Tillader man sig at tænke over værdien af indvandring, spørge til hvorfor, og tænke over konsekvenserne, uden at finde mere end en eneste værdi, som for længst er opnået til overflod, nemlig supplering af de unge generationer, og resten som meningsløst og intet i forhold til de langsigtede negative konsekvenser, så er man et umenneske.
Groft sagt bliver man et umenneske af at tænke fornuftigt og ikke føje sig den følelsesmæssige dogmatik.
Men højrefløjen skal ikke gå fri. Den er også dogmatisk og heller ikke altid tolerant over for dissens mod sin egen dogmatik. En politisk uenighed med både dem til venstre og dem til højre, kan skabe en dyb og bred og kold afgrund mellem mennesker.
Personligt er jeg træt af politik. Som jeg har skrevet i den sidste af mine statements ude på menubaren til højre her på på bloggen:
Jeg mener de politiske fløje har udlevet sig selv, en tredje vej mellem dem er en midlertidig løsning. Fremtiden kalder på noget nyt som aldrig er prøvet før.Politik er blevet udviklet til noget nyreligiøst, hvor tro fremfor viden spiller en stor rolle, og det ikke en smuk en, i indvandringspørgsmålet en utroligt destruktiv og ødelæggende en.
Men i en hvilken som helst politisk dimension, er og forbliver ideologi noget bras, for den ideologiske tro gør simpelthen en blind over for den faktuelle virkelighed.
Er du højre eller venstrereligiøs? Jeg er ingen af delene. Politik drejer sig om den optimale løsning på et problem, den løsning er ikke den mest ideologiske, den mest venstre eller højreorienterede. Den er den mest gennemtænkte og bedst tilpassede til det konkrete problem.
Politik er i sidste instans videnskab, så vidt muligt. Og tro og dogmer så lidt som muligt.
10 kommentarer:
En gang hver 4. år koges kompleks politisk identitet ned til et simpelt udsagn - venstre eller højre? Når alt er lagt til og trukket fra, så er DU tvunget til at vælge en side på valgdagen.
Kald det endelig gammeldags, umoderne o.l., men på valgdagen er højre/venstre-spørgsmålet er ligeså højaktuelt og uomgængeligt som det er fordummende simplificerende.
Uha, der er et par gange, jeg har valgt blankt. Så meget for tvang.
William, jeg er uenig.
Selv partierne er underlagt denne højre/venstre opløsning. Det betyder, at det man i "gamle dage" kunne vide sig sikker på som en klassisk højre/venstre dikotomi også er slut. Partierne er ikke længere mærkesager som man kendte dem, der er nærmere tale om fra sag til sag politik. Tag klimapolitikken, den har Venstre adopteret. At kalde det for en venstreklassiker giver vist ikke længere mening. Højre er blevet til venstre og venstre så småt til højre. EU er et tilsvarende venstreeksempel.
Det eneste højre/venstre efterhånden kan bruges til er, som du selv antyder, på valgdagen. Der trækkes den slidte kanin op af hatten, og det fleste hopper efter den.
Hvor vil du placere DF?
Man slipper, efterhånden, ikke udenom at kalde dem for et arbejderparti.Det er i hvert fald fra det segment, som heller ikke eksisterer længere, vælgerne kommer.
:-)
Thomas. Min plan er, med mindre der sker noget helt afgørende, at stemme på mig selv næste gang.
Det kunne jeg forresten godt tænke mig som en folkelig happening flere benyttede sig af...
@ TBH: good point! Så meget tvang er der heldigvis heller ikke...
@ Lotte: Fed happening idé. Hvad med 'de tomme taburetters parti'? Simpelthen lade vælgerne afgøre hvor mange tomme stole der skal være i Folketings-salen.
De tomme taburetters liste har man allerede gjort i Belgien.
Ved ikke om de fik nok stemmer.
Men en mellemting mellem Jacob Haugaard og et mere seriøst intellektuelt parti, så jeg gerne.
Helt ærligt, så synes jeg man skal gøre partierne til deltagerne i et mickey mouse parlament, der kun kan forhale beslutningsprocesserne.
Beslutningerne skal så tages af eksperter, som skal være partineutrale, vælges i første omgang, af andre eksperter. Altså f.eks alle med økonomisk ekspertise vælger de fem, de ser som de dygtigste inden for feltet, hvor befolkningen vælger den af dem de har mest tillid til, der så bliver minister.
Jeg er tilhænger af både demokrati, men ser også gerne bedste persona på posten.
Det er ikke fordi der ikke findes mange dygtige, vidende og kloge politikere i det nuværende folketing, men det ville være synd at kalde dem eksperter.
De er lidt for politik, hvad journalister er for viden, blæksprutter med mange arme, men ikke noget solidt skelet.
@Hvad med 'de tomme taburetters parti'?
Jeg er med...
Også gerne med en udbygning. Hvad med et parti der simpelthen kalder sig: De Intellektuelle...
Det kunne være SÅ sjaw....og meget relevant....
:-D
Hvad med 'nej til alt'-partiet. Et parti der konsekvent stemmer nej.
Hvis Nej til Alt tog 5 mandater fra hver blok kunne de tvinge blokkene til at samarbede hen over midten for at få 90 mandater.
Synes også tanken om et filosofisk/intellektuelt parti er tiltalende.
Problemet er blot, at selv meget kloge mennesker ikke er enige om alt, og det skal man helst overvejende være som parti.
Omvendt kunne fordelen være, at man får en konkurrence mellem gennemtænkte synspunkter.
Men kender jeg mennesket ret er det ideale langt fra virkeligheden. Virkeligheden ville blive personfnidder, forsmåelse, splittelse and all the usual, nærmere end en accept af, at den klogeste og mest gennemtænkte løsning vandt, hvis det var den som vandt overhovedet?:)
Derfor hælder jeg simpelthen mere til reformen af vores demokrati, så man i stedet for partilister stiller "ekspertlister" op til valg.
"Hvis Nej til Alt tog 5 mandater fra hver blok kunne de tvinge blokkene til at samarbede hen over midten for at få 90 mandater."
Det ville jo blot reducere nødvendigheden af 90 stemmer til nødvendigheden af 85 for flertals skyld.
Kun halvdelen af folketinget behøver at være til stede for at vedtage et lovforslag, det vil sige 46 er nok hvis der kun er mødt 90 frem.
Et intellektuelt parti holder ikke, dels fordi man hurtigt ville komme i problemer med, hvad intellektuel egentlig er, dels fordi janteloven hurtigt ville tage livet af det.
Jeg kender en del mennesker der betragter sig selv som intellektuelle, og de er, efter min mening, alt andet end netop det. De kan recitere fine værker, men udover det kan de ikke tænke en selvstændig tanke....osv osv osv..
Når det er sagt, så handler det vel om at definere nogle værdier - igen. Tilbageerobre et sprog f.eks. insisterer på at visse ord har visse faste betydninger der henviser til noget helt bestemt og at dette bestemte forresten er tæt forbundet med en ideologi i meget fundamental forstand.
Et eksempel:
(Tager med vilje ikke frihed :-D)
Ligestilling konnoteres til en gammel socialdemokratisk forestilling om, at alle skal have lige meget. Det er selvfølgelig forkert fordi alle ikke har lige forudsætninger. Ligestilling er logisk betragtet en etisk fordring der mere handler om respekt for det, der STILLER mennesker lige i ånden. Og det er jo en helt anden snak.
Rigtige værdier, ved godt den er slidt, det mangler vi anno 2009. Det ene udsagn er lige så godt som det andet, hvis bare du kan rable nok ord af dig.
Thomas en ekspertliste er interessant. Men, bare for eksperimentet skyld, forestiller du dig Jøren Bæk i et ekspertpolitisk panel for religioner og i politisk forståelse?
Ellers tak, siger jeg så bare.....
Vi kommer ikke uden om, at værdier og ideologier først skal tilbageerobres. Og i den forbindelse er jeg fortaler for, at man går meget fundamentalt til værks med en vis sans for logisk stringens. Og her mener jeg det i klassisk forstand.
:-)
"Jeg kender en del mennesker der betragter sig selv som intellektuelle, og de er, efter min mening, alt andet end netop det. De kan recitere fine værker, men udover det kan de ikke tænke en selvstændig tanke....osv osv osv.."
Dem kan jeg også komme i tanke om en del af. Af samme årsag kunne jeg aldrig finde på at betragte mig selv som intellektuel, det er efterhånden et meningsløst begreb.
Spørger man til gengæld eksperter, drives der for tiden værdipolitik og symbolpolitik i den store stil.
Så man kunne også omformulere det du skriver, nemlig at der brug for der er større sammenhæng mellem retorik og tale.
Ikke dermed sagt, at jeg ikke er enig i, at der bliver brugt begreber i flæng og automatisk, som man alligevel ikke fatter den dybe konsekvens og betydning af.
Flere politikere der tænker sig grundigt om, og holder fast i nogle centrale værdier, ville afgjort pynte på det samlede regnskab.
Hvad så angår Lars Bæk Simonsen, jeg er ikke tvivl om at han, eller lignende ville ryge på kandidat-listen.
Derfor skal befolkningen have det sidste ord - han ville ikke få mange stemmer.
De radikale har prøvet det med airy fairy idealisme og er nu nær bundgrænsen. I sidste instans deler befolkningen ikke elitens abstrakte og frelste livssyn, de ved godt hvem der kommer til at betale og kan godt genkende fornuft når de ser den, dem som tænker de tanker de gerne selv tænkte, hvis de kunne.
Send en kommentar