Sådan er vores velfærdssystem flikket sammen, en gennemsnitlig borger, er lig med en der henter flere penge ud af statskassen, end han putter i den.
Fra topbeskæftigelsen i firserne, 1988, til rekordbeskæftigelsen i 2008, lykkedes det at skabe 100000 ekstra arbejdspladser. Alle stort set oprettet i det offentlige. I dag kan vi læse i nyhederne, at Danish Crown igen flytter arbejdspladser.
Fra 3F lyder det i går i Politiken:
"I de kommende tre år vil 229.000 ufaglærte arbejdspladser forsvinde. Og selv om konjunkturerne skulle vende i 2011, vil mindst 122.000 ufaglærte job aldrig komme igen, viser beregninger fra det økonomiske sekretariat i de ufaglærtes forbund 3F"
Siden 1980erne er vi vel blevet omkring over 300000 flere i Danmark.
Nu står vi altså til at miste over 100000 ufaglærte arbejdpladser permanent, helt i pagt med trenden fra de sidste årtier, igen fra artiklen i Politiken:
Selv i gode tider forsvinder der ufaglærte job. I 1993 var der godt en million ufaglærte job i Danmark, men i 2005 var det tal dalet til under 850.000.
Nu vil der så til gengæld være brug for flere faglærte, det er der allerede.
Men der har vi jo så, en reserve på næsten en million der vil stå uden for arbejdsmarkedet, kan vi så finde ud af at uddanne den?
Befolkningen i Danmark vil vokse, på grund af øget demografi og indvandring.
Når en gennemsnitlig borger koster mere for staten, end vedkommede smider i statskassen, så betyder det også yderligere udgifter.
Når de virksomheder, som lapper hullerne i statskassen flytter udenlands, så mister vi indtægter. Og de borgere som var ansat af de firmaer, bliver oven i en større udgift, for hvor før virksomhederne før dækkede deres indtægt, skal staten nu til det.
Altså vil presset på statens budgetter og velfærdssamfundet blive større, så er der man kan spørge, hvorfor tænker vi stadig ikke over konsekvenserne, når vi åbner vore grænser for flere mennesker? For det giver igen endnu et større pres på velfærdsstaten.
0 kommentarer:
Send en kommentar