Recession 201X

Handelsbanken spår negativ vækst i fjerde kvartal 2010, det er dog ikke en recession, fordi den kræver, at væksten er negativ i to kvartaler i træk. Det bliver den næppe i denne omgang.

Omvendt tror jeg godt, at vi kan regne med en ny decideret recession inden for de næste to år.

Det skyldes flere forhold. Først og fremmest efterspørgslen efter olie. Vi er i en situation nu, hvor opsving er lig med efterfølgende recession. Simpelthen fordi forbruget vokser hurtigere end efterspørgslen. Det kommer til at ramme alle råvarer, og så den elektronik mange sjældne metaller bruges til, men det slår langt hårdere, at der opstår knaphed på olie.

Det får dels energipriserne til at stige stejlt, hvilket så påvirker andre varer, der jo skal transporteres og ekstraregning for opvarmning på 10.000 kr. for opvarmning med oliefyr i denne vinter. Samtidigt bliver trafikken lammet, som den allerede er det i Kina og har været det længe, fordi det er svært for lastbilerne at få diesel.


Olie er nemlig ikke bare olie:

Der er kæmpe forskel i kvaliteten på råolie, og derfor har det stor betydning for verdensmarkedet, hvor olien kommer fra. Masser af raffinaderier kan kun bruge én olietype...

”Det er oliens svovlindhold, der er afgørende for, om en olie er let eller tung. Raffinaderierne vil generelt helst have de lette olietyper, som blandt andet kommer fra Nordsøen, Nigeria og Libyen. Let olie er nemmere at raffinere, og det betyder ganske enkelt, at man f.eks. får mere benzin ud af en tønde råolie fra Nordsøen, Nigeria og Libyen,” fortæller Arne Lohmann, olieanalytiker i Danske Bank.

Den danske økonomi er på vej mod et sort hul, skriver Børsen med udgangspunkt i chefstrateg Anders Nellemose fra Danske Bank, hvilket skyldes:

Højere energipriser (olie, benzin, elektricitet) – Udgifter til brændsel og varme vil fylde mere af vores økonomi. Olieprisen er allerede omkring 120 dollar pr. tønde, mens en liter benzin koster i omegnen af 12 kroner.

Regeringen har i deres energiplan varslet højere elpriser og flere afgifter. Det betyder især, at madlavningen (køl, frys og varme) ender op med at blive dyrere end i dag.

Dyrere fødevarer (ris, mel, vand, korn) - Efterspørgslen vokser. Befolkningen i de nye vækstmarkeder (Asien og Latinamerika) bliver rigere, hvilket får dem til at ændre deres fødevareforbrug. Det vil øge efterspørgslen på basisvarer.

Samtidig kan den globale fødevareproduktion ikke følge med befolkningstilvæksten. Udbuddet er for lille. Situationen kan forværres af, at der netop i fødevareproduktionen (basisvarer) har været underinvesteret i teknologi og produktion igennem de seneste mange år.

Højere renteniveau (gæld og forbrug) – Prisen på penge vil på et tidspunkt stige kraftigt i vejret. Det bliver dyrere at være husejer og have gæld.

Det vil blive dyrere at låne til forbrug. Det er farligt alene at basere sin fremtidige økonomi, ud fra det lave renteniveau, vi ser i dag. Den lave rente skyldes en finansiel krise, hvilket til gengæld skaber en høj regning, der senere skal betales tilbage med en højere rente.

Faldende købekraft (inflation og løn) – Den stigende inflation udhuler vores købekraft i kroner, hvilket gør, at vi får mindre for vores penge. Samtidig vil lønudviklingen være svag, mens beskatningen vil være højere eller den samme som i dag.

Mindre økonomiske reserver (friværdi) – En flad eller svag udvikling i boligpriserne vil gøre, at de fleste boligejere om fem år vil have den samme friværdi som i dag.

Danskerne står til flere lussinger på begge kinder af stigende råvarepriser, øget moms og punktafgifter ad libitum, og så en blodtud for de dyre boliger de har købt for afdragsfrie lån og rentetilpasningslån. Gælden skal betales, og renten kommer til at stige. Det er disse boligejere, vanvittige hoveder foreslår skal betale mere i ejendomsskat, som de ikke får nok at se til med stigende renter, stigende opvarmningspriser siddende i boliger 20 pct. af boligejerne kun kan sælge med tab, fordi de er teknisk insolvente.

Hvad langt værre er, det er, at USA er i samme situation som os, eller hvad angår boligmarkedet - værre - da fortsat 27 pct. af boligmarkedet præget af teknisk solvens. Boligmarkedet får lige nu kunstigt åndedræt af lave renter, men det varer ikke ved. USA er ved at knække over med statsgælden, ganske vist i langsomt tempo, for det er fortsat en af de mest dynamiske økonomier i verden.

Men på den korte bane kommer USA angiveligt også ind i en recession, man kan ikke holde renten nede under en høj inflation, uden at det er som at tisse i bukserne på vej til bunden af gletsjeren. Det skyldes blandt andet, at for at man kan låne ud til lav rente, så skal der være noget at låne ud af, og en del af disse forhadte rige (fornuftige) mennesker vil ikke skyde indlån ind til en lav rente, når inflationen samtidigt æder deres penge væk. Så de hæver færre penge, end de satte ind.

Dog er der knapt noget sikkert papir tilbage i verden, måske lige med undtagelse af tyske statsobligationer, der nu heller ikke giver en høj rente. Der findes nu nogle relativt solide banker, der giver pæne indlånsrenter.

USA lider selvfølgelig også at højere benzinpriser, mens fødevarerne næppe spiller den store rolle, da der er kun er prisstigninger, ikke høj moms og afgifter oven i.

Sandsynligheden for at USA går mod en ny recession vil jeg betragte som utroligt høj.

Danmark vil selv uden en recession i USA blive ramt i hele ansigtet. Men det bliver dobbelt op med en recession i USA:

Tag følgende perler fra denne artikel i JP - Sorgløse danskere ignorerer krisen:

Direktør Jørgen Horwitz fra bankernes interesseorganisation, Finansrådet, kalder det »alarmerende«, at så få danskere kan se, at der er noget galt med økonomien:

»Der er ikke den nødvendige krisebevidsthed til stede i befolkningen. Det ser ud til, at danskerne er blevet et mageligt folkefærd, der tager velfærden for noget naturgivent. Men realiteten er, at vi i fuld fart er på vej ned ad bakken på 1. klasse,« siger Jørgen Horwitz,

Vist er vi nemlig fortsat på første klasse, mens togvognen vælter ned ad skrænten.
Den gode nyhed er, at den kommende S og SF regering knap når at gøre alting samlet set tre gange værre med deres - bare vi arbejder 12 timer mere om dagen, så skal det hele nok gå - før vi får solide tæsk. De skal dog nok lige at nå at gøre verdens største skattetryk større. Verdens andenstørste skattetryk i verden er vist omkring 90 pct. af det danske, men det skal man jo ikke se som et tegn på, at man ikke kan indføre flere afgifter og stramme skruetvingen yderligere - vel?

Så deres bidrag med at gøre det hele en ½ gang værre, skal de nok nå at levere.

Velfærdsforskeren, professor Jørgen Goul Andersen fra Aarhus Universitet deler bekymringen.

Han har netop udarbejdet en undersøgelse, der viser, at den danske vækst gennem de seneste tre år er den laveste i 200 år og kun ganske få lande, som f.eks. Zimbabwe, har oplevet et større fald i BNP end Danmark.

Vi kan lige overhale Zimbabwe. Det skal vi vel være stolte af? Eller måske ikke.
Jeg synes ikke, at der mangler vink med selv en førsteklasses togvogn, med hensyn til at den danske økonomi er hullet som en si, og det skyldes kun vores fortsat - så længe det varer - kraftige pumper, at vi ikke synker til bunds - lodret.

Jeg personligt bange for, at vi kan bevare illusionen en tyve-tredive år endnu. På det tidspunkt har Danmark mistet arbejdspladser på stribe, der aldrig kommer igen. Personer med penge og evner har været så kloge at finde et andet land at bo i. Hele velfærdsbabeltårnet til den tid er stablet så højt, at det både vil smadre landet at vælte det og ikke at vælte det. - ja det er allerede godt på vej, men bygmestrene har planer om at bygge det højere, tro mig, de vil gøre det.

Til den tid er der knap nogle rester tilbage at redde alligevel.

Det kan godt være at regnedrenge mangler humor, som Bob Glitter har skrevet.

Jeg vil dog nok mene, at jeg har humor i de fleste af livets tilfælde. Men lige i det her tilfælde, er jeg mere tilbøjelig til at græde, end til at grine. For jeg holder trods alt af landet, men der er stadigt færre færre sørgelige rester tilbage af det land, jeg blev født i, og jeg vil næppe dø i det, der findes i dag bedre steder og om 20-30 år, så er det med at komme væk, endda helst i god tid.

Hvis der altså ikke sadles om, helst i begyndelsen af dette årti.




Bonus: Se hvor meget afgift der er på benzin, kaffe, chokolade, mandler, the og utroligt meget andet og forstå, hvorfor det er så dyrt.
P.S. Punktafgifter pålægges før moms, altså varen gange 1,X for afgiften og så oven i gange 1,25 for moms.