 2,45 |
| 1,5 |
| 1,41 |
| 1,13 |
| 1,02 |
| 0,91 |
| 0,98 |
Altså i perioden 2007-2009 har de libanesiske 21-24 årige kvinder i gennemsnit født præcis 2,67 gange så mange børn, som danske kvinder i samme alder.
Vi er så, så heldige, at de senere føder færre børn, men den aldersbetingede trend gør, at kun 1,54 gange så mange børn er misvisende - De føder børn med en højere gangefaktor end det, da de føder deres børn markant tidligere i gennemsnit vel omkring 5 år tidligere, uden at jeg har regnet det helt igennem, altså producerer de en ekstra generation over lidt over et århundrede i forhold til danskerne, som ikke bare er ekstra, den er også eksponentielt voksende, hvor de danske generationer er eksponentielt skrumpende.
I tvivl om hvad jeg mener? så hør her. Når danske kvinder føder 1,8 barn, så føder de 0,9 kvinde.
Det vil sige 1000 kvinder føder 900 kvinder, der føder 810 og så næste led føder 729 kvinder et cetera.
Libanesiske kvinder føder - de fødte 3,1 barn per kvinde for ikke så længe side, men lad os bare sige de begynder at føde 2,5 barn per kvinde i gennemsnit.
Så føder 1000 libanesiske kvinder 1250 kvinder, der igen føder 1562 kvinder, der igen føder 1953 kvinder og så 2441 kvinder.
Femte generation libanesere, der kommer ekstra fordi danskerne kun er ved generation fire, fordi de føder omkring 5 år tidligere end danske kvinder, er altså relativt omkring 4 gange så stor, som den danske, der i øvrigt slet ikke er født endnu, for den er bagud. Det endda kun ved 2,5 barn per kvinde, hvor den libanesiske fertilitetsrate vel at bemærke er højere.
Det bliver eksponentielt rigtig meget værre ved 3 barn per kvinde, noget som somalierne næppe kommer under i mange generationer frem.
Så er det 1000 kvinder føder så 1500 kvinder, der føder 2250 kvinder, der føder 3488 kvinder, der føder 5231 kvinder.
Faktisk hvis blot halvdelen af den muslimske kvinder i Danmark, lad os sige 50.000, føder 3 børn per kvinde, så er det nok til at sikre muslimsk flertal inden 150 år i dette land, uanset hvad de øvrige 50.000 muslimske kvinder gør - medmindre da, at vi selv begynder at vokse befolkningsmæssigt, altså føde godt over 2,1 barn per kvinder i stedet for som på nuværende tidspunkt at skrumpe. Det er iøvrigt selv om kvinderne føder med samme gennemsnitsalder, og det gør de som sagt ikke.
Men for at vende tilbage til de nye beregninger
De to mest interessante muslimske indvandrergrupper set med mine øjne er pakistanerne og marokkanere.
Det er de af flere årsager:
1. De blandt dem, der har opholdt sig længst tid i Danmark. De har altså haft længst tid at integrere sig, som gruppe i samfundet.
2. Vi kan trække på udenlandske erfaringer, for i henholdsvis England og Frankrig har de nemlig opholdt sig siden 1950erne og har altså haft en længerevarende periode med mulighed for integration.
3. Pakistanerne er en af de største grupper indvandrere i Danmark og udgør dermed et bedre statistisk grundlag, end de andre,
4. De føder mange børn i gennemsnit, fortsat, selv om de har været så længe og er ikke faldet og har født flere børn - ikke færre som hævdet i artiklen citeret tidligere her - i 2009, end de gjorde i 2007.
Ad 1. Hvis denne gruppe, som pakistanerne efter så mange år i landet og så lang en mulig horisont for integrering stadig føder så mange børn, så giver det meget lidt grund til optimisme selv på endnu længere horisonter.
Ad 2. Når som Christopher Caldwell skriver i hans bog "Reflections on the revolution in Europe", marokkanske kvinder i Frankrig fortsat føder 3,3 - 3,4 børn, så tegner det heller ikke godt. Uanset om vi taler om friske familiesammenførte kvinder, så indgår de i et marokkansk samfund i Frankrig, der har over 50 år på bagen, altså et samfund, der fortsat ikke efter 50 år har ændret radikalt på familiestrukturen, status blandt kvinderne, og er langt fra assimileret, som har 4 generations indvandrere.
I England føder pakistanske kvinder over godt barn per kvinde, det er naturligvis et fald fra tidligere tider hvor de lå over 7. De lå også for årtier siden i Danmark på 4,9 barn per kvinde eller sådan noget. I 2001 lå pakistanske kvinder fortsat på 4,9 barn per kvinde i UK, men mon ikke de er faldet - Lidt!
Mere interessant er det, (se også ovenstående link) at pakistanske efterkommeres fødselsrate fortsat er høj og er kun faldet svagt efter den nåede under 3 barn per kvinde, hvilket tyder på, at bundgrænsen ligger noget højere hos dem, end den gør hos os.
Det er for så vidt logisk nok, når man har en kultur, hvor man giftes væk i så tidlig alder som muligt, hvor kvindens status delvist defineres efter, hvor mange sønner hun kan føde.
Jeg tror som Mark Steyn aldrig, at du kommer til at opleve en fertilitetsrate på 0,9 barn per kvinde i den muslimske verden eller blandt muslimer, som de har oplevet det i en region i Østtyskland.
Ad 3. Der er ikke så meget mere at sige, end at de er den andenstørste muslimske gruppe i Danmark, indtil de bliver overhalet af somalierne, der overgår alt og alle i børnefødsler.
Ad 4. Pakistanernes fertilitetsrate er omkring 2,9 barn per kvinde i dag. Den er som sagt ikke rigtig faldet de seneste par år.
De 19-30 årige pakistanske kvinder fødte i 2009 i gennemsnit 150,9 barn per tusinde kvinde (BPT). Den danske fødte ditto gruppe fødte i gennemsnit 85,3 barn per kvinde. Altså de unge pakistanske kvinder føder omkring 1,77 gange så mange børn, som ditto danske.
Den mest fødende gruppe danske kvinder, de 29 årige, fødte som sagt tidligere i gennemsnit 160 BPT og rekorden blandt alle danske kvindelige aldersgrupper lyder på 162,5 BPT.
Taget år for år, fra alderen 21-30 år, så føder pakistanske kvinder henholdsvis så mange gange flere børn, som danske kvinder gør det - startende med 21 år og så eller kronologisk frem mod 30 år, hvis nogen skulle være i tvivl.:
| 3,56 |
| 2,01 |
| 3,23 |
| 2,82 |
| 2,09 |
| 1,57 |
| 1,77 |
| 1,33 |
| 1,13 |
| 1,12 |
Altså igen en markant flere fødsler specielt mellem 21-25 år. Som i kan se holder de sig højere, end selv de 29 årige danskere, og det fortsætter de med efter 30 dog kun med et lille barnehoveds forspring.
Rekorden er 288 barn per tusinde kvinde, sat af de 27 årige pakistanere i 2007. Det er dog værd at bemærke, at selv de 21 årige er godt med, i 2008 fødte de 150 BPT. Det svarer til at knap hver syvende 21 årige pakistanske kvinde det år fødte. Rekorden blandt danske 21 årige er 32,5 BPT, hvilket svarer til ja 1 ud af 30.
Marokkanerne er en mindre gruppe, og derfor er det ikke så utroligt, at der kan være så store udsving som 121 BPT i 2007 og 152 BPT i 2009.
Men som sagt, så hiver jeg fat i dem som en gruppe der har været i landet længe og fortsat føder rigtig mange børn - en gruppe som også har efterkommere i fødedygtig alder, når jeg senere regner de tal ud.
Igen i alderen 21-25 vil du se en meget stærkere tendens til at få flere børn, også er der i et tilfælde tale om 160 barn per tusinde kvinde i 20 års alderen, altså tæt på den danske rekord som 29 årige, men som sagt, det statistiske grundlag er noget spinkelt i det her tilfælde: dog er trenden med tidligere fødsler klar nok, så mange gange flere børn føder 21-30 årige marokkanske kvinder i forhold ditto danske.
| 1,57 |
| 3,35 |
| 3,16 |
| 2,76 |
| 2,68 |
| 1,36 |
| 1,32 |
| 1,45 |
| 0,84 |
| 1,01 |
Slutteligt vil jeg komme med nogle betragtninger. Selv om fertiliteten endelig falder blandt muslimske kvinder, så skyldes det ikke nødvendigvis mere ligeberettigelse i de muslimske hjem, eller bedre integration. Det er sikkert også tilfældet, men ikke udelukkende.
Der er andre forhold. Tyrkiske kvinder i Frankrig føder som sagt flere børn i Frankrig, end de gør det her og hjemme i Tyrkiet. Marokkanske kvinder føder flere børn i Frankrig, end de gør i hjemlandet.
Pakistanske kvinder føder flere børn i England, end de gør her.
Jeg hælder personligt til den grumme mistanke, at det skyldes, at man får bedre socialhjælp i England, end man gør her.
Når Somaliere i Danmark føder færre børn i Danmark, så tror jeg også, at det er fordi, at ikke kun veluddannede har forladt Danmark. Der er ikke så mange veluddannede somaliere.
Og rigtig mange somaliere har forladt Danmark, cirka 15 pct.
Rigtig mange af dem er flyttet til England og Sverige. Der er armene måske også mere åbne. Det er de offentlige kasser nu også.
For at sige det rent ud, hvis man har planer om at blive gift tidligt som muslimsk kvinder - eller rettere ens familie har planer, så er Danmark jo et lorteland, da der findes en 24 års regel. Dertil er det et lorteland, hvis man vil have mange børn. Dels er leveomkostningerne høje, dels er der jo loft over kontanthjælpen her.
England flyder over med groteske historier om, hvor meget muslimske storfamilier kan hente i offentlig støtte. Det samme gjorde Danmark før kontanthjælp loftet!
Dertil kommer, at der næsten ingen familiesammenførelser godkendes fra Somalia til Danmark
Derimod har de to store grupper, pakistanerne og tyrkerne formået at omgå den danske 24 års regel ved at sende de kommende koner og husbonde herop for at arbejde, eller studere, altså forbipassere familiesammenføringssystemet, såvel som tvangsgifte er flyttet til Malmø, og der er der jo netop tale om den aldersgruppe under 28 år, der føder markant flere børn, end danskerne gør det.
24 års reglen er nok alt i alt den største forklaring.
Dertil kommer, at der er en sammenhæng mellem de indvandrergrupper i Danmark, der føder flest børn og de som begår mest kriminalitet:
Indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan, Libanon, Somalia, Irak, Marokko stod samlet set for (Ubetingede fængselsdomme årene 2000, 2002, 2004, 2005, 2006, 2007 som dækket i STRAFNA1):
15,70 procent af voldtægtsdommene.
14,67 procent af dommene for manddrab.
13,11 procent af domme for røverierne.
10,49 procent af vold mod offentlig myndighed.
7,32 procent af den simple vold.
9 procent af alle domme for voldsforbrydelser.
10,46 procent af den alvorligere vold.
11,13 procent af domme for trusler.
9,47 procent af brud på våbenloven.
8,63 procent af særligt alvorlig vold.
Det betyder naturligvis også flere udvisningsdomme, heraf en del af midlertidig karakter. Selv om det er mænd, der typisk begår kriminalitet, så er det svært at gøre konen frugtbar og forsørge børnene på afstand, hvis hun altså bliver i Danmark og det gør hun nok i en del tilfælde.
Det er ikke nødvendigvis radikalt forandrede familiemønstre, eller permanent ændrede fødselsrater.
Som prikken over iet, så kan en gennemsnitlig fertilitetsrate godt være lav, uden at det nødvendigvis er noget, man kan slappe af og falde ned på. Der findes det, jeg kalder superdemografiske grupper, familier der får -5-6-7-8 børn.
Jeg har skrevet om det før, og nu gør jeg det igen.
Det er åbenbart lettere for Information - og så mange andre - at forholde sig til en truende demografisk udvikling, når det er stærkt religiøse Israelere, vi taler om.
Tager vi det israelske problem, så føder alle israelske kvinder 2,5 barn per kvinde. Men 900 ud 1000 israelske kvinder føder kun 1,8 barn per kvinde i gennemsnit,, som de sekulære kvinder de er. Det er fordi de sidste 100 kvinder er radikale jøder, og de føder 7 barn per kvinde i gennemsnit, altså føder de 100 radikale jøder 700 børn eller 28 procent af alle de 2500 børn, som alle de israelske kvinder føder per tusind styk hunkøn. (svarende 2,5 barn per kvinde)
Nu kommer det spændende, bliver de 700 børn født af radikale jødekvinder til mønsterbrydere og føder kun 1,8 barn per kvinde. Eller vil de også føde 7 barn per kvinde?
Hvis de vælger det sidste, så vil de 350 radikale israelske kvinder (halvdelen af de 700 børn) selv føde 2450 børn, hvoraf 1225 vil være kvinder, det er så igen er spørgsmålet, om de børn vil blive sekulære israelere og føde 1,8 barn per kvinde, eller fortsætte med at være del af den dybt religiøse kultur og familie, de nu engang er del af og født ind i og føde 7 børn per kvinde.
De 1800 jødiske børn (heraf 900 kvinder) født af, hvad der som udgangspunkt var 90 pct. af alle jødiske kvinder, eller 900 ud af 1000.
De vil angiveligt følge deres forældres spor og føde 1,8 barn. altså 900 gange 1,8, så de vil få 1640 børn mod altså de radikale kvinders efterkommeres 2450 børn. De radikale kvinder var jo ellers som udgangspunkt kun 10 pct af kvinderne blot to generationer før.
Nu er de altså pludseligt vokset til 67 pct. af alle børnene og dermed også de fremtidigt fødende kvinder.
Forstår man pointen?
Fertilitetsraten kunne være 2 barn per kvinde og bestå af, at 90 pct. af kvinderne føder 1,6 barn i gennemsnit og de 10 pct. føder 5,5 barn per kvinde.
Det er først, når de familier med hang til 6-7 børn begynder at fylde godt blandt kvinderne, for eksempel 10 pct. som i det israelske tilfælde, at man kan se på fertilitetsraten, at de er der.
Spørgsmålet er stadig, vil de føre samme familiemønster - sociale, kulturelle og religiøse arv - videre til deres børn. I så fald kommer fertilitetsraten kun til at stige på sigt, også selv om de kun udgør 10-20 pct. af muslimerne i dag i Danmark.
Der er ikke helt uventet sket en stigning i antallet af familier med mange børn på det seneste:
| Familier pr. 1. januar efter antal børn, tid og område | |
|---|---|
| | Hele landet |
| 3 børn | |
| 1986 | 85 067 |
| 1987 | 81 929 |
| 1988 | 79 330 |
| 1989 | 76 763 |
| 1990 | 75 115 |
| 1991 | 74 310 |
| 1992 | 74 388 |
| 1993 | 75 615 |
| 1994 | 76 699 |
| 1995 | 78 393 |
| 1996 | 80 936 |
| 1997 | 83 388 |
| 1998 | 85 734 |
| 1999 | 87 787 |
| 2000 | 89 896 |
| 2001 | 91 922 |
| 2002 | 93 678 |
| 2003 | 95 485 |
| 2004 | 97 179 |
| 2005 | 98 394 |
| 2006 | 99 395 |
| 2007 | 100 535 |
| 2008 | 101 464 |
| 2009 | 102 554 |
| 2010 | 102 758 |
| 4 børn | |
| 1986 | 13 252 |
| 1987 | 12 629 |
| 1988 | 12 232 |
| 1989 | 11 945 |
| 1990 | 11 970 |
| 1991 | 12 199 |
| 1992 | 12 479 |
| 1993 | 12 878 |
| 1994 | 13 345 |
| 1995 | 13 873 |
| 1996 | 14 716 |
| 1997 | 15 506 |
| 1998 | 15 967 |
| 1999 | 16 483 |
| 2000 | 16 893 |
| 2001 | 17 363 |
| 2002 | 17 997 |
| 2003 | 18 404 |
| 2004 | 18 499 |
| 2005 | 18 578 |
| 2006 | 18 690 |
| 2007 | 18 768 |
| 2008 | 18 848 |
| 2009 | 18 840 |
| 2010 | 18 444 |
| 5 børn og derover | |
| 1986 | 2 672 |
| 1987 | 2 603 |
| 1988 | 2 662 |
| 1989 | 2 604 |
| 1990 | 2 668 |
| 1991 | 2 765 |
| 1992 | 2 915 |
| 1993 | 3 101 |
| 1994 | 3 233 |
| 1995 | 3 411 |
| 1996 | 3 573 |
| 1997 | 3 836 |
| 1998 | 3 971 |
| 1999 | 4 187 |
| 2000 | 4 391 |
| 2001 | 4 545 |
| 2002 | 4 802 |
| 2003 | 5 022 |
| 2004 | 5 105 |
| 2005 | 5 114 |
| 2006 | 5 085 |
| 2007 | 5 032 |
| 2008 | 4 996 |
| 2009 | 4 835 |
| 2010 | 4 678 |
Heldigvis svarer det endnu ikke til 10 pct. af kvinderne, men det kan relativt hurtigt ændre sig, for de er der, og deres børn vil i høj grad forfølge samme spor.
Heldigvis er de store familier faldet på det seneste - Loft over kontanthjælp effekten?
De helt store familier er heller ikke så mange og nogle af dem er også pæredanske, selv om jeg tvivler på, at det er flertallet.
Men lader vi kædeindvandringen fortsætte, lader antallet af familiesammenføringer nå op på 10.000 om året igen, afskaffer 24 årsreglen og kontanthjælps loftet, så behøver vi ikke at vente på næste århundrede, for at risikere muslimsk flertal.
Det kommer lande som Sverige, England og Frankrig og Tyskland angiveligt til at få i dette århundrede.
Det lykkedes den palæstinensiske befolkning at vokse fra 450.000 til 3,3 mio. mellem 1967 og 2002, eller på 35 år.
Så hurtigt kan det gå, og endda endnu hurtigere.
Vi ved slet ikke, hvilken ild vi leger med, men det er landets fremtid, eller rettere mangel på samme.
2 kommentarer:
Flot arbejde! :-)
Flot flot grundigt arbejde.
Tusind Tak for din indsats.
Keep up the good work :-)
Send en kommentar