Halvdelen af "kærlighedsflygtninge" vil blive i Malmø

Ifølge en spørgeskemaundersøgelse blandt Ægteskab Uden Grænsers medlemmer, der er bosat i Sverige, har kun halvdelen planer om at vende tilbage. EU-professor Marlene Wind peger på, at det går imod selve lovens intentioner.

Kilde:

Spørgsmålet er, hvor dækkende den undersøgelse er, og om det ikke er personer, der tjener mange penge i Danmark, der helst vil blive i Malmø på grund af visse fordele i form af billig husleje, billige varer og billige biler?

De sociale ydelser i Sverige er vist ikke helt så gavmilde, som i Danmark, men måske er de det, hvis man får mange børn?

Den forgæves kamp mod familiesammenføringer

24 års reglen har gamblet og er på vej til fallit. Det har for så vidt længe været klart, men understreges nu af Morten Uhrskov Jensens artikel om "Malmø-modellen" og "pendler-modellen". Der findes dog en tredje model, der er langt værre, som gør at fortsat under 3 pct. af unge fra visse lande vælger en ægtefælle allerede bosiddende i Danmark.

I Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 195, 4. maj 2010 kan det da også ses, at der »For tredje år i træk flyttede markant flere fra Skåne til Østdanmark i 2009«. 23 Tallene fra Danmarks Statistik viser, at tilstrømningen fra Sverige til Danmark i 2009 var næsten lige så stor, 5.120, som vandringen den anden vej, 5.426. Danmarks Statistik oplyser desuden, at »Personer født i andre lande end Danmark og Sverige udgør en stadig stigende andel. Tilbage i 2001 udgjorde personer fra øvrige lande 15 pct.
I 2009 udgør de 32 pct. af det samlede antal flytninger i denne retning [fra Skåne til Østdanmark]

Ovenstående svarer til 1638 potentielle brugere af "Malmø modellen" for familiesammenføring, omend næppe alle falder i denne kategori, da det var 15 pct. tilbage i 2001.

Dertil har vi "pendlermodellen", som skitseret af Morten Uhrskov:

For personer uden dansk statsborgerskab, men med opholdstilladelse i Danmark stiller sagen sig vanskeligere, hvis der ønskes familiesammenføring med en person fra hjemlandet. EU´s regler kan ikke benyttes, og i stedet opstår ifølge rapporten fra SFI fænomenet »pendlerægteskaber«, hvor personen fra tredjeland i en periode, der kan strække sig over flere år, kommer til Danmark på turistvisum en gang om året og derpå rejser tilbage til hjemlandet eller bliver i Danmark efter visummets udløb, nu som illegal.

SÅ har vi den tredje model, dem er langt værre og repræsenterer om muligt et højere antal, nemlig den model at det nye familiemedlem kommer til landet på en studie, eller arbejdstilladelse.

Sådan ser udviklingen ud siden 2001 ud fra opholdsgrundlag - 24 årsreglen og øvrige virker stadig i forhold til enkelte grupper, men omvendt er reglerne ophørt med at virke for specielt tyrkere og pakistanere og iranere (Markeret med rødt). Resten er det kun et spørgsmål om tid, før de udnytter hullerne, da deres trang til arrangerede ægteskaber næppe er mindre:

Årlige opholdstilladelser efter statsborgerskab, opholdstilladelse og tid
	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009
Bosnien-Hercegovina
Flygtningestatus	67	84	24	2	0	0	2	1	1
Andet grundlag	56	218	232	79	13	14	19	30	1
Familiesammenføring af ægtefæller/samlevende	85	63	21	23	29	49	54	35	34
Familiesammenføring af mindreårige børn	18	19	3	6	6	14	9	5	7
Familiesammenføring af andre familiemedlemmer	8	8	4	0	0	0	0	0	4
EF/EØS-opholdsbeviser i alt	0	3	0	0	1	0	1	1	1
EF/EØS-opholdsbeviser til arbejde	0	0	0	0	0	0	0	1	0
EF/EØS-opholdsbeviser til uddannelse	0	0	0	0	0	0	0	0	0
Arbejdstilladelser	6	7	17	10	16	18	13	14	6
Uddannelse	2	7	7	5	7	2	2	7	3
Tyrkiet
Flygtningestatus	11	5	7	0	2	0	2	3	0
Andet grundlag	2	0	1	7	0	0	0	4	0
Familiesammenføring af ægtefæller/samlevende	691	521	165	153	185	186	340	255	238
Familiesammenføring af mindreårige børn	306	229	145	164	100	53	48	52	75
Familiesammenføring af andre familiemedlemmer	14	14	10	3	0	0	0	46	127
EF/EØS-opholdsbeviser i alt	15	20	14	33	26	15	40	43	53
EF/EØS-opholdsbeviser til arbejde	0	1	0	1	1	0	0	0	0
EF/EØS-opholdsbeviser til uddannelse	0	0	0	0	0	0	0	0	0
Arbejdstilladelser	20	45	55	91	183	216	296	401	394
Uddannelse	29	36	45	58	134	148	233	305	277
Marokko
Flygtningestatus	0	0	0	0	0	0	0	0	0
Andet grundlag	0	0	0	0	0	0	0	1	1
Familiesammenføring af ægtefæller/samlevende	131	107	38	34	38	46	71	62	55
Familiesammenføring af mindreårige børn	16	16	10	12	3	5	7	7	15
Familiesammenføring af andre familiemedlemmer	8	6	1	0	0	0	0	0	13
EF/EØS-opholdsbeviser i alt	3	0	0	3	1	5	2	7	11
EF/EØS-opholdsbeviser til arbejde	0	0	0	0	0	0	0	0	0
EF/EØS-opholdsbeviser til uddannelse	0	0	0	0	0	0	0	0	0
Arbejdstilladelser	26	27	25	28	38	35	43	46	42
Uddannelse	6	3	9	6	8	14	14	11	8
Somalia
Flygtningestatus	587	636	127	37	10	19	4	3	30
Andet grundlag	16	10	4	12	6	3	6	8	2
Familiesammenføring af ægtefæller/samlevende	400	290	157	52	42	18	15	13	30
Familiesammenføring af mindreårige børn	423	328	255	139	83	54	27	13	24
Familiesammenføring af andre familiemedlemmer	5	6	0	1	0	0	0	0	0
EF/EØS-opholdsbeviser i alt	0	0	0	0	1	0	0	0	0
EF/EØS-opholdsbeviser til arbejde	0	0	0	0	0	0	0	0	0
EF/EØS-opholdsbeviser til uddannelse	0	0	0	0	0	0	0	0	0
Arbejdstilladelser	0	0	0	0	0	0	0	0	0
Uddannelse	0	0	0	0	0	0	0	0	0
Afghanistan
Flygtningestatus	2 029	859	622	131	69	54	31	83	234
Andet grundlag	46	23	102	40	18	8	9	5	19
Familiesammenføring af ægtefæller/samlevende	434	239	126	93	64	24	37	49	40
Familiesammenføring af mindreårige børn	1 179	509	244	220	99	25	28	13	28
Familiesammenføring af andre familiemedlemmer	13	15	4	3	7	0	2	0	5
EF/EØS-opholdsbeviser i alt	0	0	0	0	0	0	0	0	2
EF/EØS-opholdsbeviser til arbejde	0	0	0	0	0	0	0	0	0
EF/EØS-opholdsbeviser til uddannelse	0	0	0	0	0	0	0	0	0
Arbejdstilladelser	0	0	2	1	4	1	0	1	6
Uddannelse	0	0	2	1	5	1	1	1	4
Irak
Flygtningestatus	2 040	882	137	48	28	15	364	283	166
Andet grundlag	9	9	14	38	35	32	15	17	24
Familiesammenføring af ægtefæller/samlevende	579	504	311	67	61	68	90	50	96
Familiesammenføring af mindreårige børn	1 028	959	644	159	125	47	42	19	33
Familiesammenføring af andre familiemedlemmer	21	16	14	4	1	0	0	0	10
EF/EØS-opholdsbeviser i alt	1	0	2	0	3	1	1	2	2
EF/EØS-opholdsbeviser til arbejde	0	0	0	0	0	1	0	0	0
EF/EØS-opholdsbeviser til uddannelse	0	0	0	0	0	0	0	0	0
Arbejdstilladelser	0	4	12	4	3	14	9	11	20
Uddannelse	0	0	3	1	1	3	3	5	2
Iran
Flygtningestatus	86	294	148	62	182	80	51	87	164
Andet grundlag	7	11	3	11	3	6	2	12	3
Familiesammenføring af ægtefæller/samlevende	144	120	58	46	68	45	46	41	48
Familiesammenføring af mindreårige børn	35	34	21	17	11	3	5	8	8
Familiesammenføring af andre familiemedlemmer	62	38	6	3	0	0	0	2	6
EF/EØS-opholdsbeviser i alt	2	0	2	0	0	2	1	1	3
EF/EØS-opholdsbeviser til arbejde	0	0	0	0	0	0	0	0	0
EF/EØS-opholdsbeviser til uddannelse	0	0	0	0	0	0	0	0	0
Arbejdstilladelser	12	13	32	31	47	44	45	92	122
Uddannelse	4	12	26	33	36	14	24	36	16
Libanon
Flygtningestatus	12	7	15	13	2	5	3	1	1
Andet grundlag	1	0	6	7	0	0	1	0	0
Familiesammenføring af ægtefæller/samlevende	81	69	17	19	13	20	27	16	33
Familiesammenføring af mindreårige børn	9	18	11	21	6	5	1	1	3
Familiesammenføring af andre familiemedlemmer	4	2	0	0	0	0	0	2	15
EF/EØS-opholdsbeviser i alt	0	1	2	0	0	4	4	2	1
EF/EØS-opholdsbeviser til arbejde	0	0	0	0	0	0	0	0	0
EF/EØS-opholdsbeviser til uddannelse	0	0	0	0	0	0	0	0	0
Arbejdstilladelser	3	2	4	7	3	5	10	11	5
Uddannelse	0	2	4	2	3	2	6	0	3
Pakistan
Flygtningestatus	11	2	5	3	5	2	3	0	3
Andet grundlag	1	2	2	1	0	0	5	0	0
Familiesammenføring af ægtefæller/samlevende	206	190	51	40	53	54	103	80	73
Familiesammenføring af mindreårige børn	30	33	21	16	21	14	13	13	31
Familiesammenføring af andre familiemedlemmer	8	14	9	0	0	0	0	8	59
EF/EØS-opholdsbeviser i alt	66	45	38	43	50	53	58	42	77
EF/EØS-opholdsbeviser til arbejde	0	0	0	0	0	0	0	0	0
EF/EØS-opholdsbeviser til uddannelse	0	0	0	1	0	0	0	0	0
Arbejdstilladelser	8	46	125	148	191	138	196	317	464
Uddannelse	46	86	203	144	191	104	106	152	82

Som man kan se er tempoet højere hos pakistanerne, hvad angår familiesammenføringer i 2008 og 2009, end det var tilbage i 2001. Det skyldes angiveligt, at der er et efterslæb, der skal gennem den arrangerede bryllupsmølle.

Umiddelbart har 24 års reglen og tilknytningskravet stadigvæk en effekt, da for eksempel somaliernes og irakernes familiesammenføring er drastisk reduceret. Jeg vil formode, at de som anvender Malmømodellen mest er pakistanere og tyrkere, som også har været hurtige til at bruge hullet med arbejdstilladelser og uddannelse.

For tyrkerne og pakistanere er antallet med opholdstilladelser i dag højere, end det var i 2001.

I 2001 fik 1088 tyrkere opholdstilladelse i Danmark, hvor det i 2009 blev til 1164.
for pakistanere var det 376 i 2001 og over det dobbelte - nemlig 789 i 2009, og de som vælger Malmømodellen kommer naturligvis oven i.

Her tæller det tydeligt ind som midlertidigt filter, at man er ressourcestærk, for eksempel har egen forretning, hvor man kan ansætte en person i.
Her er det så spørgsmålet om de knap så ressourcestærke i højere grad vælger Malmømodellen, relativt?

Noget af det skyldes angiveligt efterslæb, men på sigt peger det her i retning af, at 24 års reglen bliver fuldstændigt underløbet - også af de grupper som endnu ikke anvender hullerne, de vil i stigende grad kunne se fidusen i det.

På sigt er stramningernes effekt angiveligt helt borte og det demografiske pres kommer til, dvs. flere unge, der vil blive pålagt familiesammenførelse. Dette skyldes at muslimerne demografiske pyramide qua mange børnefødsler er omvendt af den danske, de har markant flere unge kvinder mellem 0-19 år end 20-39 år.

Somalia
0-19 årige = 4202
20-39 årige = 2510 - Markant flere

Afghanistan
0-19 årige = 2698
20-39 årige = 1918 - Væsentligt flere

Irak
0-19 årige = 6000
20-39 årige = 4198 - Markant flere

Libanon
0-19 årige = 5717
20-39 årige = 3371 - Markant flere

Ovenstående vil forrykke sig yderligere, medmindre der sker en kraftig reducering deres høje fertilitetsrate.

Læs mere her:

Personligt ser jeg en samlet nettoindvandring på 25.000 årligt i øjeblikket som langt den største bombe under Danmark på den korte bane. Selv om en del repræsenterer kvalificeret arbejdskraft ellers uopnåelig og er et gode for Danmark isoleret set, så gælder det næppe alle 25.000, der enten ender som forbrugere af sociale ydelser i Danmark, eller gør det sværere for en arbejdsløs i Danmark at finde arbejde.
Dette har vi slet ikke råd til, hullet i det offentlige budget er enormt og akut og hvis vi siger, at 20.000 er ikke specielt kvalificeret arbejdskraft, der vælger at blive, så betyder det på ti år endnu 200.000 flere, der skal forsørges af det offentlige, hvilket rundt regnet svarer til omkring ekstra 40 mia. kr. årligt i udgifter for det offentlige.

UPdate: Morten påpeger i kommentatorsporet, at indvandringen typisk er af unge personer i den fertile alder, hvorfor selve antallet af indvandrere ikke svarer til den reelle befolkningsforøgelse.

Denne form for indvandring fører til at en dansk bosiddende indvandrer/efterkommer forældre får 2-3 børn i stedet for at to bosiddende ditto gør det.

Hvis en dansk indvandrer fik 2-3 børn med en anden dansk efterkommer, så ville det blive til en familie på 4-5 personer.

Med familiesammenføring bliver de to danskboende efterkommere/indvandrere til to familier med 8 - 10 personer og endnu flere, hvis de føder over 3 børn.

Så per indvandrer kommer der altså det dobbelte antal børn til i gennemsnit angiveligt mellem 2-3 børn.

Det vil sige at den danske befolkning vil vokse med mere end de 25.000, der er i nettoindvandring.

Den tvangsægteskabelige bro til en bedre tilværelse

Fra en undersøgelse blandt pakistanere omkring tvangsægteskaber:

Reveals that only 3.4 per cent children are consulted before marriage whereas 96.6 per cent marriages take place mainly to attain foreign nationality or helping hand abroad.

Og videre:

The survey shows that majority of such marriages take place within family or ‘baradari’ with only 11 per cent marriages taking place outside the family. Only 19.9 per cent respondents strongly agreed that families and parents have the right to decide.

Majority of respondents (74.4 per cent) termed forced marriages against Islamic teachings whereas 54.1 strongly agreed to the statement that both girls and boys should be given chance to freely marry. Around 51.6 per cent believed that forced marriages may lead to torture and violence in the society and 52.8 per cent said that mostly women are forced-marriage victims as they cannot dare to oppose and they had no other option but to surrender

Altså, er hovedandelen tvangsægteskaber, og man kan i øvrigt betivivle hvor frivilligt det er, når de unge ser sig forpligtet til at adlyde sine forældre, via koranens bud om, at et barn skal adlyde sine forældre.
Det er også der at billedet bliver broget, for koranen og traditionen, med sine modsætninger, siger både at hvis de unge vil gifte sig med en bestemt, har forældrene ikke ret til at sige noget i mod det. Omvendt befales det børnene at adlyde forældrene. Så de er altså fanget i en befalingsgråzone, hvor en angiveligt højeste autoritet med formodet evne til at putte folk i helvede er indblandet.
I sådan et scenarie eksisterer frivillighed ikke reelt. Det kan heller ikke siges at tvangsægteskaber er entydigt mod islamisk tradition.

For os er problemet, at selv 24 års reglen kæmper forgæves mod dette system, og Pakistan alene er et land med 180 millioner borgere - i øvrigt med en høj befolkningsvækst, som gør vi snart taler over 300 millioner - for hvem en velfærdstransition til vesten for deres børn, ville være en yderst tilfredstillende situation.
For os vil det ikke være en tilfredsstillende situation, da, det er en gruppe som er lig med høj kriminalitet og demografi. En fødselshyppighed som i England, der har haft pakistanere i over 60 år, ikke er faldet betragteligt blandt efterkommerne.
24 års reglen er allerede omgået for deres vedkommende. Der kommer langt flere pakistanere ind i dag, end der gjorde i 2001.

Det viser kort sagt, hvad vi er oppe i mod, og kun partier uden den mindste pragmatiske sans, vil afskaffe 24 års reglen, som i sig selv er utilstrækkelig på sigt.

For at gøre ondt værre, er Pakistan et land som er præget af borgerkrig. Et land som på trods af pæn økonomisk vækst, er blevet meget fattigere per capita på det seneste, fordi væksten i nyfødte og levetid, har været større end væksten i økonomien:

Smider du de tal i en relativ værdi kalkulator Så skulle en pakistaner tjene $3,664.36 per capita i 2008 for at have samme beløb til rådighed som i 1995, hvor han kun tjente 2600 dollars i 2008, altså er han alene via fald i dollarens værdi blevet næsten 1000 dollars fattigere! Så har vi inflationen oven i. Der er Pakistan blandt de lande som har den højeste Inflation i verden, nemlig 20 procent pt. Altså de er blevet uendeligt meget fattigere

Ligeledes kan vi som udgangspunkt, godt regne med at disse ægteskaber stort set altid er tvangsægteskaber, i hundred procents forstand, eller deromkring. Og selv om disse i teorien er forbudt, bliver der stort set aldrig gjort mere, end at afslå tilladelse til familiesammenføring.

Multikultur? Nej - primært dysfunktionel dobbeltkultur

Jeg synes ikke "rigtig" multikultur er en dårlig idé. Men det er ikke det vi er ved at udvikle.

Jeg vil til enhver tid være for et smart filter, i stedet for 24 årsreglen, som giver flere point og hurtigere adgang til mennesker fra andre lande, som lever op til følgende kriterier:

Gode eller dårlige erfaringer med indvandrere fra samme land - dvs. tidligere indvandreres opførsel - kriminalitetsrate og tilknytning til arbejdsmarkedet, skal give henholdvis minus og plus point, alt efter hvordan de ligger i forhold til gennemsnittet.

IQ test - jo bedre du klarer dig, jo flere point. Jo dårligere, jo flere minus point - alle kan IQ testes uden de store snydemuligheder.

Personligheds og demokrati test - sådan en kan man desværre snyde i, og sige hvad vi gerne vil høre - men det må være muligt at designe en test, som gør det lidt sværere. Det kunne også være et interview, hvor tilfældige spørgsmål bliver stillet, eller begge dele.

Uddannelsesgrad og dennes kvalitet - skal selvfølgelig kunne give plus, men også minus i tilfælde af at vedkommende ikke har nogle skolekundskaber - testes via et pensum tilpasset ophavslandet.

Alder og ægtestatus - skal man have familien med og er disse ikke uddannede, osv. kan det trække ned. Er man ung, ugift osv. skal det give pluspoint, har man mange børn, skal det trække ned - ægtefællen skal med i beregningen på samme parametre som den anden, eller der skal stilles krav om selvforsørgelse i tilfælde af at den ene part scorer meget højt.

En sprogtest i Engelsk, som nok kan give et fingerpeg omkring ens evne til at lære dansk på sigt.

Jo flere point man får, jo hurtigere er adgangen. Der skal være en grundkvote, med hvad vi max lukker ind om året. Jo dårligere du scorer med point, jo sværere bliver det at komme ind, for din plads i køen vil være bestemt af dine point. Hvilket vil betyde, at de som scorer lavest, i princippet aldrig kommer ind.

Derudover skal reglerne for, hvornår man kan få statsborgerskab ændres, så det kun kan opnåes ved at smider foreksempel to millioner skattekroner i statskassen, ved reelt arbejde arbejde, støttet arbejde, eller overførselsindkomst skal ikke tælle. Ved grovere kriminel adfærd (straffelovs) - trafik undtaget - skal indvandrerne oplyses om, at de betyder udsmidelse af Danmark. De samme regler skal gælde for andengenerations efterkommere:Kriminalitet og personen bliver smidt ud og statsborgerskabet går gennem lønarbejde. Det skal gøres klart fra dag et ved opholdstilladelsen.

Regler for indvandrere uden statsborgerskab, skal naturligvis ikke træde i kraft med tilbagevirkende kraft, omend jeg mener man skal overveje at opløse allerede givne statsborgerskaber, i det tilfælde at de begår særligt grov kriminalitet, dog igen ikke med tilbagevirkende kraft, men kun gældende kriminalitet efter lovens implementering.

Det nuværende indvandringssystem har spillet totalt fallit, har givet os en både social og kulturel og kriminalitets arv at slås med, oven i den vi havde i forvejen.

Desuden kan samfundet ikke hænge sammen uden en smart indvandring. I det hele taget kan man stille spørgsmålstegn ved, om vi har brug for en overhovedet har brug for en, under forudsætning at vi uddanner nok selv.
Vi har over 800.000 uden for arbejdsmarkedet i den arbejdsduelige alder. Prisen for den hidtidige indvandring har været tidlig pension, og ekskludering af store grupper fra arbejdsmarkedet, en udvikling der for så vidt er uholdbar, om den fortsætter.
Blandt dem som er over 55 år i Danmark, er kun omkring 50 procent tilknyttet arbejdsmarkedet.

Fortsætter den nuværende udvikling, får vi ikke noget multikulturelt samfund, men et dobbeltkulturelt - parallel samfund, hvor der findes primært to store grupper: Muslimer og øvrige. Når jeg siger Muslimer mod øvrige, er det i anerkendelse af, at det er dem som adskiller sig fra andre og ser sig i konflikt med andre. Danskere adskiller sig ikke fra vietnamnesere, hinduer, osv. Danskernes fokus på muslimer er ikke trukket ud af det blå, men ud fra hvad deres religion repræsenterer og deres oplevelser med unge muslimske drenge.

Når jeg siger dette, er det fordi det er dem som der er kommet flest af, og som presser mest på for at komme ind i Europa.
Det er dem som har en høj demografi og derfor et stort potentiale for demografisk vækst. Fortsætter den nuværende udvikling, kan de let blive 1/3 af den samlede befolkning, inden dette århundrede er ovre. Får vi en markant indvandring som den mellem 1986 og 2001, kan de blive flertal. Det er ganske simpelt den langsigtede konsekvens og vi er nødt til at have denne i betragtning, for 20.000 muslimske indvandrere og flygtninge om året lyder ikke af meget, men det er det. På 100 år er det 2 millioner plus den markante overvækst i demografi.

Grafisk set har udviklingen i deres antal set sådan her ud siden 1980( Kunne ikke få indflettet årstal, men det er fra 1980 - 2006, så 27 er 2006, 22 er 2001, osv.):



I 1980 var der lidt over 27.000 muslimer i Danmark, fra de lande jeg har udvalgt, der mangler nogle, som f.eks Indien, Ghana, Nigeria, de arabiske småstater, til gengæld er Bosnien med, hvor ikke nødvendigvis alle er muslimer.

I dag er antallet af indvandrere og efterkommere fra disse lande lig med 219.500. Altså vi taler om en mangedobling, som i princippet kan fortsætte med de konsekvenser det nu har, uanset ny indvandring, eftersom flere af disse lande har en betragteligt højere demografi end vi har, som vokser eksponentielt, det vil sige effekten bliver mere dramatisk generation for generation. Jeg har skrevet om, og udregnet deres demografi tidligere her.

Stigningen er for så vidt fortsat efter 2001, dog ikke så markant, så er den der stadigvæk, forsætter udviklingen som nu, den demografiske vækst er svær at spå om, men høj er den.
Inden for de sidste 4 år, er den mest markante acceleration sket inde for efterkommere, se selv forskellen mellem de forskellige lande mere detaljeret her, (klik på billedet eller forstør op med ctrl+):

Nye demografiske betragtninger

Jeg kom i tanke om, at jeg kunne præcisere mine demografiske beregninger yderligere, ved at kun regne med kvinder.

Så jeg lavede en ny beregning, baseret kun på kvinder og jeg indskrænkede feltet lidt til mellem 16 år og 42 år, hvor de fleste bør føde plus minus nogle få. Det skal dog siges somalierne fortsætter med at føde helt op til de er 49 år gamle i nogen grad, dog ikke i så højt antal, det kan ses på den sidste grafik, jeg bringer i denne post.

(Det skal yderligere siges denne beregning kun tager udgangpunkt i de 16 årige til 42 årige i 2005, hvor fødselstallet jeg har hentet i rapporten, Indvandrere i Danmark 2008, er et gennemsnit af årene 2003-2007 og mine tidligere beregninger var et gennemsnit af 15-44 årige i perioden 2003-2007, så nedenstående tal skal tages med det forbehold, lige som det at fødselsraten på et år, ikke siger noget om, hvorvidt man på et tidspunkt i senere alder, sene trediveåralder, hvor indvandrere nuværende er lavt repræsenteret, vil have et 3 eller 4 barn, eller den samlede fertilitet, men giver et helt nøjagtigt øjebliksbillede)

Tallene ser sådan her ud:

Danske: 66 børn per tusinde kvinder
Tyrkisk: 80 børn per tusinde kvinder, eller 1,21 gange så mange børn som danske kvinder.
Somaliske: 159 børn per tusinde kvinder, eller 2,41 gange så mange børn som danske kvinder.
Afghanske: 107 børn per tusinde kvinder, eller 1,62 gange så mange børn som danske kvinder.
Irakiske: 116 børn per tusinde kvinder, eller 1,75 gange så mange børn som danske kvinder.
Libanesiske: 115 børn per tusinde kvinder, eller 1,74 gange så mange børn som danske kvinder.
Pakistanske 115 børn per tusinde kvinder, eller 1,74 gange så mange børn som danske kvinder.

Den samlede ikke-vestlige indvandrer fødselsrate ligger højere end den danske, og det jeg nu har opdaget, er at i fremtiden, vil der være færre danske kvinder i den alder, hvor danske kvinder typisk føder, nemlig med en gennemsnitsalder på 29 og oftest efter 24 års alderen.
Samtidigt er der langt flere indvandrer kvinder og efterkommere under den fødedygtige alder end over den, altså alene af ovenstående grunde, vil der blive født færre børn af danskere og flere af Indvandrere og efterkommere i fremtiden alene af den grund + overdemografien!.

I perioden 2003-2007, fødte ikke-vestlige indvandrere samlet set, 6023 ud af de 64.505 børn født i Danmark, en andel på 9,3 procent.

Ikke-vestliges indvandreres andel af befolkningen i 2006, altså den var mindre i 2003-2005 og kun højere i 2007 - som fødselstallene er et gennemsnit af, var, når man kun regner med aldersgruppen 15-44 årige 145.966 ud af i alt 2.077.222 personer i alt i hele aldersgruppen.
Det vil sige deres andel var 7 procent af aldergruppen primært i fødedygtig alder.
Det vil sige 7 procent af den fødedygtige gruppe af ikke-vestlige indvandrere fødte 9,3 procent af børnene, altså en klar ekstra demografi, som skal vurderes i forhold til at ikke-vestlige indvandrere er alt uden for EU, USA, Canada, New Zealand og Australien, altså også russere, kinesere osv. med lav demografi.

Går vi mere direkte ind og ser på kvinderne fra de seks udvalgte lande, Tyrkiet, Somalien, Afghanistan, Irak, Libanon, Pakistan.
Så var i 2005 deres andel af de samlede 18-42 årige kvinder, 2,8 procent.
Deres andel alene, af de ikke-vestlige indvandreres fødsler, er 3067 fødsler -ud af 6023 i alt. Over halvdelen altså.
Deres andel af de samlede fødsler i Danmark er 4,8 procent, altså 1,71 gange så mange fødsler som normalen.

Så omend vi kan håbe på at demografien falder med tiden og integrationen, så er det dog et falsk håb, eftersom der hele tiden vil være supergrupper inden for de ikke-vestlige indvandrere, som vokser konstant. Selv supergrupper inden for de muslimske indvandrere, af konservative muslimer, som vil vokse mod flertal. Jo mindre den supergruppe er som udgangspunkt, jo mere anonym vil den være. Men med tiden vil den vokse og kan naturligvis vokse til et flertal.

Hvad mener jeg med det? Jo, hvis i teorien 80 procent af de ikke-vestlige indvandrere, samt efterkommere har en så lav demografi som vores, vil det se ud som hele gruppen har lav demografi.
Men hvis der inden for denne gruppe findes en supergruppe af 20 procent kulturkonservative muslimer, som har tradition for tidlige ægteskaber og helst mange drengebørn.
Så vil denne gruppe vokse eksplosivt, nogle efterkommere vil nok udvikle sig til at tilhøre den assimilerede gruppe med lav demografi. Men for at sætte tal på det.
Hvis vi siger, der er 300.000 muslimer i Danmark, de 80 procent af dem bliver integrerede og føder næsten lige så få børn som os, mens kun 20 procent vedbliver med en tradition af tidlige ægteskaber og forsøg på at få mange drengebørn.
Så vil de 80 procent, eller 240.000 ikke vokse særligt meget, eller slet ikke. mens de tyve procent, som nu udgør 60.000 kan let vokse op til ti gange, det vil sige, de kan gå fra at være 60.000 til 600.000, på 4-5 generationer.
Den vil udgøre 66 procent af muslimerne i Danmark, i stedet for tyve procent, og ikke længere være anonym, men toneangivende.
Derfor er det en falsk sutteklud, når man tror at, hvis fåtallet er konservative muslimer, er det ikke noget problem. Demografi kan relativt hurtigt gøre dem til alt andet end et fåtal. For at slet ikke tale om nye familiesammenføringer og nyindvandring. Og konservative/fundamentalistiske muslimer har det i øvrigt med at være grupperinger de færreste tør gå imod, eller som hvis man skal gå i mod dem, skal gøre det med en for os uvant repressiv magt.

Så vores succes med at undgå for stor demografisk ekspansion af ikke-vestlige indvandrere og såkaldte integrationsproblemer, er altså lig med mere eller mindre komplet assimilation.
De skal ophøre med at arrangere ægteskaber og gifte sig tidligt, men efter lyst og kærlighed og når de har lyst, få børn i sen alder lige som os.
Der skal findes noget mere effektivt, end 24 års reglen alene til at opnå dette med.

Men tilbage til alderfordelingen af Indvandrer kvinder med efterkommere og danske kvinder i den fødedygtige alder.
Selv om begge grupper opretholder samme demografi, så vil der i fremtiden blive født flere efterkommere og færre børn af dansk etnisk oprindelse.

Det vil alene af den grund, at de danske kvinder som føder nu, tilhører de sidste store årgange:

40-44 årige danske kvinder i 2006 var i antal: 371.199
35-39 årige danske kvinder i 2006 var i antal: 359.855
30-34 årige danske kvinder i 2006 var i antal: 342.941
25-29 årige danske kvinder i 2006 var i antal: 291.209

Og de kommende mødre, som qua vores kultur først går sent i gang med at føde:

20-24 årige danske kvinder i 2006 var i antal: 251.887
15-19 årige danske kvinder i 2006 var i antal: 221.130

Altså 150.000 i forskel på de 40-44 årige og de 15-19 årige.

Der kommer til at blive født langt færre børn af danske forældre.
Så vi kan sige, at selv om vi havde et demografisk hul, som trængte til at blive lappet.
Så er problemet bare det ikke blot bliver lappet, men vi får flere huller.

Demografien hos kulturkonservative muslimer bliver noget vi får meget bøvl med for den er eksponentielt voksende, og har konsekvenser gennem hele systemet, i form af sænkning af uddannelses niveau, omkostninger til kriminalitet integration og en hel masse andet.

Og der bliver flere indvandrer og efterkommer mødre til at føde endnu flere efterkommere om ti år, se selv følgende grafik, hvor fordelingen af 5-42 årige er, eller som den var i året 2005, som jeg tog udgangspunkt i da den lå i midten af perioden 2003-2007, hvor tallene fra rapporten "Indvandring i Danmark 2008" er fra, tallene her tæller dog både indvandrere og efterkommere:

KLIK PÅ GRAFIKKEN HVIS DU VIL HAVE DEN TYDELIGERE!


Så alene af den grund, bliver der flere efterkommere.

Dertil kommer et andet meget vigtigt aspekt, demografisk udvikling er nemlig ikke kun et spørgsmål om, hvor mange børn man får, det er også et spørgsmål omkring, hvor tidligt man føder dem.
Og indvandrere føder børn meget tidligere, end vi gør og konsekvensen, på sigt, er, at de er i gang med 4-5 generation, når vi generelt kun er nået til tredje. Og alene af den grund vil de have en højere demografi, end vores.

Det kan i se på denne grafik fra "Indvandring i Danmark 2008", og den dækker vel og mærke perioden 2003-2007, hvor 24 års reglen allerede er i effekt:

Som i kan se i ovenstående, ligger ikke vestlige indvandreres demografi, fra de her nævnte muslimske lande i aldersgruppen 20-24 år, hele tre til fire gange over vores egen.
Det skyldes ganske simpelt traditionen for tidlige ægteskaber, som helst skal føre til en søn så hurtigt som muligt. En tradition der er vores egen overlegen, hvad angår demografisk udvikling.
Først når vi kommer op over 30 års alderen begynder danske kvinder at føde flere børn end tyrkerne, men pakistanerne og de øvrige føder på intet tidspunkt færre børn end danskerne. Tyrkerne er med andre ord vores bedste og omkring eneste bud på lav demografi blandt muslimer, hvilket afhænger af stop af familiesammenføringer.

Hvordan efterkommerne vil opføre sig demografisk, kan vi kun gætte omkring, bortset at alle efterkommere i alderen 20-24 år, med både vestlige og ikke-vestlige rødder, i følge ovenstående grafik føder 50 procent flere børn end danske 20-24 årige.

Men tyrkerne, som føder omkring næsten lige så få børn som vores, føder dem altså i høj grad ti år før vi gør, med 3 gange så mange børn i 20-24 års alderen og lidt flere i 25-29 års alderen.
Så et bedre bud på lav demografi er de heller ikke, for at slet ikke at tale om somalierne, der er på kurs til at angiveligt ti doble deres antal, af demografisk vej alene, i løbet af dette århundrede.

Der er uanset, hvordan man vender og drejer det, en tendens til betragtelig højere demografi blandt muslimske indvandrere.
Og der er ingen grund til at satse på, at det vil forholde sig så meget anderledes med kommende generationer.

Mine demografiserier er nu efterhånden så omfattende, at jeg bør overveje at koge hovedpunkterne ned i en ny post en dag.

Statstikken brugt her er BEF3 i Statistikbanken.

Cepos - når kloge mennesker bliver ideologi-idioter

Jeg har et yndlingsbegreb for politisk religiøse mennesker, altså mennesker som lader deres fornuft paralysere af politiske dogmer, ikke mindre end religiøse lader deres paralysere. Dette begreb er ideologi-idioter.

Dette fænomen har ikke noget med intelligens som sådan at gøre, selv meget kloge mennesker har en tendens til at gøre det. Måske endda i højere grad, fordi de ved, at der faktisk findes eksperter og folk, der har tænkt dybere over et emne, end de selv har gjort det.

Det har til gengæld meget at gøre med, om man har en gennemkritisk tilgang til alt, hvad man hører, ser, og i øvrigt selv tænker. Altså virkelig anstrenger sig for at finde modsigelser, antiteser til det man er tilbøjelig til at tage som givet.

Der er faktisk lavet forskning med brug af hjernescanning, hvor det viser sig, at mennesker som modtager finansielle råd fra en ekspert, ophører med deres selvstændige tænkning på området. I disse finanskrisetider er der sikkert en del, der fortryder det. Gamle paranoide Magda som har puttet pengene i hovedpuden kan derimod i dag føle hun har handlet fornuftigt, omend hun dog kunne have sat pengene i banken til den almindelige lave indlånsrente.

Men politik og religion hviler på mere end autoritet, de hviler også på idealisme og en hjerteblodsvinkel på tilværelsen, hvor skuffelsen ved at have uret, vil være større end glæden ved at tænke selv og gennemgå tvivlens usikre fase, før man overhovedet når til det punkt.
Derfor er det letteste altid at holde fast i sin barnetro.

CEPOS har udgivet en rapport om indvandreres påvirkning af de offentlige finanser. Den er baseret på en analyse ved brug af DREAM modellen, som er blevet brugt i andre undersøgelser og hvis resultater, samt input, følgende konklusioner fra DJØF magasinet, er blevet kritiseret af undertegnede i tidligere poster, her og her.

CEPOS' undersøgelse har en anden vinkel, men deres resultater er i højere grad et klasseeksempel på ideologi-idioti i fuld aktion.

Omend de når frem til at en ikke-vestlig indvandrer koster statkassen 2 millioner kroner mere, end vedkommende ligger i den, så mener de ikke, det er et problem:

I det de primært skyldes den førte indvandrings-, social- og
arbejdsmarkedspolitik, der dels tiltrækker indvandrere med beskedne formelle kvalifikationer, dels fastholder mange indvandrere i det sociale ydelsessystem. Det er imidlertid muligt at vende indvandringen til en økonomisk fordel, hvis man ændrer indvandrings-, social- og arbejdsmarkedspolitikken, så man fremover i højere grad belønner beskæftigelse og gør indkomstoverførslerne mindre generøse.

Altså blot man fraholder dem indførselsindkomster, så vil flere mennesker automatisk føre til mere velstand.
Det er enten meget dumt, eller så er det et bevidst forsøg på at få mindstelønnen og indførselindkomsterne ned generelt, tvinge staten til at spare ved at påføre den yderligere udgifter. Hvilket højere formål skal sådan noget egentlig tjene?
Jeg kan allerede her adressere to hovedpunkter, som i yderste konsekvens ikke hænger sammen.

Et. Selv om man nægter nye indvandrere overførselsindkomst, ville de job de tager stadig gå fra danskere som er på overførselsindkomst, og dem har vi over 800.000 af i den arbejdsdygtige alder (som er smidt på ud på et sidespor, netop for at tidligere tiders indvandring ikke skulle fylde så meget i statistikken - selv under disse omstændigheder har vi arbejdsløshed i dag, så indvandring vil kun forøge arbejdsløsheden), så man kan ikke isoleret kigge på indvandreres nettobidrag, som i øvrigt er fuldt betinget af de private arbejdspladser, vi har svært ved at bevare. Ej heller vil det reelt være gratis forstået sådan, de skal jo havde ret til lægebehandling og sygehusophold, og medmindre vi vil smide dem hurtigt ud igen, pension og deres børn skal gå i skole, hvilket er en markant udgift, der som regel overstiger de penge, de smider i skat.
Ligeledes tager dette regnskab ikke i betragtning, hvad kombinationen af ny-indvandring, lavere lønninger, og overførselsindkomster, vil betyde for udviklingen i kriminaliteten, og udviklingen inden for den. En lukket fængselsplads alene koster 800.000 om året, dertil skal lægges omkostninger til retssager og politiarbejde.

To. Hvis pointen så er alle danskere skal modtage lidt eller intet i overførselsindkomst og mindstelønnen ned, så vil de jo stadig være udgift i og med, at de stadig koster under skolegang, skal have lægehjælp og hospitaler, og pension, medmindre de gamle skal sulte ihjel.
Lavere lønninger betyder naturligvis lavere indtægter til staten og i øvrigt også virksomheden, det vil sige det bliver nødvendigt at justere udgifterne til skolegang, gøre lægebehandling afhængig af indkomst, samt skære i pensionen.
Lav løn vil angiveligt give lidt flere ansatte, men lad os i så fald i første omgang koncentrere os om de mennesker, vi har svært ved at få ansat og som er på overførselsindkomst og løse resten med gæstearbejdere, nærmere end permanente borgere og udgifter.

Personligt ville jeg hælde mere til en model, hvor overførselsindkomster reduceres til SU niveau, der skabes flere uddannelsespladser og en højere overførselsindkomst end SU betinges af sygdom, invaliditet, eller tilpasses den grad man selv har forsikret sig ud fra parametre som hvor længe man har arbejdet og hvor mange penge man har forsikret sig selv med.
Men lav løn er ingen garanti for, at der ikke fortsat vil være arbejdsløshed, findes der noget land uden arbejdsløshed? Nej! Sverige var dog et, indtil det lod grænserne åbne for en million flere parallelt med en økonomisk nedtur. Resultatet er en reel arbejdsløshed på over 20 procent, det samme er tilfældet for os, omend vi kun har lukket omkring 400.000 ekstra ind.
Det under ikke blot en krise, men også et midlertidigt opsving, vel og mærke.
Hvordan man kan forestille sig, at i fremtiden vil udviklingen tegne sig anderledes, på trods af værre betingelser end tidligere, er mig en gåde.

Nye borgere bliver aldrig gratis, ikke engang gæstearbejdere, når de tager et arbejde en allerede herboende borger kunne have fået. Og nettoforholdet mellem skattebetalinger og overførselsindkomster er kun en isoleret del af regnskabet.

CEPOS citerer følgende regel af den amerikanske økonom Julian L. Simon:

If the marginal immigrant makes a non-negative contribution to the treasury you continue to admit immigrants until the contribution goes to zero.

Sådanne regler kan være ganske gode, men det er under betingelse af, at man regner alle parametre med, og det gør man ikke. Det vil sige det reelle belæg, for denne påstand, er ikke eksisterende. Man regner ikke med, indirekte udgifter til indvandreres børn, kriminalitet, eller allerede eksisterende borgere som får snuppet en arbejdsplads lige foran snuden på dem, pension og udgifter til sprogskoler, sygepleje osv.

CEPOS sammenligner fri bevægelse af arbejdskraft, med frihandel:

Det økonomiske argument for fri vandring er, at arbejdskraften kan søge derhen, hvor den er mest produktiv. Det er til fordel for den vandrende arbejdstager, som dermed opnår en store indkomst. Og det er samlet set en fordel for det øvrige samfund, idet den mere produktive anvendelse af arbejdskraften betyder billigere varer og serviceydelser. Ser man således kun på disse økonomiske effekter, er fordelen ved fri vandring mellem lande den samme som fordelen ved frihandel mellem lande og den samme som fordelen ved fri vandring mellem eksempelvis
Fyn og Sjælland5.

Sammenligningen er falsk. Afskaffelsen af toldmure er ikke det samme som afskaffelsen af indvandringsbarrierer. Der er grænser for mange produkter vi vil købe og har råd til, der er ikke grænser for, i fornuftig regulerings forstand, hvor mange børn man vil føde i den fattige del af verdenen.
Underliggende påstand her er, at 6 milliarder, snart stigende til 9 milliarder fattige menneskers frihed til at søge arbejde i den rige del af verdenen, hvor man i forvejen har svært ved at finde arbejde til en enkelt milliard, vil resultere i mere velstand. Det er om noget ikke gennemtænkt, eller præget af den mindste realpolitiske flair, eller psykologiske erkendelse. Selv om man kan sige at indvandringen vil naturligt ophøre, når vi bliver dysfunktionelle og fattige samfund præget af indre stridigheder og raseri rettet mod de skyldige i den her idioti.

For det første er udgiftniveauet i et samfund alene på boligområdet betinget af pres på samme. Flere mennesker, lig med dyrere boliger. En ordentlig indtjening på boligområdet, er betinget af høje priser på boligområdet, nedsættes udgifterne til lønning af folk i boligbranchen, får man ganske vist lavere omkostninger, omend selve presset på området vil holde priserne oppe og angiveligt have en tendens til at holde omkostninger oppe uden at de sænker sig nævneværdigt, alt efter pres. Men selv om man får billigere boliger via nedsætning af omkostninger, vil der være et efterslæb af boliger bygget under andre betingelser, hvor prisen er sat efter hvad flertallet dengang havde råd til, ikke de fattigste.
Bare på dette område hænger virkeligheden og ideologien ikke sammen.

Det samme vil gælde selv fødevarer, hvor prisen vil blive sat primært, efter hvad flertallet har råd til. Man kan sagtens skabe en forhutlet underklasse på 20 procent af befolkningen, som nu og da må stille sig i kø ved gadekøkkenet for at blive mætte, uden at det generelle prisniveau vil falde betragteligt. Vi har et højt prisniveau i Danmark og det er usandsynligt, at det vil falde alene ved at fjerne både toldmure og mindstelønninger, medmindre vi taler general lønnedsættelse, hvilket så igen fratager virksomheder deres profit fra et højt prisniveau. Som blot et eksempel koster Knorr pulversovser langt under det halve i Sverige, end det gør i Danmark. Folk er i det hele taget nødt til at betale den pris fødevarer koster, ellers sulter de. Hvilket betyder de må supplere deres indkomst med kriminalitet eller gå til gadekøkkenet. Priserne kan kun falde ved at sænke lønningerne generelt, og så falder virksomhedernes indtægter også, så er vi princippet lige vidt, bortset fra vi har fået genindført reel fattigdom.

Fornuften i dette ligger i at skære i overførselsindkomster og gøre staten mindre afhængig af skatter, altså på den måde skabe flere frie penge til forbrug og ligeligt fordele skattelettelsen mellem virksomheder og medarbejdere. Lønnedgang er en midlertidig løsning, som kun i omstillingsfasen mellem fortsat høje priser og lavere lønninger vil skabe en fordel, men vil udjævne sig efterhånden.
Disse løsninger er kun virksomme via mindre udgifter til staten, noget indvandring er en garanti for, vil aldrig ske.

CEPOS giver et rids af dansk indvandringspolitik:

I Danmark var der i en del af efterkrigstiden en liberal indvandrings- og
socialpolitik med forholdsvis fri indvandringsmulighed og ret høj grad af pligt til økonomisk at klare sig selv. Modellen mindede således en del om en såkaldt Åbne-grænser-lukkede-kassermodel. Denne model blev imidlertid erstattet af en model med a) lukkede grænser for arbejdsindvandring, b) barrierer på arbejdsmarkedet for personer med beskedne formelle
kvalifikationer, c) åbne grænser for familiesammenføring og d) åbne kasser for passiv forsørgelse. Den førte indvandringspolitik efter 1973 – og især efter udlændingelovens ændring i 1983 – karakteriseres ikke desto mindre nogle gange som ”liberal”, men i realiteten har der været tale om en detailregulerende politik, der selektivt fremmede indvandring af personer, som ikke primært var motiveret af at opnå beskæftigelse, og bremsede indvandring af personer, som primært ville have været motiveret af at opnå arbejde.

Det er så ugennemtænkt, at det skriger til himlen, jeg vil kun kritisere det i korthed, men med de vigtigste detaljer, for mere er det ikke værd.

1. Efterkrigstiden kan på ingen måde sammenlignes med hverken nutid og slet ikke fremtid. For det første var indvandringen dengang ikke så stor. For det andet var der nogle unikke forhold som aldrig kommer igen, som kan beskrives kort som: Det er lettere at skabe vækst fra lavteknologisk udgangspunkt end et højteknologisk. Eksemplificeret kunne en dansker med lidt kapital og lidt teknisk snilde starte en TV fabrik i 50´erne og 60´erne uden at skulle konkurrere med store multinationale giganter som Sony osv og dermed skabe hundredvis af arbejdspladser. Med Sony som modstander med et kæmpe masseproduktions apparat til rådighed og en avanceret teknisk kunnen og et etableret brand, er dette ikke længere muligt. Dengang voksede industrien og den private sektor, i dag har vi problemer med at blot holde Status Quo og industrien forsvinder udenlands, noget som ganske vist kalder på en nedsættelse af deres udgifter, men ikke af deres indtægter. Og nedsættelsen af deres udgifter sker ikke først og fremmest ved indvandring, men ved at få statsbudgettets indtægter forøget på anden måde end ved at beskatte virksomheder og arbejdskraft, primært ved at få folk allerede på overførselsindkomst her i arbejde - dette er ubetinget første del af løsningen.

2. Den liberale politik 1983-86 var liberal og oven i købet totalt ugennemtænkt. Indvandrerene blev ikke arbejdsløse fordi de ikke ville arbejde, men fordi der ikke var arbejde! Arbejdsløsheden i den periode var nu engang rekordhøj, blot for at blive endnu mere rekordhøj med indvandringen.
Og årsagen til at vi stadig havde i 2008 (RAS207 i Statistikbanken), hvor beskæftigelsen slog alle rekorder, 59.859 arbejdsløse, 93.404 midlertidigt uden for arbejdstyrken (aktiverede osv.), 138.220 tilbagetrukket fra arbejdsmarkedet, 312.054 på en eller anden form for pension, 287.744 andre uden for arbejdsstyrken, i alt 891.281 mennesker i alderen 16-66 år uden for arbejdsmarkedet, eller kun 20.000 fra rekorden i 1993, det selv om 100.000 flere er ansat i den offentlige sektor plus det løse via udlicitering, der registreres som privat arbejdskraft, skal findes i det forhold, at vi har importeret langt mere arbejdskraft, end vi havde brug for.
Det repræsenterer om noget, det mest liberalidiotiske i dansk politik nogensinde. Omend det er korrekt at høje overførselsindkomster og dermed statslige udgifter som skal dækkes via skat spiller en rolle, så er netop det forhold, at man har importeret overflødig arbejdskraft, skyld i at selv samme er blevet værre, og man har været tvunget til at sende hundredtusindvis ud på pensioner og dermed øget skattetrykket. En lignende fremtidig løsning, er lig med endnu større økonomisk deroute. En stor del af disse overførselsindkomstudgifter dækkes kun midlertidigt af olieindtægter i størrelsesordnen 30-40 milliarder årligt.

CEPOS' ønske om arbejdskraft til under mindsteløn, er i øvrigt allerede en realitet, da man ved at ansætte Polakker via et vikarfirma, eller firma med adresse i Polen, kan få deres arbejdskraft til den polske overenskomst, hvilket gør deres indvandringstankegang, hvormed angiveligt menes permanente borgere, endnu mere suspekt og idiotisk, og idiotisk er det rette begreb, for ikke blot er det ugennemtænkt, det ville få katastrofale følger, hvis gennemført.
Med den fidus' udbredelse vil vi naturligvis se flere arbejdsløse, da 40-60 kroner i timen for en i øvrigt lige så flittig arbejdskraft, hvis ikke mere, er attraktiv. Det vil også øge interessen for at flytte virksomheden til Polen selv, for at kunne retfærdiggøre en fuld ansættelse af billig arbejdskraft. At fyre alle de danske medarbejdere for at genåbne virksomheden med billigere arbejdskraft i Danmark ville medføre en boykot og fremprovokere en forbruger reaktion.

Grunden til, at indvandrere fra mere udviklede lande præsterer et positivt bidrag til de offentlige finanser, er, at de ofte først kommer til Danmark, når de er uddannede (dermed trækker de ikke i så høj grad på de offentlige udannelsesudgifter), og at de ikke belaster de offentlige finanser ved at modtage indkomstoverførsler (bl.a. fordi de i relativ høj grad er i beskæftigelse og i nogle tilfælde forlader Danmark inden alderdommen).

For at gentage mig selv, hvad så hvis de bliver? Så taler vi pension og deres børn som skal gå i skole, på sigt endnu flere mennesker som skal have skolegang, forsørgelse osv. for at slet ikke tale om at de kun får et arbejde på reel bekostning af en af de næsten 900.000, vi har uden for arbejdsmarkedet i arbejdsdygtige alder.
Det vil sige at al indvandring undtaget uddannet arbejdskraft, er i princippet overflødig arbejdskraft, direkte eller indirekte. Selv uddannet er det, eftersom vi kunne havde uddannet i stedet for sende over 400.000 på for tidlig pension.
Og de næsten 900.000 er opstået på trods af et stort opsving og et midlertidigt friværdi og byggeboom, noget vi ikke har til rådighed i fremtiden.

Mere har jeg ikke at sige til følgende indspark, udover at gentage hvor i høj grad det repræsenterer ideologi-idioti og en allerede verificeret forkert løsning på vores problemer, som kun kan blive endnu værre, ved at gentage den!

Makværk!

Nu skal vi have skylden for tvangsægteskaber

Endnu et lille scoop for DRs nyhedsvinkling, omend JP står bag:

Unge muslimske piger risikerer at havne i både økonomisk og social isolation, fordi de ingen lovmæssige rettigheder har i en type muslimske ægteskaber, der bliver mere og mere udbredte, advarer socialarbejdere og forskere, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Konfliktmægler Farwha Nielsen, der i årevis har arbejdet med konflikter i indvandrerfamilier for bl.a. kommuner, kvindekrisecentre og politiet, siger:

- Stadig flere unge muslimske teenagepiger indgår ægteskaber, hvor de ingen rettigheder har i forhold til dansk ægteskabslovgivning. Hvis ægteskabet brydes, er det sharia-loven, der gælder, og der står pigerne svagt. Denne type af ægteskaber er rimeligt udbredt, og de er især steget efter indførelsen af den danske 24-års-regel.

Men det er da helt korrekt, at vi har et ansvar! Vi har et ansvar i form af at mig bekendt, er ingen endnu straffet for at tvinge deres døtre eller sønner til et tvangsægteskab, medmindre de har tyet til vold.

24 års reglen har måske nok gjort familiesammenføring over grænser noget sværere.

Og lettet presset på en del unge piger, som stod over for et tvangsægteskab, givet dem tid til at bygge et eget liv, og finde en kæreste selv.

Men tvangsægteskaber foregår stadigvæk, og de foregår naturligvis i de kredse som er mest konservativt indstillet.

Hvad det indebærer af nærmere konsekvenser, er som krisecentrene kan melde om, at frustrerede mænd som er vrede over at blive presset ind i et ægteskab, afreagerer på sin importerede kone. For i følge Koranen, vers 4.34, er det fuldt tilladt at banke sin kone. Selv om han ikke er vred, men bare magtsyg, så får han et let offer. Når kvinden bliver importeret fra Pakistan kommer hun fra et miljø, hvor 90 procent af kvinderne udsættes for vold, hun er vant til kosten fra barnsben af.
Kommer hun fra Afghanistan, taler vi om 87 procent af kvinderne som er vant til vold.
kommer hun fra det sekulariserede Tyrkiet, er hun lidt heldigere, der er kun 1/3 af kvinderne udsat for vold.

Jeg har gjort det før, og nu gør jeg det igen. Jeg giver simpelthen Hirsi Ali det sidste ord:

Hirsi Ali: Oddly enough, my critics never specify how far I can go. How can you address problems if you're not even allowed to clearly define them? Like the fact that Muslim women at home are kept locked up, are raped and are married off against their will -- and that in a country in which our far too passive intellectuals are so proud of their freedom!

I confront the European elite's self-image as tolerant 'while under their noses women are living like slaves.

Danmarks fremtid - et demografisk perspektiv

Jeg lover ikke for meget, hvis jeg hævder at følgende tekst, er noget af det vigtigste, du kan læse omhandlende dette lands fremtid. Ikke at du skal bekymre dig for meget. Det hjælper ikke noget, og gør blot dit øjeblik på jorden, det du har fået tildelt, mindre værd.

Men de kommende generationer, dine børn og børnebørn, fortjener din dybe omtanke og det er vigtigt, du afsætter tid til at læse det hele.

Der er mange, der er oprigtigt bekymrede omkring Europas fremtid, når vi ser på vores demografis forhold til de muslimske indvandreres.
Der findes nogle urealistiske overdramatiserede bud på, hvornår vi får et muslimsk flertal, og mennesker der regner med en snarlig borgerkrig af samme årsag. Personligt tror jeg ikke på borgerkrigstanken, det er vores samfund for resistent over for. Men et samfund bestående af to store kulturer vil ikke være gnidningsfrit, der er allerede gnidninger den dag i dag.
Jeg mener heller ikke, det er hundrede procent givet, at vi får muslimsk flertal. Men omvendt er det en teoretisk mulighed, omend der er godt over et århundrede, til det sker. Et muslimsk flertal er så heller ikke lig med udelukkende dårligt integrerede, dybt religiøse muslimer.

Men det er en kerne af sandhed i denne frygt. De muslimske indvandreres fødselsrate er noget højere end vores, og med eksponentiel vækst under nogenlunde samme forudsætninger som i dag, kan de blive flertal en gang i næste århundrede og med stor fortsat indvandring i dette.

Men nærmere end at være en årsag til demokratiets bortgang, en trussel om borgerkrig og langt før noget i den stil, er dette først og fremmest en trussel mod den velfærdsstat, som vi kender, og det ligger ikke fjernt ude i horisonten. De som er født i dag eller er unge i dag vil angiveligt nå, at opleve det.

Velfærdsstaten vil simpelthen ikke kunne overleve i sin nuværende form. Den er allerede dyrere, end godt er og 1-3 millioner flere borgere over 100 år vil resultere i et pres på de offentlige finanser som kun vil overleve ved en halvering eller mere af velfærden.
Som jeg har påvist i en række tidligere poster på min blog, er det ikke reelt lykkes at skabe nye arbejdspladser i de sidste 20 år.
De arbejdspladser som er skabt, er primært blevet det i den offentlige sektor.

Uanset om vi stopper indvandring i dag eller ej, vil den danske befolkning vokse, som følge af en eksponentiel vækst gennem højere fertilitet hos gruppen af ikke-vestlige indvandrere. Selv en uanseelig indvandring så lav som 10.000 indvandrere eller flygtninge om året, bliver til 300.000 samlet på blot 30 år og 300.000 flere mennesker som skal have bolig og velfærdsydelser.

I det omfang disse er ikke-vestlige indvandrere, vil der dertil komme en fertilitet som gør, at denne gruppe med efterkommere vil vokse ret kraftigt eksponentielt.

Det er meget muligt at tredje og fjerde og femte generations ikke-vestlige indvandrere generelt vil sænke deres fertilitet markant, men næppe helt til vores niveau. Det er omvendt meget sandsynligt, at en kulturkonservativ kerne vil bevare en markant højere fertilitet. Selv om denne gruppe er lille som udgangspunkt, så taler vi om eksponentiel vækst, altså f.eks. 100,000 som bliver til 200,000 og så til 400,000, dernæst til 800,000. En fordobling over tid.

Det er vigtigt, at forstå at den ekspontielle vækst har en langsom dramatisk effekt. Hvis vi antager at gruppen med kulturkonservative normer, er 50000 i antal i dag med en årlig vækst på 2,5 procent, så vil det ikke første omgang være særligt synligt i den samlede danske demografi bestående af 5,4 millioner menesker med en årlig befolkningsvækst på 0,33 procent for landet som helhed, som var tallet for 2007.

Men en vækst blandt en lille gruppe med højt demografisk potentiale, bliver over årtier mere markant. Det første årti er væksten kun fra 50,000 til 64,000. Men efter 50 år er de 50,000 blevet til 167,000. Hvilket svarer til lidt over en tredobling. Men den eksponentielle effekt fortsætter. Over 100 år vil de 50,000 blive til 590,000, altså næsten en TOLVDOBLING, og vækstprocenten har hele vejen været 2,5 procent årligt.

Det er, hvad en eksponentiel vækst betyder, hvis blot 50000, på den ene eller anden måde med nytilkomne og efterkommere, holder fast i en reproduktionsrate på 2,5 procent årligt vil denne gruppe tolvdobles på hundrede år.
Sætter vi en parallelgruppe på 100000, med det halve af den vækstrate, nemlig 1,25 procent, vil den så til gengæld kun vokse 3,5 gange over 100 år til 346,000.
Der er altså en gigantisk forskel på 2,5 procent og 1,25 procent årlig vækst over 100 år.

Findes der så nogle lande, der har så høj en fordoblingsrate som 2,5 procent, eller over denne?

Ja, det gør der faktisk - nemlig 34 lande i verden. Det er dog i den ekstreme afdeling, med til eksempel Somalia, som har en årlig demografisk vækst på 2,85 procent, en gennemsnitsfertilitet per kvinde på 6,76 børn. Men Somalia er også et land med lav gennemsnitslevetid og borgerkrig, hvilket sænker den årlige befolkningsvækst i procent.
Tager vi Pakistan er den årlige befolkningsvækst på 2,2 procent og gennemsnitsfertiliteten per kvinde er 3,58 børn.

Tager vi til gengæld mere moderniserede muslimske lande som Tyrkiet, bliver vi vidne til en bizar forestilling, nemlig at trods en gennemsnitsfertiliteten per kvinde hedder 1,92 børn - under det man siger, er det nødvendige for at opretholde status quo i befolkningen - så vokser befolkningen alligevel med 1,04 procent om året. Jeg vil anbefale, man holder øje med Tyrkiet, for det land viser om noget, hvor stor en forskel et lille mindretal med højt demografisk output kan gøre. Fortsætter Tyrkiet med 1,04 procent årlig demografisk vækst, vil landet vokse fra 70 millioner mennesker til 196 millioner på 100 år. Bid mærke i at Tyrkiet har en neutral netto immigration!
Et andet moderat land er Jordan. Det har en gennemsnitsfertilitet per kvinde på 2,63 børn. Det lyder ikke af meget i forhold til danskernes 1,85 børn per kvinde. Men Jordans årlige befolkningsvækst er på 2,338 procent. Jordan i dag har en befolkning på cirka 6,2 millioner. Med en årlig vækstrate 2,338 procent vil Jordans befolkning på 100 år vokse til 65 millioner. Altså en tidobling. Jordanerne har den samme gennemsnitalder, cirka, som danskerne. Jordan har den dobbelte fødselsrate per 1000 indbyggere af Danmark, på trods af at fertilitetsraten per kvinde ikke er den dobbelte. Den mest oplagte forklaring på dette, er at de i gennemsnit føder børn i en tidligere alder.

Tyrkiet har en fødselsrate på 16,15 børn per 1000 indbyggere, mod 10,71 per 1000 indbyggere i Danmark. Det på trods af at forskellen på gennemsnits børnefødsels antal per kvinde, mellem Danmark og Tyrkiet, er så lav som 0,07 procentpoint, 1,85 mod 1,92.

De to eksempler Tyrkiet og Jordan, viser os altså, at en tilsyneladende lav gennemsnitsfertilitet per kvinde, ikke nødvendigvis er det samme som en lav befolkningstilvækst.

Der er mange andre vigtige faktorer på spil, såsom om man begynder at få børn i en tidlig eller sen alder, gennemsnits levealder, fødsels og dødsrate, netto immigration osv.

Den eksponentielle vækst drejer sig om deres fordoblingspotentiale. Hvor mange årtier der vil gå mellem hver fordobling er spørgsmålet? Det afhænger altså af både gennemsnitsfertiliteten og hvor tidligt man begynder at føde børn, levealder, samt nettoindvandring.

En gruppe mennesker som føder de fleste af deres børn, mens de er mellem 20-25, vil producere en generation ekstra inden for cirka 100 år i forhold til en gruppe som føder de fleste af deres børn, når de er i alderen 27-32. sidstnævnte gælder for gennemsnitsdanskeren af hunkøn. Således vil selv en marginalt større fertilitet per kvinde koblet med et kulturelt mønster, der fremmer tidlige ægteskaber og tidlige fødsler, resultere i en eksponentiel kæmpeforskel i babyoutput over 100 år. Man kan på nuværende tidspunkt, hvor ikke vestlige indvandrere udgør 6,1 procent af befolkningen, ikke kan se den store forskel. Det kan man om 100 år.

Man kan ikke regne på, hvordan ikke-vestlige indvandrere og efterkommere vil reproducere sig selv i uendelig fremtid, for de kan og vil angiveligt ændre fertilitetsrate og gennemsnitlig førstefødselstid undervejs.
Men vi har tal på deres fertilitetsrate og fødselsrate i dag, og hvis den fortsætter, eller ikke falder med godt over 50 procent, er det nok til at bringe velfærdsstaten i knæ på langt sigt. Specielt givet det er utopisk, at vi ikke får en ekstraindvandring.

De tal jeg nu vil gå ud fra, kan man finde i rapporten, "Indvandrere i Danmark 2008", fra Danmark Statistik.

Vi har i følge rapporten 237.695 Indvandrere fra ikke-vestlige lande. Dertil kommer 103.788 efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Så det samlede antal ikke-vestlige indvandrere med efterkommere er rundt regnet i alt 341.000.

Kun fire procent af ikke-vestlige efterkommerne er fyldt 30 år. 49 procent er under ti år gamle, så vi har ikke det fulde billede af deres fertilitet endnu.

Fertiliteteten for kvinder af dansk oprindelse var 1,78, mens den samlet set for ikke-vestlige indvandrerkvinder var 2,22. Men husk at fertilitetsraten ikke nødvendigvis siger meget om, hvor mange børn de føder per år.

Den aldersbetingede fertilitetskvotient er nemlig næsten 350 procent højere for ikke-vestlige indvandrere mellem 15-19 år og 267 procent højere for ikke-vestlige indvandrere mellem 20-24 år, end den er for kvinder af dansk oprindelse i samme aldersgruppe.
Af de 64.505 børn, som er gennemsnittet for det årlige antal børn født i perioden 2003-2007, er den årlige andel af børn født af ikke-vestlige indvandrere lig med 6.023 børn, og det er også i gennemsnit.
Det vil sige, at ikke-vestlige indvandrere som udgør 4,4 procent, ud af danmark samlede befolkning per 1. januar 2007 på 5.447.084, fødte 9,3 procent af de babyer som blev født i perioden 2003-2007.
Dette er ikke en prognose, det er reelle tal fra de sidste år!

Det er 211 procent flere babyer end kvinder i Danmark som helhed fødte.

Hvad værre er. Det svarer til omkring 25,3 børn per 1000 ikke-vestlige indvandrere samlet set. (Til sammenligning er det samme tal for for hele Danmark, som helhed, på 10,71)
(Da jeg lavede den udregning, tog jeg ikke forbehold for aldersfordelingen i befolkningen, det har jeg gjort senere her. Når der er i forhold til alderfordelingen er justeret, ligger de stadig over os demografisk, dog med Somalierne som eneste med dobbelt demografi af vores, 73 børn per 1000 Somaliere i alderen 15-44 år mod 29 per 1000 danskere mellem 15-44 år. DET ER DOG VIGTIGT AT FORSTÅ! AT EN DOBBELT FØDSELSRATE ER IKKE LIG MED - DE KUN FØDER DET DOBBELTE AF OS PÅ SIGT.
DER KOMMER EN EKSPONENTIEL VÆKSTFAKTOR OVER TID, SÅ SELV OM TYRKIET, TIL EKSEMPEL, KUN HAR EN FØDSELSRATE OMKRING 1,5 AF VORES EGEN VIL DE KUNNE MERE END TREDOBLE SIT BEFOLKNINGSTAL PÅ ET ÅRHUNDREDE, HVIS SAMME FØDSELSRATE FASTHOLDES.)

Det er vigtigt at forstå, at gruppen af ikke-vestlige indvandrere tæller alle lande uden for EU, Skandinavien, USA, Canada, Australien, New Zealand. Ikke alle indvandrere fra ikke-vestlige lande har den samme demografi. Jeg har ikke kunne opdrive en oprindelsesland baseret fertilitetsrate, eller specifikt årligt fødselsantal. Men ved at bruge denne tabel i Statistikbanken (KRBEF3) og overføre den til Excel, har jeg lavet denne liste over indvandrere og efterkommere fra de 20 ikke-vestlige lande, vi har modtaget flest indvandrere fra:

Indvandrere fra Ikke-vestlige lande såsom Thailand og Filipinerne, Vietnam og Eks-Jugoslavien som har vi har haft indvandrere fra i årtier, har procentvis langt færre efterkommere end tyrkerne og libaneserne, pakistanerne, som vi også har haft i landet længe. Det skyldes dog også, at i det tilfælde, de gifter sig sig med en person som er født i Danmark og har dansk statsborgerskab, bliver børnene regnet som af dansk oprindelse.
Der er dog angiveligt supergrupper som presser den samlede demografi for alle ikke-vestlige indvandrere op på de 25,3 børn per 1000 ikke-vestlige indvandrere som den er.
Supergruppernes vækst kan vise sig endnu mere dramatisk på langt sigt, eftersom de på nuværende tidspunkt camoufleres godt og grundigt af moderat og lavdemografiske landegrupper. Disse lavdemografiske landegrupper vægt i regnskabet vil formindskes med den eksponentielle udvikling. Så på sigt kan det faktisk vise sig, at de ikke vestlige indvandrere samlet set vil føde mere end 25,3 børn per 1000 ikke-vestlige indvandrere med efterkommere.

Hvis man husker det? Var tallet for Tyrkiet og Jordan henholdsvis 16,15 og 20.13 børn per 1000 indbyggere.

25,3 børn per 1000 indbyggere er en fødselsrate, som vores ikke-vestlige indvandrere samlet set har, der ligger tæt op af Vest Bankens rate på 25,9 procent. Befolkningen på Vest Banken vokser med 2,225% årligt, det med en netto immigration på nul og en gennemsnits levetid nogle år under den danske.
Hvis denne vækstrate forsætter blandt 2 og 3 og 4 samt 5 generations indvandrere vil de 341.000 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i dag, uden yderligere indvandring, vokse meget kraftigt.

For at sætte konkrete tal på dette, vil de første 10 år frem fra nu af være en uanseelig vækst til 426.000 borgere, altså 85000 mere end i dag. Men husker i den eksponentielle effekt? Om 50 år taler vi 1.037.337, altså næsten 700.000 mere. Om hundrede år taler vi 3.155.629, altså 2.814.629 ekstra borgere i Danmark ganske uden yderligere indvandring, altså over en nidobling af de oprindelige 341.000. Og en generation længere fremme er gammeldanskerne så et mindretal.

Det er hvad eksponentiel vækst betyder, og det er ekstremt vigtigt at forstå!

Selv hvis vi siger, at gennemsnittet falder så drastisk, at den årlige tilvækst i gennemsnit bliver det halve, nemlig 1,112 procent. så vil tilvæksten i efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere over 100 år kun være på omkring 700000 til i alt 1.038.629. Men det er stadig helt uden nyindvandring, ren og skær demografisk vækst.

Jeg tror, at det reelle tal bliver mellem de to scenarier, altså 2 millioner +/- nogle få hundrede tusinde.
Vi kan ikke håbe på et tyrkisk scenario med en årlig vækst på omkring 1,04 procent, da vores ikke-vestlige indvandrere, som vi kan se på nuværende fødselsrate på 25,3 børn per 1000 ikke-vestlige indvandrere, udgør en markant højere en, end den som er i Tyrkiet og vidner om, hvor mange kulturkonservative ikke-vestlige indvandrere vi har modtaget.
Vi kan omvendt håbe på at 3-5 generation vil nedsætte fødselsraten. Håbe, men det er langt fra sikkert, at det vil være markant nok eller overhovedet vil ske. At vi bliver et fattigere land, er jo ingen garanti, tvært i mod.

Selv hvis vi forestiller os, at det næste hundrede år er et eventyr. Et eventyr hvor der ingen integrationsproblemer og kulturkonflikter er, ingen nyindvandring er, at de 2 millioner ekstra borgere vi får er mindst lige så dydige og dygtige, kompetente borgere, som gennemsnitsdanskeren er i dag. Selv endda mere.
Så taler vi stadig om 2 millioner ekstra borgere, som der skal være indkomst og arbejde til, skolelærere og sygeplejersker til, boliger og øvrige velfærdsydelser til.

På 20 år har vi ikke skabt arbejdspladser af betydning, og vi har haft over 800000 på overførselsindkomst i den arbejdsdygtige alder permanent siden 1980´nes toprekord i beskæftigelse på 2.741.407 beskæftigede i 1988.
De 100.000 ekstra beskæftigede vi havde i 2008 i forhold til 1988 svarer til nogenlunde den vækst, vi har haft i offentlige arbejdspladser.

Jeg er derfor ikke bange for at spå at i sidste halvdel af dette århundrede forsvinder den velfærdsstat, som vi kender i dag, og vi lever ikke i et eventyr. Der vil være både integrationsproblemer, konflikter og nyindvandring.
Jeg kan ikke se nogen mirakelkur som kan gøre andet, end det at gøre skaden mindre.

Jeg skriver ikke dette for at sprede pessimisme, eller bekymring. Dem kan vi ikke bruge til noget. Men vi har brug for større omtanke og mere vision, end vi har den dag i dag og har haft de sidste årtier.

Og sidst men ikke mindst, en bedre forståelse for eksponentiel vækst i alle afskygninger.

Så nærmere end at bekymre os om, hvordan vi skal forsyne en midlertidig stor generation, så bør vi bekymre os om, hvordan vi skaber arbejde, boliger, skolegang, sygehuse og øvrige velfærdsydelser, til over 2 millioner ekstra danskere.

"Denne post kan frit citeres og hjertens gerne så."

Læs også den senere post om, at muslimske mødre føder børn i en tidligere alder end danske kvinder.


Læs også om, hvorfor muslimsk flertal i Danmark har lange udsigter, men med en vigtig hage, nemlig at, som man kan se tydeligt ud fra det israelske eksempel, så er det fundamentalistiske muslimer, der vil føde de mange børn, som giver dem flertallet.


Læs også om, at selv om det har lange udsigter i Danmark, så sker det inden for få generationer i Tyskland og eventuelt andre lande, at muslimerne bliver flertal. Europas skæbne er delvist forseglet.