søndag den 29. marts 2009

Kultur - betyder det noget?

Har en løbende debat med Raapil her, en ny variant af vores tidligere Sennels debat:

Har skrevet om Islamisk kultur og vold her,

Hovedspørgsmålet i debatterne er om kultur betyder noget i landes udvikling, eller indvandreres opførsel, og denne gang med udgangpunkt i en Skaarup artikel, omkring muslimsk kultur, udvikling og integration.

Jeg poster her første indlæg i debatten, eftersom jeg har brugt en del tid på det, godt givet ud i øvrigt, rejste nogle spørgsmål - blev jo klogere.

Og lad mig tilføje følgende citat af Thomas Jefferson, for kultur er jo på en måde for et folk, hvad mentalitet er for et individ:


“Nothing can stop the man with the right mental attitude from achieving his goal; nothing on earth can help the man with the wrong mental attitude.”


Mit debat indlæg på Raapil:

Lad mig starte med, hvor jeg personligt er uenig med Skaarup.

Indien har nok oplevet vækst, men det er ikke nogen markant stor vækst, kun i enkelte år.
Og den vækst er kun kommet overklassen og middelklassen til gode, den store majoritet af Indere er fattigere i dag, end de var for år tilbage, sådan er trenden i mange, mange lande. (men det skal siges til hans forsvar, at man generelt, i de heller ikke så reflektive medier, omtaler Indien som en nation i fremgang)
BNP Per Capita, siger ikke noget om, om et individ bliver rigere eller ej, isoleret set.
Vækst siger heller ikke meget, alene. For eksempel vokser Azerbadjan dobbelt så meget som Kina, og Sudan har en lige så stor vækst som Kina, i perioder, årsagen til det vender jeg tilbage til.

Derudover, synes jeg ikke det er fair at bringe Somalia ind som eksempel, da det er et land som er præget af borgerkrig, jeg tror ganske vist at islam, med sin militantisme spiller en rolle i borgerkrigen, men omvendt kunne Somalia sagtens have haft borgerkrig alligevel, tribalisme er ikke reserveret til Islam.

Men jeg tror godt, at Skaarup er klar over, at der findes lande i den muslimske verden som klarer sig godt.
En af mine anker mod DF er, at de sjældent nævner det forhold, at de fleste muslimer i Danmark klarer sig lige godt som danskere og ikke repræsenterer en integrationsbyrde. Men de gør det i blandt, og de er godt klar over det. Så jeg er ikke enig i at Skaarup, forsøger at generalisere til den almene muslimske verden, lige som han ikke generaliserer til den almene muslim, når han nævner deres statistisk set højere kriminalitetsindex.
Faktisk skrive Skaarup:
“Ser man ofte de modsatrettede tendenser i den muslimske verden.” Det affejer du som:

(Da han skriver til Politiken) tager Peter Skaarup klogeligt nok nogle gode kulturradikale og nuancerende forbehold (”… i hvert fald en del af…” og “… ser man ofte de…”).

Dermed frarøver, forsøger du at frarøve ham, at han faktisk mener, hvad han skriver.

Skaarup skriver videre:

“. Problemet er, at de der ønsker at forlade den nedadgående muslimske verden, der ligger underdrejet grundet selvpåførte problemer så som manglende uddannelse, familieplanlægning, demokratisering og økonomiske liberaliseringer, ofte ikke forlader den del af verden, fordi de ønsker at være en del af en blomstrende civilisation, men blot ønsker en del af velstanden, også selvom de ofte ikke vil give de indrømmelser velstandsstigninger forudsætter.”

Den sidste del kan sikker bringe folks pis i kog, nemlig påstanden om, at de blot ønsker velstanden, og ikke vil give de indrømmelser som det kræver.

Men grunden til jeg citerer det er: Det med familieplanlægning, manglende uddannelse, demokrati, ligestilling (som jeg personligt tilføjer), økonomiske liberaliseringer.
Qua han nævner økonomiske liberaliseringer, må han også med ovenstående sigte til udviklingen i den tredje verden, (EUs landbrugsstøtte skal vi ikke komme ind på her)
Hvis der er nogle faktorer som forhindrer udvikling er det vel disse?
Og vi kan vel godt blive enige i at, at hvis der er noget som medbestemmer disse faktorer, så er det kultur/mentalitet? Måske lige bortset fra uddannelse, hvor økonomi bestemmer mest, men der bestemmer kulturen til gengæld, hvad der bliver undervist i.

Nu vil jeg fokusere på de to andre lande, som Skaarup faktisk nævner, nemlig Pakistan og Kina.

Hvis man kigger på din graf og væksten, så er Pakistans økonomi vokset med en pæn og stabil vækst, også BNP per capita.
Men det er ekstremt misvisende! Raapil, her halter dit eksempel mere end Skaarups.

For det første, skal man se på dollarens relative værd, en 1995 dollar var mere værd end en 2008 dollar.
For det andet skal man se på landets inflationsrate, hvor meget forbrugerpriserne er steget.
Når man har taget disse beregninger med, har Pakistan klaret sig rigtig dårligt. Kigger man i CIA World Fact Book, så var tallene sådan her ud for Pakistan i 1994:

male:
57.18 years
female:
57.86 years
National product real growth rate:
4% (1994 est.)
National product per capita:
$1,930 (1994 est.)

Kigger man på 2008:

2008
male: 63.4 years
female: 65.64 years (2009 est.)
Vækst: 4.7% (2008 est.)
BNP per capita: $2,600 (2008 est.)

Smider du de tal i en relativ værdi kalkulator Så skulle en Pakistaner tjene $3,664.36 per capita i 2008 for at have samme beløb til rådighed som i 1995, hvor han kun tjente 2600 dollars i 2008, altså er han alene via fald i dollarens værdi blevet næsten 1000 dollars fattigere! Så har vi inflationen oven i. Der er Pakistan blandt de lande som har den højeste Inflation i verden, nemlig 20 procent pt. Altså de er blevet uendeligt meget fattigere, og hvordan skal vi forklare det?
Forklaringen hedder i høj grad demografi og manglende brug af alle ressourcer, læs kvinder. Skal vi udelukke kultur i den sammenhæng? Og hvad angår de mange børn som går i koranskoler, bedre end ingenting lærdomsmæssigt set, får de det samme ud af det, som hvis de havde gået i en moderne verdslig skole? Folkeskolen måske undtaget :P
Till sammenligning blev, på papiret, per capita Inderen 300 dollars rigere i samme periode efter omregning til relativ dollarværdi, inflationen har dog sikker ædt de penge op.

Nu til Kina:

I 1994 så det sådan her ud for Kina:

National product real growth rate:
11.8% (1994 est.)
National product per capita:
$2,500 (1994 est.)
male:
67.09 years
female:
69.18 years

i 2008:

2008
male: 71.61 years
female: 75.52 years (2009 est.)
Vækst 9.8% (2008 est.)
BNP per capita $6,100 (2008 est.)

For at være lige så rig som i 1995, skulle per capita være: $4,362.33 , altså per capita kineseren er blevet 1738 dollar rigere. Inflationen pt. er omkring 6 procent.

Kina er ganske vist et land hvor hestekræfterne er blevet sluppet fri, efter at være holdt tilbage af en kommunistisk mentalitet og styreform. Men pointen er, at hestekræfterne tydeligvis er der. Det samme kan man dog ikke sige om Indien, som du forsøger. Indien indhenter ikke et tidligere underskud, de kæmper mod stor fattigdom, et ringere udgangspunkt og et fattigt land har lettere ved at opnå høj procentmæssig vækst i BNP end et rigt land har.

Nu kommer næste pointe. Egypten oplevede reelt ingen vækst mellem 1994 og 2006, BNP per capita steg kun med 110 dollars, når man tager dollarens relative værdi med i betragtning. Og det i et land blandt toppen af inflationsrater, pt 18 procent, de 110 dollar nåede man ikke langt med.
Tallen for Egypten ser sådan her ud:

male:
59.22 years
female:
63.12 years (1995 est.)
National product real growth rate:
Vækst 1.5% (1994 est.)
National product per capita:
$2,490 (1994 est.)

2007
male: 69.04 years
female: 74.22 years (2007 est.)
Vækst 5.7% (2006 est.)
BNP per capita $4,200 (2006 est.)

I 2008 var det Egyptiske BNP per capita vokset til 5500 Dollars, altså 1300 dollars på bare to år. Hvordan forklarer vi den? Jeg har en sideinteresse i Peakoil, så jeg var godt klar over, at de fleste af de lande du nævner, Iran, Algeriet, Syrien, Libyen, Egypten var store indehavere af olie og naturgas reserver.
Som bekendt er oliepriserne steget kraftigt på det sidste, med en toppris på 150 dollar per tønde, udvindingomkostninger per tønde svinger mellem 3-8 dollars så vidt jeg husker, resten er ren profit.
I Danmark går en del af den profit til A. P. Møller, men statskassen indkasserer stadig mellem 40-80 Milliarder årligt, kender ikke de nyeste tal, men for nogle år tilbage før olien steg for alvor indkasserede statskassen allerede 30 milliarder årligt.

Iran ligger nummer 5 i verden blandt top olieproducerende lande og pumper 4.700.000 tønder ud dagligt. Hvis vi ligger en gennemsnits olietøndepris på 120 dollar, for forståelsens skyld, svarer det til en daglig BNP indtægt på 684 millioner dollar, gentager dagligt!

Algeriet ligger nr. 17 i verden og pumper dagligt 2,173,000 tønder ud, hvilket svarer til en daglig indtægt på 261 millioner dollar.

Libyen (19 globalt) pumper dagligt 1,845,000 tønder ud = 221 millioner dollar dagligt

Egypten ligger på 28 pladsen globalt og pumper dagligt 664,000 tønder ud = 80 millioner dollar dagligt.

Syrien (33 plads) pumper dagligt 381,600 tønder = 46 millioner dollar i indtægt.

Danmark (38 plads) ville, hvis pengene ikke først skulle omkring A.P Møller, tjene, 37,7 millioner dollar dagligt for sine 313,800 tønder daglige produktion.

Hermed kommer jeg til en vigtig pointe. Når man i medier og almen tale omtaler de Asiatiske økonomier som "tiger-økonomier" og roser deres vækst. Så skyldes det jo ikke kun deres BNP vækst.
I en BNP vækst, må man skelne mellem bæredygtige og permante vækstforhold, og vækst bundet op på forgængelige naturressourcer.

Grunden til at Asiens økonomier kaldes for fremstormende tiger økonomier, specielt Kina/Hong Kong, Japan, Taiwan, Korea, finder du i et hvert supermarked, elektronik forretninger, bilforhandlere, møbel forretninger, tøjforretninger osv.
Grunden til at vi taler om olieøkonomier, ja gæt selv?

Og hvad angår Egypten, så lad os ikke glemme 28 milliarder dollar i støtte fra USA siden 1975, hvor af meget har været øremærket bedring af de sociale forhold osv.
Pakistan får i øvrigt også pæn støtte, mens Kina, ingen støtter mig bekendt dem.

Jeg er da både enig i at Islamiske indvandrere er individer, og de fleste af de individer er ikke nogen integrationsbyrde på nogen måde, jeg har personligt så den holdning, at indvandring generelt uanset hvorfra og hvor integrationsvillige, betyder befolkningsoverskud i forhold til økonomisk vækst. Hvis vi kunne få indvandrere som er i stand til at skabe arbejdspladser i højere grad end os selv, var det en anden sag, men med fødderne på jorden hænger det ikke sådan sammen - heller ikke i USA.
Hvad angår uddannet arbejdskraft dem er vi ikke de eneste mangler, til gengæld har vi en stor gruppe, og stigende gruppe, ufaglærte uden beskæftigelse, vi lader sejle i egen sø.

Men, jeg er ikke enig i, at kultur er uden betydning.

Kigger du generelt på verden, er der en klar tendens i toppen blandt de rigeste. De er vestlige, demokratiske, verdslige osv. og beklager, de færreste af dem har en fortid som selvberigende imperialister, hvis du stadigvæk hælder til den model?
Du finder ikke noget sidestykke til Kina, Taiwan, Korea, Hong Kong, med hensyn til at skabe stærke økonomier udenom naturressourcer i den islamiske verden.

Du har ret i at bunden af udviklingpyramiden finder vi både Mellemøstlige, Afrikanske og sydamerikanske lande. Jeg synes ikke islam er den eneste faktor, men min holdning er, det er en væsentlig faktor, via synet på kvinder, via demografi, via manglende demokratisk sans og økonomisk liberalisering, via at deres mentale kapacitet er spildt på religiøse spekulationer og konspirationsteorier, via manglende ordentlig uddannelse - noget som mange af landene faktisk har råd til. Islam er ikke ene om at have de problemer, men islam er jo for så vidt også en traditionel patriarkalsk kultur som eksisterede før Muhammad, gjort til evig gudommelig lov.

Stort set de eneste asiatiske lande vi finder i bunden af pyramiden, er Vietnam, Nordkorea og Cambodia. En del af forklaringen er krig, en anden er kommunisme.

Så i min verden, culture matters, og jeg synes, der er belæg nok for at sige det. Hvor meget er så spørgsmålet? Det er så svært at bestemme nøjagtigt.

0 kommentarer: