Islamisk kultur og vold

Spørgsmålet er, hvordan skal vi nogensinde nå frem til løsninger på de problemer, som opstår i kølvandet på indvandringen. Når debatten er bestående af både tabu, omdøbning og apologi?
Når vi har en berøringsangst alene overfor det at nævne problemerne, for at slet ikke tale om deres omfang?
Hvordan skal vi på langt sigt havde råd til at sende flere penge i retning af integrationsproblemer for et stigende antal indvandrere og efterkommere?
Jeg kan roligt sige, at det har vi ikke råd til i særligt lang tid. Derfor er det nu! Der skal findes løsninger, nu, det skal diskuteres, nu, det skal undersøges, nu, vi skal finde ud problemets omfang, hvad man kan gøre, uden at velfærdsstaten bliver udmagret af det.
Vi kan ikke undgå problemer med fornægtelse, de samme problemer vokser stadig, også i Sverige - endda endnu mere end her, hvor der er mindre debat og tonen er pæn.
Det er ikke tonen, der er problemet, det er den virkelighed, der er bag, og at vi ikke gør noget ved den, ignorerer den, relativiserer den, apologerer, udreder og forklarer.

Islamisk kultur har et problem med vold! Det er ubestrideligt og bekræftet af utallige undersøgelser, har en klar kilde og årsag i religionen selv.

Ligeledes er linken mellem voldelige mænd, og en opvækst præget af vold, enten mod dem selv eller deres mor, eller begge dele, rigeligt bekræftet af mange, mange undersøgelser.
Uanset hvad voldens årsag er, økonomisk, kulturel, osv. Så er volden nu en gang vold og effekten på børn, er at de lærer vold som redskab.

En voldskultur starter i hjemmet, inden for hjemmets fire vægge.

Hvert år bliver 20 - 28.000 kvinder udsat for fysisk vold af deres partner eller ekspartner – det svarer til ca. 1% af alle kvinder i Danmark. Omfanget af partnervold er faldende.
Fakta om politianmeldt partnervold

*
I næsten alle sager om partnervold blev volden udøvet af en mand
*
Omkring 25% af de kvindelige ofre for partnervold er indvandrere. Til sammenligning udgjorde de kun 7% af den samlede kvindelige befolkning over 15 år i 2005

Altså en overrepræsentation på næsten fire gange, der er mere vold i indvandrernes hjem.

Der er vist ikke lavet undersøgelser med hensyn til hvor mange indvandrerbørn, der bliver udsat for vold, men det er noget som skal undersøges snarligt, og generelt tager vi alt for let på vold, der bliver sjældent tvangsfjernet og vold bliver ikke straffet særlig hårdt, medmindre den er direkte livstruende.
For nylig var der en historie med en klasse, hvor 70 procent af børnene havde oplevet vold i familien:

Baggrunden for undersøgelsen er den opsigt det vakte, da en lærer på Rådmandsgades skole på Nørrebro i sidste uge berettede, at 70 procent af hendes elever bliver slået af deres forældre eller oplever vold i hjemmet.

På Rådmandsgades Skole bad læreren eleverne om at tegne, hvordan deres forældre løser konflikter. Jan Andreasen vil ikke på forhånd lægge sig fast på metoderne i undersøgelsen, men forventer besvarelserne fra eleverne skal ske anonymt. Han forudser, at problemer med vold i hjemmet er størst på skoler med mange elever af anden etnisk baggrund end dansk.

Denne klasse er næppe repræsentativ, det ville da være en katastrofe, hvis den var, men den giver et hint om, ligesom antallet af anmeldelser om vold i hjemmet, (som jo ikke engang repræsenterer alle tilfælde af vold i hjemmet, det tal kan man kun gætte om), at vi har et større problem og en meget ringe indsats.
Buschaffører, Dørmænd, socialarbejdere, sygeplejersker kan melde på stribe om at volden stiger, de tør ikke altid melde den:

Når hver femte sygeplejerske bliver udsat for vold i løbet af et år:

Truede sygeplejersker kræver aflåste hospitaler , fordi de nu invaderes af bandemedlemmer efter skudepisoder. Skal vi have aflåste hospitaler , bevogtet af livvagter og sikkerhedsfolk, og skal alle sygeplejersker nu udstyres med overfaldsalarmer?
Det er i hvert fald, hvad sygeplejerskerne fra Rigshospitalet nu kræver. Plejepersonalet her føler sig i stærkt stigende omfang truet af folk fra det kriminelle bandemiljø. Når et medlem indlægges med kniv- eller skudsår, tropper kammeraterne op på hospitalet og truer sygeplejerskerne på livet for at få adgang til sygestuen.
»Det er nu kun et spørgsmål om tid, hvornår en kollega bliver udsat for livstruende vold eller måske endda mister livet. Respekten for hospitalet som et »helle« for syge mennesker er væk. Vi har valgt at aflåse vores kirker.
»Mine kolleger oplever rigtig slemme ting. Det er meget almindeligt, at et bandemedlem, som afvises, reagerer med ord som: »Jeg ved, hvem du er« og »du og din familie kan ikke mere føle jer sikre.« Jeg har kolleger, som nu er så panisk angste, at de har valgt ligefrem at fjerne efternavnet på det navneskilt, de bærer på brystet. Nogen har sat et stort stykke tape over navnet.
Ikke mindre end hver fjerde dansk sygeplejerske blev sidste år udsat for trusler fra enten patienters eller pårørendes side. Næsten hver femte blev udsat for direkte vold.

Vold der får lov til at pågå i barndomshjemmet spreder sig, som ringe i vandet der rammer flere og flere, og en stor del af forklaringen på stigningen i vold, skyldes indvandrere og deres større brug af vold. Det er naturligvis ikke sådan at forstå at alle indvandrere er voldelige, blot at de statistisk set udover mere vold og også mere grov vold.

Volden som ender i straffesystemet og indvandreres rolle, der er rigeligt dokumenteret.
Det afhænger af hvilket land de kommer fra, men index kan ses her:



Index 280 betyder, at en gennemsnitlig libaneser er 2,8 gange så ofte tiltalt for vold.

Det er på tide, at komme i arbejdstøjet, for det er en udvikling og tendens der går i mindre styrbart selvsving som tiden går, for der bliver flere indvandrere og efterkommere, mange flere i fremtiden.