Det var en hård TV aften, Hele tre ting jeg gerne ville se på en gang. Ikke en hverdagsbegivenhed.
Valget stod mellem American Idol, Primera division, eller Sauerland Boksestævne (film er noget man kan leje)
Valget faldt på det sidste før parantesen. For mig er boksning meget mere, end en primitiv sport. Ganske vist tæsker de løs på hinanden, mister hjerneceller og en sjælden gang i mellem livet. Men dødsrisikoen er større i faldskærmsspringning og fodboldspillere dør også fra tid til anden og mister hjerneceller på stribe. Modsat boksere er de ikke trænet til at modtage hårde slag og bolde med over 100 km/t.
Nej, når man synes boksning er primitiv, er det fordi mennesker bevidst gør skade på hinanden. Det er selvfølgelig også reelt. Men det er et snævert syn på en sport, der drejer sig om meget mere.
En bokser der går i ringen, går ikke alene ind for at vinde over eller nødvendigvis smadre sin modstander. Hans største modstander er ham selv, hans egen frygt, hans grad af viljestyrke, hans evne til tilstedeværelse i øjeblikket, hans hurtighed og styrke. For at besejre sin modstander, må han først og fremmest besejre ham selv.
Han må være hurtigere, stærkere, mere tilstede i nuet, mere frygtløs og mere fast, bestemt og vedvarende i viljen. Han må også være klogere og mere taktisk, så mister han også færre hjerneceller:)
Boksere findes i alle afarter, fra dræbere til overlevere. Men selv Mike Tyson brød sig ikke i det lange løb om hans image som Mean, bad, lean fighting machine. For virkeligheden er mere kompleks og boksning er ikke mere primitiv, end så mange andre sportsgrene.
Men tilbage til Aftens event. Der var to begivenheder, der for alvor trak. Kvindeboksning, i mit tilfælde for første gang. Den sympatiske, ydmyge Vinnie Skovgaard med sin stærke vilje. Mod den charmerende og smukke Cecilie Brækhus, som viste sig overlegenhed i teknik og hastighed, og elegant i sin kontraboksning og trak aftens længste strå. Til gengæld skuffede Cecillie med sine kommentarer efter kampen. Vinnie må slå hårdt nok til, at den ellers ikke helt dumme Brækhus var lidt omtåget i hovedet.
Men aftens store trækplaster var kampen mellem tysk/armenieren Arthur Abraham og amerikaneren Lajuan Simon. Den var dog ikke nogen overbevisende performance, selv om Abraham vandt suverænt.
Men Abraham got what it takes, eksplosive slag og hård vilje. Han har skrevet sig ind i boksesportens historie ved at gå alle tolv runder og vinde, efter han brækket kæben to steder allerede i fjerde runde. En præstation han deler med Muhammad Ali, altså gå tolv runder, for Ali tabte sin kamp og brækkede kæben allerede i anden runde.
Abrahams kamp mod Edison Miranda, der brækkede hans kæbe, kan se ses i uddrag på You Tube:
Boksning er brutal, men de samme skader og højere dødsrisiko finder du i andre sportsgrene, forskellen her er, at de tæsker løs på hinanden, men de er også vænnet til at modtage de hårde slag, modsat foldboldspillere og faldskærmsspringere.
I dag er en 15 årig målmand erklæret hjernedød efter at havde fået et knæ i ansigtet. Fodbold er også en farlig sport.
At bokseverdenen er noget mere kompleks, er de nuværende vendensmestre i heavyvægt et glimrende eksempel på.
Begge brødrene Klitschko specielt et eksempel på dette. Begge brødre, både Vladimir og Vitali er professorer i Sportsmedicin og Vitali oven i købet i Filosofi. Sidstnænvte måske netop derfor for finkulturel til Rammsteins fantastiske forslag til en entré sang, en sang han ikke brød sig om - synes ellers personligt Rammstein havde løst opgaven til omkring UG:
Og Nikolaj Valuev. Han nyder at læse bøger, være med familien og i naturen i sin fritid, når han ikke fortærer sine tre kilo kød, dagligt.
Og mere Sport:
Liverpool fortsatte deres stime med 4-1 sejr over Manchester United, som ellers var på hjemmebane.
Nu må vi se om Barcelona kan få skruet sig op til et hold, der kan stoppe den engelske dominans af Champions League?
søndag den 15. marts 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar